Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 8, stk. 7, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af denne bestemmelse, at en studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik og studieophold m.v. kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 8, stk. 7 , ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 4, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 7, stk. 4, nr. 1, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt ved en uddannelsesinstitutions manglende overholdelse af en strategisk rammekontrakt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.

Det foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1 , således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesinstitution.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelsesinstitutionen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9 g, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

For de maritime uddannelser er der fastsat regler om erkendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte videregående maritime uddannelser. Det følger eksempelvis af § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved ændring af de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte maritime uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er ikke fastsat regler om strategiske rammekontrakter i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 16 e, stk. 2, der fastlægger, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesinstitution.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelsesinstitutionen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at studerende på videregående uddannelser omfattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i de specifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område, f.eks. § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet, og at beløbet højst må svare til 3.000 kr. om måneden og ikke må ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at kulturministerens bemyndigelse efter § 12, stk. 3, ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af de specifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som professionshøjskolen indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte professionshøjskole.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for professionshøjskolens kerneopgaver med afsæt i den enkelte professionshøjskoles udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem professionshøjskolen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte professionshøjskole. Såvel professionshøjskolen som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for professionshøjskolen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som erhvervsakademiet indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for det enkelte erhvervsakademi.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets kerneopgaver med afsæt i det enkelte erhvervsakademis udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem erhvervsakademiet og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver målrettet de konkrete udfordringer på det enkelte erhvervsakademi. Såvel erhvervsakademiet som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for erhvervsakademiet ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som medie- og journalisthøjskolen indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformanden på vegne af højskolens bestyrelse.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for medie- og journalisthøjskolens kerneopgaver med afsæt i højskolens udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem medie- og journalisthøjskolen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for medie- og journalisthøjskolens opgaver målrettet dens konkrete udfordringer. Såvel medie- og journalisthøjskolen som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for højskolen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i akkrediteringslovens § 9, stk. 1, giver en positiv institutionsakkreditering uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser.

Det følger af lovens § 9, stk. 4, at vil en uddannelsesinstitution oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker under forudsætning af, at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling til en uddannelsesinstitutions mulighed for at få godkendt overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område.

Med henblik på at etablere en klar retlig ramme for overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by foreslås det, at der indsættes et nyt § 18, stk. 4, i akkrediteringsloven.

Det følger af det foreslåede 1. pkt., at kravet om prækvalifikation, jf. lovens § 18, stk. 1, ikke vil finde anvendelse ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område.

Forslaget tager således sigte på overdragelse af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by. Godkendelse af en overdragelse uden prækvalifikation vil forudsætte, at den modtagende uddannelsesinstitution har til hensigt at videreføre udbuddet af uddannelsen. Det vil bl.a. indebære, at den modtagende uddannelsesinstitution – i det omfang, der er optaget studerende på den pågældende uddannelse – vil have ansvaret for, at disse studerende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse efter de gældende regler for uddannelsen.

Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsentlige ændringer af uddannelsens formål og indhold m.v. i forbindelse med overdragelsen, som betyder, at uddannelsen ændrer karakter, vil de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud, der følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde anvendelse.

Det følger endvidere af det foreslåede 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at lovens § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Forslaget indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal iværksættes en tilsvarende procedure som ved en uddannelsesinstitutions oprettelse af nye uddannelser eller uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Ministeren vil dermed få mulighed for at beslutte, at godkendelse af overdragelsen sker under forudsætning af, at den overdragne uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold til fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 6, i akkrediteringsloven, der giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. det foreslåede nye § 18, stk. 4.

Som en konsekvens af det foreslåede er det hensigten at foretage en række ændringer i akkrediteringsbekendtgørelsen, der afspejler den foreslåede ordning.

Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte regler om, at overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud vil forudsætte, at den afgivende uddannelsesinstitution eller den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud, der ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at den modtagende uddannelsesinstitution ligeledes er positivt akkrediteret. Herved understøttes det, at uddannelsen er og forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksisterende kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager udbuddet.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godkendelse af uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder kan finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages inden for samme geografiske område, f.eks. samme by.

Dette vil indebære, at ministeren kan træffe beslutning om, at reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 skal finde tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Dette vil konkret indebære, at godkendelsen af, at uddannelsen eller uddannelsesbuddet overdrages, vil være betinget af, at der opnås en positiv afgørelse i henhold til disse regler.

Der henvises til bemærkningerne til akkrediteringslovens § 9, stk. 4 og 5, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 47 som fremsat, side 24-25.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Hovedreglen vedrørende godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud fremgår af den gældende bestemmelse i akkrediteringslovens § 21, stk. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af prækvalifikationen træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog lovens § 18, stk. 3.

Efter lovens § 18, stk. 3, skal der ikke ske prækvalifikation ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud.

Det foreslås, at der i lovens § 21, stk. 1, efter "stk. 3" indsættes "og 4".

Med den foreslåede ændring vil der i § 21, stk. 1, blive indsat en henvisning til det foreslåede nye § 18, stk. 4, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, der fastlægger, at en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område vil være undtaget fra prækvalifikation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2 , at regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.