BEK nr 1215 af 20/11/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Målerbekendtgørelsen § 10
Omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret kan forhøjes med dokumenterede meromkostninger ved fremskyndelse af investeringer som følge af en anmodning efter § 12, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Omkostningsrammen kan forhøjes med øgede driftsomkostninger som følge af forskrifter udstedt af Energinet om indsendelse af forbrugsdata, jf. § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1.
Stk. 3. Omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret kan forhøjes med dokumenterede meromkostninger til udskiftning eller opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, der opfylder kravene i § 4, § 5, § 6 og § 7, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan anvende standardiserede forudsætninger for forhøjelse af omkostningsrammen som følge af øgede driftsomkostninger efter stk. 2. Forsyningstilsynet kan anvende standardiserede forudsætninger for forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret som følge af dokumenterede meromkostninger efter stk. 1 og 2. Ved udarbejdelse af standardiserede forudsætninger i forhold til stk. 2 og 3 tager Forsyningstilsynet bl.a. hensyn til en forventet levetid på 15 år for elmålerne og netvirksomhedernes sparede omkostninger til den relevante alternative investering, der indtil den 31. december 2020 vil være en elektronisk ikke-fjernaflæst elmåler.
Stk. 5. En netvirksomhed kan efter reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder én gang årligt ansøge Forsyningstilsynet om en forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for det eller de år, hvor de dokumenterede meromkostninger er afholdt, jf. stk. 1-3. Muligheden for at få godkendt en forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret bortfalder, såfremt Forsyningstilsynet ikke har modtaget en ansøgning rettidigt, jf. bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| MålerbekendtgørelsenBEK nr 563 af 02/06/2014 |