Lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Som følge af bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, omfatter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ægtefællesammenføring til herboende udlændinge, der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge, og som har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246.

Det foreslås i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at ændre »216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246« til: »215, 215 a, 216, eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a«.

Forslaget vil indebære, at også herboende udlændinge – der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge – som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter gældende regler, dvs. før den foreslåede skærpelse af udlændingelovens § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som betingelse for at få familiesammenført en evt. ægtefælle til Danmark som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 215 (børnebortførelser), 215 a (genopdragelsesrejser), § 260, stk. 2 (tvangsægteskaber) eller stk. 3 (tildækningstvang), eller § 260 a (religiøse vielser af mindreårige).

Kravet vil, som efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, ikke blive stillet, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person

1. ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

2. ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246,

3. ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.,

4. ikke i de sidste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,

5. har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf,

6. har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau,

7. har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse og

8. fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 16, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder mindst en af følgende betingelser:

1. Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

2. Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.

3. Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3 og 4, eller efter § 11, stk. 12, 13 eller 17.

Bestemmelsen henviser til de enhver tid gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og betyder, at de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, ikke skal påses opfyldt i forbindelse med ægtefællesammenføringssagen, hvis den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter det gældende regelsæt. Er den herboende person derimod meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter et tidligere gældende regelsæt, er ægtefællesammenføring som udgangspunkt betinget af, af de overførte betingelser er opfyldt.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 18, at betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16, nr. 2 og 3, anses for opfyldt, hvis den herboende person har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16, nr. 2 og 3, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter § 11, stk. 13, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 13, kan der, uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina.

Det foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 17, nyaffattes således, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, hvis den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, 5, 12 eller 13, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 3, hvorefter bl.a. forslagene i lovforslagets § 1, nr. 1 og 9, om at skærpe hhv. udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, og udlændingelovens § 11, finder anvendelse for ansøgninger indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Forslaget om at nyaffatte § 9, stk. 17, vil indebære, at Udlændingestyrelsen i forbindelse en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke vil skulle påse, om den herboende udlænding opfylder de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, forudsat at den herboende har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere. Det er allerede påset i forbindelse med meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende lever op til disse krav, herunder det foreslåede krav om, at udlændingen ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 215, 215 a, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Hvis den herboende person har indgivet sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse før den 27. januar 2022 og således opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et tidligere regelsæt, vil Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ægtefællesammenføringssag derimod skulle stille de overførte betingelser, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, herunder det foreslåede nye krav om, at den herboende person ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 215, 215 a, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Indsættelsen af en dato for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse i bestemmelsen vil sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke udlændinge der er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere foreslås nogle tekniske justeringer, idet alene udlændingelovens § 11, stk. 3, 5, 12 og 13, er hjemmelsbestemmelser, mens § 11, stk. 4 og 17, som bestemmelsen henviser til i dag, og som foreslås at udgå af bestemmelsen, er materielle bestemmelser, der inddrages i vurderingen af, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den foreslåede henvisning til § 11, stk. 5, vil præcisere, at også udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år, fordi de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, og alle de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, er opfyldt, er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 17. Det betyder, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ægtefællesammenføringsansøgning ikke vil skulle påse, om de overførte betingelser i § 9, stk. 15 og 16, er opfyldt, forudsat at der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter det gældende regelsæt, dvs. ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse den 27. januar 2022 eller senere.

Som hidtil vil bestemmelsen også omfatte udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, men hvor en eller flere betingelser er fraveget. Det kan eksempelvis være en udlænding, der har nået folkepensionsalderen, og hvor beskæftigelseskravene derfor ikke er stillet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, eller en handicappet udlænding, hvor en eller flere betingelser ikke er krævet opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 17.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 9, stk. 23, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2 (børnesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§ 226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 235, 237, 243-246, 250, 260, 260 a 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.

Det foreslås at udvide udlændingelovens § 9, stk. 23 , således at bestemmelsen også kommer til at omfatte straffelovens § 215 a om forbud mod at sende sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller at lade sit barn tage del i et sådant udlandsophold.

Ændringen vil indebære, at herboende personer, der efter bestemmelsen i straffelovens § 215 a idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf for at have sendt sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller at have ladet sit barn tage del i et sådant udlandsophold, som udgangspunkt ikke vil kunne få familiesammenført egne eller en ægtefælles eller samlevers børn til Danmark i 10 år.

Det samme gælder, hvis den pågældende idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt bestemmelsen i straffelovens § 215 a og ville være idømt frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Ændringen vil navnlig finde anvendelse i de tilfælde, hvor den pågældende er udlænding og ikke er udvist i forbindelse med dommen, eller hvor den pågældende er dansk statsborger og har en udenlandsk ægtefælle, der ønsker at få sit eller sine udenlandske børn til Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4, 5, 7 og 8

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, skal der som udgangspunkt betales gebyr for at ansøge om opholdstilladelse og om forlængelse af opholdstilladelse på bl.a. familiesammenførings- og erhvervsområdet og for at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse. Der skal også betales gebyr for at indgive en ansøgning om virksomhedscertificering, jf. § 9 h, stk. 3.

Størrelsen af gebyrerne efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsens for International Rekruttering og Integrations og Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Dette fremgår af § 9 h, stk. 4, 1.-3. pkt.

Størrelsen af gebyret efter § 9 h, stk. 3, for at indgive en ansøgning om virksomhedscertificering og en ansøgning om forlængelse af en virksomhedscertificering fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering, jf. § 9 h, stk. 4., 4. pkt.

Gebyrerne efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1 og 3, fastsættes således omkostningsbestemt.

Samtidig fremgår det af udlændingelovens § 9 h, stk. 2 og 3, og stk. 13, 2.-4. pkt., at bl.a. disse gebyrer skal satsreguleres.

Det fremgår således af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter og regulerer gebyrerne efter stk. 1, jf. stk. 4.

Videre fremgår det af udlændingelovens § 9 h, stk. 3, at gebyret for indgivelse af ansøgning om virksomhedscertificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering fastsættes og reguleres af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 4, 4. pkt.

Af udlændingelovens § 9, stk. 13, 2. pkt. fremgår det, at beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-9, 14 og 16, og stk. 3, og de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Endelig fremgår det af udlændingelovens § 9, stk. 13, 3. og 4. pkt., at beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 12, 13, 18 og 19, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at beløb fastsat efter stk. 1, nr. 10, 11, 15 og 17, reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Når gebyrer fastsættes omkostningsbestemt, skal gebyret ikke satsreguleres, og ved beregningen af de omkostningsbestemte gebyrer, der er blevet fastsat, er gebyrerne heller ikke blevet satsreguleret. Det er således misvisende, når det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 2 og 3, og stk. 13, 2.-4. pkt., at de omkostningsbestemte gebyrer satsreguleres.

Det foreslås derfor, at det udgår af § 9 h, stk. 2, at gebyrerne i § 9 h, stk. 1, skal reguleres.

Det foreslås endvidere, at det udgår af § 9 h, stk. 3, at gebyret for indgivelse af ansøgning om virksomhedscertificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering, skal reguleres.

Videre foreslås det at ændre § 9 h, stk. 13, 2. pkt., således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-9, 14 og 16, og stk. 3, satsreguleres. Det vil herefter fremgå af bestemmelsen, at alene de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, skal satsreguleres. Det drejer sig om hhv. et beløb, der angiver bagatelgrænsen for, hvornår en ansøgning ikke skal afvises som følge af manglende indbetaling af et udestående gebyr, og gebyret for at ansøge om genoptagelse og klage over afgørelser på au pair-området.

Endelig foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 13, 3. og 4. pkt., hvoraf det fremgår, at beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10-13, 15 og 17-19 satsreguleres.

Der er alene tale om forslag til ændringer af teknisk karakter, da gebyrerne er blevet beregnet og fastsat omkostningsbestemt i overensstemmelse med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 4.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, skal der som udgangspunkt betales gebyr for at ansøge om opholdstilladelse og om forlængelse af opholdstilladelse på bl.a. familiesammenførings- og erhvervsområdet og for at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse. Der skal også betales gebyr for at indgive en ansøgning om virksomhedscertificering, jf. § 9 h, stk. 3.

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, afvises ansøgningen, hvis betingelsen i stk. 1 og 3 ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr. eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører, jf. stk. 1. I sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr. Indbetales det udestående gebyr ikke inden for fristen, afvises ansøgningen.

Gebyrerne reguleres årligt pr. 1. januar, men kan også reguleres ekstraordinært i løbet af året. Det skete f.eks. i tilknytning til lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2018.

Det er i praksis almindeligt forekommende, at gebyret indbetales nogle dage inden indgivelsen af ansøgningen, og det er kun muligt at indbetale den gebyrsats, der gælder på det tidspunkt.

I efteråret 2020 blev en tidligere uensartet praksis i hhv. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration afstemt, så begge styrelser nu efteropkræver et udestående gebyr i en situation, hvor der er indbetalt gebyr kort tid før en regulering, mens ansøgningen først indgives efter reguleringen. Det gælder både i forbindelse med den årlige gebyrregulering og i forbindelse med en ekstraordinær gebyrregulering. Der henvises nærmere til udlændinge- og integrationsministerens brev af 17. september 2020 til Udlænding- og Integrationsudvalget (2019-20), UUI Alm. del, bilag 172.

Det foreslås at indsætte den beskrevne praksis i udlændingelovens § 9 h, stk. 8,

1. pkt.

Forslaget vil indebære, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven, at en udlænding ikke vil få afvist sin ansøgning i en situation, hvor der er indbetalt korrekt gebyr på tidspunktet for indbetalingen, men hvor gebyret kort efter reguleres med virkning fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen. I sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr. Hvis det udestående gebyr ikke er indbetalt ved udløbet af fristen, vil ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der, medmindre der er grundlag for at inddragelse opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246.

Det foreslås at udvide udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, således at bestemmelsen også kommer til at omfatte straffelovens §§ 215 (børnebortførelser), 215 a (genopdragelsesrejser), § 260, stk. 2 (tvangsægteskaber) og stk. 3 (tildækningstvang), og § 260 a (religiøse vielser af mindreårige).

Ændringen vil indebære, at udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i straffeloven, vil være udelukket fra tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen opfylder en række grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, og at udlændingen endvidere opfylder to af fire betingelser vedrørende medborgerskab, beskæftigelse, indkomst og bestået danskprøve, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4.

En af disse betingelser er efter udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, indsættes ”eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau”.

Dette gælder allerede i dag, og forslaget er således alene en teknisk rettelse, der vil præcisere, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, også er opfyldt, hvis udlændingen består en danskprøve på samme eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Til nr. 11

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.

Både udlændinge med opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold og udlændinge med opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at en tidsubegrænset opholdstilladelse – ligesom opholdstilladelser meddelt med mulighed for varigt ophold, når udlændingen lovligt har boet her i landet i mere end 2 år – efter praksis først bortfalder, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det gælder uanset, om opholdstilladelsen oprindeligt er meddelt med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold.

Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., præciseres at en tidsubegrænset opholdstilladelse først bortfalder, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Der er alene tale om en præcisering, og det gælder således allerede i dag, at en tidsubegrænset opholdstilladelse først anses for at bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Dette vil som hidtil også gælde for udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge med tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret. Udlændinge med et af disse opholdsgrundlag kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 1 års ophold i Danmark.

Til nr. 12

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse uanset bestemmelsen i § 17 først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter 1) §§ 7 eller 8 (asyl og kvoteflygtninge), 2) § 9 b (humanitært ophold), 3) § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b (humanitært ophold), 4) § 9 c (ganske særlige grunde m.v.), når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 om asyl, 5) § 9 e (ophold efter Kosovonødloven), når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset, 6) § 9 (familiesammenføring) eller § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller 7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 17 a, stk. 1, indsættes en henvisning til den foreslåede § 17 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 17 a, hvorefter stk. 1 og 2 kun finder anvendelse for udlændinge, der ikke benytter sig af adgangen til udbetaling af hjælp til repatriering efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 14 a, jf. lovforslagets § 13, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 13

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., kan det efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet, efter en periode på op til 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede § 17 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 17 a, hvorved stk. 1 og 2 kun finder anvendelse for udlændinge, der ikke benytter sig af adgangen til udbetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 14 a, jf. lovforslagets § 13, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 14

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse uanset bestemmelsen i § 17 først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter 1) §§ 7 eller 8 (asyl og kvoteflygtninge), 2) § 9 b (humanitært ophold), 3) § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b (humanitært ophold), 4) § 9 c (ganske særlige grunde mv.), når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 om asyl, 5) § 9 e (ophold efter Kosovonødloven), når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset, 6) § 9 (familiesammenføring) eller § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller 7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., kan det efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet, efter en periode på op til 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode. Ansøgning efter 1. pkt., som indgives efter den periode, der er nævnt i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 3, finder stk. 1 og 2 kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 17 a indsættes et nyt stk. 4, hvorefter stk. 1 og 2, 1. pkt., kun finder anvendelse for en udlænding, der ikke benytter sig af adgangen til udbetaling af hjælp til repatriering efter den foreslåede nye bestemmelse i repatrieringslovens § 14 a.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 9, hvor der foreslås indsat en ny bestemmelse i repatrieringslovens § 14 a, hvorefter hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a, vil kunne udbetales på særlig vis, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 17 a, stk. 4, indebærer, at en udlænding ikke vil være omfattet af fortrydelsesretten i § 17 a, stk. 1 og stk. 2, såfremt den pågældende benytter sig af adgangen til udbetaling af hjælp til repatriering efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 14 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 5, finder stk. 4 kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Det foreslås, at henvisningerne til stk. 4 og stk. 4, nr. 2, i udlændingelovens § 17 a, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres til henvisninger til stk. 5 og stk. 5, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 17 a, hvorefter stk. 4-6 bliver stk. 5-7.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 16

Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 6, kan en udlænding kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-5 i udlændingelovens § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres til en henvisning til stk. 1-6.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 17 a, hvorefter stk. 4-6 bliver stk. 5-7.

Der er således tale om en konsekvensændring uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 4. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 243, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v., eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

Det foreslås, at ændre udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1 , således, at der indsættes en henvisning til hjemrejselovens 23, stk. 1, jf. § 13, stk. 3.

Ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 blev udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 4. pkt., ophævet. Bestemmelsen indeholdt en henvisning til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt. Den situation, der er reguleret i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., var således særskilt reguleret for de udlændinge, der var omfattet af § 42 a, stk. 8, 4. pkt.

Med ophævelsen af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 4. pkt., blev bestemmelsen indholdsmæssigt flyttet til hjemrejselovens § 13, stk. 3. De udlændinge, der var omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 4. pkt., blev med lov nr. 982 af 26. maj 2021 således omfattet af hjemrejselovens § 13, stk. 3, og kan ved overtrædelse heraf straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1. Ved en fejl blev en henvisning til hjemrejselovens § 23, stk. 1, jf. § 13, stk. 3, ikke konsekvensrettet i udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1.

Det er vurderingen, at fejlen ikke har haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en udlænding kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende straffes for overtrædelse af hjemrejselovens § 23, stk. 1, jf. § 13, stk. 3. Der er tale om en videreførelse af retstilstanden fra før lov nr. 982 af 26. maj 2021.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 2, 1. pkt., at klage over en afgørelse, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 53 a, stk. 2, 4. pkt., kun kan tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 33 b, stk. 2, 1. pkt., således at henvisningen til udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., ændres til 5. pkt.

Ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 blev der indsat et nyt 4. pkt. i udlændingelovens § 53 a, stk. 2, om, at for så vidt angår udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7, anses afgørelsen først for påklaget til Flygtningenævnet efter 14 dage fra tidspunktet for, at Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet til udlændingens kundskab. Det tidligere 4. pkt. blev herefter til 5. pkt.

Ved en fejl blev henvisningen til udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., der blev til 5. pkt., ikke konsekvensrettet i udlændingelovens § 33 b, stk. 2, 1. pkt.

Det er vurderingen, at fejlen ikke har haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen.

Forslaget indebærer, at der sker en korrekt henvisning til bestemmelsen i udlændingeloven.

Der er alene tale om en konsekvensrettelse. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 19

Det fremgår af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at politiet, med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a, kan bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. § 36, stk. 5.

Det foreslås, at ændre henvisningen i udlændingelovens § 36, stk. 1.

1. pkt., til stk. 5 til en henvisning til stk. 4.

Baggrunden for forslaget er, at det i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at ophæve § 36, stk. 3, hvorefter stk. 4 og 5 bliver til stk. 3 og 4.

Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at bestemmelsen i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 1. og 2. pkt. Bestemmelsen i § 1, nr. 20, sættes imidlertid i kraft efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20, og § 16, stk. 2.

Til nr. 20

Det følger af hjemrejselovens § 16, stk. 1, at såfremt de i §§ 11 og 12 eller udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 2, eller §§ 25 a, 25 b eller 25 c eller for udsendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves efter 1. pkt. for at sikre muligheden for udvisning, når udlændingen anses for at være en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2.

Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at politiet med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a kan bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. § 36, stk. 5.

Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises, udvises, overføres eller udsendes under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet eller Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 34, stk. 1, i dag træffe bestemmelse om, at udlændingen skal pålægges at 1) deponere sit pas, eller anden rejselegitimation og billet, 2) stille en fastsat sikkerhed, 3) tage ophold efter nærmere bestemmelse og 4) give møde på nærmere angivne tidspunkter, når det må anses for nødvendigt at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 2, kan en udlænding endvidere pålægges at give møde hos politiet, Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen på nærmere angivne tidspunkter (meldepligt), hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen, og såfremt udlændingen er omfattet af en af bestemmelserne i udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 1-4.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan pålægges yderligere kontrolforpligtelser såsom f.eks. meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4, eller stk. 2-4, herunder hvis udlændingen ikke medvirker til sin udrejse.

Det fremgår af udlændingelovens § 37, stk. 8, at frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder, såfremt udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 36, stk. 1 , indsættes et nyt 1. punktum, hvorefter politiet med henblik på at sikre muligheden for overførsel efter § 29, stk. 1, kan bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder eller unddrager sig overførslen, eller at den pågældende vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. stk. 4.

Baggrunden for forslaget er, at det ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 blev vedtaget, at indsætte et nyt 1. pkt. i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås i nærværende lovforslags § 1, nr. 21, at ophæve udlændingelovens § 36, stk. 3.

Henvisningerne i den vedtagne bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., vil som følge af ophævelsen af udlændingelovens § 36, stk. 3, ikke være korrekte.

Da der som følge af lovtekniske regler ikke kan foretages ændringer i en ændringslov, der endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelsen i § 1, nr. 5, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 skulle ophæves og nyaffattes. Samtidig vil der skulle indsættes en ikrafttrædelsesbestemmelse og en revisionsbestemmelse, der svarer til den ikrafttrædelsesbestemmelse og den revisionsbestemmelse, der var fastsat for § 1, nr. 5, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Sådanne ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser er foreslået i lovforslagets § 16, stk. 2 og 8.

Der skal med forslaget ikke ske materielle ændringer i forhold til, hvad der blev vedtaget i § 1, nr. 5, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021.

Den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt. vil medføre, at politiet vil kunne bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse af en udlænding, der skal overføres i henhold til den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder eller unddrager sig overførslen, eller at den pågældende forsvinder eller vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen, og de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke vurderes at være tilstrækkelige til at sikre, at overførslen kan gennemføres, jf. § 36, stk. 4.

De gældende regler om foranstaltninger med henblik på at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken efter udlændingelovens § 34 vil tillige omfatte udlændinge omfattet af den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.

Det bemærkes, at politiet fortsat vil have enekompetencen til at magt eller tvangsindgreb på udlændingeområdet. Politiet vil derfor skulle træffe den endelige afgørelse om iværksættelse af frihedsberøvelse efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen eller Udlændingestyrelsen, ligesom politiet vil stå for at foretage den faktiske frihedsberøvelse.

Det bemærkes endvidere, at politiet og anklagemyndigheden efter den foreslåede ordning fortsat vil have ansvaret for fremstillinger for retten af udlændinge efter udlændingelovens § 37, stk. 1, og for effektuering af løsladelse af en frihedsberøvet udlænding. Det er endvidere politiet, som møder i retten i sager om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved det foreslås, at der i udlændingelovens § 36, som et nyt stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at der ved beslutning om frihedsberøvelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., skal lægges vægt på, om der er en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførslen, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen, og at en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel.

Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig risiko for forsvinden eller unddragelse, vil der skulle lægges vægt på, om der er en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførslen efter den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.

En væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, vil foreligge, når den pågældende ikke vil medvirke under eller lægger hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter vil være grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel.

Herudover vil der kunne lægges vægt på, om den pågældende har forsømt at overholde foranstaltninger, som den pågældende er pålagt i medfør af udlændingelovens § 34 til sikring af den pågældendes tilstedeværelse, og om den pågældende over for udlændingemyndighederne har givet udtryk for, at vedkommende ikke vil følge en afgørelse om overførsel.

Endelig vil der kunne lægges vægt på, om den pågældende antræffes af politiet og ikke på dette tidspunkt har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke har lovligt ophold, og om den pågældende har indgivet ansøgning om asyl i flere andre lande før indgivelse af asylansøgningen i Danmark, eller om den pågældende under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i et andet land.

Det vil være et krav for frihedsberøvelse, at foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken, f.eks. meldepligt efter udlændingelovens § 34, ikke vurderes at være tilstrækkelige til at sikre den pågældendes tilstedeværelse. Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, om der er grundlag for frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 1. pkt., eller om mindre indgribende foranstaltninger kan anses for tilstrækkelige for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Det forhold, at udlændingen alene er genstand for en afgørelse om overførsel efter den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft, er ikke tilstrækkeligt til at begrunde frihedsberøvelse.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at overførsel efter den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft, vil kunne gennemføres, selvom udlændingen ikke medvirker hertil.

Frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 1. pkt., vil skulle ske efter reglerne i udlændingelovens § 37. Det tilsigtes med ordningen, at reglerne om domstolsprøvelse, beskikkelse af advokat m.v. i medfør af udlændingelovens § 37, stk. 1-8, ligeledes vil skulle finde anvendelse for udlændinge omfattet af den foreslåede ordning. En iværksat frihedsberøvelse vil således altid skulle være af så kort varighed som muligt og inden for de grænser for frihedsberøvelsens samlede varighed, der er fastsat i udlændingelovens § 37, stk. 8.

De gældende regler i udlændingelovens §§ 37 a-37 e om bl.a. adgangen til domstolsprøvelse og legemsundersøgelse, isolation samt brev- og besøgskontrol over for udlændinge, der frihedsberøves vil tillige omfatte udlændinge, der frihedsberøves efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere at nyaffatte et nyt 2. punktum , således at politiet vil kunne bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. § 36, stk. 5.

Baggrunden for forslaget er, at det ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 blev vedtaget, at der foretages en ændring af henvisningen i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås i nærværende lovforslags § 1, nr. 21, at ophæve udlændingelovens § 36, stk. 3.

Den ændring af henvisningen i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., som blev vedtaget med lov nr. 1191 af 8. juni 2021, vil som følge af ophævelsen af udlændingelovens § 36, stk. 3, ikke være korrekt.

Der vil således skulle ske en justering, så henvisningen i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., vil være korrekt, når lov nr. 1191 af 8. juni 2021 sættes i kraft.

Da der som følge af lovtekniske regler ikke kan foretages ændringer i en ændringslov, der endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelsen i § 1, nr. 6, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 skulle ophæves og nyaffattes. Samtidig vil der skulle indsættes en ikrafttrædelsesbestemmelse og en revisionsbestemmelse, der svarer til den ikrafttrædelsesbestemmelse og den revisionsbestemmelse, der var fastsat for § 1, nr. 6, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Sådanne ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser er foreslået i lovforslagets § 16, stk. 2 og 8.

Nyaffattelsen af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., vil således alene indeholde ændringer i henvisningerne. Der vil ikke ske materielle ændringer i bestemmelsen og der er således tale om en videreførelse af gældende ret.

Forslaget indebærer, at den del af Dublinforordningens artikel 28, stk. 2, hvorefter en udlænding kan frihedsberøves for at sikre overførselsprocedurerne efter forordningen, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, fortsat vil være gennemført i dansk ret. Efter artikel 2, stk. 1, litra n, betyder ”risiko for, at den pågældende forsvinder” tilstedeværelsen i den enkelte sag af grunde, der er baseret på objektive, lovfæstede kriterier, til at tro, at en ansøger eller en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der er genstand for en tilbagesendelsesprocedure, vil forsvinde.

Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig risiko for forsvinden, skal der særligt lægges vægt på, om den pågældende udlænding har søgt asyl i flere andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, før indgivelse af asylansøgning i Danmark, eller under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i et andet medlemsland. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 7 side 17, som fremsat.

Endvidere skal der lægges vægt på, om den pågældende antræffes af politiet og ikke har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke har lovligt ophold, om den pågældende tidligere har været overført fra Danmark i medfør af Dublinforordningen og på ny er indrejst her i landet, eller om den pågældende tidligere har unddraget sig eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 7 side 17, som fremsat.

Herudover skal der lægges vægt på, om den pågældende har forsømt at overholde foranstaltninger, som den pågældende er pålagt i medfør af udlændingelovens § 34 til sikring af den pågældendes tilstedeværelse, om den pågældende over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om afvisning eller overførsel, eller om den pågældende er blevet udvist administrativt efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 7 side 17, som fremsat.

Endelig skal det tillægges vægt, om den pågældende er indrejst i strid med et indrejseforbud udstedt her i landet eller i et andet medlemsland, eller om sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold, bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko for forsvinden. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 7 side 17, som fremsat.

Det forhold alene, at udlændingen er genstand for en afgørelse om afvisning eller overførsel, er ikke tilstrækkeligt til at begrunde en frihedsberøvelse. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 7 side 17, som fremsat.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 16, stk. 2, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 20, 22 og 23, og at det i lovforslagets § 16, stk. 8, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 20, 22 og 23, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft. Der henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af udlændingelovens § 36, stk. 3, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), og som er udvist efter § 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning.

Det foreslås, at udlændingelovens § 36, stk. 3 , ophæves. Som konsekvens heraf bliver stk. 4 og 3 til stk. 3 og 4.

Hjemrejseloven understøtter Hjemrejsestyrelsens opgaver. Hjemrejseloven regulerer således bl.a. forhold, der knytter sig til udlændinges frivillige udrejse og udsendelse af udlændinge, herunder effektiv fuldbyrdelse af en afgørelse om udvisning.

Da udlændingelovens § 36, stk. 3, har til formål at give mulighed for frihedsberøvelse af en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, og som er udvist efter § 25 a, stk. 1, med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af en afgørelse om udvisning, foreslås det i § 12, nr. 3, at der i hjemrejseloven indsættes en ny bestemmelse efter § 16, stk. 7, der svarer til udlændingelovens § 36, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 12, nr. 3.

Til nr. 22

Det fremgår af hjemrejselovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at såfremt de i §§ 11 og 12 eller udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 2, eller §§ 25 a, 25 b eller 25 c eller for udsendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves efter

1. pkt. for at sikre muligheden for udvisning, når udlændingen anses for at være en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2.

Det fremgår af hjemrejselovens § 16, stk. 2, at der ved beslutning om frihedsberøvelse efter stk. 1 navnlig skal lægges vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsesprocessen. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at politiet med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a kan bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. § 36, stk. 5.

Det fremgår af udlændingelovens § 36, stk. 5, at der i vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig risiko for forsvinden, skal lægges særlig vægt på, om den pågældende udlænding har indgivet ansøgning om asyl i flere andre medlemsstater, der er tilsluttet Dublinforordningen, før indgivelse af asylansøgning i Danmark, eller under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i en anden medlemsstat.

Endvidere skal der lægges vægt på, om den pågældende antræffes af politiet og ikke har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i landet, om den pågældende tidligere har været overført fra Danmark i medfør af Dublinforordningen og på ny er indrejst her i landet, eller om den pågældende tidligere har unddraget sig eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel.

Herudover skal der lægges vægt på, om den pågældende har forsømt at overholde foranstaltninger, som den pågældende er pålagt i medfør af udlændingelovens § 34 til sikring af den pågældendes tilstedeværelse, om den pågældende over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om afvisning eller overførsel, eller om den pågældende er blevet udvist administrativt efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, eller § 25 b.

Endelig skal det tillægges vægt, om den pågældende er indrejst i strid med et indrejseforbud udstedt her i landet eller i en andet medlemsstat, eller om sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold, bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko for forsvinden.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 36 , som et nyt stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at der ved beslutning om frihedsberøvelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., skal lægges vægt på, om der er en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførslen, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen, og at en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvorved der foreslås at indsætte et nyt 1. pkt. i udlændingelovens § 36, stk. 1, om adgang til frihedsberøvelse af udlændinge omfattet af den vedtagne bestemmelse i § 29, stk. 1, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.

Baggrunden for forslaget er, at det ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 blev vedtaget, at indføre nyt stk. 4 i udlændingelovens § 36.

Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås i nærværende lovforslags § 1, nr. 21, at ophæve udlændingelovens § 36, stk. 3.

Henvisningerne i den vedtagne bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 4, vil som følge af ophævelsen af udlændingelovens § 36, stk. 3, ikke være korrekt.

Da der som følge af lovtekniske regler ikke kan foretages ændringer i en ændringslov, der endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelsen i § 1, nr. 7, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 skulle ophæves og nyaffattes. Samtidig vil der skulle indsættes en ikrafttrædelsesbestemmelse og en revisionsbestemmelse, der svarer til den ikrafttrædelsesbestemmelse og den revisionsbestemmelse, der var fastsat for § 1, nr. 7, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Sådanne ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser er foreslået i lovforslagets § 16, stk. 2 og 8.

Forslaget indebærer, at der ved beslutning om frihedsberøvelse efter den foreslåede § 36, stk. 1, 1. pkt., vil skulle lægges vægt på, om der er en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen. En væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, vil foreligge, når den pågældende ikke vil medvirke under eller lægger hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 16, stk. 2, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 20, 22 og 23, og at det i lovforslagets § 16, stk. 8, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 20, 22 og 23, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft. Der henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af udlændingelovens § 36, stk. 5, 1. pkt., at der ved beslutning om frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt., skal særlig lægges vægt på, om udlændingen har søgt asyl i andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, eller om udlændingen under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i en anden medlemsstat.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1. pkt., til 2. pkt. i udlændingelovens § 36, stk. 5, 1. pkt .

Baggrunden for forslaget er, at der med forslagets § 1, nr. 20 vil blive indsat et nyt 1. pkt. i udlændingelovens § 36.

Der er således tale om en konsekvensrettelse.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 16, stk. 2, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 20, 22 og 23, og at det i lovforslagets § 16, stk. 8, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 20, 22 og 23, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft. Der henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af udlændingelovens § 37 a, stk. 2, at retsplejelovens §§ 773-776 og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16.

Det foreslås, at udlændingelovens § 37 a, stk. 2, ændres, således at retsplejelovens § 776 a om, at kriminalforsorgen kan fotografere og optage fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation, vil finde tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis administrative frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16.

Baggrunden for ændringen er, at kriminalforsorgen har hjemmel til tvangsmæssigt at fotografere og optage fingeraftryk af udlændinge, der er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens §§ 14 og 15, men ikke til at fotografere og optage fingeraftryk af udlændinge, hvis administrative frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16 er opretholdt af retten i medfør af udlændingelovens § 37.

Kriminalforsorgen vil med forslaget få mulighed for tvangsmæssigt at fotografere og optage fingeraftryk af udlændinge, hvis administrative frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36 eller hjemrejselovens § 16, ligesom de af justitsministeren fastsatte regler om gennemførelse af fotografering og optagelse af fingeraftryk i medfør af retsplejelovens § 776 a, stk. 2, ligeledes vil finde anvendelse.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 776 a finder anvendelse, uanset grundlaget for varetægtsfængslingen og uanset den varighed, som varetægtsfængslingen på indsættelsestidspunktet forventes at have, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 21 som fremsat, side 51. Det samme vil således gøre sig gældende for udlændinge, hvis administrative frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36 eller hjemrejselovens § 16.

Det er således ikke en betingelse, at der eksisterer en særlig risiko for, at den pågældende vil unddrage sig varetægtsfængslingen eller at varetægtsfængslingen forventes udstrakt over en given varighed, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 21 som fremsat, side 51. Det samme vil gøre sig gældende for udlændinge, hvis administrative frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36 eller hjemrejselovens § 16.

De udlændinge, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16, men hvis frihedsberøvelse endnu ikke er opretholdt i medfør af udlændingelovens § 37, vil fortsat være omfattet af varetægtsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at de til enhver tid gældende databeskyttelsesregler vil gælde for databehandlingen af de optagne data.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 37 a, stk. 8, 1. pkt., at Hjemrejsestyrelsen, hvis det er nødvendigt med henblik på at sikre en udlændings udrejse, kan pålægge en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Det følger af § 37 a, stk. 8, 2. pkt., at en udlænding, der ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg efter 1. pkt., om nødvendigt ved politiets bistand og under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed kan fremstilles for en sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6, til undersøgelse for en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Det foreslås, at henvisningerne til »lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme« i udlændingelovens § 37 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., ændres til »epidemiloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at lov om epidemier m.v. (epidemiloven), jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021 med senere ændringer, trådte i kraft 1. marts 2021. Der er således ikke tilsigtet materielle ændringer.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen under visse betingelser skal bestemme, medmindre særlige grunde taler imod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14, en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og en udlænding, der er udvist efter § 25, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning.

Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal træffe bestemmelse herom, hvis 1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, hvor den pågældende er indkaldt, 2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. stk. 7, 5. pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3, 3) udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 2, 4) udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, 5) udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om underretningspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 4, 6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt., eller 7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 42 a, stk. 11, således at henvisningen til udlændingelovens § 32, stk. 1, ændres til en henvisning til udlændingelovens § 26 c.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens § 32, stk. 1, om indrejseforbud blev nyaffattet ved lov nr. 821 af 9. juni 2020, og at den del af bestemmelsen, hvorefter en afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder, udgik og blev indsat som udlændingelovens § 26 c.

Ved en fejl er henvisningen i udlændingelovens § 42 a, stk. 11, til § 32, stk. 1, ikke konsekvensrettet til en henvisning til udlændingelovens § 26 c.

Det er vurderingen, at fejlen har ikke haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen.

Der er således tale om en konsekvensrettelse. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 27

Det fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 1. pkt., at en udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c eller hjemrejselovens § 5 stk. 1, eller forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1, får udbetalt en tillægsydelse, jf. stk. 11, jf. dog stk. 12.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 1. pkt., således at det fremgår, at en udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt efter § 42 c, eller som har overholdt sin kontrakt efter hjemrejselovens § 5, stk. 1, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1, får udbetalt en tillægsydelse, jf. stk. 11, jf. dog stk. 12.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 1. pkt., blev ændret ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, således at bestemmelsen henviser til situationer, hvor en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet, og hvor udlændingen har overholdt sin kontrakt efter hjemrejselovens § 5, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgave, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1. Ved en fejl blev der ved henvisningen til forpligtelserne efter hjemrejselovens regler indsat et »eller« i stedet for et »og«, således at det af bestemmelsens ordlyd fremgår, at en udlænding over 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt tillægsydelse, hvis udlændingen overholder sin kontrakt, jf. hjemrejselovens § 5, stk. 1, eller hvis udlændingen overholder forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, vil rettelig skulle have udbetalt tillægsydelse, hvis udlændingen overholder sin kontrakt, jf. hjemrejselovens § 5, stk. 1, og samtidig overholder forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1.

Fejlen har ikke haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen.

Den foreslåede ændring har således alene til formål at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med, hvad der er forudsat i bemærkningerne til ændringen ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 203, lovforslag som fremsat, side 218-219. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 28

Det fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 11, 1. pkt., at indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, jf. dog stk. 12. Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, skal beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke udbetales, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c eller hjemrejselovens § 5, stk. 1, eller forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk. 1.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 42 b, stk. 11, 2. pkt ., således at det fremgår, at indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunder taler derimod, skal beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke udbetales, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter § 42 c, eller hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter hjemrejselovens § 5, stk. 1, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk. 1.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens § 42 b, stk. 11, 2. pkt., blev ændret ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, således at bestemmelsen henviser til situationer, hvor en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet, og hvor udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter hjemrejselovens § 5, stk. 1, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgave, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1. Ved en fejl blev der ved henvisningen til forpligtelserne efter hjemrejselovens regler indsat et »eller« i stedet for et »og«, således at det af bestemmelsens ordlyd fremgår, at indkvarteringsoperatøren skal beslutte, at en udlænding ikke skal have udbetalt tillægsydelse, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. hjemrejselovens § 5, stk. 1, eller hvis udlændingen ikke har overholdt forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgave, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1.

Indkvarteringsoperatøren vil rettelig skulle beslutte, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, at der ikke udbetales tillægsydelser efter stk. 8 til udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter hjemrejselovens § 5, stk. 1, og hvis udlændingen samtidig ikke har overholdt forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver, jf. hjemrejselovens § 9, stk. 1.

Fejlen har ikke haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen.

Den foreslåede ændring har således alene til formål at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med, hvad der er forudsat i bemærkningerne til ændringen ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 203, lovforslag som fremsat, side 219. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 29

Det fremgår af udlændingelovens § 42 e, stk. 3, at en udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, dog ikke udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, hvis ganske særlige grunde taler derfor, kan deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1 og 2 om aktivering.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 42 e, stk. 3, indsættes en henvisning til udlændingelovens § 42 a, stk. 2, og at det samtidigt udgår, at bestemmelsen ikke omfatter udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås at indsætte en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i § 42 e, stk. 6, der undtager udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, fra § 42 e, stk. 1-3. Der skal derfor ikke være en undtagelsesbestemmelse i § 42 e, stk. 3, ligesom at bestemmelsen skal henvise til udlændingelovens § 42 a, stk. 2, der tilsvarende omhandler de udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.

Til nr. 30

Det fremgår af udlændingelovens § 42 e, stk. 1, at en udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage i aktivering i form af udførelse af andre end de i § 42 d, stk. 1, nævnte opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirken til gennemførelsen af den i §§ 42 f og 42 g nævnte undervisning.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 42 e, stk. 2, at en udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, kan deltage i aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis Hjemrejsestyrelsen drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1.

Det fremgår derudover af udlændingelovens § 42 e, stk. 3, at en udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, dog ikke udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, hvis ganske særlige grunde taler derfor, kan deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af stk. 1 og 2.

Det fremgår herudover af udlændingelovens § 42 e, stk. 4, at indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i aktivering som nævnt i stk. 1-3.

Det fremgår endelig af udlændingelovens § 42 e, stk. 5, at stk. 1-4 ikke gælder for udlændinge over 18 år, som er indkvarteret på et modtagecenter, medmindre udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 42 e indsættes en ny bestemmelse som stk. 6, der fastsætter, at § 42 e, stk. 1-4, ikke gælder for udlændinge over 18 år, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.

Baggrunden for forslaget er, at Hjemrejsestyrelsen i medfør af hjemrejselovens § 5 kan beslutte, at der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Baggrunden for forslaget er endvidere, at bestemmelserne i udlændingelovens § 42 e, stk. 1 og 2, som de aktuelt er formuleret, omfatter udlændinge over 18 år, der har fået afslag på eller frafaldet en ansøgning efter udlændingeloven § 7, og udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og at disse udlændinge imidlertid kun skal være omfattet af hjemrejselovens § 5 om hjemrejsekontrakt og ikke udlændingelovens regler om aktivering. Dette med henblik på, at fortolkningstvivl undgås.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge, der er fyldt 18 år, og som enten har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, ikke omfattes af udlændingelovens regler om aktivering i § 42 e, stk. 1-3, da disse udlændinge kun er omfattet af hjemrejselovens regler om hjemrejsekontrakten.

Til nr. 31

Det følger af udlændingelovens § 42 f, stk. 2, at en udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, medmindre særlige grunde taler derimod, skal deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved § 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.

Det foreslås, at § 42 f, stk. 2, affattes således, at en udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger her i landet efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, dog ikke udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, medmindre særlige grunde taler derimod. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. § 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens § 42 f, stk. 2, ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 blev ændret således, at udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, og udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, er undtaget fra bestemmelsen, jf. § 25, nr. 56 i lov nr. 982 af 26. maj 2021. I lov nr. 982 af 26. maj 2021 er det dog ikke præciseret i § 25 nr. 56, om ændringen skal indsættes i udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. eller 2. pkt. Den manglende præcisering har ikke haft nogen materiel betydning i forhold til retsstillingen, og nyaffatttelsen har således alene til formål at præcisere, at ændringen rettelig skulle være foretaget i udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 2, 1. pkt., vil som hidtil indebære en pligt for alle asylansøgere over 18 år, der er registreret som asylansøger her i landet, eller som har opholdt sig her i landet i over 3 måneder fra tidspunktet for indgivelse af asylansøgningen, til at deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, medmindre særlige grunde taler derimod. Dog vil reglen ikke gælde for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.

Asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) vil som hidtil skulle deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, når de pågældende har opholdt sig her i landet som asylansøgere i over 3 måneder, uden at der er truffet afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel eller udvisning og i givet fald udvisning efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., og uden at de pågældende er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Afviste asylansøgere eller øvrige udlændinge uden lovligt vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Udlændinge over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, jf. stk. 3, og som ikke har ret til at opholde sig her i landet, vil derimod være omfattet af hjemrejselovens § 5, hvorefter der kan indgås en hjemrejsekontrakt, som bl.a. regulerer adgangen til sprogundervisning og anden undervisning for udlændinge uden lovligt ophold.

Undervisningen i engelsk sprog eller anden undervisning vil som hidtil skulle udbygge asylansøgernes sproglige færdigheder og vil skulle forberede udlændingen til en tilværelse i hjemlandet. Ud over undervisning i engelsk vil undervisningen således kunne indeholde modersmålsundervisning eller kurser i øvrigt, som bibringer asylansøgeren færdigheder, der kan hjælpe vedkommende til at starte selvstændighed virksomhed eller opnå beskæftigelse ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Undervisningen vil som hidtil skulle anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 3. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 11.

Det vil som hidtil være muligt for centrene at udbyde aktivering og anden voksenundervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 3, f.eks. undervisning i fremmedsprog, IT, håndgerning og maskinkendskab.

Ved tilrettelæggelsen af uddannelses- og aktiveringstilbuddene vil der som hidtil skulle tages hensyn til asylansøgerens alder, nationalitet, køn, uddannelsesniveau, helbred m.v.

Særlige grunde til ikke at skulle deltage i undervisningen i engelsk sprog eller anden undervisning, vil som hidtil kunne foreligge, hvis asylansøgeren allerede besidder den viden og de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i undervisningen, f.eks. hvis den pågældende forud for asylansøgningen har opholdt sig længere tid her i landet. Særlige grunde vil endvidere kunne foreligge, såfremt en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser eller lignende, eller høj alder.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 2, 2. pkt. vil som hidtil indebære, at en udlænding, som efter Udlændingestyrelsens afgørelse kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk. 2, vil kunne modtage danskundervisning som supplement til engelskundervisning.

Tilbuddet vil som hidtil navnlig være relevant for, men ikke begrænset til, asylansøgere, der er i målgruppen for beskæftigelse og adgangen til at flytte ud af asylcentrene.

Til nr. 32

Det følger af udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, at reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b finder anvendelse på domstolenes behandling af sager om frihedsberøvelse efter § 36 af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, således at henvisningen til udlændingelovens § 36 ændres til hjemrejselovens § 16, stk. 7. Det foreslås desuden, at "udlændingelovens" indsættes efter "efter".

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., om frihedsberøvelse af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj 2021. Bestemmelsen om frihedsberøvelse af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, blev samtidig indført i hjemrejselovens § 16, stk. 7. Ved en fejl blev henvisningen til udlændingelovens § 36 i udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, ikke konsekvensrettet til hjemrejselovens § 16, stk. 7.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af overførslen af den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., til hjemrejselovens § 16, stk. 7, og en deraf følgende præcisering af, at der kan ske frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 33

Det følger af udlændingelovens § 45 d, stk. 2, at sager omfattet af udlændingelovens kapitel 7 b indbringes for Københavns Byret af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Retten kan dog bestemme, at der i behandlingen af en sag om frihedsberøvelse efter § 36, jf. stk. 1, nr. 2, alene deltager 1 dommer. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtig.

Det fremgår af udlændingelovens § 45 d, stk. 3, at sagens indbringelse for retten har opsættende virkning, når udlændingen opholder sig her i landet. Sagens indbringelse for retten hindrer dog ikke iværksættelse og opretholdelse af frihedsberøvelse efter § 36, jf. stk. 1, nr. 2, medmindre retten bestemmer det

Det følger af udlændingelovens § 45 d, stk. 4, at udlændingelovens §§ 37 a-e tilsvarende finder anvendelse i sager om frihedsberøvelse efter § 36, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 45 d, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, således at henvisningen til udlændingelovens § 36, jf. stk. 1, nr. 2, ændres til en henvisning til hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens bestemmelse i § 36, stk. 1, 3. pkt., om frihedsberøvelse af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj 2021. Bestemmelsen om frihedsberøvelse af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, blev samtidig indført i hjemrejselovens § 16, stk. 7. Ved en fejl blev henvisningen til udlændingelovens § 36 i udlændingelovens § 45 d, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke konsekvensrettet til hjemrejselovens § 16, stk. 7.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af overførslen af den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., til hjemrejselovens § 16, stk. 7. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 34

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 8, at en afgørelse om forlængelse af en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 4, træffes af den myndighed, som har truffet den afgørelse, som udrejsefristen knytter sig til, eller, hvis forlængelsen sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, i hjemrejseloven, af Hjemrejsestyrelsen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 228, fremgår, at afgørelser om forlængelse af udrejsefrister, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4, følger klageadgangen for den materielle afgørelse, og at det betyder, at såfremt den materielle afgørelse ikke kan påklages, kan afgørelsen om forlængelse eller ej af udrejsefristen heller ikke påklages.

Udlændingelovens regler om kompetence- og klageregler m.v. er fastsat i udlændingelovens § 46 a. Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 5 og 7, og § 53 a.

Udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1-9, angiver de afgørelsestyper, der ikke kan påklages.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 7, indsættes et nr. 10, hvorefter det ikke er muligt at påklage Hjemrejsestyrelsens afgørelser om at forlænge en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 4, hvis forlængelsen sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, i hjemrejseloven.

Baggrunden for forslaget er at undgå fortolkningstvivl om, hvorvidt en afgørelse om forlængelse af en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 4, som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller som følge af at Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse herom, kan påklages, da det følger af den almindelige klageregel i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at det er udgangspunktet, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet, medmindre det fremgår af andre bestemmelser, at en anden myndighed er klageinstans, eller at klageadgangen er afskåret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med forslaget ikke længere vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt Hjemrejsestyrelsens afgørelser om forlængelse af en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 4, som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller som følge af, at Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse herom, kan påklages.

Til nr. 35

Det følger af udlændingelovens § 52 c, stk. 1, at Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet.

Det foreslås at ændre § 52 c, stk. 1, således at henvisningen til Udlændinge- og Integrationsministeriet ændres til Hjemrejsestyrelsen, dog Udlændingestyrelsen hvis Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse i 1. instans.

Baggrunden for forslaget er, at Udlændingenævnets sekretariat siden den 1. august 2020 organisatorisk har været placeret som et sekretariat i Hjemrejsestyrelsen. Medarbejderne i Udlændingenævnets sekretariat er således ansat i Hjemrejsestyrelsen, der – i stedet for Udlændinge- og Integrationsministeriet – stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet.

Da Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter hjemrejseloven kan påklages til Udlændingenævnet i medfør af hjemrejselovens § 22, stk. 1, har Udlændingestyrelsen siden den 1. juni 2021 stillet sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet i de sager, hvor der er indbragt en klage til Udlændingenævnet over en afgørelse truffet af Hjemrejsestyrelsen.

Udlændingestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet for at sikre den fornødne myndighedshabilitet hos Udlændingenævnets sekretariat.

Der er alene tale om, at ordlyden af bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den aktuelle organisatoriske opdeling i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Til nr. 36

Det følger af udlændingelovens § 53, stk. 16, at Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet.

Det foreslås at ændre § 53, stk. 16, således at henvisningen til Udlændinge- og Integrationsministeriet ændres til Hjemrejsestyrelsen.

Baggrunden for forslaget er, at Flygtningenævnets sekretariat siden den 1. august 2020 organisatorisk har været placeret som et kontor i Hjemrejsestyrelsen. Medarbejderne ved Flygtningenævnets sekretariat er således ansat i Hjemrejsestyrelsen, der – i stedet for Udlændinge- og Integrationsministeriet – stiller sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet.

Der er alene tale om, at ordlyden af bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den aktuelle organisatoriske opdeling i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Til nr. 37

Det følger af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., at påklage af en afgørelse til Flygtningenævnet som nævnt i stk. 1, nr. 1-6, har opsættende virkning.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 1, nr. 1-6 i udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., således at der i stedet henvises til stk. 1, nr. 1-7.

Det fremgår af § 1, nr. 17 i L 226 af 29. april 2021, at henvisningen i § 53 a, stk. 2, 4. pkt. skal ændres fra »1-6« til »1-7«. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev der i ændringsforslaget i forbindelse med betænkningen ved en fejl i § 1, nr. 20 skrevet, at »stk. 2, 4. pkt.« skulle ændres til »stk. 1, 5. pkt.«. Ændringen skulle imidlertid have været at »stk. 2, 4. pkt.« skulle ændres til »stk. 2, 5. pkt.«. Da der ikke er et 5. pkt. i stk. 1, der indeholder en henvisning til nr. 1-6, er ændringen ikke blevet gennemført. Baggrunden for forslaget er derfor, at gennemføre den i L 226 af 29. april 2021 forslåede ændring med den korrekte henvisning til stk. 2, 5. pkt.

Forslaget vil have den virkning, at udlændinge, hvorom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at de kan overføres til et tredjeland efter den foreslåede ordning, vil have ret til at opholde sig her i landet under Flygtningenævnets behandling af klagesagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 15, nr. 2.

Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen. På den måde kan bestemmelsen sættes i kraft samtidig med at udlændinge- og integrationsministeren sætter lov nr. 1191 af 8. juni 2021 i kraft.