Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1618 af 26/12/2013

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) § 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og 13-21«.

2. I § 48 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 1«: »og 13-21«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) § 3

Til nr. 1 og 2

Asylansøgere er omfattet af reglerne for begrænset skattepligt, så længe de pågældende ikke er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Erhverver en asylansøger lønindkomst, beskattes lønnen med en bruttoskat på 30 pct. samt arbejdsmarkedsbidrag. Asylansøgere har ikke mulighed for at vælge beskatning efter de almindelige regler i stedet for bruttoskatten.

Med vedtagelsen af lov nr. 430 af 1. maj 2013 blev der indført hjemmel i udlændingelovens § 42 g, stk. 2, til, at asylansøgere, der er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen.

Med de foreslåede ændringer præciseres det, at eventuelle uddannelsesydelser, der måtte blive udbetalt til asylansøgere, der deltager i praktik som led i en ungdomsuddannelse i medfør af udlændingelovens § 42 g, stk. 2, bruttobeskattes efter de regler, der gælder ved beskatning af asylansøgeres lønindkomst.

Det foreslås således, at de former for uddannelsesydelser, som er undergivet begrænset skattepligt til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 13-21, omfattes af den bruttoskatteordning, der gælder for beskatning af asylansøgeres lønindkomst.