LOV nr 492 af 15/05/2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område) § 3
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
2. § 9 f, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«
3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område) § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 4, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 7, stk. 4, nr. 1, ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt ved en uddannelsesinstitutions manglende overholdelse af en strategisk rammekontrakt.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.
Det foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1 , således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesinstitution.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelsesinstitutionen og uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.
Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9 g, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
For de maritime uddannelser er der fastsat regler om erkendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte videregående maritime uddannelser. Det følger eksempelvis af § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.
Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved ændring af de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte maritime uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.