Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1215 af 20/11/2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Målerbekendtgørelsen § 12

De fjernaflæste elmålere, der allerede var idriftsat den 3. december 2013, men ikke opfylder alle kravene i § 4, § 5, § 6, § 7, kan forblive i drift i de pågældende elmåleres restlevetid, såfremt de kan benyttes til indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben, jf. § 8, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En netvirksomhed der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, som ikke opfylder kravene i § 4, stk. 3, hos en egenproducent, skal udskifte denne til en summationsmåler, hvis egenproducenten anmoder herom. Egenproducenten skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen.

Stk. 3. En netvirksomhed der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, som ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 1, hos en slutbruger, skal udskifte denne, hvis slutbrugeren anmoder herom. Slutbrugeren skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen.

Stk. 4. I målersystemer med fjernaflæste elmålere som nævnt i stk. 1, finder § 2, stk. 2, ikke anvendelse ved udskiftning af enkelte defekte fjernaflæste elmålere.

Detaljer

Relateret indhold