Lov om forsyning med teknisk vand § 18

Til nr. 1

Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitioner.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Denne definition blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsanlæg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et »anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.

Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsyningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Heraf fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktionen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikkerhed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farmakopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af retningslinjen ”Guideline on the quality of water for pharmaceutical use” (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at drikkevand (”potable water”) kan anvendes i fremstillingen af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af vand i lægemiddelfremstillingen.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at råvand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand pr. dag.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmålinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret i forordningerne.

Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsyningen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om fødevarer.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikkevandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der betragtes som lægemiddel i henhold til det humane lægemiddeldirektiv.

Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand, der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder havvand, der anvendes til drikkevand.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 3.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 1, at der ved grundvand forstås vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 2, at der ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Den foreslåede definition vil både kunne omfatte ferskvand og saltvand. Havvand vil derimod ikke være ikke omfattet af begrebet overfladevand. Definitionen overfladevand vil være i overensstemmelse med international sprogbrug, og begrebet vil omfatte vand i alle former for vandløb, herunder rørlagte vandløb og drænledninger. Tilladelse til indvinding og afsaltning af havvand til brug som drikkevand, vil skulle gives af miljø- og ligestillingsministeren efter vandforsyningslovens § 25.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende retstilstand.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 3, at der indsættes en definition af drikkevand.

Den foreslåede bestemmelse er ny i vandforsyningsloven, men er identisk med definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Definitionen i drikkevandsbekendtgørelsen er en delvis gennemførelse af definitionen af drikkevand i artikel 2, nr. 1, i drikkevandsdirektivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2, nr. 1, som tager udgangspunkt i vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og hvori der henvises til definitionen af drikkevand, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det vil derfor være afgørende for anvendelsesområdet for den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand, om en specifik anvendelse af vand er omfattet af definitionen af drikkevand. Der er derfor behov for, at en definition af drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på bekendtgørelsesniveau for at sikre sammenhængen i reguleringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om definitionen af »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«.

Den foreslåede indsættelse af drikkevandsbekendtgørelsens definition af begrebet drikkevand i vandforsyningsloven vil ikke få materiel betydning for afgrænsningen af anvendelsesområdet for vandforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra a, vil definitionen af drikkevand omfatte alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, vil definitionen af drikkevand også omfatte alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vand der anvendes af fødevarevirksomheder vil være drikkevand. Dette vil betyde, at der gælder krav til vandets kvalitet og kontrolmålinger, jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Der findes dog undtagelser for fødevarevirksomheder i drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter vand ikke er omfattet af reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmålinger, såfremt der er tale om vand til fødevarevirksomheder, hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret i forordningerne. Derudover følger det af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed kan helt eller delvist undtage vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed. Det anvendte vand vil dog fortsat være omfattet af definitionen af drikkevand.

Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i gældende retstilstand.

Endelig vil definitionen af drikkevand efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra c, også omfatte alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Med denne bestemmelse sikres det, at lægemiddelfremstillere i Danmark fortsat får adgang til drikkevand til deres fremstilling af lægemidler, herunder som hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, men også til rensning i fremstillingen m.v.

Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Det følger af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4, at der ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vandforsyninger som endnu ikke udøver forsyning til 10 ejendomme eller flere, men som har til formål at udøve sådanne aktiviteter. Om en vandforsyning har til formål at forsyne 10 ejendomme eller flere med vand, kan eventuelt fremgå af aftaler omkring selskabets etablering, selskabets vedtægter, den kommunale vandforsyningsplan samt indvindingstilladelser.

De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således både drives som et aktie- eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution m.v. Almene vandforsyninger betegnes som vandselskaber i vandsektorloven og dennes bekendtgørelser.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende retstilstand.

Det foreslås med bestemmelsen i vandforsyningslovens § 3, at indsætte et nyt stykke stk. 2, hvorefter et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, ikke anses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger, herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8 og reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse af takster og regulativer efter vandforsyningslovens kapitel 9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle udføre udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a for teknisk vand-selskaber, da disse ikke leverer vand til drikkevandsformål. Udpegningerne efter § 11 a omfatter bl.a. indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som med denne lov bliver udskilt fra eksisterende vandselskaber til teknisk vand-selskaber, ikke bliver omfattet af de regler i vandforsyningsloven, som kun er relevante for almene vandforsyninger, og de regler, der har med drikkevandsbeskyttelse at gøre.

En del af bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af bemyndigelser i vandforsyningsloven, indeholder henvisninger til den nugældende definition af almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Henvisninger til den nugældende § 3, stk. 3, vil herefter skulle forstås som henvisninger til § 3, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2. Teknisk vand-selskaber vil således heller ikke være omfattet af de bekendtgørelsesregler for almene vandforsyninger, der er udstedt i medfør af vandforsyningsloven.

Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde de regler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, som (også) gælder andre end almene vandforsyninger. Teknisk vand-selskaber vil f.eks. stadig skulle have indvindingstilladelser, hvis der indvindes grundvand eller overfladevand og vil være omfattet af bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (indvindingsbekendtgørelsen). Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om tilladelser til indvinding af havvand med andet formål end fremstilling af drikkevand. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke krav om tilladelse til indvinding af havvand til teknisk vand. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil komme krav om tilladelse til indvinding af store mængder havvand.