Gældende

LOV nr 754 af 20/06/2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

2. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«: »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.

3. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

4. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

5. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandidatuddannelse på«: »75 eller«.

6. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«.

7. I § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.

8. § 4 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse:

En kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.
En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering.

Stk. 2. En erhvervskandidatuddannelse efter stk. 1 kan udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.

10. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

11. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.

12. I § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings- eller«.

13. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

14. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§ 2

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. kapitel 4.«

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret senest ved § 42 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem, der har gennemført en uddannelse, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Følgende uddannelser kan give ret til dagpenge:

En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.
En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.
En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.

Stk. 3. En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. En uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

3. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

4. I § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måneder og«, og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

5. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til: »universitetsloven«.

§ 4

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 44 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

2. I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

3. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7 og 18«.

4. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk. 8-10«.

5. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

6. I § 9 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.«

Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4-19.

7. I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

8. I § 9 i, stk. 7, 1.-3. pkt., der bliver stk. 8, 1.-3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

9. I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »stk. 5, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt., der bliver stk. 9, 6. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres til: »stk. 6 eller 7«.

10. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« ændres til: »stk. 8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »Stk. 7, 2. pkt.« til: »Stk. 8, 2. pkt.«

11. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

12. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.

13. To steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 5

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og § 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til: »§ 4 b, stk. 1, og § 5«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »heltidsundervisning,«: »jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.

3. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om, i hvilke perioder der gives støtte.«

4. I § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »stk. 3, nr. 6« til: »stk. 3, nr. 7«.

5. I § 24, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 3, nr. 4 og 6« til: »stk. 3, nr. 4 og 7«.

6. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4,«.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2028.

Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, finder ikke anvendelse for studerende, der optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, anvendelse.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 6. § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Christina Egelund

Kilde

§ 1

Til nr. 1

Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Der henvises til universitetslovens § 1.

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point og 3) kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens § 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse, 2) anden efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. nedenfor, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, skal kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).

Det foreslås, at i § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 4

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 2 .

Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode, og at der derefter ikke vil kunne optages nye studerende på akademisk overbygningsuddannelse.

Det foreslås med dette lovforslags § 6, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende, der før den 1. januar 2027 optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse, således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 6, stk. 3, jf. nedenfor.

Til nr. 5

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslovens § 4, stk. 3.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, efter »Kandidatuddannelse på« at indsætte »75 eller«.

Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75 ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.

Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, adgangskrav, retskrav på optagelse, modulopbygning samt afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Disse bekendtgørelser forventes at være bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen ”cand. ” (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde, herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til »stk. 1, nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.

Således indebærer det foreslåede, at universiteterne derefter ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan universitetet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af kandidatuddannelse på 120 ECTS-point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godkendelse efter § 4 b, stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 4 b, stk. 1 og 2.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, vil universiteterne få ret til at udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver stk. 1, nr. 2, følger det af dette lovforslags § 1, nr. 5, at universiteterne tillige skal kunne udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil det foreslåede indebære, at universiteterne vil kunne udbyde allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS-point som erhvervskandidatuddannelser.

Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannelsesinstitutionen uden forudgående prækvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes dog, at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 2, vil universiteterne som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på heltid.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, vil udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke længere kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der i medfør af ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at den enkelte uddannelsesinstitution selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det vil således ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.

Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddannelsen skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det forventes at kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er derudover hensigten, at det vil blive fastsat, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse som hidtil under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Det forventes fastsat, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens studieordning, hvilken kandidatuddannelse på heltid på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have krav på at blive overflyttet til.

Det forventes desuden fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75 ECTS-point.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, kan en erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 1, udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannelsen gennemføres som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for udbud af en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4 b, stk. 2.

Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt ”1+2-erhvervskandidatuddannelse”, hvor en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studerende overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæftigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit over to år.

Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen tilrettelægges på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.

Studerende, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point udbudt som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil have krav på at blive overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af den forventede udmøntning af den foreslåede nye erhvervskandidatordning henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.

Første led af det foreslåede indebærer, at ministeren vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelser, dvs. sådan at der kan fastlægges maksimumsrammer også for en flerhed af erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som hidtil kan fastsættes maksimumsrammer for en enkelt erhvervskandidatuddannelse.

Andet led af det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at ministeren derefter kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Herudover henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 22, om fastsættelse af tilskuddenes størrelse og om reducering af tilskud ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, kan universitetet hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at universitetet hos told- og skatteforvaltningen kan indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, foreslås det at ændre »erhvervskandidatuddannelse« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.

Det vil herefter følge af bestemmelsen, at ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelser, herunder om udbud og særlige vilkår for studerende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det bl.a. foreslås at ophæve § 4 b, stk. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) vil ophøre efter en overgangsperiode.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, hvorefter et universitets udbud af erhvervskandidatuddannelse ikke længere vil kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil på denne baggrund ikke længere være behov for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og om kriterier for godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse eller en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, fastsættes nærmere regler ved bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter § 4 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder bl.a. om adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og om tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bemærkningerne til § 1, nr. 8, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 12

Universitetslovens § 5 omhandler universiteternes udbud af deltidsuddannelse.

Efter § 5, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings- eller«.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, den akademiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne tildele den akademiske overbygningsgrad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 14

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke længere vil kunne fastsættes regler om universiteternes pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte akademiske overbygningsuddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastsætter ministeren regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings- og«.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det foreslås, at i § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at i § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at akademiske overbygningsstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 18

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn, og efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave.

Som en konsekvens heraf foreslås det i § 18, stk. 5, 2. pkt., efter »kandidatspecialet« at indsætte »og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.

Det indebærer, at der i bestemmelsen vil blive henvist til både kandidatspecialet, der er den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, og til den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre studielederens godkendelseskompetence eller de opgaver, der knytter sig hertil, men er alene en konsekvens af, at titlen for den afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point forventes at ville adskille sig fra titlen kandidatspeciale, der fremgår af den nugældende bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 19

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universiteternes opgaver m.v., og efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 20

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Med det foreslåede vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannelser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er fastlagt for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudstildeling. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »§ 4 b, stk. 4« til »§ 4 b, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at indsætte nye bestemmelser som stk. 1 og 2. § 4 b, stk. 4, vil herefter blive § 4 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Det foreslås, at i § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudsreducering ved optag ud over en fastsat maksimumsramme. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Universitetslovens § 26 omhandler deltagerbetaling til uddannelse, og efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Det foreslås, at i § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke vil skulle opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Kilde

§ 2

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Det foreslås, at der efter § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 18 a, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for prækvalifikation og godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Øvrige nye universitetsuddannelser vil således som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsesprocedure.

Det forventes, at det vil blive fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal behandle universiteternes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at universiteterne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv institutionsakkreditering. Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

§ 3

Til nr. 1

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnår personer ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes en ny formulering af bestemmelsen.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, der har gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, vil kunne opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Forslaget betyder, at en dimittend, der har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54, og som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen 1 måned efter, at uddannelsen er færdig. Det betyder, at den første måned efter uddannelsens afslutning er en karensperiode, hvor medlemmet ikke vil have ret til dagpenge. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Der er tale om en erhvervsmæssig uddannelse, hvis uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Dette omfatter også videregående uddannelser, herunder bacheloruddannelser og kandidatuddannelser samlet eller hver for sig.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 5, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Forslaget omfatter kun dimittender fra kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Forslaget ændrer ikke ved, at der forsat kun vil kunne opnås ret til dagpenge på baggrund af andre uddannelser – herunder bachelorgrader – hvis uddannelsen i øvrigt er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Forslaget betyder yderligere, at det ikke længere vil fremgå af loven, at der kan opnås ret til dagpenge på baggrund af uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, da lov om en erhvervsgrunduddannelse er ophævet pr. 1. august 2019 og derfor ikke er relevant.

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det følger af lovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at en person kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter afslutning af sin uddannelses afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen med sine hidtidige rettigheder.

Der foreslås en ny formulering i lovens § 54, stk. 2, så det fremgår, at det vil være en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning vil have modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.

Det betyder, at det fortsat vil være en betingelse for at kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en uddannelse – herunder forslaget til § 54, stk. 1, nr. 5, om kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser normeret til mindst 12 måneder – at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget ansøgning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen. Ved statusskift forstås, at et medlem giver a-kassen besked om, at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har valgt at blive nyoptaget i a-kassen som dimittend og dermed vil modtage dagpenge som dimittend i tilfælde af ledighed, fremfor at blive overført med hidtidige rettigheder.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 1, tidligst vil kunne anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 2. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 5, tidligst vil kunne anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 12 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget vil betyde, at reglerne for, hvor hurtigt der vil kunne opnås ret til dagpenge efter at have gennemført en af de nye kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser efter lovforslaget, vil svare til de gældende regler for erhvervsmæssige uddannelser normeret til mindst 18 måneders varighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter § 54, stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog § 54, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« ændres til »danskuddannelsesloven«, og at »stk. 3« ændres til »stk. 5«.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive ændret, så der henvises til populærtitlen.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 5, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Efter lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., har medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i § 54, stk. 2, ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 4, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Efter lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., efter »normeret til« indsættes »henholdsvis mindst 12 måneder eller« og at i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge efter lovens § 54 på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneder herunder, hvornår en uddannelse vil kunne anses for at være gennemført og normeret til mindst 12 måneder og om, hvornår en uddannelse vil kunne anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler svarende til de gældende regler om erhvervsuddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed herunder om hvornår, uddannelsen kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder.

Forslaget vil ikke ændre ved beskæftigelsesministerens mulighed for i øvrigt at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af lovens § 54.

Forslaget betyder videre, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 4 som en konsekvens af, at lovforslagets § 3, nr. 1, betyder, at lovens § 54, stk. 2-4, vil blive til stk. 4-6. Dette medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

I lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., henvises til lov om universiteter.

Det foreslås, at i § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til »universitetsloven«.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om universiteter ændres, så der henvises til populærtitlen. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

§ 4

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 3, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere eller 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

I § 4 c, stk. 4, nr. 3 , foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3.

Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., giver blandt andet udlændinge, som har afsluttet visser typer af uddannelser i Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud, adgang til efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse.

I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (autorisationsophold for læger, tandlæger og sygeplejersker), stk. 4 (autorisationsophold for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning), stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).

I § 9 h, stk. 1, nr. 5 , foreslås det at ændre »stk. 2-6 og 17« til »stk. 2-7 og 18«.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2. (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-6 og 17, er pr. 1. januar 2025 fastsat til 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse med henblik på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er i øvrigt en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-niveau).

Det foreslås at ændre »9 i, stk. 7-9« til »9 i, stk. 8-10« i § 9 h, stk. 7 .

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter 9 i, stk. 7-9, bliver § 9 i, stk. 8-10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18« i § 9 h, stk. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations gældende praksis om meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, bl.a. betinget af, at der er tale om et fuldtidsstudie.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 i, stk. 3, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt som deltidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger forudsætter adgang til en erhvervskandidatuddannelse, at udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er uddannelsesinstitutionerne, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold til den erhvervskandidatuddannelse, som den udenlandske studerende har søgt om optagelse på.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er opfyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlændingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.

Det foreslås, at formodningsreglen i studieopholdsbekendtgørelsens § 9 skal finde anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændingens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold m.v. Studieopholdsbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er relevant for uddannelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler i studieopholdsbekendtgørelsens § 16 om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne juni, juli og august. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver.

Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen sende en ny ansøgning om arbejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde hos pågældende arbejdsgiver i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september), i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7

Reglerne om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 6.

I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, foreslås det at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.

Til nr. 8

Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i med henblik på uddannelse, er fastsat i udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Det følger bl.a. af § 9 i, stk. 7, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold.

Det foreslås i § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 8, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Til nr. 9

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsesskift eller efter uddannelsestilknytningsordningen er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 8.

I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 5 og 6« til »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., at ændre »stk. 5, 1. pkt.« til »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., at ændre »stk. 5, 2. pkt.« til »stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., at ændre »stk. 5« til »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt ., der bliver stk. 9, 6. pkt., at ændre »stk. 6« til »stk. 7«, og at ændre »stk. 5 eller 6« til »stk. 6 eller 7«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.

Til nr. 10

Reglerne om indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i er reguleret i § 9 i, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) og stk. 6 (uddannelsesskift) skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingens § 9 i, stk. 7, 1. pkt.

Det foreslås i § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at ændre »stk. 1-6 til »stk. 1-7« og »stk. 7, 1. pkt.« til »stk. 8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., at ændre »Stk. 7, 2. pkt.« til »Stk. 8, 2. pkt.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, at udlændingen har lovligt ophold.

Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal indgive ansøgning om forlængelse, førend opholdstilladelsen udløber, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 8, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 9, bliver § 9 i, stk. 10.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Det foreslås i § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske og opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson, skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det foreslås i § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., at ændre »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 11. Hermed vil en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, blive betinget af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.

Med forslaget præciseres det således i udlændingeloven, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Forslaget indebærer ikke en materiel ændring. Det bemærkes, at det af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, endvidere fremgår, at opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til starthjælpssatsen i 2012.

Det foreslåede skal endelig ses i sammenhæng med udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, hvorefter kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studie) eller § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnede ph.d.-studerende), modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Der henvises til de foreslåede ændringer af § 44 e, stk. 1 og 2, og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 28.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 (med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) er betinget af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.

Det foreslås to steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-6, herunder at opholdstilladelse efter stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner) ikke kan forlænges medmindre særlige omstændigheder taler herfor og om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.

I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, foreslås det at ændre »stk. 1-6« til »stk. 1-7« og »stk. 4« til »stk. 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Der henvises til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Udlændingelovens § 9 i, stk. 14, regulerer, hvornår Danmarks Evalueringsinstitut til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, afgiver en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af en række typer af uddannelser, der er oplistet i bestemmelsen.

I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, foreslås det at ændre »stk. 13« til »stk. 14«.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 15, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter udlændingelovens § 9 i, stk. 14, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.

I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, foreslås det at ændre »stk. 14« til »stk. 15«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 14, bliver § 9 i, stk. 15. Det bemærkes, at ”Ministeren for børn, undervisning og ligestilling” i forbindelse med udstedelse af den næste bekendtgørelse af udlændingeloven vil blive ændret til ”Børne- og undervisningsministeren”.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) eller 17 (opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 17.

I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1, 2 eller 17« til »stk. 1-3 eller 18«, og to steder at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 16, stk. 1.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som efter afslutning af en dansk erhvervskandidatuddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 17.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14 (på baggrund af beskæftigelse), må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.

I § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1« til »stk. 1 og 3«.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som har afsluttet en dansk erhvervskandidatuddannelse, samt indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Det svarer til, hvad der i dag gælder for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller stk. 6 (uddannelsesskift) samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) eller 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner).

I § 9 i, stk. 17 , foreslås det at ændre »stk. 1, 2, 5 eller 6« til »stk. 1-3, 6 eller 7 og »stk. 3 eller 4« til »stk. 4 eller 5«.

Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås endvidere, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har afsluttet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Det svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Tilladelsen giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for at have en indtægt under jobsøgningsforløbet.

Arbejdstilladelsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie. Der vil skulle betales et gebyr på 805 kr. (2025-niveau) for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. således udlændingelovens § 9 h, stk. 13.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 3 eller 4, bliver § 9 i, stk. 4 eller 5.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

I § 9 i, stk. 18 , der bliver stk. 19, foreslås det at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Til nr. 20

Udlændingelovens § 9 m, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager. Udlændingelovens § 9 m, stk. 6, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

I § 9 m, stk. 6 , foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske), stk. 4 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som særlig efterspurgt sundhedsperson) eller stk. 17 (udlænding på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i § 9 n, stk. 1 , at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 22

Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Udlændingelovens § 9 n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

I § 9 n, stk. 4 , foreslås det to steder at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18« og at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »9 i, stk. 18«.

Forslaget medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 n, stk. 4. Hermed vil en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i stk. 3, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Der vil, som det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover vil der kunne ske forlængelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 17, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 11, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 11« til »§ 9 i, stk. 12« i § 19, stk. 1, nr. 11 .

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 11, bliver § 9 i, stk. 12.

Til nr. 24

Reglerne om inddragelse af opholdstilladelser fremgår af udlændingelovens §§ 19-19 b.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7« i § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 .

Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5 og 6 og 17, bliver § 9 i, stk. 6 og 7 og 18.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 7 (udenlandske studerende) eller 8 (uddannelsestilknytningsordning og uddannelsesskift).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til »§ 9 i, stk. 8 eller 9« i § 33 a, stk. 1 .

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 9 (udenlandske studerende).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 9« til »§ 9 i, stk. 10« i § 33 b, stk. 1, nr. 4 .

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 27

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende), 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller 6 (uddannelsesskift), med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

I § 44 d foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 1-3, 6 eller 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv.

Det bemærkes samtidig, at der med lovforslaget vil blive fastsat et krav om, at den ansættende virksomhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den studerende bringes til ophør. Der henvises således til pkt. 3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer således, at hvis en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, ikke er studieaktiv, herunder er i relevant beskæftigelse, vil uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder, at hvis uddannelsesinstitutionen modtager besked fra den ansættende virksomhed om, at en erhvervskandidatstuderende (tredjelandsstatsborger) ikke længere er ansat, og på den baggrund ikke længere er studieaktiv i relation til den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, vil uddannelsesinstitutionen skulle give besked herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder også, at uddannelsesinstitutionen vil skulle give besked til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, overflyttes til en heltidsuddannelse, eksempelvis fordi uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den studerende ikke længere opfylder kravet om at være i relevant sideløbende beskæftigelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen, jf. herved § 14, stk. 2, i erhvervskandidatbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som følge af forslaget om at udvide anvendelsesområdet for udlændingelovens § 44 d orientere den pågældende uddannelsesinstitution, når en udlænding meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, vil blive betinget af, at ansøgeren giver samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver oplysninger om meddelelse af opholdstilladelse til uddannelsesinstitutionen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 28

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1, at kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen under opholdet her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 2, at Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det foreslås i § 44 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. , at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, at ændre »eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2« til », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« at indsætte »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås at ændre udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., hvorved en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, vil blive betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvorved det præciseres, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., og § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Med forslaget vil hhv. kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skulle indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der bliver meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, eller som er meddelt opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., eller § 9 i, stk. 4, 1. pkt., modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet.

Kilde

§ 5

Til nr. 1

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddannelsesaktiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, ikke berettiger til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universiteternes udbud af erhvervskandidatuddannelser, som derved ikke er SU-berettigende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i SU-lovens § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til »§ 4 b, stk. 1, og § 5«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter uddannelsesaktiviteter (erhvervskandidatuddannelser på deltid) efter den nuværende § 4 b, stk. 1, i universitetsloven, fortsat ikke vil berettige til SU, mens de foreslåede nye fleksible erhvervskandidatuddannelser efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der indeholder både heltidsundervisning og deltidsundervisning, ikke nævnes i bestemmelsen, hvorfor SU til disse uddannelser dermed ikke udelukkes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, at en uddannelse for at give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsundervisning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, efter »heltidsundervisning,« indsættes »jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil medføre, at erhvervskandidatuddannelsen, der er udbudt efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, vil kunne godkendes til SU uanset, at uddannelsen kun udbydes delvist på heltid.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier fortsat skal være af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse for at give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at der uanset bestemmelsen i SU-lovens § 5, stk. 1, kan gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under 3 måneders varighed og uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter det vil fremgå, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives uddannelsesstøtte til erhvervskandidatuddannelse, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Den foreslåede ændring af SU-lovens § 5, stk. 2, vil medføre, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til erhvervskandidatuddannelse, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil desuden medføre, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, i hvilke måneder af erhvervskandidatuddannelsen, der er udbudt efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der kan gives SU, og i hvilke måneder, der ikke kan gives SU, herunder om ferieperioder og orlovsperioder berettiger til SU. Anvendelsen af den foreslåede udvidelse af uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse forudsættes at indebære, at uddannelsessøgende vil kunne modtage SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der skal gennemføres som heltidsstudier.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier skal være af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

SU-lovens § 24, stk. 2, fastsætter det mellemste månedlige fribeløb, og i hvilke situationer det anvendes, mens SU-lovens § 24, stk. 3, fastsætter det højeste fribeløb efter SU-loven, og hvornår det finder anvendelse.

Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, at »stk. 3, nr. 6« ændres til »stk. 3, nr. 7«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens § 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9 bliver nr. 6-10.

Til nr. 5

Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 4, at »stk. 3, nr. 4 og 6« ændres til »stk. 3, nr. 4 og 7«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens § 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9, bliver til nr. 6-10.

Til nr. 6

Det fremgår af SU-lovens § 24, stk. 3, at det højeste fribeløb (43.340 kr. i 2025-niveau) gælder for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende bl.a. er uden for uddannelse eller ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til SU.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 24, stk. 3, indsættes et nyt nr. 5, hvorefter det højeste fribeløb vil udgøre 43.340 (2025-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at det højeste fribeløb anvendes for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 4.

Den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, vil medføre, at uddannelsessøgende på erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 2, i universitetsloven vil have det højeste fribeløb i måneder, hvor de gennemfører uddannelsen med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse samt i eventuelle perioder med orlov fra denne del af uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

§ 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 5 træder i kraft den 1. juli 2028.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, ikke finder anvendelse for studerende, der optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at studerende, der optages på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027, vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Det foreslås i stk. 6, at § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Kilde

§ 7

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt., der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelses 2. og 3. pkt. betyder, at lovens § 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i § 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og SU-loven, der foreslås ændret med den foreslåede lovs §§ 1-3 og 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer i lovens §§ 1-3 og 5 vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.