Lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren) § 2

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 29, stk. 3, 2. pkt., skal betaling til vandforsyningen ske på grundlag af takster og bidrag, der er fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53, stk. 1, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, som gør, at taksterne ikke med rimelighed kan anvendes.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 29, stk. 3, 2. pkt., at ændre »eller godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53, stk. 1,« til: »i medfør af § 53, stk. 1, godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 54, stk. 1, eller anmeldt i henhold til regler udstedt i medfør af § 54, stk. 5,«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 13 og 15. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at kommunalbestyrelsen siden lov nr. 460 af 12. juni 2009 ikke længere fastsætter almene vandforsyningers bidrag i medfør af § 53, stk. 1. Siden denne lovs ikrafttræden har det været den almene vandforsyning, der har fastsat bidrag i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 1.

Lovforslagets § 2, nr. 13, vil indebære, at bestemmelsen i vandforsyningslovens nuværende § 53, stk. 1, 4. pkt., om kommunalbestyrelsens godkendelse af en almen vandforsynings fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag, vil fremgå af vandforsyningslovens § 54, stk. 1.

Lovforslagets § 2, nr. 15, vil indebære, at bestemmelsen i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., om kommunalbestyrelsens godkendelse af en almen vandforsynings fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag vil blive ændret, således at almene vandforsyninger under nærmere betingelser fastsat i medfør af forslaget til vandforsyningslovens § 54, stk. 5, vil kunne anmelde bidrag til kommunalbestyrelsen, i stedet for indsendelse med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse.

Til nr. 2

Ifølge den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 46, stk. 3, er det miljøministeren, der træffer afgørelse, såfremt der opstår uenighed om leveringsprisen i forbindelse med levering af vand fra en almen vandforsyning til en anden almen vandforsyning, når begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i vandsektorloven.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 46, stk. 3, at ændre »miljøministeren« til: »klima-, energi- og forsyningsministeren«.

Den foreslåede ændring i vandforsyningslovens § 46, stk. 3, vil medføre, at kompetencen til at træffe afgørelse flyttes fra miljøministeren til klima-, energi- og forsyningsministeren, således at det vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer afgørelse, såfremt der opstår uenighed om leveringsprisen i forbindelse med levering af vand fra en almen vandforsyning til en anden almen vandforsyning, når begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i vandsektorloven. Der er ikke tilsigtet øvrige ændringer i § 46, stk. 3.

Begrundelsen for forslaget er, at afgørelser om leveringsprisen mellem to almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven, bedst varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren set i forhold til denne ministers øvrige ressortansvar vedrørende regulering af takster og økonomiske rammer på vandsektorområdet.

Det bemærkes i øvrigt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har haft ressortansvaret for sager om størrelsen på anlægs- og driftsbidrag til almene vandforsyninger fra forbrugerne siden 2015, hvor det daværende Energi-, Forsynings- og Klimaministerium (i dag Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) overtog sagerne fra det daværende Miljøministeriet, jf. kongelig resolution af 28. juni 2015.

Til nr. 3

Vandforsyningslovens § 52 a vedrører fastsættelse af prisen for levering af vand. Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, 1. pkt., at der ved levering af vand fra en almen vandforsyning under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen kan indregnes de i § 52 a, stk. 1, 2. pkt., anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt., at bidragsfastsættelsen for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven, skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i vandsektorloven.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, 1. pkt., at »under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,« udgår, og »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 2, 4 og 5«.

Forslaget skyldes, at der i den gældende vandforsyningslov er henvisning til de økonomiske rammer efter vandsektorloven i to forskellige bestemmelser, § 52 a, stk. 1, og § 53, stk. 1, mens der i spildevandsbetalingsloven alene er henvisning i én bestemmelse, § 3, stk. 1. Sidstnævnte svarer til henvisningen i vandforsyningslovens § 53, stk. 1. For at ensrette de to love, foreslås det, at der fremover i vandforsyningsloven alene henvises til de økonomiske rammer i vandsektorloven et sted, nemlig i § 53, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 13.

Forslaget ændrer således ikke på, at almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag under overholdelse af den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af vandsektorloven. Forsyningerne må således fortsat ikke fastsætte anlægs- og driftsbidrag højere end, at de forventer at kunne overholde den fastsatte økonomiske ramme med den fleksibilitet, som er indbygget i kontrolsystemet med rammerne efter vandsektorloven, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13. Forsyningerne vil således fortsat skulle overholde både hvile i sig selv-princippet og de øvrige betalingsregler i vandforsyningsloven og deres økonomiske ramme fastsat efter vandsektorloven.

Forslaget om at ændre »stk. 3 og 4« til »stk. 2, 4 og 5« er endvidere en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt § 52 a, stk. 2, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter lån indregnes i prisen efter stk. 1 som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Til nr. 4

Af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår, hvilke udgifter en almen vandforsyning må indregne i prisen for levering af vand. Disse udgifter skal være nødvendige og direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt., at efter »Udgifterne omfatter« indsættes: »nødvendige udgifter til«, og i § 52 a, stk. 1, nr. 1, udgår »nødvendige omkostninger til«.

Forslaget indebærer, at leddet »nødvendige omkostninger til« flyttes fra § 52 a, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, til begyndelsen af § 52 a, stk. 1, 2. pkt., og i den forbindelse at ændre »omkostninger« til »udgifter«.

Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret, og der tilsigtes ingen ændringer i gældende retstilstand.

Bestemmelsen blev ved lov nr. 1518 af 27. december 2009 nyaffattet til at indeholde en punktopstilling over udgifter, hvor det indledende sætningsled om nødvendighed kun blev inkluderet i punktopstillingens nr. 1. Dette er imidlertid upræcist og kan give anledning til uklarheder, eftersom en almen vandforsyning efter gældende ret kan indregne alle de anførte udgifter efter § 52 a, stk. 1, i prisen, såfremt udgifterne er nødvendige.

Med den ændrede placering af sætningsleddet om nødvendighed ønskes således præciseret, at kravet om udgifternes nødvendighed gælder for alle de anførte udgifter i § 52 a, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere at »omkostninger« ændres til »udgifter«, da der er forskel på den regnskabstekniske betydning af begreberne. Derudover anvendes begreberne ikke konsekvent i § 52 a, hvorfor det foreslås at ensrette begreberne i bestemmelsen til »udgifter«. Dette sikrer endvidere en konsekvent brug af begreberne på tværs af vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven og vandsektorloven. Forskellene på den regnskabstekniske betydning af begreberne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7 og 10.

Der tilsigtes med den foreslåede ændring hverken ændringer i gældende retstilstand eller af, hvilke udgifter der er nødvendige.

Til nr. 5

Der er efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, hjemmel til at bidragsfinansiere nødvendige udgifter, der er direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 2, at lønninger og andre driftsomkostninger kan indregnes i prisen for levering af vand.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, at ændre »driftsomkostninger,« til: »driftsudgifter,«.

Den foreslåede ændring indebærer at »omkostninger« ændres til »udgifter«, da der er forskel på den regnskabstekniske betydning af begreberne. Derudover anvendes begreberne ikke ens i § 52 a, hvorfor det foreslås at ensrette begreberne i bestemmelsen til »udgifter«.

Der tilsigtes med den foreslåede ændring ingen ændringer i gældende retstilstand, men alene at sikre en konsekvent brug af begreberne på tværs af § 52 a. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 7.

Til nr. 6

Der er efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, hjemmel til at bidragsfinansiere nødvendige udgifter, der er direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 4, at bidrag til dækning af udgifter til Forsyningssekretariatet, jf. kapitel 4 i vandsektorloven, kan indregnes i prisen for levering af vand.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 4 , at »Forsyningssekretariatet,« ændres til: »Vandsektortilsynet,«.

Den foreslåede ændring i vandforsyningslovens § 46, stk. 3, er en konsekvens af, at Forsyningssekretariatet foreslås at skifte navn til Vandsektortilsynet, da dette er mere dækkende, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Der er efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, hjemmel til at bidragsfinansiere nødvendige udgifter, der er direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 5, at udgifter til driftsmæssige afskrivninger kan indregnes i prisen for levering af vand.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 5, således at udgifter til investeringer kan indregnes i prisen.

Ved investering forstås ny- og reinvesteringer i den almene vandforsynings anlæg m.v.

Baggrunden for forslaget er et behov for at ensrette og fastslå forståelsen af hvile i sig selv-princippet, så det er i overensstemmelse med hvordan princippet administreres i praksis af de fleste vandselskaber og kommuner, nemlig som et kontantprincip. Det bemærkes, at der er forskel på opgørelsen efter henholdsvis et driftsøkonomisk princip, som bl.a. årsregnskabsloven bygger på, og hvor der blandt andet indregnes afskrivninger, og et kontantprincip, hvor det er likviditeten, der opgøres, hvorefter udgifter nedbringer likviditeten, mens indtægter forøger likviditeten. Et væsentligt punkt, hvor der er forskel på de to principper, er, at afskrivninger ikke indgår, når man anvender kontantprincippet, hvorimod udgifter til investeringer indgår. Derfor foreslås det, at afskrivninger udgår af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, og erstattes af investeringer.

Den foreslåede ændring vil betyde, at almene vandforsyninger vil kunne indregne udgifter til investeringer i prisen for levering af vand. Den foreslåede ændring vil således sammen med den foreslåede nye stk. 2 i vandforsyningslovens § 52 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, betyde, at almene vandforsyninger, som i dag anvender et driftsøkonomisk princip til opgørelse af udgifter under hvile i sig selv-princippet, herunder indregner driftsmæssige afskrivninger, vil skulle ændre denne praksis.

Hvordan udgiften til investeringen vil skulle indgå i prisen, vil blive nærmere reguleret af det foreslåede nye stk. 2 i vandforsyningslovens § 52 a, i det omfang den almene vandforsyning vælger en hel eller delvis lånefinansiering af investeringen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ændring, hvorefter forståelsen af hvile i sig selv-princippet ensrettes og fastslås som et kontantprincip, vil kommunalbestyrelsens opgave med godkendelse af bidrag kunne forenkles. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 54, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Til nr. 8

Der er efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, hjemmel til at bidragsfinansiere nødvendige udgifter, der er direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 7, at udgifter til underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne kan indregnes i prisen for levering af vand. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 8, at udgifter til henlæggelser til nyinvesteringer kan indregnes i prisen for levering af vand.

Det foreslås, at vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves.

Det er ikke nødvendigt at have særlige regler for vandforsyningens mulighed for at indregne hverken underskud eller henlæggelser i prisen for levering af vand. Vandforsyninger har allerede efter de i øvrigt gældende regler mulighed for at foretage henlæggelser til planlagte og nødvendige investeringer inden for en årrække. Forslaget vil endvidere medføre, at § 52 a, stk. 1, udelukkende omfatter regler om, hvad der anses for nødvendige udgifter, som kan indregnes i prisen, og ikke regler, som vedrører opgørelsen af udgifterne og balancekravet.

Der vil fortsat være mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at indregne udgifter til underskud eller henlæggelser efter bemyndigelsen i § 52 a, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Til nr. 9

Der er efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a hjemmel til at bidragsfinansiere nødvendige udgifter, der er direkte relateret til den almene vandforsynings almindelige forsyningsaktivitet. Det fremgår af § 52 a, stk. 1, nr. 9-12, at udgifter til bl.a. rådgivning om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger og deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende, udgifter til beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende beskyttelse er nødvendig og hensigtsmæssig, samt udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 64 c eller § 64 d, stk. 1, kan indregnes i prisen for levering af vand.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 9-12, der bliver nr. 7-10, at »udgifter til« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 52 a, stk. 1, 2. pkt., hvor leddet »nødvendige omkostninger til« flyttes til begyndelsen af 2. pkt., og hvor »omkostninger« ændres til »udgifter«, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Der tilsigtes med den foreslåede ændring ingen ændringer i gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 10

Vandforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvordan lån skal behandles i forbindelse med indregningen af nødvendige udgifter i bidrag efter § 52 a, stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt § 52 a, stk. 2, i vandforsyningsloven, hvorefter lån indregnes i prisen, jf. stk. 1, som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Baggrunden for forslaget er et behov for at ensrette og fastslå forståelsen af hvile i sig selv-princippet, så det er i overensstemmelse med hvordan princippet administreres i praksis af de fleste vandselskaber og kommuner, nemlig som et kontantprincip.

Det bemærkes, at der er forskel på opgørelsen efter henholdsvis et driftsøkonomisk princip, som bl.a. årsregnskabsloven bygger på, og et kontantprincip, hvor det er likviditeten, der opgøres, hvorefter udgifter nedbringer likviditeten, mens indtægter forøger likviditeten. Et væsentligt punkt, hvor der er forskel på de to principper, er behandlingen af lån. Det vurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte et nyt stykke i § 52 a, således at det fremgår, hvordan lån skal indregnes i prisen i overensstemmelse med et kontantprincip.

Såfremt en almen vandforsyning lånefinansierer en udgift, vil vandforsyningens likviditet blive forøget, mens vandforsyningens afdrag på lån og selve udgiften nedbringer vandforsyningens likviditet. Hvis hvile i sig selv-princippet skal opgøres efter et kontantprincip, er det derfor nødvendigt at angive, at lån indregnes i prisen efter § 52 a, stk. 1, som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Den foreslåede ændring vil betyde, at almene vandforsyninger vil skulle indregne lån i prisen, jf. stk. 1, som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte lån optaget af den almene vandforsyning til finansiering af nødvendige udgifter, jf. vandforsyningslovens § 52, stk. 1. Afdrag på lån vil hverken skulle forstås som omfattende forskydninger i vandselskabets kassekredit eller betaling af renter på lånet. Renter på nødvendige lån vil fortsat kunne indregnes efter vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 6, om udgifter til forrentning af fremmedkapital. For såvel afdrag som renter vil det fortsat gælde, at der skal være tale om lån, som optages med henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital. Renter og afdrag på fremmedkapital, som ikke er nødvendig for en effektiv virksomhedsdrift, kan således ikke indregnes i prisen. Der henvises til afsnit 3.3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Optagne lån skal forstås som det udbetalte låneprovenu, som den almene vandforsyning har til rådighed for at finansiere nødvendige udgifter.

Den foreslåede ændring vil sammen med den foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, betyde, at almene vandforsyninger, som i dag anvender et driftsøkonomisk princip til opgørelse af udgifter i forbindelse med takstfastsættelsen under hvile i sig selv-princippet vil skulle ændre denne praksis i forbindelse med takstfastsættelsen fremover.

Med den foreslåede ændring, hvorefter forståelsen af hvile i sig selv-princippet ensrettes og fastslås som et kontantprincip, vil kommunalbestyrelsens opgave med godkendelse af bidrag samlet set kunne forenkles, idet forståelsen af balancekravet under hvile i sig selv-princippet tydeliggøres, og eventuelle forskellige opgørelsesmetoder blandt de ansøgninger, kommunalbestyrelserne har modtaget, fremover ensrettes. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 54, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 3, omfatter bestemmelserne i stk. 1 og 2 også prisfastsættelsen for salg af vand mellem almene vandforsyninger.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 3, der bliver stk. 4, at »Stk. 1 og 2« ændres til: »Stk. 1-3«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i vandforsyningslovens § 52 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter lån indregnes i prisen, jf. stk. 1, som afdrag på lån fratrukket optagne lån. Med den foreslåede ændring vil bestemmelserne i § 52 a, stk. 1-3, således også omfatte prisfastsættelsen for salg af vand mellem almene vandforsyninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 4, der bliver stk. 5, at der efter »stk. 1« indsættes: »og 2« og efter »herunder regler« indsættes: »om opgørelse af udgifter og om indregning af lån og afdrag herpå, samt regler«.

Forslaget har til formål at sikre, at der kan fastsættes nærmere regler i forbindelse med den foreslåede ensretning af hvile i sig selv-princippet i de foreslåede bestemmelser i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1 og 2, således at det skal forstås som et kontantprincip, jf. lovforslagets § 2, nr. 8 og 10.

Forslaget om at indsætte »og 2« efter »stk. 1« er endvidere en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i vandforsyningslovens § 52 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter lån indregnes i prisen, jf. stk. 1, som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bemyndigelsen med den foreslåede tilføjelse bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om hvile i sig selv-princippets krav om balance mellem udgifter og indtægter, og herunder om hvordan udgifterne efter § 52 a, stk. 1, skal opgøres efter kontantprincippet, om hvordan lån og afdrag herpå indregnes og om underskud og henlæggelser.

Til nr. 13

Den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, regulerer almene vandforsyningers fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, at en almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Det fremgår endvidere, at fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i vandsektorloven. Dette er udelukkende relevant for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, idet andre almene vandforsyninger ikke får fastsat økonomiske rammer efter vandsektorloven.

Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske områder, og de årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. De godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 53, stk. 1 .

Det foreslås i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., at en almen vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag.

Den foreslåede affattelse af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at det ikke længere fremgår af lovens § 53, stk. 1, 1. pkt., at almene vandforsyninger fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt.

Baggrunden for forslaget om at ophæve kravet i lovens § 53, stk. 1, 1. pkt., om den almene vandforsynings årlige fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er, at der er behov for mere klare regler om sammenhængen mellem den almene vandforsynings fastsættelse, kommunalbestyrelsens godkendelse og kommunalbestyrelsens tilsyn med den almene vandforsynings overholdelse af pligten til at indsende til godkendelse. Dette kan mest hensigtsmæssigt fastsættes samlet i en bekendtgørelse, herunder klare regler om, hvor ofte den almene vandforsyning som minimum skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag samt indsende til kommunalbestyrelsen. Det forventes, at der ved udmøntning af den foreslåede § 53, stk. 7, 2. pkt., i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne hertil, vil blive fastsat krav om, at fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag skal ske mindst en gang årligt.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., vil ud over ovennævnte ændring medføre, at den nugældende § 53, stk. 1, 1. pkt., videreføres, således at almene vandforsyninger har en pligt til at fastsætte de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning vil opkræve i kommende opkrævningsperiode. Anlægs- og driftsbidrag omfatter både engangsbidrag (herunder bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til stikledning) og løbende bidrag.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt., at anlægs- og driftsbidrag i særlige tilfælde kan fastsættes forskelligt for geografiske områder.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt., vil have den virkning, at almene vandforsyninger i særlige tilfælde vil kunne differentiere bidrag mellem ensartede forbrugere. Udgangspunktet for fastsættelse af bidrag er primært et solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler det samme kubikmeterbidrag for levering af vand, samme administrationsbidrag og samme anlægsbidrag for tilslutning af sammenlignelige ejendomme til anlægget. De fleste almene vandforsyningers bidrag fastsættes som ét bidrag for én type forbrugere i hele deres forsyningsområde, som typisk ligger i én kommune. Bestemmelsen indebærer, at almene vandforsyninger i særlige tilfælde vil kunne differentiere bidragsstørrelsen inden for selskabets forsyningsområde.

Med særlige tilfælde sigtes der f.eks. på tilfælde, hvor den almene vandforsyning kan begrunde differentieringen i historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Der vil kunne differentieres på grundlag af, at udgifter til at forsyne ejendomme navnligt varierer efter områdets karakter, herunder om et område er tæt eller mindre tæt bebygget.

Et særligt tilfælde vil også kunne være, at en stor vandforbrugende virksomhed får nedsat, og dermed differentieret driftsbidraget, herunder kubikmeterbidrag, hvis det konkret kan begrundes i, at udgifterne forbundet med forsyningen af denne virksomhed er væsentligt mindre pr. kubikmeter end forsyningen af mindre ejendomme. Videre vil særlige tilfælde kunne omfatte tilfælde, hvor fusionerede almene vandforsyninger differentierer bidragene mellem de tidligere forskellige forsyningsområder, da de tidligere forsyningsområder med overvejende sandsynlighed har haft forskellige bidrag. Forskellene kan være begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i den almene vandforsynings udgifter til at drive forsyningen.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en almen vandforsyning dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til den almene vandforsynings opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske område. Den almene vandforsyning vil som en følge heraf kunne differentiere bidragene, så forbrugerne i den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau, eller hvor nye tiltag er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en kommune, som f.eks. ønsker et lavere miljø- eller serviceniveau eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.

De særlige tilfælde skal kunne varetages efter vandforsyningslovens formålsbestemmelser i kapitel 1, f.eks. kan fastsættelsen af differentierede bidrag fortsat ikke begrundes i hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Differentierede bidrag vil kunne fastsættes i en overgangsperiode, f.eks. efter en fusion, eller som en blivende forskel i bidragene. Dette vil gælde uagtet om almene vandforsyninger fusionerer på tværs af kommunegrænser, men dog kun så længe differentieringens formål kan begrundes sagligt.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt., at for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal fastsættelsen af anlægs- og driftsbidrag ske under overholdelse af den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af vandsektorlovens §§ 6 eller 6 a.

Der er tale om en videreførelse og præcisering af det nugældende § 53, stk. 1, 2. pkt. Det er således præciseret, at bestemmelsen alene omfatter almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3. Bestemmelsen gør det ligesom den eksisterende bestemmelse klart, at en almen vandforsyning, som er underlagt en indtægtsramme eller en regnskabsmæssig kontrolramme, når den fastsætter størrelsen af anlægs- og driftsbidrag, skal sørge for, at forsyningens samlede indtægter må forventes at ville kunne overholde den fastsatte indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme – med den fleksibilitet, der er indbygget i systemet vedrørende økonomiske rammer efter vandsektorloven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med vandsektorlovens § 13, hvorefter opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, ikke er tilladt.

Bestemmelsen vil betyde, at en almen vandforsyning, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, i de fleste tilfælde først endeligt vil kunne fastsætte sine anlægs- og driftsbidrag for det følgende år, når Vandsektortilsynet har fastsat indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at bidragene kan fastsættes på et tidligere tidspunkt, hvis den almene vandforsyning på anden måde kan sikre sig, at fastsættelsen sker under overholdelse af rammen. Det kan f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis den almene vandforsyning har fået et udkast til afgørelse om rammen i høring, og ikke har bemærkninger til udkastet, eller kun bemærkninger, som ikke vil have indflydelse på fastsættelsen af bidrag. Hvis den endelige indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme alligevel måtte betyde, at den almene vandforsyning med de fastsatte bidragsstørrelser ikke kan forventes at kunne overholde den fastsatte ramme, vil den almene vandforsyning være forpligtet til at ændre de fastsatte bidrag.

Med hensyn til den almene vandforsynings indsendelse af bidrag til kommunalbestyrelsens godkendelse og kommunalbestyrelsens afgørelse herom, samt den almene vandforsynings oplysningspligter herom, henvises til de foreslåede bestemmelser i vandforsyningslovens § 54, stk. 1 og 3, og § 55 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 15 og 17, og bemærkningerne hertil. Det fremgår bl.a. heraf, at det er hensigten, at der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen fremover ikke skal påse forventet overholdelse af den økonomiske ramme hvert år, men kun når Vandsektortilsynet har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om, at der i forhold til den konkrete almene vandforsyning er anledning til, at kommunalbestyrelsen påser dette i forbindelse med kommende godkendelse.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., at de fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes eller anmeldes i overensstemmelse med § 54 og regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede affattelse af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag enten godkendes eller anmeldes, og godkendelse henholdsvis anmeldelse vil skulle ske i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 54 og regler fastsat i medfør af lovens § 54.

Den foreslåede affattelse af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, vil indebære, at de gældende § 53, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves i § 53, stk. 1. Begrundelsen for disse forslag er, at de gældende § 53, stk. 1, 4. og 5. pkt., foreslås at indgå i § 54, stk. 1,

1. pkt., og stk. 2, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Baggrunden for forslaget om, at størrelsen på anlægs- og driftsbidrag vil skulle enten godkendes eller som noget nyt anmeldes, er, at det er vurderet, at der kan være tilfælde, hvor godkendelse hvert år ikke er nødvendig. Der henvises til den foreslåede § 54, stk. 5, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Baggrunden for forslaget om, at godkendelse og anmeldelse skal ske i overensstemmelse med § 54 og regler fastsat i medfør af § 54, er, at det ud fra erfaringerne med nuværende praksis er vurderet, at den kommunale godkendelsesordning kan styrkes ved, at der fastsættes mere klare regler om godkendelsesordningen. Der henvises til den foreslåede § 54, stk. 1 og 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 5. pkt., at de gældende anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 53, stk. 1, 6. pkt., og forslaget til affattelse af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, indebærer således, at det gældende § 53, stk. 1, 6. pkt., bliver til § 53, stk. 1, 5. pkt.

Den foreslåede affattelse af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at såvel godkendte som anmeldte bidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside. Såfremt der fastsættes regler efter den foreslåede bemyndigelse i § 54, stk. 3, 2. pkt., om almene vandforsyningers midlertidige fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag uden kommunalbestyrelsens godkendelse, vil disse bidrag også skulle være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Begrundelsen for forslaget om tilgængelighed af den almene vandforsynings fastsatte størrelser på bidrag er, at sikre, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid vil kunne finde oplysninger om de gældende priser for levering af vand.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag, herunder om blandt andet form og indhold af almene vandforsyningers takstblade.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 53, stk. 7, som 2. pkt., indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om, hvor ofte den almene vandforsyning som minimum skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag, om opkrævningsperiodens varighed og om, at fastsættelsen skal ske for kalenderår.

Den foreslåede indsættelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 7, 2. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav om, hvor ofte en almen vandforsyning som minimum vil skulle fastsætte størrelsen på anlægs- og driftsbidrag. Den foreslåede indsættelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 7, 2. pkt., vil endvidere medføre, at ministeren vil kunne fastsætte krav om opkrævningsperiodens varighed og om, at fastsættelsen skal ske for kalenderår.

Begrundelsen for forslaget om krav til, hvor ofte en almen vandforsyning som minimum skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag, er, at lovforslagets § 2, nr. 13, om indsættelse af § 53, stk. 1, i vandforsyningsloven vil indebære, at det gældende krav, der fremgår af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., om at en almen vandforsyning årligt skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag, ophæves i loven. Fastsættelse af krav om, hvor hyppigt de almene vandforsyninger som minimum vil skulle fastsætte bidrag, i en bekendtgørelse i stedet for som i dag i loven, vil indebære, at der i en bekendtgørelse vil kunne fastsættes samlede regler om sammenhængen mellem den almene vandforsynings bidragsfastsættelse og kommunalbestyrelsens bidragsgodkendelse.

Begrundelsen for forslaget om muligheden for at fastsætte regler om, at en almen vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag for et kalenderår, er, at almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, vil få fastsat deres økonomiske rammer for en periode, der følger kalenderåret. I forhold til de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen inden godkendelse vil skulle påse, at en almen vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag forventes at kunne overholde reguleringen med økonomiske rammer, kan der være behov for, at fastsættelsen af anlægs- og driftsbidrag sker for en periode, der svarer til den periode, som den økonomiske rammeregulering følger.

Fastsættelse af regler om, at en almen vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag for et kalenderår, kan anvendes for visse grupper af almene vandforsyninger, f.eks. almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat krav om, at fastsættelsen skal ske for hvert kalenderår for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

Fastsættelse af regler herom vil ikke være til hinder for, at den almene vandforsyning i løbet af kalenderåret fastsætter og får godkendt eller anmelder nye anlægs- og driftsbidrag for den resterende del af kalenderåret, hvis forsyningen har behov for dette.

Det er endvidere hensigten, at der for øvrige vandforsyninger i første omgang vil blive fastsat, at en almen vandforsyning mindst en gang årligt skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag. Dette vil indebære, at der ikke er et krav om, at en opkrævningsperiode skal være præcist et år. Det bliver dermed tydeligere, at en opkrævningsperiode kan være mindre end et år, hvis der er anledning til dette, men ikke mere end 12 måneder.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af vandforsyningslovens § 84, stk. 2, vil kunne fastsætte straffebestemmelser i forhold til almene vandforsyningers manglende overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den bemyndigelse, der foreslås indført med dette forslag til vandforsyningslovens § 53, stk. 7, 2. pkt.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., at de årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag, der er fastsat af den almene vandforsyning, skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Der er i gældende regler ikke fastsat nærmere eksplicitte regler om kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens opgave i henhold til vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., omfatter, at kommunalbestyrelsen påser, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat under overholdelse af hvile i sig selv-princippet. Det forudsættes endvidere, at kommunalbestyrelsens opgave vedrørende overholdelsen af hvile i sig selv-princippet omfatter både kravet om nødvendigheden af udgifterne og kravet om, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække. I forhold til nødvendigheden af den almene vandforsynings udgifter omfattes både typen af udgifter og typen af aktiviteter, som konkrete udgifter vedrører, og størrelsen på disse konkrete udgifter. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.3.1.1.

Som led i godkendelsen af bidrag i forhold til vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 10, om udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, skal kommunalbestyrelsen påse, at vandselskabet ikke afholder uforholdsmæssigt store udgifter til en beskyttelse, der overstiger det hensigtsmæssige for selskabet, jf. bemærkningerne til den oprindelige § 52 a, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 1492.

Det forudsættes desuden, at kommunalbestyrelsens opgave i henhold til vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., omfatter, at kommunalbestyrelsen påser, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat under overholdelse af øvrige regler i vandforsyningsloven om fastsættelse af størrelsen på bidrag og takster, herunder at eventuelle forskelle i vandforsyningens anlægs- og driftsbidrag for forskellige kategorier af ejendomme er objektivt og sagligt begrundet i forsyningsmæssige hensyn, og at der ikke sker ubegrundet forskelsbehandling mellem f.eks. nye og gamle tilslutninger, kategorier af ejendomme samt mellem private og erhvervsmæssige tilslutninger.

Det forudsættes endvidere, at kommunalbestyrelsens opgave omfatter, at kommunalbestyrelsen vurderer, om størrelsen på anlægsbidrag er fastsat så høje, at det kan forhindre en planmæssig udbygning af vandforsyningen ved tilslutning af ejendomme i forsyningsområdet, jf. vandforsyningslovens formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 3.

Det forudsættes også, at kommunalbestyrelsens opgave i henhold til vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., omfatter at påse, at den almene vandforsyning, hvis den er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har fastsat bidragene under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af vandsektorlovens § 6 eller § 6 a.

Kommunalbestyrelsen skal også forholde sig til situationer, hvor den bliver opmærksom på, at en almen vandforsyning i tidligere år har afholdt udgifter, der ikke lovligt kunne afholdes og dermed ikke lovligt kunne indregnes i bidrag i henhold til vandforsyningsloven. Det er ikke nærmere reguleret i dag, hvordan der skal rettes op på sådanne forhold. Almindeligvis vil de fremtidige bidrag blive nedsat, således at der sker en udligning, og de ulovligt opkrævede bidrag på denne måde over en periode tilbageføres til vandforsyningens forbrugere. Kommunalbestyrelsen skal således inddrage sådanne forhold i forbindelse med afgørelse om godkendelse af fremadrettede bidrag.

Det fremgår, som nævnt, af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., at de årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Det antages, at der heri ligger et krav om, at kommunalbestyrelsens godkendelse som hovedregel skal ske inden den opkrævningsperiode, hvori bidragene skal opkræves.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 5. pkt., at for almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner.

Ifølge gældende bestemmelser i vandforsyningsloven har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at orientere Forsyningssekretariatet om nogen af kommunalbestyrelsens afgørelser om almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens regler.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes, at anlægs- og driftsbidrag, der er fastsat i medfør af § 53, stk. 1, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning fastsætter i medfør af § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil skulle godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., vil indebære den ændring, at den nugældende § 53, stk. 1, 4. pkt., bliver til § 54, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen i forslaget til § 54, stk. 1, 1. pkt., i vandforsyningsloven samles hermed i forslaget til § 54 i vandforsyningsloven sammen med andre bestemmelser, der regulerer kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende godkendelse af den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., vil desuden indebære, at en almen vandforsyning vil skulle have bidragene godkendt af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne fastlagt med forslaget til stk. 2, som der henvises til i forslaget til stk. 1.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 2. pkt ., indsættes, at kommunalbestyrelsens godkendelse skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 54, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelse om de anlægs- og driftsbidrag, der er fastsat for kommende opkrævningsperiode, vil skulle træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 54, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Begrundelsen for forslaget om, at godkendelse skal ske i overensstemmelse med nærmere fastsatte regler, er, at der har vist sig at være behov for mere klare regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelse eller afslag. Der henvises til den foreslåede § 54, stk. 3, og den foreslåede § 55 b i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne herom.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 3. pkt ., indsættes, at anlægs- og driftsbidrag dog ikke skal godkendes, såfremt fastsættelsen anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 5, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at anlægs- og driftsbidrag ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen, såfremt fastsættelsen er lovligt anmeldt til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, i henhold til regler udstedt i medfør af § 54, stk. 5, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Begrundelsen for forslaget om, at kravet om godkendelse kan ændres til et krav om anmeldelse, er, at nuværende praksis vedrørende godkendelsesordningen har vist, at der i nogle tilfælde kan anvendes en anmeldelsesordning, der administrativt er mere enkel for både vandselskaber og kommuner end den nuværende ordning med årlige forudgående godkendelser. Der henvises til den foreslåede § 54, stk. 5, i vandforsyningsloven, jf. bemærkningerne herom nedenfor.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges, der godkender eller modtager anmeldelse efter § 54, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 4. pkt., der nyaffattes som foreslået under lovforslagets § 2, nr. 13, indsættes i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 1. pkt. Denne flytning er begrundet i et hensyn til i forslaget til § 54 i vandforsyningsloven at samle bestemmelser, der regulerer kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende godkendelse af den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., vil endvidere indebære, at almene vandforsyninger kan foretage anmeldelse i henhold til reglerne herom, jf. § 54, stk. 5, til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.

Begrundelsen for dette forslag er, at det sikres, at kommunalbestyrelsen i alle kommuner, hvor vandet forbruges, skal godkende den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag, eller skal modtage anmeldelse af anlægs- og driftsbidrag.

Det foreslås at indsætte i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 2. pkt., at for almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender eller modtager anmeldelse af bidragene for de øvrige kommuner.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at den tidligere gældende § 53, stk. 1, 5. pkt., flyttes til den nye § 54, stk. 2, 2. pkt.

Baggrunden for denne flytning er, at regler om kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende godkendelse af bidrag samles i § 54.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at der med forslaget til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, 3. pkt., som noget nyt indføres mulighed for anmeldelse i stedet for godkendelse. Derudover er flytningen begrundet i et hensyn til at samle bestemmelser om, hvilken kommunalbestyrelse som godkender eller modtager anmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 2. pkt., der vil blive flyttet fra § 53, stk. 1, 5. pkt., samt ændret som følge af forslaget om anmeldelse, vil indebære, at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene eller modtager anmeldelse for alle kommuner (sideordnet delegation). F.eks. kan det aftales, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidrag eller modtager anmeldelse for alle kommuner, eller at alle kommunalbestyrelser skal være enige om godkendelse af bidragene eller fører tilsynet med anmeldte bidrag for alle kommuner, også selv om der er indført differentierede bidrag. Kommunernes delegationskompetence forudsættes udnyttet ved, at de respektive kommunalbestyrelser indgår en aftale, hvori rækkevidden af kompetencefordelingen og om eventuelt ophør af aftalen om delegation udtrykkeligt er fastsat.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 1. pkt., indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 54, stk. 1, herunder om fordeling af kompetence mellem kommunalbestyrelsen og Vandsektortilsynet.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 54, stk. 1.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 1. pkt., om nærmere regler om kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, er, at en mere klar regulering vedrørende godkendelsesordningen vil medføre, at kommunerne vil få bedre muligheder for at øge ensartetheden i sammenlignelige sager og gennemsigtigheden i de kommunale afgørelser i forhold til almene vandforsyningers overholdelse af reglerne om fastsættelse af størrelsen på anlægs- og driftsbidrag, herunder overholdelse af hvile i sig selv-princippet og andre bestemmelser om, hvad den almene vandforsyning kan indregne i anlægs- og driftsbidrag. En mere klar regulering af formål og krav vedrørende kommunalbestyrelsens godkendelse vil bedst kunne fastsættes i en bekendtgørelse.

Formålet med godkendelse eller anmeldelse af bidrag, der er fastsat af den almene vandforsyning, og med de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil bl.a. være at sikre en effektiv kontrol af den almene vandforsynings overholdelse af betalingsregler i vandforsyningsloven. Det vil desuden bl.a. være formålet at sikre forbrugernes interesser i gennemsigtighed i forhold til almene vandforsyningers opkrævning af bidrag.

Bemyndigelsen vil indebære, at der i medfør af § 54, stk. 3, 1. pkt., vil skulle fastsættes regler om, hvilke regler kommunalbestyrelsen skal påse overholdelsen af som led i godkendelsen af fastsatte bidrag. Hensigten er at gøre det klart, at kommunalbestyrelsens opgave fortsat vil være at udføre en legalitetskontrol, og at gøre det klart, hvilke reglers overholdelse der vil indgå i kommunalbestyrelsens legalitetskontrol.

Forslaget vil have den virkning, at det f.eks. vil kunne fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal godkende fastsatte anlægs- og driftsbidrag, såfremt kommunalbestyrelsen har konstateret, at den almene vandforsyning har indsendt påkrævede oplysninger, og såfremt det er konstateret, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med de regler, der i bekendtgørelsen fastlægges som betingelse for at kommunalbestyrelsen kan godkende bidragene. En sådan udmøntning vil indebære, at det vil blive tydeliggjort, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om godkendelse, når kommunalbestyrelsen forinden har påset overensstemmelse med de nærmere fastlagte regler om fastsættelse af bidragsstørrelser. Konsekvensen vil endvidere f.eks. kunne være, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne nægte godkendelse, hvis alle regler, som er omfattet af legalitetskontrollen, er opfyldt af den almene vandforsyning ved fastsættelsen af bidragene.

I medfør af forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af størrelsen på indsendte anlægs- og driftsbidrag skal påse, at bidragene er fastsat i overensstemmelse med et godkendt regulativ og i overensstemmelse med de i vandforsyningsloven gældende betalingsregler om fastsættelse af størrelsen på anlægs- og driftsbidrag samt eventuelle betalingsregler fastsat i medfør af loven, jf. nærmere afsnit 3.3.1.1. Det bemærkes, at en kontrol af overholdelsen af betalingsreglerne kan omfatte inddragelse af vandforsyningslovens øvrige relevante bestemmelser, herunder f.eks. lovens formålsbestemmelser, i det omfang disse har betydning for betalingsreglerne.

Det forventes, at der ved den første udmøntning af bemyndigelsen fastlægges krav om, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af størrelsen på indsendte anlægs- og driftsbidrag vil skulle påse, at bidrag er fastsat i overensstemmelse med et godkendt regulativ samt i overensstemmelse med nærmere fastlagte betalingsregler i vandforsyningsloven.

Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag i overensstemmelse med hvile i sig selv-princippet. Dette omfatter såvel kravet om, at alene nødvendige udgifter indregnes i bidragene, som kravet om balance over en årrække, og herunder omfatter det også kontrol med de almene vandforsyningers opsparede midler i form af en rimelig driftskapital til uforudsete driftsudgifter og opsparing til planlagte investeringer.

De foreslåede ændringer af vandforsyningslovens § 52 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 3-12, hvorefter hvile i sig selv-princippet efter vandforsyningsloven vil skulle opgøres efter et kontantprincip, vil betyde at kommunalbestyrelsens kontrol med kravet om balance over en årrække som udgangspunkt kan ske ved, at kommunalbestyrelsen påser, at der er sammenhæng mellem udvikling i likviditet og opgørelse af opsparede midler til fremtidige, planlagte investeringer, hensættelser til fremtidige udgifter på baggrund af en kendt forpligtelse og opretholdelse af en nødvendig driftskapital. Kommunalbestyrelsen vil således skulle påse, at den almene vandforsyning ikke oparbejder en stor opsparing, som ikke er begrundet i et behov for at henlægge midler til planlagte investeringer.

Det er ved den første udmøntning bl.a. hensigten at fastsætte regler om betingelser for godkendelse i tilfælde, hvor afgørelser truffet af Vandsektortilsynet om omkostninger, som den almene vandforsyning ikke lovligt har kunnet afholde eller ikke lovligt har kunnet indregne i bidragene, fremsendes til kommunalbestyrelsen. Ministeren vil i medfør af forslaget f.eks. kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af bidrag indsendt af vandsektorlovsselskaber konkret skal påse, om der er budgetteret med afholdelse af udgifter, der er omfattet af en sådan meddelelse fra Vandsektortilsynet, og om disse udgifter i så fald kan indregnes i henhold til vandforsyningslovens betalingsregler. De meddelelser fra Vandsektortilsynet, der fremsendes til kommunalbestyrelsen, kan f.eks. vedrøre afgørelser truffet i henhold til vandsektorlovens regler om markedsmæssighed eller tilknyttet virksomhed eller afgørelser om økonomiske rammer, hvor der f.eks. er blevet givet afslag på tillæg til dækning af omkostninger, som selskabet ikke lovligt kan afholde, og omkostninger, som ikke må bidragsfinansieres, eller hvor sådanne omkostninger har ført til fradrag i rammen.

For så vidt angår vurderingen af, om en udgift lovligt kan indregnes i bidrag efter vandforsyningsloven, vil der være tilfælde, hvor både kommunalbestyrelsen og Vandsektortilsynet er kompetente til at træffe afgørelse. Kommunalbestyrelsen træffer således afgørelser i forbindelse med godkendelser af bidrag, mens Vandsektortilsynet træffer afgørelser i forbindelse med udmeldingen af økonomiske rammer for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, og kan herunder f.eks. give afslag på tillæg til dækning af omkostninger, som ikke må indregnes i bidrag i henhold til vandforsyningsloven. Begge myndigheder vil således have kompetence til at vurdere lovligheden af selskabers udgifter i henhold til vandforsyningsloven og må forventes i visse tilfælde at komme til at forholde sig til lovligheden af de samme udgifter i en almen vandforsyning.

I denne sammenhæng henvises til bemærkningerne til forslaget til vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, hvoraf det fremgår, at det er hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet kan træffe afgørelse om at give afslag på tillæg og foretage fradrag i rammen, hvis Vandsektortilsynet bliver opmærksom på en omkostning, som tilsynet vurderer, ikke lovligt kan afholdes af vandselskabet eller bidragsfinansieres i henhold til vandforsyningsloven. Dette gælder både de omkostninger, hvor Vandsektortilsynet generelt er tillagt tilsynsrollen, og omkostninger, hvor tilsynsforpligtelsen generelt ligger hos kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen af vandselskabets bidrag. Det gælder også, selv om kommunalbestyrelsen har godkendt bidrag på baggrund af et budget, hvori de pågældende omkostninger indgår, eller i øvrigt har fundet, at de pågældende omkostninger kunne bidragsfinansieres.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med, at den påser, om budgetterede udgifter kan indregnes i bidraget, skulle lægge de afgørelser til grund, som Vandsektortilsynet har truffet i henhold til vandsektorlovgivningen om lovligheden af tilknyttet virksomhed eller markedsmæssighed af aftaler, da kommunalbestyrelsen ikke er kompetent myndighed i forhold til vandsektorlovens bestemmelser herom.

I tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har givet meddelelse til kommunalbestyrelsen om en omkostning, som tilsynet har vurderet ikke lovligt kunne indregnes i bidrag efter vandforsyningsloven, vil kommunalbestyrelsen imidlertid ikke på dette punkt være bundet af Vandsektortilsynets afgørelse, men det antages, at kommunalbestyrelsen normalt vil lægge Vandsektortilsynets vurdering til grund i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en omkostning lovligt har kunnet indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningslovens § 52 a, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, herunder f.eks. at der er oplysninger i sagen, som kommunalbestyrelsen behandler, som ikke har indgået i sagen i Vandsektortilsynet.

I medfør af forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren også kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke vil være kompetent til at træffe afgørelser i forbindelse med godkendelse af anlægs- og driftsbidrag for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, med henblik på at rette op på, at der tidligere er opkrævet bidrag fra forbrugerne i strid med vandforsyningsloven.

Begrundelsen herfor er, at der med kommunalbestyrelsen og Vandsektortilsynet ellers vil være to sideordnede myndigheder, der ville kunne træffe hver sin afgørelse vedrørende de samme anlægs- og driftsbidrag, der tidligere er opkrævet i strid med vandforsyningsloven. Derved kunne der opstå risiko for, at den almene vandforsyning blev pålagt at tilbageføre de samme midler to gange.

Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at hvis almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har anvendt midler til formål, der ikke måtte indregnes i bidrag, skal dette fremover udlignes via fradrag i selskabets økonomiske ramme som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, vedrørende udmøntningen af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, og ikke via en kommunal afgørelse i forbindelse med godkendelser af bidrag efter vandforsyningsloven.

Det forventes på den baggrund, at den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 1. pkt., vil skulle bruges til at afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe afgørelse om afslag på godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1,

1. pkt., med den begrundelse, at den almene vandforsyning tidligere har afholdt udgifter, som den almene vandforsyning ikke lovligt kunne afholde, eller i øvrigt har indregnet udgifter, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag efter vandforsyningsloven. Dette gælder også i sager om godkendelse af anlægs- og driftsbidrag, som kommunalbestyrelsen måtte have genoptaget.

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en almen vandforsyning midlertidigt fastsætter og opkræver bidrag uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. de regler, der påtænkes udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 2. pkt. Bemyndigelsen i forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., forventes ikke anvendt til at afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe afgørelse om afslag på godkendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen finder, at der i disse foreløbige opkrævninger har været indregnet udgifter, der ikke kan indregnes i bidrag efter vandforsyningsloven, jf. nærmere afsnit 3.3.1.1.

I medfør af forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren endvidere kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal påse, at fastsættelsen af anlægs- og driftsbidrag sker under overholdelse af den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i vandsektorloven.

Det nuværende system, hvor kommunalbestyrelsen hvert år skal påse overholdelsen af den fastsatte indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, vurderes at være svært at administrere for kommunerne og at give anledning til dobbeltkontrol mellem Forsyningssekretariatet og kommunerne, jf. nærmere afsnit 3.3.1.2. Bemyndigelsen vil derfor f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen som led i bidragsgodkendelsen ikke skal påse den forventede overholdelse af indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme for et konkret selskab, medmindre kommunalbestyrelsen har modtaget en meddelelse fra Vandsektortilsynet om, at der i forhold til det konkrete selskab er anledning til, at kommunalbestyrelsen påser dette i forbindelse med kommende godkendelse. Hermed kan kommunalbestyrelsen pålægges en pligt til at påse den forventede overholdelse af den økonomiske ramme i forhold til de konkrete selskaber, hvor den fleksibilitet mellem de enkelte år, der er indbygget i reguleringen med økonomiske rammer, er overskredet, jf. den påtænkte kontrolordning som beskrevet i afsnit 3.2.1. og bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 3, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Ved den første udmøntning af bemyndigelsen forventes det således, at det vil blive fastsat, at kommunalbestyrelsen alene vil skulle påse, om den økonomiske ramme for det kommende år kan forventes overholdt, hvis Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om fradrag i rammen for det eller de følgende år, fordi vandselskabet har overskredet fleksibiliteten i rammesystemet, og Vandsektortilsynet har sendt meddelelse herom til kommunen. Det forventes således, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 b vil blive fastsat regler om, at Vandsektortilsynet vil skulle give meddelelse til kommunen i de tilfælde, hvor selskabet i foregående år har overskredet sine økonomiske rammer i et omfang, så den fleksibilitet mellem de enkelte år, der er indbygget i reguleringen, er overskredet, jf. den påtænkte kontrolordning beskrevet i afsnit 3.2.1., og Vandsektortilsynet derfor har foretaget fradrag i rammen for det følgende år.

Det forventes, at Vandsektortilsynets meddelelse til kommunen bl.a. vil skulle indeholde oplysning om størrelse af den økonomiske ramme for det følgende kalenderår. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil vedrørende den foreslåede § 11 b i vandsektorloven. Efter modtagelse af afgørelsen fra Vandsektortilsynet vil selskabet i forbindelse med indsendelse af bidrag til kommunalbestyrelsens godkendelse skulle indsende en redegørelse til kommunen om den forventede overholdelse af rammen. Kommunen vil skulle påse, at vandselskabet har indsendt denne redegørelse til kommunen om, hvordan rammen for det kommende kalenderår forventes overholdt, ved siden af de oplysninger, der i øvrigt skal indsendes vedrørende bl.a. overholdelse af hvile i sig selv-princippet, herunder oplysninger om budget. Ved den første udmøntning forventes, at det vil blive fastsat, at kommunalbestyrelsen vil skulle påse, at vandselskabets økonomiske ramme for det kommende år må forventes overholdt. Kommunen vil således skulle påse, at selskabets samlede indtægter fra anlægs- og driftsbidrag tillagt andre forventede indtægter, som skal indtægtsføres i medfør af reguleringen med økonomiske rammer, f.eks. indtægter fra salg, forpagtning, udlejning eller lignende af overskudskapacitet i vandselskabets anlæg, salg af overskuds- eller biprodukter og salg af energi, finansielle indtægter og overskud fra tilknyttet virksomhed, ikke forventes at overstige vandselskabets økonomiske ramme for det kommende kalenderår tillagt forventede nye tillæg og forventede ændringer i IPO.

Det er endvidere hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse vil skulle tage hensyn til, hvis et vandselskab for et år har fastsat bidrag med henblik på at komme i balance i forhold til kontrolsystemet for de økonomiske rammer, som påtænkes indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil, selvom det betyder, at der ikke i forhold til hvile i sig selv-princippet er balance det pågældende år. I givet fald vil dette skulle udlignes de følgende år, så kravet om balance over en årrække overholdes.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på, at kommunalbestyrelsen skal afvise at godkende bidrag, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at den almene vandforsynings fastsatte bidrag og budgetterede øvrige indtægter sammenholdt med de budgetterede udgifter og øvrige oplysninger ikke kan understøtte, at den almene vandforsyning opfylder balancekravet. Det vil i så fald fortsat være op til den almene vandforsyning, om det for at opnå kommunalbestyrelsens godkendelse vil ændre de fastsatte bidrag eller de budgetterede udgifter m.v. Vandselskabet vil i den sammenhæng skulle sikre sig, at andre bindende krav fortsat overholdes, herunder også en eventuel udmeldt indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, inklusive eventuelle forventede nye tillæg og IPO.

Kommunalbestyrelsen vil således fortsat ikke på grund af manglende overholdelse af balancekravet kunne bestemme, at bidrag skal fastsættes til en bestemt størrelse. Kommunalbestyrelsen vil dog fortsat i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 2, kunne træffe bestemmelse for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.

I medfør af forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren endvidere kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af størrelsen på indsendte anlægs- og driftsbidrag skal påse overensstemmelsen med miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven. Ved den første udmøntning af bemyndigelsen er det ikke hensigten at fastsætte regler herom.

Bemyndigelsen i forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om procedure- og sagsbehandlingsmæssige regler for kommunalbestyrelsens afgørelse efter forslaget til § 54, stk. 1.

Bemyndigelsen vedrørende nærmere regler om kommunalbestyrelsens afgørelse vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at de nævnte bidrag skal være godkendt af eller anmeldt til kommunalbestyrelsen inden opkrævningsperiodens begyndelse. Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte et krav om, at kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til den foreslåede § 54, stk. 1, skal ske inden for en bestemt frist efter den almene vandforsynings indsendelse af fastsatte anlægs- og driftsbidrag. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte fristregler over for nærmere definerede grupper af almene vandforsyninger som f.eks. almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3. Sådanne fristregler kan bidrage til at sikre, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de indsendte anlægs- og driftsbidrag inden den påtænkte opkrævningsperiode.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der skal sikre, at kommunalbestyrelsens afgørelse for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, ikke træffes, før Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om selskabets økonomiske ramme og dermed bl.a. afklaret, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil skulle påse den forventede overholdelse af den økonomiske ramme for det følgende år. Det vil kunne ske ved f.eks. at fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om den økonomiske ramme, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bidrag, eller at kommunalbestyrelsens afgørelse tidligst kan træffes inden et nærmere fastsat tidspunkt. Det vil endvidere kunne sikres ved at fastsætte krav til vandselskabets oplysningspligter i medfør af forslaget til § 55 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 13. Formålet er at sikre, at Vandsektortilsynet afgørelser om økonomiske rammer, i det omfang de giver anledning til, at kommunalbestyrelsen skal påse særlige forhold, herunder den forventede overholdelse af rammen for det kommende år eller indregning af specifikke udgifter, kan nå at blive inddraget i den kommunale afgørelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, inden afgørelse om bidrag træffes.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 2. pkt., indsættes, at ministeren også kan fastsætte regler om almene vandforsyningers midlertidige fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag uden kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 54, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 2. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers midlertidige fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse efter § 54, stk. 1, 1. pkt.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 2. pkt., er, at der på grund af den almene vandforsynings forsyningspligt kan være behov for midlertidige opkrævninger i f.eks. tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen mod forventning ikke har truffet afgørelse om godkendelse inden opkrævningsperiodens begyndelse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om den almene vandforsynings midlertidige opkrævninger og om eventuel udligning, hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende træffer afgørelse om afslag på godkendelse, eller hvis kommunalbestyrelsen på anden vis ikke har truffet afgørelse om godkendelse inden opkrævningsperiodens begyndelse. Dette kan f.eks. også omfatte visse tilfælde, hvor vandselskabet påklager kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af vandforsyningslovens § 84, stk. 2, vil kunne fastsætte straffebestemmelser i forhold til almene vandforsyningers manglende overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den bemyndigelse, der foreslås indført med dette forslag til vandforsyningslovens § 54, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 4, indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal orientere andre myndigheder om afgørelser truffet i henhold til § 54, stk. 1, og om tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, som tyder på, at en almen vandforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, har afholdt udgifter, som ikke kan indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 4, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal orientere andre myndigheder om afgørelser truffet i henhold til § 54, stk. 1, og om tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, som tyder på, at en almen vandforsyning, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, har afholdt udgifter, som efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke kan indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningsloven. Dette vil også kunne omfatte tilfælde, hvor der er oplysninger, der tyder på, at der er bidragsfinansieret omkostninger til tilknyttet virksomhed eller ikke-markedsmæssige aftaler.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 4, er, at der i forhold til Vandsektortilsynets opgavevaretagelse kan være behov for oplysninger fra kommunalbestyrelserne. Det gælder f.eks. i forbindelse med Vandsektortilsynets opgaver med at træffe afgørelser om vandselskabers økonomiske rammer m.v., herunder fastsætte fradrag i rammen med henblik på at tilbageføre tidligere opkrævede midler, som ikke kunne indregnes i bidrag, til forbrugerne, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, 1. pkt., og Vandsektortilsynets opgaver med at føre tilsyn med reglerne om tilknyttet virksomhed og aftalers markedsmæssighed.

Det kan således være relevant at give meddelelse f.eks. om kommunale afgørelser om afslag på godkendelser af bidrag eller om tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at et vandselskab tidligere har afholdt udgifter, som ikke kan indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningsloven.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen skal orientere Vandsektortilsynet om visse af kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på godkendelse af anlægs- eller driftsbidrag fastsat af almene vandforsyninger. Det vil være relevant for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven. Der vil f.eks. kunne fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen skal orientere Vandsektortilsynet om afgørelser om afslag på godkendelse af anlægs- eller driftsbidrag med en begrundelse om, det fastsatte bidrag på baggrund af udgifter, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningsloven.

Desuden er det hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal orientere Vandsektortilsynet, hvis kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, som tyder på, at et vandselskab, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, tidligere har afholdt udgifter, som den almene vandforsyning ikke lovligt kunne afholde, eller i øvrigt har indregnet udgifter, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag i medfør af vandforsyningsloven. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. blive opmærksom på sådanne udgifter i forbindelse med godkendelse af fremadrettede bidrag, hvis de tidligere afholdte udgifter fremgår af dokumenter, f.eks. tidligere års årsregnskab, der er indsendt i forbindelse med godkendelse af bidrag fastsat for kommende opkrævningsperiode. Kommunalbestyrelsen kan også blive opmærksom på sådanne udgifter, ved at den modtager en henvendelse herom fra f.eks. en forbruger. Orienteringen af Vandsektortilsynet vil ske med henblik på, at oplysningerne kan inddrages i Vandsektortilsynets afgørelser og tilsyn efter vandsektorloven. For almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, vil orienteringen endvidere skulle ske med henblik på, at Vandsektortilsynet kan sikre, at udgifterne tilbageføres til selskabets forbrugere via fradrag i selskabets økonomiske ramme.

Der vil desuden kunne fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse det til Vandsektortilsynet, hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med oplysninger, der er relevante i en sag, som den har modtaget en meddelelse om fra Vandsektortilsynet, og hvor de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er kommet i besiddelse af, ikke har indgået i Vandsektortilsynets sagsbehandling.

Der vil endvidere kunne fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse til Vandsektortilsynet, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en anden afgørelse om lovligheden af en udgiftspost end Vandsektortilsynet.

Det er desuden bl.a. hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal oplyse det, hvis en afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet og orienteret Vandsektortilsynet om, bliver påklaget, og hvis klage tillægges opsættende virkning, og oplyse om resultatet af klagesagen.

Der vil i medfør af bestemmelsen også kunne blive fastsat regler om, at der skal ske orientering af Vandsektortilsynet eller andre myndigheder i andre relevante tilfælde.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal give Vandsektortilsynet i forbindelse med orienteringen. Der vil være tale om oplysninger, som Vandsektortilsynet har brug for, for at varetage tilsynets opgaver.

Såfremt en kommunalbestyrelse har delegeret sin godkendelseskompetence til en anden kommunalbestyrelse, vil orienteringspligten påhvile den kommunalbestyrelse, der er delegeret til, jf. den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 2. pkt.

De afgørelser og oplysninger, der fastsættes regler om videregivelse af, vil i visse tilfælde kunne indeholde personoplysninger. Kommunalbestyrelsen vil forud for videregivelsen bl.a. konkret skulle overveje, om videregivelsen er nødvendig for at opfylde formålet med videregivelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at kommunalbestyrelsen iagttager de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kravet om godkendelse, jf. § 54, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 1. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at kravet om godkendelse, jf. § 54, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 1. pkt., er, at der kan være tilfælde, hvor en forudgående godkendelse ikke er nødvendig.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 1. pkt., vil have den virkning, at der vil kunne fastsættes regler om, at almene vandforsyninger kan vælge at anmelde et bidrag. Hvis de fastsatte betingelser for anmeldelse er opfyldt, vil selskabet ikke skulle afvente kommunalbestyrelsens godkendelse, inden selskabet kan opkræve de anmeldte bidrag. Bidrag, der anmeldes i overensstemmelse med reglerne om anmeldelse, er dermed ikke godkendt af kommunalbestyrelsen. Virkningen vil være, at den almene vandforsyning vil kunne opkræve bidraget for kommende opkrævningsperiode uden godkendelse. Det vil dog kunne fastsættes, at den almene vandforsyning tidligst kan opkræve de anmeldte bidrag et fastsat antal uger efter anmeldelse.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 2. pkt., indsættes, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om en almen vandforsynings anmeldelse af anlægs- og driftsbidrag, herunder regler om indeksregulering.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 2. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om bl.a. betingelser for en almen vandforsynings anmeldelse af anlægs- og driftsbidrag, herunder regler om hvilken indeksregulering der skal indgå som en anmeldelsesbetingelse. Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 5, 2. pkt., finder også anvendelse ved senere tilpasning af anmeldeordningen.

Der henvises til afsnit 3.3.1.3. om fastsættelse af betingelser for anmeldelse og om konsekvenserne af en almen vandforsynings eventuelle anmeldelse i strid med anmeldelsesbetingelserne.

Det vil f.eks. kunne fastsættes, at en betingelse for anmeldelse er, at størrelsen på de anmeldte bidrag ikke er ændret siden sidste godkendelse eller anmeldelse ud over ændringer som følge af årlig indeksregulering. Der vil kunne fastsættes, at der enten skal være indeksreguleret, eller at bidragene ikke må være hævet mere end, hvad indeksreguleringen indebærer. Forslaget vil således f.eks. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om indeksregulering, herunder om hvordan indeksregulering skal ske i denne forbindelse. Det vil kunne fastsættes f.eks., at indeksregulering skal ske efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger eller efter et indeks for pristalsregulering udarbejdet af Vandsektortilsynet efter ØR-bekendtgørelsen.

Det vil endvidere kunne fastsættes, at en betingelse for anmeldelse er, at der ikke er sket væsentlige ændringer i størrelsen på bidraget i forhold til det senest godkendte eller anmeldte bidrag og indeksreguleringen heraf. Forslaget vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte betingelse om, at en ændring i størrelsen på anmeldte bidrag, set i forhold til sidst godkendte eller anmeldte bidrag og indeksregulering heraf, skal være mindre end en nærmere fastsat grænse for ændringen. Denne grænse vil f.eks. kunne være, at ændringen i størrelsen på det anmeldte bidrag set i forhold til sidst godkendte eller anmeldte bidrag og indeksregulering heraf, skal være mindre end en fastsat konkret procent.

Forslaget vil desuden kunne anvendes til at fastsætte en betingelse om, at der ikke er sket væsentlige ændringer i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af anlægs- og driftsbidragene. Væsentlige ændringer i beregningsgrundlaget kan f.eks. vedrøre antallet af tilsluttede forbrugere, forventede debiterede vandmængde samt omkostningsfordeling. Forslaget vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte en betingelse om, at anmeldelse ikke kan ske, hvis antallet af forbrugere har ændret sig mere end en fastsat konkret procent siden det antal, der indgik i beregningsgrundlaget for sidst godkendte eller anmeldte bidrag.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 55 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil, om bemyndigelse til fastsættelse af regler om indsendelse af oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldelsesbetingelserne.

Det vil også kunne fastsættes, at der under alle omstændigheder skal ske godkendelse inden for et bestemt tidsrum som f.eks. tre år. Desuden vil det kunne fastsættes, at nærmere fastlagte selskaber, f.eks. almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven, i konkrete situationer vil skulle indsende bidrag til godkendelse med de dertil knyttede oplysninger, uanset om anmeldelsesbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal påse den forventede overholdelse af den økonomiske ramme for det følgende år.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om, at anlægs- og driftsbidrag vil skulle sendes til godkendelse, såfremt kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, som tyder på, at en almen vandforsyning planlægger at afholde udgifter, som ikke lovligt kan afholdes, eller i øvrigt indregner udgifter, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag i henhold til vandforsyningsloven.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om tilfælde, hvor det senere, efter at den fastsatte frist for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldelsesbetingelserne er udløbet, viser sig, at anmeldelsesbetingelserne eller betingelser for fastsættelse af bidrag i øvrigt ikke var opfyldt, herunder tilfælde, hvor vandselskabets oplysninger i anmeldelsen har været forkerte eller ufuldstændige. Herunder vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, at bidrag i så fald skal indsendes til godkendelse, eller at bidrag for den følgende opkrævningsperiode ikke vil kunne anmeldes, men skal indsendes til godkendelse, forudsat at kommunalbestyrelsen har givet den almene vandforsyning meddelelse om, at kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der kan rejses spørgsmål ved lovligheden af anlægs- og driftsbidrag, der er anmeldt eller godkendt vedrørende igangværende opkrævningsperiode. Der kan endvidere fastsættes betingelse om indsendelse af erklæring fra den almene vandforsyning om, at de anmeldte bidrag er fastsat i overensstemmelse med gældende betalingsregler.

I forbindelse med den første udmøntning af den foreslåede bemyndigelse forventes det, at der vil blive fastsat anmeldelsesbetingelser, som det vil være forholdsvist enkelt for såvel den almene vandforsyning som kommunalbestyrelsen at anvende. Det forventes, at der vil blive fastsat en betingelse om, at størrelsen på anlægs- og driftsbidrag ikke er ændret siden senest anmeldte eller godkendte bidrag ud over ændringer som følge af eventuel pristalsregulering, jf. den årlige pristalskorrektion, som Vandsektortilsynet senest har offentliggjort, samt betingelse om, at anlægs- og driftsbidrag er godkendt af kommunalbestyrelsen inden for de seneste tre år. Det forventes endvidere, at der ved første udmøntning fastsættes en betingelse om, at den almene vandforsyning ikke har modtaget meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af de anlægs- og driftsbidrag, der er blevet anmeldt eller godkendt for igangværende opkrævningsperiode.

Endelig forventes, at der ved den første udmøntning for almene vandforsyninger, der er omfattet af reguleringen med økonomiske rammer i vandsektorlovens kapitel 3, fastsættes en betingelse om, at Vandsektortilsynet ikke har truffet afgørelse om fradrag i forsyningens økonomiske ramme for det eller de følgende år, fordi forsyningen har overskredet den fleksibilitet, der er indbygget i rammesystemet efter vandsektorloven. I forhold til selskaber omfattet af vandsektorloven kan det fastsættes, at de nævnte meddelelser fra kommunalbestyrelsen eller fra Vandsektortilsynet ikke må være modtaget inden en nærmere fastsat dato.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, at almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, at regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner. Det godkendte regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.

Det fremgår desuden af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 3, at for almene vandforsyninger, der forestås af staten, udfærdiges regulativet af vedkommende minister.

Endeligt fremgår det af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 4, klima-, energi- og forsyningsministeren kan udarbejde normalregulativer.

Det foreslås, at vandforsyningslovens § 55, stk. 1-4, ophæves.

Forslaget om ophævelse af § 55, stk. 1-3, er en konsekvens af forslaget om indsættelse af vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1-4, jf. lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne herom. Som det fremgår heraf foreslås nuværende § 55, stk. 1-3, indsat som § 55 a, stk. 1-4. Hermed vil vandforsyningsloven i § 55 a indeholde mere samlede bestemmelser om regulativer.

Den foreslåede bestemmelse om ophævelse af § 55, stk. 4, vil medføre, at loven ikke fremover indeholder en bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udarbejde normalregulativer.

Forslaget om ophævelsen af § 55, stk. 4, om udarbejdelse af normalregulativer er begrundet i, at den nugældende bestemmelse vurderes at være unødvendig. Hvis den ressortansvarlige myndighed ønsker at udarbejde et vejledende normalregulativ, kan dette ske uden en egentlig lovbestemmelse herom i forhold til regulering på myndighedens område.

Til nr. 17

Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser i vandforsyningsloven: § 55 a-§ 55 c .

(Til § 55 a)

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, 1. og 2. pkt., at almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. Det forudsættes, at det følger af den gældende § 55, stk. 1, i vandforsyningsloven, at en almen vandforsyning i et regulativ kan fastsætte, hvornår vandselskabet er berettiget til at opkræve rykkergebyr, renter m.v.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 1. pkt., at regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Det forudsættes, at alle regulativer og alle ændringer af regulativer skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der er i gældende regler ikke fastsat nærmere eksplicitte regler om kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 2. pkt., at regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. stk. 2, 3. pkt., at for almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. stk. 2, 4. pkt., at det godkendte regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.

Det følger af vandforsyningslovens nugældende § 55, stk. 3, at for almene vandforsyninger, der forestås af staten, udfærdiges regulativet af vedkommende minister. Det følger af vandforsyningslovens nugældende § 55, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udarbejde normalregulativer.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, indsættes, at en almen vandforsyning skal udarbejde et regulativ.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, 1. og 2. pkt., der ophæves som foreslået i lovforslagets § 2, nr. 16, indsættes i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1. Denne flytning er begrundet i et hensyn til i forslaget til § 55 a i vandforsyningsloven at samle bestemmelser om regulativer.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, vil endvidere indebære, at det af vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, alene fremgår, at den almene vandforsyning har pligt til at udarbejde et regulativ. Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, vil således sammen med lovforslagets § 2, nr. 16, indebære, at dele af den tidligere § 55, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke længere fremgår af loven.

Begrundelsen for dette forslag er, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af forslaget til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6, skal fastsætte krav til regulativer. De krav til regulativer, der følger af den nugældende vandforsyningslov § 55, stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke indsættes i medfør af forslaget til § 55 a, stk. 1, i vandforsyningsloven, vil kunne fastsættes i en bekendtgørelse udstedt i henhold til den foreslåede bemyndigelse til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6. Baggrunden for dette forslag er, at det er vurderet mere hensigtsmæssigt, at de mere detaljerede krav til et regulativ fremgår af en bekendtgørelse. Krav til regulativer vil hermed kunne administrativt tilpasses fremadrettet.

Den almene vandforsyning vil skulle overholde de krav til regulativer, der følger af øvrige bestemmelser i forslaget til § 55 a, i forbindelse med udarbejdelsen af et regulativ i henhold til § 55 a, stk. 1.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., at et nyt regulativ og en ændring af et regulativ skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 55 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 1. pkt., om kommunalbestyrelsens godkendelse, der ophæves som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, indsættes i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt. Denne flytning er begrundet i et hensyn til at samle bestemmelser om regulativer i den foreslåede § 55 a i vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., vil endvidere indebære, at det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2. 1. pkt., bliver klart, at såvel regulativer som ændringer af regulativer skal godkendes.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., vil desuden indebære, at et nyt regulativ og en ændring af et regulativ skal godkendes af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelser fastlagt med forslaget til § 55 a, stk. 3, som der henvises til i forslaget til stk. 2.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens godkendelse skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 55 a, stk. 7, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at kommunalbestyrelsens godkendelse skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 7, og regler udstedt i medfør af den foreslåede § 55 b.

Baggrunden for dette forslag er, at det på baggrund af nuværende praksis er vurderet hensigtsmæssigt, at der i en bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelse eller afslag på godkendelse af den almene vandforsynings regulativ eller ændring af regulativ. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 55 a, stk. 7, i vandforsyningsloven og bemærkningerne hertil nedenfor, samt til den foreslåede § 55 b i vandforsyningsloven og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 3. pkt., at en ændring af et regulativ dog ikke skal godkendes, såfremt ændringen anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. § 55 a, stk. 3, i henhold til regler udstedt i medfør af § 55 a, stk. 8, og regler udstedt i medfør af § 55 b.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 3. pkt., vil indebære, at ændringer af regulativer ikke skal godkendes, såfremt ændringerne er lovligt anmeldt til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, i henhold til regler udstedt i medfør af § 55 a, stk. 8, og regler udstedt i medfør af den foreslåede § 55 b.

Begrundelsen for forslaget om, at kravet om godkendelse kan ændres til et krav om anmeldelse, er at nuværende praksis vedrørende godkendelsesordningen har vist, at der i nogle tilfælde kan anvendes en anmeldelsesordning, der er administrativt mere enkel end den nuværende godkendelsesordning. Der henvises til den foreslåede § 55 a, stk. 8, i vandforsyningsloven, og bemærkningerne nedenfor om betingelserne for at udmønte anmeldelsesordningen, samt til den foreslåede § 55 b i vandforsyningsloven og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 4. pkt., at regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 4. pkt., vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 2. pkt., der ophæves som foreslået under lovforslagets § 2, nr. 16, indsættes i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 4. pkt. Denne flytning er begrundet i et hensyn til at samle de centrale bestemmelser om regulativer i den foreslåede § 55 a i vandforsyningsloven.

Begrundelsen for forslaget om, at regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab, er et behov for, at spørgsmålet om medlemskab fremhæves i forhold til disse vandværkers styrelse. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at regulativer for anlæg, der ejes af f.eks. anpartsselskaber også kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 5. pkt., at det gældende regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 5. pkt., vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 4. pkt., der ophæves som foreslået under lovforslagets § 2, nr. 16, indsættes i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 5. pkt. Denne flytning er begrundet i et hensyn til at samle de centrale bestemmelser om regulativer i den foreslåede § 55 a i vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 5. pkt., vil endvidere indebære, at det gældende regulativ skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside. Såfremt der er godkendt eller anmeldt ændringer af regulativet, vil disse ændringer også skulle være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Begrundelsen for forslaget er, at den almene vandforsynings forbrugere til enhver tid skal kunne finde oplysninger om den almene vandforsynings leveringsbetingelser.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 1. pkt., at det er kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges, der godkender eller modtager anmeldelse efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at den nugældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 2, 1. pkt., der ophæves som foreslået under lovforslagets § 2, nr. 16, indsættes i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 1. pkt. Denne flytning er begrundet i et hensyn til at samle de centrale bestemmelser om regulativer i den foreslåede § 55 a i vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 1. pkt., vil endvidere indebære, at almene vandforsyninger kan foretage anmeldelse i henhold til reglerne herom, jf. § 55 a, stk. 8, til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 2. pkt., at for almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender nye regulativer eller modtager anmeldelse af ændringer af regulativer for de øvrige kommuner.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 3, 2. pkt., vil indebære, at for almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender nye regulativer eller modtager anmeldelse af ændringer af regulativer for de øvrige kommuner. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at der med forslaget til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, 3. pkt., som noget nyt indføres mulighed for anmeldelse i stedet for godkendelse. Derudover er flytningen begrundet i et hensyn til at samle bestemmelser om hvilken kommunalbestyrelse, som godkender eller modtager anmeldelse.

Kommunalbestyrelserne kan således beslutte, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet (sideordnet delegation). Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet eller modtagelse af anmeldelse af en ændring af et regulativ sker efter forudgående forhandling med den almene vandforsyning.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 4, at for almene vandforsyninger, der forestås af staten, udfærdiges regulativet af vedkommende minister.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 4, omfatter vandforsyninger, som er underlagt Forsvarsministeriet, og bestemmelsen vil indebære, at det i de tilfælde er vedkommende minister, der skal udfærdige et regulativ.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 5, indsættes at for områder under miljøministerens ressort kan klima-, energi- og forsyningsministeren kun fastsætte regler efter stk. 6-8 efter forhandling med miljøministeren.

Forslaget vil indebære, at såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder regler i medfør af de foreslåede bemyndigelser efter § 55 a, stk. 6-8, i vandforsyningsloven, til at fastsætte regler om regulativer, som vedrører reguleringen af områder under miljøministerens ressort, vil dette skulle ske efter forhandling med miljøministeren.

Baggrunden hertil er, at de foreslåede bemyndigelser i stk. 6-8 vil kunne anvendes til at fastsætte regler vedrørende overholdelsen af miljø- og forsyningsregler, der hører under miljøministerens ressort. Dette vil medføre, at de dele af bekendtgørelser, der udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelser i stk. 6-8, som vedrører regulering af områder under miljøministerens ressort, f.eks. om forsyningspligt, forsyningssikkerhed, oplysninger om vandkvalitet, ledninger m.v., alene vil kunne udstedes efter forhandling med miljøministeren. Der henvises i øvrigt til omtale heraf i bemærkningerne i afsnit 3.3.1.3.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, at almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6, indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om krav til regulativer, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om krav til det i stk. 1, nævnte regulativ, som en almen vandforsyning skal udarbejde.

Baggrunden for forslaget er, at det ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn vurderes hensigtsmæssigt, at der i en bekendtgørelse fastsættes klare bestemmelser om minimumskrav til forsyningens regulativ. Det vil kunne øge forbrugerbeskyttelsen, herunder sikre forbrugernes interesser i gennemsigtighed, at der vil kunne fastsættes regler om, at et regulativ skal indeholde f.eks. bestemmelser om, hvilke typer af bidrag, gebyrer og renter, som kan opkræves fra forbrugeren.

Udstedelse af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6, vil skulle ske efter forhandling med miljøministeren, såfremt fastsættelsen af regler vedrører reguleringen af områder under miljøministerens ressort, jf. § 55 a, stk. 5.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at et regulativ skal indeholde bestemmelser om forbrugernes ret til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om at forbruget skal måles med vandmålere, samt om forbrugernes forpligtigelse med hensyn til vandindlæg.

Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte krav om, at et regulativ skal indeholde de nærmere bestemmelser om vandselskabets forsyningspligt og om forbrugernes ret til forsyning, som selskabet ønsker at fastsætte inden for lovgivningens rammer. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte krav om, at et regulativ skal indeholde bestemmelser om alle eventuelle øvrige nærmere betingelser for forbrugernes ret til forsyning, der er fastsat i overensstemmelse med miljø- og forsyningsregler samt betalingsregler i vandforsyningsloven.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte krav om, at et regulativ skal indeholde bestemmelser om nærmere opgørelse og opkrævning af bidrag, som den almene vandforsyning skal opkræve i henhold til betalingsregler i vandforsyningsloven. Der vil f.eks. kunne fastsættes krav, der indebærer, at det af regulativet skal fremgå, hvilke typer af anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning dels skal og dels vælger at opkræve inden for de gældende regler. I det omfang, der skal opkræves hovedanlægsbidrag, forsyningsledningsbidrag, stikledningsbidrag og supplerende anlægsbidrag i henhold til vandforsyningsloven, kan der fastsættes regler om, at regulativet skal indeholde bestemmelser om den nærmere opgørelse og opkrævning heraf.

I medfør af forslaget vil det endvidere kunne bestemmes, at det af regulativet skal fremgå, hvilke typer af bidrag, renter eller gebyrer, som den almene vandforsyning skal og eventuelt vælger at opkræve. Dette omfatter den almene vandforsynings opkrævning af eventuelle renter og gebyrer, der opkræves i medfør af renteloven. Det vil endvidere kunne bestemmes, at der i regulativet skal fastsættes bestemmelser om den almene vandforsynings opkrævning af eventuelle renter og gebyrer, der opkræves i medfør af regler fastsat i medfør af forslaget til § 55 a, stk. 9, i vandforsyningsloven, og bemærkningerne hertil nedenfor.

I medfør af forslaget vil det desuden kunne bestemmes, at krav fastsat til et regulativ om betalingsforhold er en betingelse for selskabets opkrævning af bidrag, gebyrer og renter.

I medfør af forslaget vil det yderligere kunne bestemmes, at der i regulativet skal fastsættes bestemmelser om overholdelse af regler på andre ministeriers område. Det kunne f.eks. være regler om målere på Sikkerhedsstyrelsens område. Fastsættelse af sådanne krav til et regulativ vil alene kunne ske efter inddragelse af den relevante ansvarlige myndighed.

I medfør af lovforslaget vil der ligeledes kunne fastsættes regler om, at de i medfør af forslaget til § 55 a, stk. 6, fastsatte krav til et regulativ først finder anvendelse efter en passende overgangsperiode, herunder for udvalgte dele af de fastsatte krav.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af vandforsyningslovens § 84, stk. 2, vil kunne fastsætte straffebestemmelser i forhold til almene vandforsyningers manglende overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den bemyndigelse, der foreslås indført med dette forslag til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 6.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 7 , indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 55 a, stk. 2, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 7, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om den i § 55 a, stk. 2, jf. stk. 3, nævnte afgørelse, herunder om betingelser for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Forslaget er begrundet i, at det forventes at ville kunne forbedre den kommunale godkendelsesordning, hvis der i en bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om grundlaget for kommunalbestyrelsens godkendelse eller afslag på godkendelse.

Bemyndigelsen indeholder mulighed for at fastsætte formålsbestemmelser, der fastlægger, at formålet med godkendelses- og anmeldelseskravene er, at sikre en effektiv kontrol af almene vandforsyningers overholdelse af betalingsregler i vandforsyningsloven i forhold til fastsættelse af bestemmelser i regulativer om opkrævning af anlægs- og driftsbidrag samt renter og gebyrer. Bemyndigelsen indeholder endvidere mulighed for at fastsætte bestemmelser om, at formålet med reglerne om godkendelse eller anmeldelse af regulativer er at sikre forbrugernes interesser i gennemsigtighed i forhold til den almene vandforsynings opkrævninger og anvendelse af leveringsvilkår.

Bemyndigelsen til at fastsætte betingelser vedrørende godkendelsen indeholder endvidere mulighed for at fastsætte regler om, hvilke regler kommunalbestyrelsen skal påse overholdelsen af, for at kunne godkende den almene vandforsynings fastsatte regulativ. Bemyndigelsen vil således f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens godkendelse forudsætter, at kommunen har påset overensstemmelse med betalingsregler samt miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte krav om, at kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet forudsætter, at det er konstateret, at regulativers bestemmelser er i overensstemmelse med fastsatte krav til regulativet om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om at forbruget skal måles ved vandmålere, om grundejeres forpligtigelser med hensyn til vandindlæg og om krav vedrørende renter og gebyrer.

Udstedelse af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 7, vil skulle ske efter forhandling med miljøministeren, såfremt fastsættelsen af regler vedrører reguleringen af områder under miljøministerens ressort, jf. § 55 a, stk. 5.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 8,

1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kravet om godkendelse af en ændring af et regulativ, jf. § 55 a, stk. 2, ikke gælder i tilfælde, hvor godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen, jf. dog stk. 5.

Forslaget til 1. pkt., vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler om, at almene vandforsyninger i tilfælde, hvor godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen, kan vælge at anmelde en ændring af et regulativ.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 8, er, at der kan være tilfælde, hvor en forudgående godkendelse ikke er nødvendig. Der henvises herom til bemærkningerne i 3.3.1.2. og 3.3.1.3. Den foreslåede bemyndigelse kan ikke anvendes til at fastsætte regler om, at et helt nyt regulativ kan anmeldes.

Ændring af et regulativ, der anmeldes i overensstemmelse med reglerne om anmeldelse, er dermed ikke godkendt af kommunalbestyrelsen. Virkningen vil være, at den almene vandforsyning kan anvende det anmeldte regulativ uden godkendelse. Der kan dog fastsættes krav om, at det anmeldte regulativ først kan anvendes efter et fastsat antal uger.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 8, 2. pkt. , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en almen vandforsynings anmeldelse af en ændring af et tidligere anmeldt eller godkendt regulativ, jf. dog stk. 5.

Forslaget til 2. pkt., vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en almen vandforsynings anmeldelse af en ændring af et tidligere anmeldt eller godkendt regulativ. Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 8, 2. pkt., finder også anvendelse ved senere tilpasning af anmeldelsesordningen.

Der henvises til afsnit 3.3.1.3. om fastsættelse af betingelser for anmeldelse og om konsekvenser af, at kommunalbestyrelsen måtte vurdere, at en almen vandforsyning har foretaget en anmeldelse uden at anmeldelsesbetingelserne er opfyldt.

I forhold til afgrænsning af bemyndigelsen bemærkes, at det forventes, at bemyndigelsen i forbindelse med første udmøntning vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en almen vandforsyning kan anmelde i tilfælde, hvor ændringen i forhold til et tidligere godkendt regulativ eller en anmeldt ændring af et regulativ alene vedrører forhold, der ikke vedrører spørgsmålet om lovlighed i forhold til de regler, som kommunalbestyrelsen skal påse ved godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en anmeldelse af en ændring i et regulativ ikke opfylder betingelserne for anmeldelse, vil kommunalbestyrelsen skulle meddele dette til den almene vandforsyning, herunder eventuelt indskærpe over for den almene vandforsyning, at der skal indsendes til godkendelse.

Udstedelse af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., vil skulle ske efter forhandling med miljøministeren, såfremt fastsættelsen af regler vedrører reguleringen af områder under miljøministerens ressort, jf. stk. 5.

Almene vandforsyninger kan opkræve renter og gebyr i henhold til renteloven, i det omfang der er hjemmel i renteloven. Almene vandforsyninger kan endvidere opkræve renter og gebyr i henhold til sektorreguleringen i medfør af regulativer, der er udstedt og godkendt i medfør af vandforsyningslovens § 55. I forhold til gældende regler i renteloven og i vandforsyningslovens § 55, henvises nærmere herom til afsnit 3.3.5.1.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en almen vandforsynings betaling af renter og opkrævning af renter og gebyrer.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af vandforsyningsloven vil kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers mulighed for fastsættelse af vilkår i regulativer om opkrævning af renter og gebyrer. Der vil i denne forbindelse kunne fastsættes regler om alle typer almene vandforsyningers opkrævning af renter og gebyrer, regler om størrelsen på renter og gebyrer og regler om yderligere spørgsmål vedrørende renter og gebyrer, herunder om fra hvilket tidspunkt, der kan opkræves renter og gebyrer. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede regler for almene vandforsyningers rente- og gebyrkrav, uanset om kravene er på formuerettens område eller ej.

Forslaget indebærer endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers betaling af renter til ejendomsejere vedrørende eventuelle krav om tilbagebetaling af for meget opkrævet anlæg- og driftsbidrag, herunder om størrelsen på renter og om yderligere spørgsmål som f.eks. fra hvilket tidspunkt der kræves betaling af rente.

Baggrunden for dette forslag er, at det er hensigtsmæssigt at præcisere regelgrundlaget for almene vandforsyningers fastsættelse af vilkår i regulativer om opkrævning af renter og gebyrer i medfør af vandforsyningsloven. Formålet er blandt andet at skabe mere klare regler i forhold til renter og gebyr, herunder i forhold til renter og gebyrer, der opkræves af kommunalt ejet selskaber. Formålet er endvidere, at der kan fastsættes regler, der sikrer almene vandforsyninger henholdsvis ejendomsejere ensartede rentekrav. Der henvises til afsnit 3.3.5.2. om behovet for mere klare regler i vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 1. pkt., vil f.eks. kunne anvendes til at fastlægge regler, der svarer til dem, der følger af renteloven. Der vil således i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 1. pkt., f.eks. kunne fastsættes regler, der vil indebære, at almene vandforsyninger kan fastsætte vilkår i et regulativ om opkrævning af renter svarende til størrelsen fastlagt i rentelovens § 5 fra forfaldstidspunktet.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler, der vil kunne indebære, at almene vandforsyninger kan fastsætte vilkår i et regulativ om opkrævning af rykker- og inkassogebyrer, der svarer til de gebyrer, der kan opkræves i medfør af rentelovens § 9 b. Forslaget indebærer desuden, at ministeren vil kunne fastsætte regler i sektorlovgivningen om almene vandforsyningers fastsættelse af vilkår i et regulativ om opkrævning af andre gebyrer end rykker- og inkassogebyrer. Dette vil kunne omfatte almene vandforsyningers gebyrfinansiering i forhold til levering af ydelser vedrørende f.eks. lukning og åbning af forsyningen, udsendelse af regning i papirform, forgæves kørsel ved aftale og manglende aflæsning.

Forslaget indebærer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at størrelsen på et gebyr ikke må overstige de gennemsnitlige, rimelige omkostninger, der er direkte forbundet med levering af den særlige ydelse, som gebyret skal dække. Forslaget tilsigter ikke, at åbne mulighed for at kunne fastsætte regler om forhold, der i dag er reguleret af markedsføringslovens § 16.

Forslaget indebærer desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers betaling af renter til ejendomsejere vedrørende eventuelle krav om tilbagebetaling af f.eks. for meget opkrævet anlægsbidrag eller driftsbidrag. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om størrelsen på renter og om yderligere spørgsmål som f.eks. fra hvilket tidspunkt, der kræves betaling af rente. Det er hensigten, at sikre ensartede rentevilkår i ensartede situationer, således at hvis den almene vandforsyning fastsætter vilkår om f.eks. opkrævning af rente fra forfaldstidspunkt, så vil bemyndigelsen f.eks. kunne bruges til at fastsætte regler om, at den almene vandforsyning også skal betale renter til ejendomsejeren fra forfaldstidspunktet.

Endvidere foreslås det i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at en almen vandforsynings ret til at opkræve renter og gebyrer i henhold til renteloven eller i henhold til regler, der er udstedt i medfør af § 55 a, stk. 9, 1. pkt., forudsætter, at denne ret fremgår af det regulativ, der skal udarbejdes i henhold til forslaget til § 55 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 2. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte et krav om, at det er en betingelse for en almen vandforsynings opkrævning af renter og gebyrer i henhold til renteloven eller i henhold til regler, der er udstedt i medfør af stk. 8, 1. pkt., forudsætter, at denne ret fremgår af det regulativ, der skal udarbejdes i henhold til forslaget til § 55 a, stk. 1. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, hvorvidt størrelsen på renter og gebyrer skal fremgå af regulativerne.

Begrundelsen for dette forslag er, at det er vurderet hensigtsmæssigt af hensyn til forbrugerbeskyttelse, at der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at en almen vandforsynings ret til at opkræve renter og gebyrer i henhold til renteloven eller i henhold til sektorlovgivningen forudsætter, at denne ret fremgår af det regulativ, som den almene vandforsyning skal udarbejde.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det er en betingelse for en almen vandforsynings opkrævning af renter og gebyrer i henhold til renteloven eller i henhold til regler, der er udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9, 1. pkt., at det i den almene vandforsynings regulativ fremgår, at forsyningen har denne mulighed. I første omgang forventes det ikke, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang ikke vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at størrelsen på renter og gebyrer, der opkræves i henhold til renteloven eller sektorlovgivningen, skal fremgå af regulativet. Det forventes således i første omgang, at det vil være muligheden for at opkræve typen af renter og gebyrer, der vil skulle fremgå af regulativet. Der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at det nævnte krav i medfør af § 55 a, stk. 9, 2. pkt., først finder anvendelse efter en passende overgangsperiode.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af vandforsyningslovens § 84, stk. 2, vil kunne fastsætte straffebestemmelser i forhold til almene vandforsyningers manglende overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den bemyndigelse, der foreslås indført med dette forslag til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 9.

(Til § 55 b)

Der er i dag ingen eksplicitte krav i vandforsyningsloven om, hvilke oplysninger, som almene vandforsyninger skal fremsende til kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag. Det følger dog implicit af kravet om godkendelse, at almene vandforsyninger skal fremsende alle nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse. Efter gældende ret skal de fastsatte anlægs- og driftsbidrag ledsages af nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af, om bidragene er fastsat inden for vandforsyningslovens rammer, herunder navnlig overholdelsen af hvile i sig selv-princippet og overensstemmelse med den almene vandforsynings regulativ.

Der er blandt disse nødvendige oplysninger eksempelvis tale om indsendelse af et årsregnskab, budget og en flerårig investeringsplan, såfremt den almene vandforsyning planlægger at spare op over flere år til planlagte investeringer. Såfremt den almene vandforsyning er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal den almene vandforsynings indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat i medfør af §§ 6 eller 6 a i vandsektorloven, indsendes til kommunalbestyrelsen til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af den almene vandforsynings budgetterede indtægter. Eksemplerne er ikke udtømmende.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer, er der i dag ingen eksplicitte krav i vandforsyningsloven om, hvilke oplysninger der skal fremsendes til kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer. Det følger dog implicit af kravet om godkendelse, at den almene vandforsyning skal fremsende alle nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse. Efter gældende ret skal den almene vandforsynings nye regulativ eller ændringer af regulativet ledsages af nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af, om bestemmelserne i regulativet er fastsat inden for vandforsyningslovens rammer.

Kommunalbestyrelsen kan under de gældende regler i dag afslå at godkende de fastsatte anlægs- og driftsbidrag eller det fastsatte regulativ med henvisning til manglende oplysninger fra den almene vandforsyning.

Det foreslås, at indsætte en ny § 55 b, stk. 1, i vandforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en almen vandforsynings pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer, jf. § 54, stk. 1, og § 55 a, stk. 2:

1. Anlægs- og driftsbidrag.

2. Regulativ.

3. Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at ministeren vil skulle fastsætte regler om en almen vandforsynings pligt til at indsende de fastsatte anlægs- og driftsbidrag, jf. § 53, stk. 1, til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse i medfør af § 54, stk. 1.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal sende oplysning til kommunalbestyrelsen om størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning har fastsat for den kommende opkrævningsperiode, med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse i medfør af § 54, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 54, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at ministeren vil skulle fastsætte regler om en almen vandforsynings pligt til at indsende det fastsatte regulativ, jf. 55 a, stk. 1, til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse i medfør af § 55 a, stk. 2.

Dette omfatter både indsendelse af et nyt regulativ og ændringer af regulativet til kommunalbestyrelsen.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal sende nye regulativer, herunder ændringer af godkendte eller anmeldte regulativer, til kommunalbestyrelsens godkendelse i medfør af § 55 a, stk. 2, samt regler fastsat i medfør af § 55 a, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at ministeren vil skulle fastsætte regler om en almen vandforsynings pligt til at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal ledsage deres fastsatte anlægs- og driftsbidrag i medfør af § 55 b, stk. 1, nr. 1, med de nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse. Disse oplysninger kan f.eks. omfatte datoer for seneste godkendelse eller anmeldelse, mens dokumenter f.eks. kan omfatte årsregnskab, budget og investeringsplan. Oplysningerne og dokumenterne vil skulle benyttes til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om de fastsatte anlægs- og driftsbidrags overholdelse af betalingsreglerne i vandforsyningsloven, herunder hvile i sig selv-princippet m.v.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren kunne fastsætte krav til indsendelse af nødvendige oplysninger, som vil omfatte alle almene vandforsyninger, uanset selskabets størrelse. Der vil dog være mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte differentierede pligter for indsendelse af oplysninger og dokumenter i medfør den foreslåede bemyndigelse.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse således kunne differentiere oplysningspligter, f.eks. på baggrund af de almene vandforsyningers størrelse opgjort ud fra vandselskabernes årlige debiterede vandmængder eller om den almene vandforsyning er omfattet af vandsektorloven. Differentierede oplysningspligter vil f.eks. kunne indebære, at mindre vandselskaber ikke skal indsende visse oplysninger og dokumenter, eller at kravene til de enkelte oplysninger og dokumenter bliver mindre omfattende. Der vil endvidere kunne fastsættes differentierede oplysningspligter på baggrund af type af vandselskab.

Formålet med at kunne fastsætte differentierede oplysningspligter er blandt andet at sikre, at mindre almene vandforsyningers økonomi og ressourceforbrug ikke bliver væsentligt belastet ved afgivelse af oplysninger eller hvor oplysningerne udelukkende vedrører større almene vandforsyninger.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne tydeliggøre hvilke oplysninger som er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om størrelsen på anlægs- og driftsbidrag og deres overensstemmelse med reglerne i vandforsyningsloven og den almene vandforsynings regulativ. Det vil medføre en tydeliggørelse af de eksempler på nødvendige oplysninger, som er oplistet i vejledning nr. 9214 af 7. marts 2017 om fastsættelse af takster for vandforsyning.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 1, nr. 3, kunne fastsætte krav til indsendelse om en række oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag. Disse oplysninger og dokumenter vil være nødvendige for at kommunalbestyrelsen kan udføre en legalitetskontrol af anlægs- og driftsbidragenes overholdelse af hvile i sig selv-princippet. Bemyndigelserne vil således kunne anvendes til at fastsætte krav om indsendelse af oplysninger, der er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan påse, at der ikke afholdes unødvendige udgifter, samt at vandselskaberne ikke opbygger unødvendige opsparede midler. Disse oplysningspligter vil desuden afspejle, at hvile i sig selv-princippet skal forstås som et kontantprincip, jf. afsnit 3.3.1.2. og 3.3.1.3.

Ved nødvendige oplysninger og dokumenter forstås f.eks. en begrundelse for de fastsatte anlægs- og driftsbidrag. Herunder vil kunne indgå et krav om, at den almene vandforsyning skal kunne begrunde sagligt og objektivt for differentierede anlægs- og driftsbidrag, såfremt den almene vandforsyning fastsætter differentierede anlægs- og driftsbidrag inden for forsyningsområdet i medfør af den foreslåede § 53, stk. 1, 2. pkt., i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 13. Ministeren vil med bemyndigelsen endvidere kunne fastsætte krav om, at den almene vandforsyning skal indsende en kort forklaring for baggrunden for ændrede eller uændrede anlægs- og driftsbidrag i forhold til seneste godkendte eller anmeldte bidrag. Derudover vil der kunne fastsættes krav om, at den almene vandforsyning oplyser om størrelserne på de enkelte delbidrag, herunder størrelserne på hovedanlægsbidrag, forsyningsledningsnetsbidrag og stikledningsbidrag, samt fast bidrag, variabelt bidrag og målerbidrag, såfremt anlægs- og driftsbidrag opgøres i delbidrag.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse endvidere kunne fastsætte nærmere krav til de enkelte, nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse, herunder krav til indholdet af regnskab, budget, investeringsplan m.v. Dette kan eksempelvist være krav om, at den almene vandforsynings indsendte budget vedrører en særlig periode, at budgettet skal opdeles på særskilte budgetter, at den almene vandforsynings forventede opsparede midler skal angives eller at planlagte udgifter i budgettet kan konkret henføres til de oplistede udgifter i vandforsyningslovens § 52 a. Der vil desuden kunne fastsættes krav om at den almene vandforsyning skal indsende de forventede indtægter, f.eks. i budgettet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at beregningsgrundlaget for de fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal fremsendes til kommunalbestyrelsen, f.eks. oplysninger om den almene vandforsynings forventede debiterede vandmængder til brug for beregning af driftsbidraget. Der vil ligeledes kunne stilles krav om, at den almene vandforsynings planlagte udvidelser eller renoveringer i den kommende årrække angives i investeringsplanen eller budgettet, herunder med oplysninger om planlagte og igangværende udvidelser, renoveringer eller andre større periodevise vedligeholdelsesopgaver af anlæg og ledningsnet inden for forsyningsområdet eller andre større anlægsarbejder, tidshorisonten og investeringsbeløbene for investeringerne, samt hvor stor andel af investeringen, som finansieres af opsparede midler.

Bemyndigelsen omfatter desuden muligheden for at fastsætte krav om indsendelse af oplysninger om omfanget af den almene vandforsynings opsparede midler i form af f.eks. likviditet, som en del af investeringsplanen, budgettet eller som en særskilt oversigt. Den foreslåede bemyndigelse giver desuden mulighed for at fastsætte krav om den almene vandforsynings indsendelse af en plan for afvikling af opsparede midler, såfremt de opsparede midlers anvendelse ikke er oplyst af den almene vandforsyning. Dette kan f.eks. være i form af en redegørelse, som beskriver årsagen til de opsparede midler, samt hvorledes og hvornår den almene vandforsyning vil afvikle de opsparede midler. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om redegørelse for, hvorledes den almene vandforsyning planlægger at opfylde balancekravet i situationer, hvor den almene vandforsyning ikke overholder balancekravet i en periode. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at det indsendte årsregnskab skal ledsages af en erklæring afgivet af en revisor, som er omfattet af revisorloven, om nærmere regler for udarbejdelse af en revisorerklæring og revisorinstruks, samt om krav vedrørende oplysninger om hvorvidt et regnskab er revideret af en revisor. Disse oplysninger vil skulle anvendes af kommunalbestyrelsens godkendelse af opfyldelsen af balancekravet i hvile i sig selv-princippet, herunder at hvile i sig selv-princippet skal forstås som et kontantprincip, jf. afsnit 3.3.1.2. og 3.3.1.3.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om indsendelse af oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens konkrete kontrol foranlediget af afgørelser truffet af Vandsektortilsynet, f.eks. i henhold til reglerne om fradrag i de økonomiske rammer, reglerne om markedsmæssighed af aftaler eller reglerne om tilknyttet virksomhed. Dette omfatter blandt andet, at der kan fastsættes yderligere krav til budgettet, samt indsendelse af en redegørelse. Kommunalbestyrelsen kan således påse, om vandsektorlovsselskabers budgetterede udgifter indeholder omkostninger, der er omfattet af Vandsektortilsynets meddelte afgørelser m.v. i henhold til vandsektorlovgivningen, og om disse i så fald kan indregnes i bidragene i henhold til vandforsyningsloven. Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes pligt til at vandselskabet skal indsende oplysninger og dokumenter, f.eks. i form af en redegørelse, om bl.a. forventede nye tillæg og forventede ændringer i IPO, såfremt Vandsektortilsynet har orienteret kommunalbestyrelsen om, at vandselskabet har fået fradrag i rammen for det følgende år, fordi de har haft negativ differencesaldo i 3 år i træk.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om pligt til indsendelse af oplysninger om Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om vandselskabets økonomiske ramme til brug for afklaring af hvorvidt kommunalbestyrelsen vil skulle påse den forventede overholdelse af rammen for det følgende år, for almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om pligt til indsendelse af oplysninger om Vandsektortilsynet har eller ikke har truffet afgørelse, og at disse oplysninger vil skulle indsendes sammen med de øvrige oplysningspligter eller på et senere tidspunkt. Dette vil skulle sikre, at kommunalbestyrelsen ikke træffer afgørelse før f.eks. Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om den økonomiske ramme. Der henvises i øvrigt til forslaget til § 54, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse endvidere kunne fastsætte nærmere krav til de enkelte, nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer. Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal ledsage deres fastsatte regulativ med de nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativets overholdelse af vandforsyningsloven. Dette kan omfatte oplysninger, som har været relevante for den almene vandforsynings fastsættelse af vilkår i regulativet. Dette omfatter f.eks. at den almene vandforsyning fremhæver eller markerer ændringerne i det ændrede regulativ siden seneste godkendte eller anmeldte regulativ, at de konkrete vilkår, som vedrører betalingsreglerne angives eller fremhæves, eller at den almene vandforsyning oplyser om regulativet fraviger fra brancheorganisationers gældende standardiserede vejledninger for vandsektoren, herunder med begrundelse for fravigelsen.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse efter § 55 b, stk. 1, nr. 3, er, at kommunalbestyrelsen får adgang til ensartede kategorier af oplysninger og dokumenter. Den foreslåede bemyndigelse efter stk. 1 vil endvidere medføre, at almene vandforsyninger og kommunalbestyrelser opnår større klarhed i forhold til, hvilke oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer. Formålet med de foreslåede bemyndigelser er endvidere, at kommunalbestyrelsen kan få bedre mulighed for at påse, at der ikke afholdes unødvendige udgifter, samt at vandselskaberne ikke opbygger unødvendige opsparede midler.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 b, stk. 2, at indsætte en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en almen vandforsynings mulighed for eller pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag og regulativer, jf. § 54, stk. 5, og § 55 a, stk. 8:

1. Anlægs- og driftsbidrag.

2. Regulativ.

3. Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 2, nr. 1 , vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en almen vandforsynings mulighed for eller pligt til at indsende de fastsatte anlægs- og driftsbidrag, jf. § 53, stk. 1, til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag i medfør af den foreslåede anmeldelsesordning i § 54, stk. 5.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal sende oplysning til kommunalbestyrelsen om størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning har fastsat for den kommende opkrævningsperiode, med henblik på kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af § 54, stk. 5.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en almen vandforsynings mulighed for eller pligt til at indsende det fastsatte regulativ, jf. § 55 a, stk. 1, til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte regulativer i medfør af den foreslåede anmeldelsesordning i § 55 a, stk. 8.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal sende ændrede regulativer til kommunalbestyrelsens tilsyn, hvor ændringen opfylder forudsætningerne efter regler fastsat i medfør af § 55 a, stk. 8, om den foreslåede anmeldelsesordning.

Den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 2, nr. 3, vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en almen vandforsynings mulighed for og pligt til at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag og regulativer.

Dette forudsætter, at den almene vandforsyning benytter muligheden for at anmelde anlægs- og driftsbidrag og ændringer af regulativet.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at almene vandforsyninger skal ledsage deres anmeldte anlægs- og driftsbidrag af de nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn af, om der kan ske gyldig anmeldelse af anlægs- og driftsbidrag. Disse oplysninger kan f.eks. omfatte datoer for seneste godkendelse eller anmeldelse, mens dokumenter f.eks. kan omfatte et budget, oplysninger om størrelsen af eventuelle ændringer udover den pristalskorrektion, der er foretaget, oplysninger om det indeks for prisudvikling, der er anvendt til pristalskorrektionen, samt erklæring eller oplysning om, at der ikke er sket væsentlige ændringer i grundlaget for fastsættelse af størrelsen på anlægs- og driftsbidrag siden seneste godkendelse eller anmeldelse. Der kan endvidere fastsættes betingelse om indsendelse af erklæring fra den almene vandforsyning om, at de anmeldte bidrag er fastsat i overensstemmelse med gældende betalingsregler. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte krav om oplysninger om Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om fradrag i vandforsyningens økonomiske ramme for det eller de følgende år.

Bemyndigelsen omfatter endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at de almene vandforsyninger skal indsende oplysninger om f.eks. en forklaring eller erklæring af, at ændringerne i regulativet alene omfatter vilkår, der ikke vedrører overensstemmelsen med betalingsregler eller miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven. Bemyndigelsen omfatter endvidere, at den almene vandforsyning fremhæver eller markerer ændringerne i det ændrede regulativ siden seneste godkendte eller anmeldte regulativ. Disse oplysninger skal benyttes til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn af, om der kan ske gyldig anmeldelse af regulativer.

Bemyndigelserne efter § 55 b, stk. 2, knytter sig til den foreslåede anmeldelsesordning, jf. § 54, stk. 5, og § 55 a, stk. 8, og den konkrete udmøntning af oplysningskravene vil afhænge af den første udmøntning af de foreslåede anmeldelsesbetingelser. Der henvises derfor til bemærkninger til de foreslåede § 54, stk. 5, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, samt § 55 a, stk. 8, og bemærkninger hertil.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 b, stk. 3, at indsætte en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om frister for indsendelse af anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter i medfør af § 55 b, stk. 1 og 2.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at en almen vandforsyning skal indsende de fastsatte anlægs- og driftsbidrag eller det fastsatte regulativ i medfør af den foreslåede bemyndigelse efter § 55 b, stk. 1, nr. 1 og 2, inden for en bestemt frist, f.eks. inden kommende opkrævningsperiode. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen efter anmodning i konkrete tilfælde kan give tilladelse til, at den almene vandforsyning indsender anlægs- og driftsbidrag og regulativer inden for en frist, der er kortere end den generelt fastsatte frist. Dette omfatter både indsendelse af anlægs- og driftsbidrag eller regulativer til enten godkendelse eller anmeldelse efter § 55 b, stk. 1 og 2.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte forskellige frister for indsendelsen af anlægs- og driftsbidrag og regulativ til godkendelse eller anmeldelse for visse grupper af almene vandforsyninger.

Formålet med at kunne fastsætte regler om nærmere tidsfrister er, at sikre at kommunalbestyrelsen får tilstrækkelig tid til at behandle godkendelses- og anmeldelsessagerne for anlægs- og driftsbidrag og regulativer, samt for forbrugerne at kende vandpriserne og vilkårene i regulativet i tilstrækkelig tid før opkrævningsperiodens begyndelse eller regulativets ikrafttræden.

Kommunalbestyrelsen har i dag få muligheder for at tilvejebringe oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer, hvor den almene vandforsyning ikke fremsender alle nødvendige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan under gældende regler afslå at godkende den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag og regulativ med henvisning til manglende oplysninger. Kommunalbestyrelsen har dog ikke yderligere muligheder for at tilvejebringe oplysninger og dokumenter fra den almene vandforsyning.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler i vandforsyningslovens § 67, påbyde den ansvarlige for driften af en almen vandforsyning, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vandforsyningen, for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en vandforsyningsplan eller for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Kommunalbestyrelsen kan således meddele påbud til en almen vandforsyning om at levere oplysninger, som kommunalbestyrelsen ikke er besiddelse af, men som er nødvendige for blandt andet kommunalbestyrelsens udarbejdelse af vandforsyningsplaner. Reglerne giver dog ikke tydeligt mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af de fastsatte anlægs- og driftsbidrag og regulativ.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 b, stk. 4, at indsætte en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning eller en almen vandforsynings koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning, om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag, jf. § 54, stk. 1.

Bemyndigelsen medfører, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan påbyde en almen vandforsyning at fremsende nødvendige oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af de fastsatte anlægs- og driftsbidrag, jf. § 54, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 54, stk. 3.

Bemyndigelsen medfører endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at påbyde en almen vandforsynings koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning at fremsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag.

Kommunalbestyrelsens påbud vil være en forvaltningsretlig afgørelse, og manglende efterlevelse af et påbud vil kunne føre til afvisning af godkendelse af anlægs- og driftsbidrag. Såfremt et koncern- eller interesseforbundet selskab ikke efterlever et påbud om fremsendelse af oplysninger og dokumenter, vil det kun kunne medføre afvisning af godkendelse af de fastsatte bidrag, såfremt der også er meddelt påbud til den almene vandforsyning. Det forventes, at kommunalbestyrelsen indgår i forudgående dialog med selskabet, inden et påbud meddeles til selskabet.

Det forudsættes, at koncern- og interesseforbundne parter skal forstås på samme måde som i de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 19, stk. 8, § 19, stk. 10, nr. 6, og § 22 a. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, 36 og 39, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen i § 55 b, stk. 4, bliver anvendt således, at kommunalbestyrelsen vurderer, om fremsendelse af yderligere konkrete oplysninger og dokumenter er nødvendig for kommunalbestyrelsens godkendelse ved den konkrete sagsbehandling. Der vil være tale om en konkret vurdering af forholdene for det enkelte selskab. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne påbyde tilvejebringelse af oplysninger og dokumenter, som kommunalbestyrelsen allerede er i besiddelse af, eller som kommunalbestyrelsen indhenter og modtager i medfør af de fastsatte oplysningspligter i § 55 b, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil således kunne påbyde fremsendelse af andre oplysninger og dokumenter, som ikke er fastsat som en særlig oplysningspligt efter bemyndigelsen i § 55 b, stk. 1, men som kommunalbestyrelsen finder nødvendige til brug for at påse bidragenes overensstemmelse med reglerne i vandforsyningsloven og den almene vandforsynings regulativ. Som udgangspunkt vil der være tale om eksisterende oplysninger og dokumenter, som selskabet allerede er i besiddelse af, men der kan – inden for rimelige og proportionale rammer – også være tale om, at selskabet skal fremskaffe konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse ved den konkrete sagsbehandling.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren kunne fastsætte regler, om at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne kræve oplysninger og dokumenter fra koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning til brug for at kommunalbestyrelsen påser om en udgift kan bidragsfinansieres efter vandforsyningslovens § 52 a, herunder om oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens kontrol af om der er indgået ikke-markedsmæssige aftaler, som ikke må bidragsfinansieres. Muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan påbyde selskaber at fremsende oplysninger angår både almene vandforsyninger, som ikke er omfattet af vandsektorloven, og almene vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 55 b, stk. 5, at indsætte en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer, jf. § 55 a, stk. 2.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse i § 55 b, stk. 5, kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan påbyde almene vandforsyninger at fremsende yderligere konkrete og nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af fastsatte regulativer og deres overensstemmelse med vandforsyningsloven, jf. § 55 a, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 55 a, stk. 7. Kommunalbestyrelserne vil f.eks. kunne indhente oplysninger, som har været relevant for den almene vandforsynings fastsættelse af vilkår i regulativet. Eksempler på sådanne oplysninger omfatter blandt andet referater af bestyrelsesmøder, hvor regulativet er vedtaget.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger for § 55 b, stk. 4, om ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed for meddelelse af påbud om fastsatte anlægs- og driftsbidrag.

De foreslåede bemyndigelser efter § 55 b, stk. 4 og 5, vil medvirke til at sikre, at kommunalbestyrelsen har de tilstrækkelige muligheder for at kunne indhente de nødvendige oplysninger for at kunne udføre godkendelsesopgaven efter den foreslåede § 54, stk. 1 og 3, og § 55 a, stk. 2.

Der henvises til de foreslåede klagebestemmelser i vandforsyningslovens kapitel 13 og 13 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 19-24, om muligheden for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud i medfør af § 55 b, stk. 4 og 5.

Det bemærkes, at tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 55 b vil være omfattet af den nugældende kommunale tilsynspligt i vandforsyningslovens § 65.

Det bemærkes endvidere, at den nugældende § 84, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler, der udfærdiges i henhold til vandforsyningsloven, hvilket også vil omfatte regler, der er fastsat i medfør af forslaget til § 55 b.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved anvendelsen af de foreslåede bemyndigelser i § 55 b skal tage højde for, at reglerne fastsættes i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt. Det vil blandt andet betyde, at meddelelse af påbud til selskaber om fremsendelse af oplysninger kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige og hvis anvendelsen af påbud står i et rimeligt forhold til formålet. Det indebærer, at der ikke kan fastsættes regler, som væsentligt belaster selskabernes økonomi og ressourceforbrug ved afgivelse af oplysninger, samt at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af såvel behovet for indhentelse af oplysninger, som metoden og formen.

De fastsatte oplysningspligter afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som følger af bl.a. retssikkerhedslovens § 10. Kommunalbestyrelses administration af de fastsatte regler vil skulle ske under iagttagelse af forbuddet mod selvinkriminering og de almindelige forvaltningsretlige regler.

I de fleste tilfælde vil indsendelse af oplysninger og dokumenter, som vil skulle foretages i medfør af de fastsatte regler, ikke indeholde personoplysninger, men det kan være tilfældet. I så fald vil reglerne skulle fastsættes i overensstemmelse med de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at kommunalbestyrelsen ved administrationen af de fastsatte regler iagttager de persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 82 i vandforsyningsloven jf. lovforslagets § 2, nr. 26, og bemærkningerne hertil, om bemyndigelse til miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af vandforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af vandforsyningsloven, skal ske digitalt, samt bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og udforme særlige digitale formater, som anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter skal fremsendes i.

(Til § 55 c)

I den gældende vandforsyningslov er der ikke fastsat bestemmelser vedrørende vandbranchens organisationers standardiserede vejledninger, der vedrører en almen vandforsynings fastsættelse af takster, bidrag og regulativer.

Det foreslås, at der i vandforsyningslovens § 55 c, 1. pkt., indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandbranchens organisationers indsendelse af standardiserede vejledninger, der vedrører almene vandforsyningers fastsættelse af takster, bidrag og regulativer, til myndigheder på ministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 c, 1. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at vandbranchens organisationer pålægges pligt til at indsende egne standardiserede vejledninger om almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag, takster og regulativer til nærmere fastsatte myndigheder, herunder indsendelse for eksempel i rimelig tid inden udstedelse. Forslaget vil alene kunne anvendes til at fastsætte regler om indsendelse af standardiserede vejledninger, som vandbranchens organisationer måtte udarbejde af egen drift. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke forudsætter, at den fastsatte pligt til indsendelse omfatter både vejledninger om bidrag, takster og regulativer. Der kan således fastsættes pligt til indsendelse i forhold til f.eks. standardiserede vejledninger om regulativer, uden at det samme sker i forhold til standardiserede vejledninger om bidrag og takster.

I forhold til forslaget til vandforsyningslovens § 55 c, herunder begrundelsen herfor, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.4.

Forslaget vil have den virkning, at indsendelsen vil indebære, at myndighederne vil skulle vurdere de indsendte vejledninger i henhold til myndighedernes ulovbestemte tilsynspligt. Det skal endvidere bemærkes, at det forventes, at sektormyndigheden primært vil have en dialog med organisationerne i forhold til eventuel uoverensstemmelse med lovgivning på sektormyndighedens område. Det bemærkes, at det ikke forventes, at sektormyndighederne pålægges pligt til en løbende tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 c vil ikke ændre på, hvordan konkurrencelovens § 6 om konkurrencebegrænsende aftaler og § 11 om misbrug af dominerende stilling vil finde anvendelse i forhold til brancheorganisationers standardiserede vejledninger for vandsektoren. Den foreslåede bestemmelse vil derfor ikke ændre på, at der alene kan udarbejdes vejledning i det omfang, det kan ske inden for rammerne af konkurrencelovgivningen.

Det foreslås, at det i vandforsyningslovens § 55 c, 2. pkt., indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om indsendelse til andre statslige myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 55 c, 2. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om indsendelse til andre statslige myndigheder end myndigheder inden for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Baggrunden for forslaget er, at der i branchens vejledninger kan være bestemmelser, der vedrører spørgsmål inden for andre ministeriers ressortområder, herunder vedrørende miljø- og forsyningsspørgsmål, sikkerhedsforskrifter, renteloven, afgiftsspørgsmål m.v. I det omfang der i medfør af § 55 c, 2. pkt., fastsættes regler om indsendelse til de nævnte myndigheder, kan der om disse myndigheders opgave henvises til § 55 c, 1. pkt.

Til nr. 18

Ifølge den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 65, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen påse, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at almene vandforsyninger overholder f.eks. pligterne til at indsende fastsatte bidrag til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. nærmere i afsnit 3.3.1.1.

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven efter § 67 i en ny bestemmelse § 67 a i kapitel 11, indsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens tilsyn efter § 65 med anlægs- og driftsbidrag og ændringer af regulativer, der er anmeldt af en almen vandforsyning i henhold til regler, der er udstedt i medfør af § 54, stk. 5, og § 55 a, stk. 8, herunder regler om frister for gennemførelse af dette tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 67 a vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om udførelsen af den tilsynsopgave, som kommunalbestyrelsen har i henhold til vandforsyningslovens § 65, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 67 a vil således kunne anvendes til at fastsætte f.eks. regler om frister for kommunalbestyrelsens gennemførelse af tilsyn med overholdelse af betingelser for anmeldelse.

Forslaget vil endvidere indebære, at der kan fastsættes regler om tilsyn med anmeldelser, der i medfør af aftale modtages for andre kommuner, jf. forslaget til § 54, stk. 2, og § 55 a, stk. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 12 og 14, og bemærkningerne hertil.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 67 a er, at der i forhold til anlægs- og driftsbidrag og ændringer af et regulativ, der anmeldes til kommunalbestyrelsen i medfør af regler udstedt i medfør af forslaget til vandforsyningslovens § 54, stk. 5, og § 55 a, stk. 8, kan være behov for, at et kommunalt tilsyn med f.eks. at betingelserne for anmeldelse er overholdt, gennemføres inden for en bestemt frist. Dette kan sikre forbrugernes interesser i gennemsigtighed i forhold til lovligheden af opkrævninger af anlægs- og driftsbidrag og ændringer af regulativer, der er anmeldt til kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i medfør af vandforsyningslovens § 65, stk. 1, har pligt til at påse almene vandforsyningers overholdelse af regler, der fastlægger betingelser for anmeldelse. Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at betingelserne for anmeldelse ikke er opfyldt, vil myndigheden skulle meddele dette til den almene vandforsyning. Konsekvensen vil være, at den almene vandforsyning enten skal justere anmeldelsen eller indsende anlægs- og driftsbidragene eller ændringen af regulativet til godkendelse.

Til nr. 19

Det følger af den gældende vandforsyningslov, at kapitel 13 handler om klage. Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 75, stk. 1, at der på lovens område er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at det af overskriften til vandforsyningslovens kapitel 13 fremgår, at dette kapitel handler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at det i kapiteloverskriften bliver klart, at kapitel 13 handler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at klage efter vandforsyningsloven fremadrettet vil være delt mellem Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet, idet der med forslaget til § 80 b, stk. 1, i vandforsyningsloven indføres klageadgang til Energiklagenævnet. For overskuelighedens skyld og fordi reglerne for de to nævn ikke er ens, vil der blive indført et kapitel 13 a om klage til Energiklagenævnet. Der henvises til den foreslåede indførelse af kapital 13 a og den foreslåede § 80 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 24, og bemærkningerne hertil. Da der vil blive to kapitler med bestemmelser om klageadgang, vil det være hensigtsmæssigt, at det af overskriften til kapitel 13 fremgår, at dette kapitel handler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til nr. 20

Ifølge den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 75, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at det efter § 74 c i en ny bestemmelse § 74 d i vandforsyningslovens kapitel 13 indsættes, at reglerne i kapitel 13 gælder for afgørelser efter loven, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at reglerne i vandforsyningslovens §§ 75-81 gælder for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det bliver dermed tilsvarende tydeligt, at §§ 75-81 ikke vil gælde for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at der med forslaget til lovens § 80 b, stk. 1, indføres klageadgang til Energiklagenævnet. Der henvises til den foreslåede indførelse af kapital 13 a og den foreslåede § 80 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 24, og bemærkningerne hertil. Da der hermed bliver to kapitler med bestemmelser om klageadgang, er det hensigtsmæssigt, at det af den foreslåede § 74 d tydeligt fremgår, at §§ 75-81 alene gælder for klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til nr. 21

Der fremgår af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 75, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. dog stk. 2, og miljøministerens nævnte afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at der i vandforsyningslovens § 75, stk. 1, indsættes efter », jf. dog stk. 2«: »og § 80 b, stk. 1«.

Forslaget vil indebære, at det i § 75, stk. 1, vil blive tydeligt, at afgørelser, der er omfattet af § 80 b, stk. 1, ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at der med forslaget til lovens § 80 b, stk. 1, indføres klageadgang til Energiklagenævnet. Der henvises til den foreslåede indførelse af kapital 13 a og den foreslåede § 80 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 24, og bemærkningerne hertil. Det er hensigtsmæssigt, at det af § 75, stk. 1, om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet tydeligt vil fremgå, at § 75 ikke gælder for klager omfattet af § 80 b, stk. 1.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 76, nr. 4, jf. § 75, at almene vandforsyninger og andre ikke kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til lovens kapitel 9 for Miljø- og Fødevareklagenævnet, dog undtaget kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 55, stk. 2, om en almen vandforsynings regulativ eller ændring af regulativ. Det følger således af vandforsyningslovens § 76, nr. 4, jf. § 75, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter vandforsyningslovens kapitel 9, dvs. efter lovens § 52, stk. 2, og efter lovens § 53, stk. 1, 2 og 4, ikke kan påklages. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 53, stk. 1, om afslag på godkendelse af fastsatte anlægs- og driftsbidrag kan således ikke påklages. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 55, stk. 2, i vandforsyningsloven, om godkendelse af regulativer og ændringer af regulativer kan i dag påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 76, nr. 4.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 76, nr. 4, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 52, stk. 2, ikke vil kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 52, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pålæg vedrørende indskrænkninger af vandforbruget fortsat ikke vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. forslaget til § 55 a, stk. 2, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, om godkendelse af regulativer og ændringer af regulativer fortsat kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at § 76, nr. 4 vil skulle ændres som en konsekvens af, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 9 vedrørende betalingsmæssige forhold ikke længere vil være omfattet af vandforsyningslovens regler om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet og dermed af § 76, nr. 4. Der henvises til den foreslåede indførelse af kapitel 13 a og den foreslåede § 80 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 24, og bemærkningerne hertil. Afgørelser om betalingsmæssige forhold vil omfatte kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægs- og driftsbidrag i henhold til den gældende § 53, stk. 1, kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til gældende § 53, stk. 2, om forhøjelse af visse bidrag samt kommunalbestyrelses afgørelser i henhold til gældende § 53, stk. 4, om pålæg til grundejere.

Til nr. 23

Det følger af de gældende regler i vandforsyningslovens kapitel 13, at der ikke er fastsat regler om, at den ansvarlige minister kan afskære klageadgang. Det følger endvidere af de gældende regler, at der i dag er klageadgang for den almene vandforsyning i forhold til et afslag på godkendelse af et regulativ, der er begrundet i, at kommunalbestyrelsen ikke har modtaget nødvendige oplysninger fra den almene vandforsyning.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 76, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 55 b, stk. 5, ikke kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud om indsendelse af oplysninger til brug for behandlingen af regulativer ikke vil kunne indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget til vandforsyningslovens § 76, stk. 2, giver ikke mulighed for at afskære klage over godkendelser eller afslag på godkendelser. Denne klageadgang for den almene forsyning i forhold til kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af et regulativ, der er begrundet i, at kommunalbestyrelsen ikke har modtaget nødvendige oplysninger fra den almene vandforsyning, forventes at ville være tilstrækkelig.

Til nr. 24

Det følger af de i dag gældende bestemmelser i vandforsyningslovens kapitel 13, at der i det i §§ 75-81 fastlagte omfang er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der er således i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet inden for vandforsyningslovens område.

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven efter § 80 indsættes et nyt kapitel 13 a med overskriften klage til Energiklagenævnet.

Det foreslås endvidere, at kapitel 13 a indeholder §§ 80 a-80 d.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at reglerne i vandforsyningslovens §§ 80 a-80 d gælder for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet. Det vil dermed tilsvarende blive tydeligt, at §§ 80 a-80 d ikke gælder for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Erhvervsministeren har ressortansvaret for både Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.

(Til § 80 a)

Det følger af de i dag gældende bestemmelser i vandforsyningslovens kapitel 13, at der i det i §§ 75-81 fastlagte omfang er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås i § 80 a i vandforsyningsloven, at reglerne i kapitel 13 a gælder for afgørelser efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven, der kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 80 b, stk. 1 og 2.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at reglerne i vandforsyningslovens §§ 80 a-80 d gælder for afgørelser, der vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Dette omfatter de afgørelser, der er nævnt i forslaget til § 80 b, stk. 1 og 2. Det vil dermed også blive tydeligt, at §§ 80 a-80 d ikke vil gælde for afgørelser, der påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

(Til § 80 b)

Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 76, nr. 4, jf. § 75, at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til lovens kapitel 9 om betalingsmæssige forhold ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Disse afgørelser om betalingsmæssige forhold omfatter kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægs- og driftsbidrag i henhold til den gældende § 53, stk. 1, kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til gældende § 53, stk. 2, om forhøjelse af visse bidrag, kommunalbestyrelses afgørelser i henhold til gældende § 53, stk. 4, om pålæg til grundejere samt kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regler, der måtte blive udstedt i medfør af lovens § 53, stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til den gældende § 53, stk. 1, flyttes til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Det følger endvidere af de i dag gældende bestemmelser i vandforsyningslovens kapitel 13, at der i det i §§ 75-81 fastlagte omfang er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette omfatter miljøministerens afgørelser i henhold til vandforsyningslovens § 46, stk. 3, om uenigheder om leveringspris i forbindelse med levering af vand. Miljøministerens afgørelser i henhold til vandforsyningslovens § 46, stk. 3, kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat og af enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. vandforsyningslovens § 80, stk. 1.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 53, stk. 2 og 4, § 54, stk. 1, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler udstedt i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 4, kan påklages af afgørelsens adressat til Energiklagenævnet, jf. dog § 80 c.

Forslaget vil indebære, at adressaten for de ovennævnte afgørelser, vil kunne indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser for Energiklagenævnet, medmindre denne klageadgang afskæres i medfør af forslaget til § 80 c.

Adressaten for kommunalbestyrelsens afgørelser vil kunne være den almene vandforsyning, den almene vandforsynings koncernforbundne selskaber eller andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning i det omfang kommunalbestyrelsen har hjemmel til at træffe afgørelse over for disse. Baggrunden for forslaget om klageadgang til Energiklagenævnet er, at dette nævn i dag behandler andre sager om takster og bidrags overensstemmelse med betalingsregler, herunder i forhold til hvile i sig selv-princippet.

Konsekvensen af forslaget vil være, at almene vandforsyninger, der får de nævnte afgørelser fra kommunalbestyrelsen, vil få mulighed for en administrativ afklaring af eventuelle uenigheder vedrørende kommunalbestyrelsens afgørelser om f.eks. anlægs- og driftsbidrag.

Denne klageadgang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser om bidrag vil blive tilnærmet til, at forsyningsselskaber på el- og varmeområdet kan indbringe Forsyningstilsynets afgørelser om selskabernes tariffer for en administrativ klagemyndighed (Energiklagenævnet). På el- og varmeområdet behandler Energiklagenævnet imidlertid også sager om leveringsbetingelser samt klager fra andre end adressaten.

I henhold til almindelige forvaltningsretlige regler er det i dag udgangspunktet, at en klage ikke tillægges opsættende virkning. Efter en konkret vurdering og efter anmodning fra en part kan Energiklagenævnet i dag dog træffe beslutning om at tillægge en klage opsættende virkning. Hensynet til den almene vandforsynings forsyningspligt kan efter omstændighederne være begrundelse for, at klage tillægges opsættende virkning.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 46, stk. 3, kan påklages til Energiklagenævnet.

Begrundelsen for forslaget er, at det med forslaget til ændring af vandforsyningslovens § 46, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås, at miljøministeren ændres til klima-, energi- og forsyningsministeren. Den nuværende klageadgang i forhold til miljøministerens afgørelse i henhold til § 46, stk. 3, videreføres, i det klageadgangen med forslaget dog fremover vil være til Energiklagenævnet i stedet for til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det bemærkes, at almene vandforsyninger, der er adressat for afgørelsen, samt enhver, der må antages at have individuel, væsentlig og retlig interesse i sagens udfald, vil kunne indbringe klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 46, stk. 3, afgørelser for Energiklagenævnet, jf. almindelige forvaltningsretlige regler om klageberettigelse.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens og klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til regler i lovens kapitel 9 om vandforsyningers betalingsmæssige forhold ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Forslaget omfatter kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 53, stk. 2, om forhøjelse af visse bidrag, kommunalbestyrelses afgørelser i henhold til § 53, stk. 4, om pålæg til grundejere, samt kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 54, stk. 1, om anlægs- og driftsbidrag. Forslaget omfatter endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse svarer til varmeforsyningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser truffet i henhold til vandforsyningslovens § 46, stk. 3, om leveringspris ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 b, stk. 4, at klage til Energiklagenævnet skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Forslaget vil indebære, at klage skal indgives til Energiklagenævnet, og ikke til den myndighed, hvis afgørelse påklages. Den foreslåede bestemmelse vil svare til varmeforsyningslovens § 26, stk. 3.

I forhold til klageberettigede, der har krav på individuel meddelelse, regnes klagefristen fra det tidspunkt, meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem til Energiklagenævnet inden fristens udløb. Klagefristen udløber den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem, fire uger senere. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver fristen forlænget til den følgende hverdag.

(Til § 80 c)

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 c, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om bidrag, der er truffet i henhold til § 53, stk. 2 og 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 5, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 53, stk. 2 og 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 5, ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 53, stk. 2 og 4, ikke kan påklages efter de gældende bestemmelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Efter flytningen af disse afgørelser til kapitel 13 a om klageadgang til Energiklagenævnet forventes det, at det vil blive fastsat, at disse afgørelser fortsat ikke skal kunne påklages. Baggrunden for forslaget er endvidere, at der i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regler udstedt i henhold til § 53, stk. 5, ikke er klageadgang i dag og denne retstilstand forventes opretholdt indtil videre.

I forhold til afgørelser om påbud truffet efter regler udstedt i medfør af lovens § 55 b, stk. 5, vil forslaget indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud om indsendelse af oplysninger til brug for behandlingen af eller tilsynet med fastsatte bidrag ikke vil kunne indbringes for Energiklagenævnet. Et sådant påbud vil være et indledende processkridt i forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling forud for afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse af fastsatte bidrag, jf. § 54, stk. 1. Forslaget til vandforsyningslovens § 80 c, giver ikke mulighed for at afskære klage over godkendelser eller afslag på godkendelser. Denne klageadgang for den almene forsyning i forhold til kommunalbestyrelsens afslag på godkendelse af et bidrag, der er begrundet i, at kommunalbestyrelsen ikke har modtaget nødvendige oplysninger fra den almene vandforsyning, forventes at ville være tilstrækkelig.

(Til § 80 d)

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 d, at Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Forslaget vil indebære, at Energiklagenævnets formand vil kunne træffe afgørelse på nævnets vegne. Dette vil efter forslaget omfatte afgørelser om lovligheden af kommunalbestyrelsens i henhold til § 53, stk. 2, om forhøjelse af visse bidrag, kommunalbestyrelses afgørelser i henhold til § 53, stk. 4, om pålæg til grundejere, samt kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 54, stk. 1, om anlægs- og driftsbidrag. Forslaget omfatter endvidere afgørelser om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler udstedt i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 5. Forslaget svarer til de tilsvarende bestemmelser i bl.a. elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Adgangen udnyttes typisk inden for sagsområder, hvor sagerne er af mindre kompleks karakter og hvor sagerne ligner hinanden.

(Til § 80 e)

Det foreslås i vandforsyningslovens § 80 e, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren for det første til at kunne fastsætte regler om behandlingen af klager ved Energiklagenævnet. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at kunne fastsætte regler om nævnets, formandens og sekretariatets opgaver og beføjelser. Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler, der supplerer den foreslåede § 80 d, om formandens afgørelser.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om behandling af klagervil bl.a. også give mulighed for at fastsætte regler om indsendelse og behandling af klager. Denne adgang suppleres af forslaget til § 82, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 26, der vil give mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system, herunder f.eks. Klageportalen. Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed for at udstede regler om eventuel anvendelse af en postkassemodel, dvs. en model hvor klagen indgives til nævnet via 1. instansen.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om behandling af klager vil desuden give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om frister, herunder regler der supplerer klagefristen, der fremgår direkte af den foreslåede § 80 b, stk. 4. Den foreslåede bemyndigelse vil også dække fastsættelse af regler om indsendelse af oplysninger. Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om inhabilitet og regler om offentliggørelse af afgørelser.

Den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 80 e om behandling af klager vil f.eks. også kunne anvendes af erhvervsministeren til at fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter vandforsyningsloven eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

Forslaget vil indebære, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om sammensætning af Energiklagenævnet på en måde, der anses for hensigtsmæssig i forbindelse med klager efter vandforsyningsloven. Ved afgørelser efter denne lov kan det være hensigtsmæssigt, at der udpeges medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for drikkevandsforsyning.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med, at Energiklagenævnet oprindeligt er sammensat med henblik på behandling af sager inden for andre områder, f.eks. el- og varmeforsyning.

Der vil ifølge den foreslåede § 80 e for det andet kunne fastsættes regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og beregning. Der vil eksempelvis kunne være tale om engangsgebyr ved indgivelse af klagen.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at gebyret kun delvist skal dække nævnets udgifter ved klagebehandlingen, at det er klager, som skal betale omkostningerne i form af gebyret og at gebyret skal betales helt eller delvist tilbage, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i § 82, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 26, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation med Energiklagenævnet skal ske digitalt.

Det følger af gældende vandforsyningslov, at § 81 om søgsmål er en del af kapitel 13 om klage.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 13 b om søgsmål .

Forslaget vil indebære, at det i kapiteloverskriften bliver klart, at kapitel 13 b handler om søgsmål.

Baggrunden for forslaget er, at der indføres et nyt kapitel 13 a, jf. bemærkningerne herom ovenfor.

Forslaget vil indebære, at den gældende § 81, der fortsat vil gælde alle søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, gives en ny overskrift, så bestemmelsen vil gælde uanset, om det er en afgørelse truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet eller af Energiklagenævnet.

Til nr. 25

Det følger af vandforsyningslovens kapitel 13, at der i det i §§ 75-81 fastlagte omfang er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der er i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet inden for vandforsyningslovens område. Som konsekvens heraf er der heller ikke regler, om hvornår afgørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet, kan indbringes for domstolene.

Det foreslås i vandforsyningslovens § 81, stk. 3, at afgørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet efter kapitel 13 a, ikke kan indbringes for domstolene, før Energiklagenævnets afgørelse foreligger.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til regler i lovens kapitel 9 om almene vandforsyningers betalingsmæssige forhold ikke kan indbringes for domstolene inden den administrative rekurs er udtømt. Dette vil efter forslaget omfatte kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 53, stk. 2, om forhøjelse af visse bidrag, kommunalbestyrelses afgørelser i henhold til § 53, stk. 4, om pålæg til grundejere, samt kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 54, stk. 1, om anlægs- og driftsbidrag. Forslaget vil endvidere omfatte kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af lovens § 53, stk. 5, og § 55 b, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse svarer til varmeforsyningslovens § 26, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 26

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven efter § 81 indsættes et nyt kapitel 13 c med overskriften digital kommunikation og behandling af oplysninger, hvori der foreslås indsat to nye bestemmelser §§ 82 og 83.

(Til § 82)

Vandforsyningsloven indeholder få regler om at visse underretninger og offentliggørelser skal ske digitalt, men indeholder ikke generelle regler om digital kommunikation. For så vidt angår kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer, findes der i de nuværende regler i vandforsyningsloven ingen krav vedrørende digital fremsendelse af oplysninger eller at kommunikation skal foregå digitalt.

Det foreslås at indsætte en ny § 82 om digital kommunikation.

Miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 82, stk. 1, 1. pkt., kunne inden for deres område fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af vandforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven, skal ske digitalt.

Forslaget betyder, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at borgere og virksomheder, herunder vandselskaber, har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed efter loven, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. via almindelig e-mail, ved f.eks. forespørgsler, anmeldelser og indsendelse til godkendelse, og at svaret fra myndigheden sendes digitalt. Bemyndigelsen indebærer, at miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå, herunder nærmere regler om, hvornår en meddelelse anses for modtaget gennem et digitalt system. Det vil kunne være relevant i tilfælde, hvor der er endelige frister for kontakten til myndigheden, f.eks. ved indsendelse til ansøgning, indberetning, underretning, godkendelse, anmeldelse eller lignende, og hvor reglen i det foreslåede stk. 4 ikke vurderes tilstrækkelig.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om kommunikation med de ansvarlige myndigheder efter vandforsyningsloven og regler fastsat i henhold til vandforsyningsloven, hvilket primært vil være relevant i forhold til kommunalbestyrelsen. Forslaget vil kunne medføre, at f.eks. klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav om at den almene vandforsynings fastsatte eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag og regulativ, samt oplysninger og dokumenter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 55 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, skal fremsendes digitalt til kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse og tilsyn.

Det er alene måden, hvorpå kommunikation skal foregå på, der kan reguleres med bemyndigelsen. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, der ændrer på materielle rettigheder efter vandforsyningsloven eller efter anden lovgivning.

Ministrene vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 82, stk. 1, 2. pkt., kunne fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og om fritagelse fra digital kommunikation for visse personer og selskaber.

Efter den foreslåede bemyndigelse vil enten miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og fritagelse fra digital kommunikation efter 1. pkt. for visse personer, selskaber eller grupper af selskaber.

Med særlige digitale formater forstås, at der vil kunne fastsættes regler om brug af f.eks. selvbetjeningsløsninger, digital signatur, særlige udformede skabeloner, bestemte digitale systemer eller lignende.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om kommunikation med de ansvarlige myndigheder efter vandforsyningsloven og regler fastsat i henhold til vandforsyningsloven, hvilket primært vil være relevant i forhold til kommunalbestyrelsen, men det vil også kunne være andre myndigheder, såsom Miljøministeriet.

Forslaget vil f.eks. kunne medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at fremsendelse af den almene vandforsynings fastsatte eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag, regulativer, samt oplysninger og dokumenter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 55 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, skal fremsendes i særlige digitale formater til kommunalbestyrelsen.

Bemyndigelsen indebærer endvidere mulighed for at fastsætte undtagelser om f.eks. fremsendelse af anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 55 b for visse personer, selskaber eller grupper af selskaber. Dette kan f.eks. være tale om mindre vandselskaber, hvor det ville medføre en ikke proportional økonomisk og administrativ byrde, såfremt selskabet skal anvende særlige digitale formater.

Det forventes ikke, at der fastsættes regler om undtagelse i tilfælde, hvor en almen vandforsyning midlertidigt er afskåret fra at anvende et fastsat særligt digitalt format f.eks., hvis en almen vandforsyning har mistet adgangsoplysninger til MitID eller midlertidigt er uden internetforbindelse pga. teknisk nedbrud. I sådanne tilfælde forventes det at være fristen for indsendelse m.v., som det kan være relevant at fravige, og ikke anvendelse af det påkrævede særlige digitale format.

Hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til myndighedernes kommunikation med andre end vandselskaber, herunder særlig fysiske personer, vil det også være relevant at fastsætte regler om fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation. Det vil kunne ske, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold vil for eksempel kunne foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes vil borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden ikke konkret vurderes at være en egnet løsning kunne fritages. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke vil kunne anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der vil kunne anvende digital kommunikation, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Bemyndigelserne vil kunne anvendes af ministrene på de dele af lovens område, der er omfattet af den respektive ministers ressort.

Den foreslåede bemyndigelse i § 82, stk. 1, vil kunne medføre, at myndighedernes sagsbehandling bliver mere effektiv, eftersom myndighederne vil modtage kommunikation digitalt, herunder oplysninger og dokumenter.

Det bemærkes, at hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til kommunikation med fysiske personer, skal reglerne ligge inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Erhvervsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 82, stk. 2, 1. pkt., kunne fastsætte regler om, at kommunikation med Energiklagenævnet skal ske digitalt.

Forslaget betyder, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at borgere og virksomheder, herunder vandselskaber, har pligt til at kommunikere digitalt med Energiklagenævnet efter loven, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. via almindelig e-mail, ved f.eks. forespørgsler, anmeldelser og indsendelse til godkendelse, og at svaret fra Energiklagenævnet sendes digitalt. Bemyndigelsen indebærer, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå, herunder nærmere regler om, hvornår en meddelelse anses for modtaget gennem et digitalt system. Det vil kunne være relevant i tilfælde, hvor der er endelige frister for kontakten til Energiklagenævnet, f.eks. ved indsendelse af klage, oplysninger eller lignende, og hvor reglen i det foreslåede stk. 4 ikke vurderes tilstrækkelig.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om kommunikation med Energiklagenævnet efter vandforsyningsloven og regler fastsat i henhold til vandforsyningsloven. Forslaget vil kunne medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte krav om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer for indsendelse af klager til Energiklagenævnet, f.eks. Klageportalen. Dette vil f.eks. kunne omfatte klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter til Energiklagenævnet af afgørelsens adressat i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 80 a-80 e, jf. lovforslagets § 2, nr. 24.

Det er alene måden, hvorpå kommunikation skal foregå på, der kan reguleres med bemyndigelsen. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, der ændrer på materielle rettigheder efter vandforsyningsloven eller efter anden lovgivning.

Erhvervsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 82, stk. 2, 2. pkt., kunne fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer og om fritagelse fra digital kommunikation for visse personer og selskaber.

Efter den foreslåede bemyndigelse vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer og fritagelse fra digital kommunikation efter 1. pkt. for visse personer, selskaber eller grupper af selskaber.

Bestemte digitale systemer vil f.eks. kunne omfatte obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer for indsendelse af klager til Energiklagenævnet, f.eks. Klageportalen.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om kommunikation med Energiklagenævnet efter vandforsyningsloven og regler fastsat i henhold til vandforsyningsloven.

Bemyndigelsen indebærer endvidere mulighed for at fastsætte undtagelser om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer for indsendelse af klager til Energiklagenævnet for visse personer, selskaber eller grupper af selskaber.

Det forventes ikke, at der fastsættes regler om undtagelse i tilfælde, hvor afgørelsens adressat midlertidigt er afskåret fra at anvende bestemte digitale systemer f.eks., hvis afgørelsens adressat afgørelsens adressat har mistet adgangsoplysninger til MitID eller midlertidigt er uden internetforbindelse pga. teknisk nedbrud. I sådanne tilfælde forventes det at være fristen for indsendelse m.v., som det kan være relevant at fravige, og ikke anvendelse af det påkrævede bestemte digitale system.

Hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til Energiklagenævnets kommunikation med andre end afgørelsens adressat, herunder særlig fysiske personer, vil det også være relevant at fastsætte regler om fritagelse fra kravet om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer. Det vil kunne ske, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold vil for eksempel kunne foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes vil borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra Energiklagenævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning kunne fritages. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke vil kunne anvende digital kommunikation eller obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der vil kunne anvende digital kommunikation eller bestemte digitale systemer, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Bemyndigelserne vil kunne anvendes af erhvervsministeren for erhvervsministerens ressort for både Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.

Den foreslåede bemyndigelse i § 82, stk. 2, vil kunne medføre, at Energiklagenævnets sagsbehandling bliver mere effektiv, eftersom Energiklagenævnet vil modtage kommunikation digitalt, herunder oplysninger og dokumenter.

Det bemærkes, at hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til kommunikation med fysiske personer, skal reglerne ligge inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandforsyningslovens § 82, stk. 3, kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og udforme særlige digitale formater, som anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter, jf. § 55 b, skal fremsendes i, herunder om fritagelse fra fremsendelse i særlige digitale formater for visse personer og selskaber.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte mulighed for, at almene vandforsyninger skal indsende de fastsatte og anmeldte anlægs- og driftsbidrag og regulativer, samt oplysninger og dokumenter i særlige digitale formater, som er nærmere fastsat og udformet af kommunalbestyrelsen, f.eks. i form af en skabelon eller indberetningssystem, som bidrager til en ensartet indsendelse af anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter.

Baggrunden for forslaget er, at et særligt digitalt format til indsendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer vil kunne effektivisere kommunalbestyrelsernes sagsbehandling, eftersom kommunalbestyrelserne vil modtage ensartede anlægs- og driftsbidrag ved kommunalbestyrelsens godkendelse. Dette kan være særligt fordelagtigt i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse har et stort antal årlige godkendelsesager af bidrag og regulativer.

Ministeren vil kunne fastsætte de overordnede rammer for en ordning om brug af særlige digitale formater, mens den konkrete udformning og vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vælge, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil være fordelagtigt at anvende særlige digitale formater.

I tilfælde hvor en almen vandforsyning forsyner med vand til forbrugere i flere kommuner, vil kommunalbestyrelserne vil kunne aftale, at den ene kommunalbestyrelse også fastsætter og udformer særlige digitale formater for de øvrige kommuner, jf. § 54, stk. 2, og § 55 a, stk. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15 og 17, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse i § 82, stk. 3, vil kunne medføre, at kommunernes sagsbehandling bliver mere effektiv, eftersom kommunalbestyrelserne vil modtage ensartede bidrag, regulativer, oplysninger og dokumenter til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det bemærkes, at hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til kommunikation med fysiske personer, skal reglerne ligge inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 82, stk. 4, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i den digitale løsning offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postomdelte breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for adressaten på det tidspunkt, hvor adressaten kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at eksempelvis fastsatte eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag, regulativer, oplysninger eller dokumenter m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt blive anset for at være tilgængelig for modtageren, selv om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældende har mistet sin digitale signatur eller tekniske udfordringer hos den pågældende.

Det bemærkes, at tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 82, vil være omfattet af den nugældende kommunale tilsynspligt i vandforsyningslovens § 65.

Det bemærkes endvidere, at den nugældende § 84, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til, at miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af regler, der vil kunne udfærdiges i henhold til forslaget i kapitel 13 c.

(Til § 83)

Der er ikke i den gældende vandforsyningslov regler om myndighedernes behandling af oplysninger, når de udfører opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås at indsætte en ny § 83 om myndigheders behandling af oplysninger, hvorefter myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Baggrunden for forslaget er, at det generelt vurderes hensigtsmæssigt at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet.

Bestemmelsen vil særlig være relevant for kommunalbestyrelsen, som er tillagt langt de fleste myndighedsopgaver efter vandforsyningsloven, men vil også omfatte andre myndigheder, som er tillagt opgaver, herunder klagemyndighederne, Miljøministeriet og andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter loven eller i medfør af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt andetsteds, f.eks. i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 55 b om oplysningspligter, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, eller § 82 om digital kommunikation, jf. bemærkningerne hertil, vil kunne behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger, forudsat at det sker til brug for myndighedens opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former for behandling er ikke udtømmende.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer behandling, herunder bl.a. også videregivelse af oplysninger fra f.eks. kommunalbestyrelsen til andre relevante myndigheder, f.eks. Vandsektortilsynet, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Energistyrelsen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplysninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for myndighedens opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som myndigheden har behov for bistand fra i en konkret sag, eller til den pågældende almene vandforsyning, hvis der er behov for at partshøre den almene vandforsyning i forhold til oplysningerne.

Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da behandling af personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningen. Myndighedernes behandling af personoplysninger som led i deres opgaver vil henhøre under offentlig myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for i forbindelse med deres opgaver efter vandforsyningsloven, vil i de fleste tilfælde ikke indeholde personoplysninger, men det vil somme tider være tilfældet. Kommunalbestyrelsen vil således f.eks. have behov for at behandle personoplysninger, f.eks. navn og andre ikke-følsomme personoplysninger, når kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med en aftale, som en almen vandforsyning, som ikke er omfattet af vandsektorloven, har indgået med en fysisk person eller en enkeltmandsvirksomhed eller når kommunalbestyrelsen meddeler indvindingstilladelser og tilladelser til f.eks. ejeren af et vandindvindingsanlæg, der alene leverer drikkevand til egen husstand, jf. vandforsyningslovens §§ 20 og 21. Hvis en person har rettet henvendelse til kommunalbestyrelsen, f.eks. med en anmeldelse af en overtrædelse af reglerne i vandforsyningsloven, vil kommunalbestyrelsen også have behov for at behandle de personoplysninger, som henvendelsen indeholder. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. også behandle personoplysninger, hvis kommunalbestyrelsen modtager navne og kontaktoplysninger for medlemmerne af den almene vandforsynings ledelse eller foretager tilsyns- eller håndhævelsesskridt over for konkrete medlemmer af den almene vandforsynings ledelse.

Myndigheden forudsættes ved behandling, herunder videregivelse af personoplysninger, at iagttage de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 27

Efter de gældende straffebestemmelser i vandforsyningslovens § 84, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder de i stk. 1, nævnte bestemmelser i loven. Det følger modsætningsvist heraf, at det ikke er strafbart for almene vandforsyninger at undlade at opfylde kravene i lovens kapitel 9 om forholdet mellem en almen vandforsyning og forbrugerne. Der er således ikke strafbart for en almen vandforsyning at undlade at fastsætte anlægs- og driftsbidrag en gang årligt, jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1. Ligeledes er det ikke strafbart for en almen vandforsyning at undlade at udarbejde et regulativ, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 1.

Det foreslås, at der i vandforsyningslovens § 84, stk. 1, nr. 1, indsættes en henvisning til lovens § 55 a, stk. 1, i forhold til overtrædelser af § 55 a, stk. 1, om pligt til at udarbejde et regulativ.

Forslaget indebærer, at almene vandforsyningers manglende overholdelse af kravet i lovens § 55 a, stk. 1, om udarbejdelse af et regulativ, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette forslag er begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse, herunder forbrugerne interesse i at den almene vandforsyning har et regulativ vedrørende bestemmelser for forsyning og betaling. Ifølge forslaget til § 55 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, flyttes den nugældende § 55, stk. 1, 1. pkt., til § 55 a, stk. 1.