Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.) § 1

Til nr. 1

Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Der henvises til universitetslovens § 1.

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point og 3) kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens § 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse, 2) anden efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. nedenfor, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, skal kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).

Det foreslås, at i § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 4

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 2 .

Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode, og at der derefter ikke vil kunne optages nye studerende på akademisk overbygningsuddannelse.

Det foreslås med dette lovforslags § 6, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende, der før den 1. januar 2027 optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse, således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 6, stk. 3, jf. nedenfor.

Til nr. 5

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslovens § 4, stk. 3.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, efter »Kandidatuddannelse på« at indsætte »75 eller«.

Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75 ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.

Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, adgangskrav, retskrav på optagelse, modulopbygning samt afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Disse bekendtgørelser forventes at være bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen ”cand. ” (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde, herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til »stk. 1, nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Således indebærer det foreslåede, at universiteterne derefter ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan universitetet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af kandidatuddannelse på 120 ECTS-point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godkendelse efter § 4 b, stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 4 b, stk. 1 og 2.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, vil universiteterne få ret til at udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver stk. 1, nr. 2, følger det af dette lovforslags § 1, nr. 5, at universiteterne tillige skal kunne udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil det foreslåede indebære, at universiteterne vil kunne udbyde allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS-point som erhvervskandidatuddannelser.

Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannelsesinstitutionen uden forudgående prækvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes dog, at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 2, vil universiteterne som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på heltid.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, vil udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke længere kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der i medfør af ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at den enkelte uddannelsesinstitution selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det vil således ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.

Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddannelsen skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det forventes at kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er derudover hensigten, at det vil blive fastsat, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse som hidtil under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Det forventes fastsat, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens studieordning, hvilken kandidatuddannelse på heltid på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have krav på at blive overflyttet til.

Det forventes desuden fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75 ECTS-point.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, kan en erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 1, udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannelsen gennemføres som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for udbud af en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4 b, stk. 2.

Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt ”1+2-erhvervskandidatuddannelse”, hvor en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studerende overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæftigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit over to år.

Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen tilrettelægges på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.

Studerende, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point udbudt som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil have krav på at blive overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af den forventede udmøntning af den foreslåede nye erhvervskandidatordning henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.

Første led af det foreslåede indebærer, at ministeren vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelser, dvs. sådan at der kan fastlægges maksimumsrammer også for en flerhed af erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som hidtil kan fastsættes maksimumsrammer for en enkelt erhvervskandidatuddannelse.

Andet led af det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at ministeren derefter kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Herudover henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 22, om fastsættelse af tilskuddenes størrelse og om reducering af tilskud ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, kan universitetet hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at universitetet hos told- og skatteforvaltningen kan indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, foreslås det at ændre »erhvervskandidatuddannelse« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.

Det vil herefter følge af bestemmelsen, at ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelser, herunder om udbud og særlige vilkår for studerende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det bl.a. foreslås at ophæve § 4 b, stk. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) vil ophøre efter en overgangsperiode.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, hvorefter et universitets udbud af erhvervskandidatuddannelse ikke længere vil kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil på denne baggrund ikke længere være behov for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og om kriterier for godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse eller en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, fastsættes nærmere regler ved bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter § 4 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder bl.a. om adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og om tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bemærkningerne til § 1, nr. 8, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 12

Universitetslovens § 5 omhandler universiteternes udbud af deltidsuddannelse.

Efter § 5, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings- eller«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, den akademiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne tildele den akademiske overbygningsgrad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 14

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke længere vil kunne fastsættes regler om universiteternes pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte akademiske overbygningsuddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastsætter ministeren regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det foreslås, at i § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at i § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at akademiske overbygningsstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 18

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn, og efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave.

Som en konsekvens heraf foreslås det i § 18, stk. 5, 2. pkt., efter »kandidatspecialet« at indsætte »og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.

Det indebærer, at der i bestemmelsen vil blive henvist til både kandidatspecialet, der er den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, og til den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre studielederens godkendelseskompetence eller de opgaver, der knytter sig hertil, men er alene en konsekvens af, at titlen for den afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point forventes at ville adskille sig fra titlen kandidatspeciale, der fremgår af den nugældende bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 19

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universiteternes opgaver m.v., og efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 20

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Med det foreslåede vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannelser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er fastlagt for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudstildeling. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »§ 4 b, stk. 4« til »§ 4 b, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at indsætte nye bestemmelser som stk. 1 og 2. § 4 b, stk. 4, vil herefter blive § 4 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Det foreslås, at i § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudsreducering ved optag ud over en fastsat maksimumsramme. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Universitetslovens § 26 omhandler deltagerbetaling til uddannelse, og efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Det foreslås, at i § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke vil skulle opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.