Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Kroatien den 1. juli 2013 blev medlem af Den Europæiske Union, herunder optaget i Schengensamarbejdet.

Schengenreglerne finder dog ikke fuldt ud anvendelse for Kroatien fra tiltrædelsesdatoen, jf. artikel 4 i akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår (EUT L 112 af 24. april 2012, s. 21). Den fulde anvendelse af Schengenreglerne kræver, at Rådet for den Europæiske Union træffer afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle de relevante regler er opfyldt i Kroatien.

På den baggrund foreslås det med ændringen af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at Kroatien – i overensstemmelse med tiltrædelsesvilkårene – ligesom Cypern, Bulgarien og Rumænien ikke anses for et Schengenland i forhold til en række nærmere bestemmelser i udlændingeloven, herunder lovens bestemmelser om grænsekontrol.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn). Lovændringen indebar bl.a., at pointsystemet blev ophævet, og at en række betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev ændret, herunder kravet om beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

Samtidig indebar lovændringen, at ægtefællesammenføring med en herboende udlænding blev betinget af et tilsvarende beskæftigelseskrav.

Henvisningen i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, til den tilsvarende bestemmelse i reglerne om tidsubegrænset ophold skulle derfor rettelig have været en henvisning til § 11, stk. 3, nr. 8, frem for § 11, stk. 3, nr. 7. Det rettes der med forslaget op på.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring kommer det til at fremgå direkte af lovteksten, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed. Der er alene tale om en præcisering, og gældende praksis videreføres uændret.

Til nr. 4

Efter den foreslåede § 9 g, stk. 1, 1. pkt. , bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Tilsvarende foreslås det i § 9 g, stk. 2, 1. pkt ., at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i henhold til udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetjening).

I medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser forventes det fastsat, at ansøgninger på de områder, hvor der er udviklet en digital ansøgningsløsning, jf. pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal indgives på denne måde. Det forventes endvidere fastsat, at ansøgninger til Udlændingestyrelsen på de områder, hvor der endnu ikke er udviklet en digital ansøgningsløsning, skal indgives på papirbaserede ansøgningsskemaer. Fremadrettet forventes der udviklet digitale ansøgningsløsninger på stadig flere ansøgningsområder, og disse områder vil derefter kunne blive omfattet af kravet om anvendelse af en digital ansøgningsløsning.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og § 9 g, stk. 2, 2. pkt., foreslås henholdsvis justitsministeren og beskæftigelsesministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at en ansøgning omfattet af regler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., kan afvises af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis den ikke indgives på den anviste måde.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering informerer mere generelt om de nye formkrav og indholdet heraf, før de omhandlede formkrav træder i kraft, herunder informerer om de ansøgningsområder, der omfattes af henholdsvis ansøgningsskemakrav og krav om anvendelse af en digital ansøgningsløsning, og om adgangen til at afvise en ansøgning, der ikke opfylder det relevante formkrav. Denne information vil blive givet på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Som anført under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering desuden have pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til ansøgere, der retter henvendelse om spørgsmål inden for de respektive styrelsers område. Det gælder uanset, om en ansøger henvender sig til styrelserne her i landet eller fra udlandet. Herudover vil det påhvile styrelserne i fornødent omfang at hjælpe ansøgere, der ikke har mulighed for at ansøge på den anviste måde, på samme måde, som de to styrelser har pligt til det i dag.

Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema eller manglende brug af den digitale ansøgningsløsning en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Afgørelsen om afvisning vil blive truffet efter en konkret og individuel vurdering.

Hvis en ansøgning ikke er indgivet til Udlændingestyrelsen ved anvendelse af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema, eller hvis en ansøgning ikke er indgivet til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved brug af den digitale ansøgningsløsning, som stilles til rådighed, har Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering pligt til at vejlede ansøger om, hvorledes manglen kan afhjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis ansøgeren, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan ansøgningen afvises.

En sådan afgørelse om afvisning vil ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt.

Om partsrepræsentation i forhold til de to styrelsers anvendelse af digitale ansøgningsløsninger henvises til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der vil herudover blive fastsat regler om, at en ansøgning, der ikke indgives til Udlændingestyrelsen på et ansøgningsskema, eller som ikke indgives til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved brug af en digital ansøgningsløsning, kan afvises, medmindre andet følger af EU-reglerne.

Herved sigtes til TEUF art. 21 og art. 45 samt øvrige bestemmelser om fri bevægelighed, herunder opholdsdirektivet, samt aftaler EU måtte have indgået med tredjelande, herunder Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Der henvises herom til pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For visse ansøgere vil overgangen til obligatorisk anvendelse af ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger kunne være forbundet med særlige udfordringer. Det kan f.eks. være ældre mennesker, der i højere grad end den yngre del af befolkningen ikke har digitale kompetencer, andre personer uden digitale kompetencer, personer, der af grunde omfattet af FN’s Handicapkonvention ikke kan udfylde et papirbaseret ansøgningsskema eller anvende en digital ansøgningsløsning, sygdomsramte personer, personer med kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke er omfattet af FN’s Handicapkonvention, og personer med sociale problemer.

Der vil derfor blive fastsat regler om, at Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skal tilbyde, at en ansøgning kan indgives på anden måde end den, der er fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt., hvis Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne indgive ansøgning på den fastlagte måde.

Det er henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der under hensyntagen til den enkelte ansøgers behov vil anvise, hvilken kommunikationskanal ansøgere, der ikke ansøger ved brug af den i regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt., fastsatte ordning for indgivelse af ansøgning, vil skulle bruge. Disse ansøgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de ansøgere, der selv eller med hjælp er i stand til at anvende et papirbaseret ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning.

Der kan endvidere inden for de to styrelsers respektive områder eventuelt gøre sig særlige forhold gældende, som medfører, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade afvisning i det konkrete tilfælde eller inden for nærmere bestemte sagstyper.

Der vil derfor blive fastsat regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet på den måde, der er fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1, 1. pkt., og § 9 g, stk. 2, 1. pkt., hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved at modtage ansøgningen på anden måde, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage ansøgningen på anden måde. Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, 3. pkt ., og § 9 g, stk. 2, 3. pkt ., kan henholdsvis justitsministeren og beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning anses for at være kommet frem.

Det vil i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser blive fastsat, at en digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt registreres automatisk i styrelsernes datasystemer. En ansøgning, der er tilgængelig i systemet f.eks. klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med en af styrelsernes it-systemer eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil i øvrigt, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en ansøgning mv., der indgives til en forkert offentlig myndighed, henvises til rette myndighed.

Den foreslåede § 9 g, stk. 3, er en uændret videreførelse af den gældende § 9 g, stk. 1. Der er således alene tale om, at bestemmelsen af lovtekniske grunde bliver stk. 3.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, skal der i en række tilfælde betales et gebyr i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. Det gælder f.eks. ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse som arbejdstager, religiøs forkynder, studerende eller au pair. Gebyret skal indbetales senest samtidig med ansøgningens indgivelse.

Efter lovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., afvises ansøgningen, hvis gebyr ikke indbetales. I tilfælde, hvor gebyret er indbetalt, men hvor ansøgningen afvises på andet grundlag, f.eks. efter § 9 g, stk. 2 eller 3, om afvisning på grund af manglende dokumenter eller oplysninger, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., jf. § 9 h, stk. 4, 2. pkt.

Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, indebærer, at gebyret ligeledes skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning afvises efter regler fastsat i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og § 9 g, stk. 2, 2. pkt. Det drejer sig om tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviser en ansøgning, fordi den ikke indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller ved digital selvbetjening, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås der indsat 2 nye stykker i udlændingelovens § 9 g.

Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, er endvidere en konsekvensændring som følge af, at de gældende bestemmelser i lovens § 9 g, stk. 2 og 3, der ikke foreslås ændret, med indsættelsen af 2 nye stykker som stk. 1 og 2 bliver stk. 4 og 5.

Til nr. 6

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlændingeområdet. Der blev i den forbindelse bl.a. indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 i.

Forslaget er en teknisk ændring som følge af, at det daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling og det daværende Undervisningsministerium ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev omdannet til henholdsvis Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning, de deraf følgende overførsler af sagsområder, samt at Ministeriet for Børn og Undervisning ved regeringsrokade af 9. august 2013 blev ændret til Undervisningsministeriet.

Til nr. 7

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med afslag på opholdstilladelse efter § 7, og at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Det foreslås, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Den foreslåede ændring indebærer, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse alene tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, der taler derfor.

Den foreslåede ændring af § 33, stk. 4, indebærer ingen ændring i vurderingen af, hvornår der foreligger ganske særlige grunde, der taler for, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse skal tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Der kan i den forbindelse henvises til forarbejderne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 (Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A, s. 4036), hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”Ganske særlige grunde, der taler for, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kan tillægges opsættende virkning – uanset tidspunktet for indgivelsen af ansøgninger – vil foreligge i tilfælde, hvor der på baggrund af de foreliggende oplysninger er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt humanitær opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af oplysninger fra læger, psykologer eller psykiatere. ”

Til nr. 8

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 e præciseres det, at udlændingemyndighederne fastlægger en udlændings fulde navn, fødselsdato, fødselsland samt statsborgerskabsforhold og registrerer oplysningerne i deres egne sagsbehandlingssystemer. Efter den foreslåede bestemmelse er det således Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen, der fastlægger og registrerer de nævnte personoplysninger vedrørende ikke-nordiske statsborgere i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse her i landet eller udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort.

Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende personoplysninger under andre myndigheders sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med en kommunes behandling af udlændingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.

Det gælder bl.a., hvis der er tvivl om udlændingens fødselsdato, og udlændingen ikke har dokumentation for at være født på en bestemt dato. Udlændingemyndighederne fastsætter i dette tilfælde en skønsmæssig dato.

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden offentlig myndighed eller på eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tidspunkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato mv. end det, der er registreret om den pågældende.

Hvis en udlænding f.eks. henvender sig til sin bopælskommune og anmoder om at få ændret registreringen i CPR af de ovenfor anførte oplysninger, skal den pågældende udlænding derfor henvises til at rette henvendelse til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller Statsforvaltningen.

I tilfælde af efterfølgende ændring af de grundlæggende personoplysninger forudsættes udlændingemyndighederne i sager, hvor politiet har foretaget den indledende registrering, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1 (asylsager), at underrette politiet om ændringen.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter § 40 e, jf. §§ 9 a og 9 i-9 n, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. den gældende § 46 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om en udlændings navn eller fødselsdato mv. kan efter gældende ret indbringes for Justitsministeriet. Statsforvaltningens afgørelser på området kan indbringes for Udlændingestyrelsen.

Til nr. 9

Bemyndigelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, men videreføres indholdsmæssigt i det foreslåede § 42 a, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 10

Det foreslås, at Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-4, herunder beregningen af udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.

Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte regler, som nærmere uddyber, hvad der skal forstås ved underhold, herunder nødvendige sociale foranstaltninger og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen vil fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde og hvordan asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold får dækket udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastlægge, hvilke typer behandling og foranstaltninger som operatørerne har ansvaret for og selv kan iværksætte, og hvilke der alene kan iværksættes efter forudgående godkendelse i Udlændingestyrelsen. Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger og dokumenter der normalt skal være tilvejebragt, for at en ansøgning kan behandles.

Udlændingestyrelsen vil desuden fortsat kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4, 1. pkt., ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4, 2. pkt., kan pålægges at betale udgifterne hertil, hvilket svarer til den hidtil gældende bemyndigelse i § 42 a, stk. 4, 3. pkt.

Udlændingestyrelsen vil endelig kunne fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode, hvilket svarer til bemyndigelsen i den hidtil gældende § 42 a, stk. 4, 4. pkt.

De regler, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil indebære en videreførelse af styrelsens nuværende praksis på området.

Til nr. 11

Det foreslås, at § 44 a, stk. 6, hvorefter Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person kan indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven, ophæves.

Arbejdsmarkedsportalen har siden 2010 været under udfasning, og de i bestemmelsen nævnte myndigheder anvender derfor ikke længere portalen.

Med ophævelsen af udlændingelovens § 44 a, stk. 6, bliver de nuværende stk. 7-12 i § 44 a herefter stk. 6-11.

Til nr. 12

Ændringen blev foreslået i forbindelse med lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013 som nr. 33, men blev ikke gennemført, da der i forbindelse med folketingsbehandlingen opstod en fejl, således at der måtte ses bort fra ændringen.

Den foreslåede ændring indebærer, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet kan videregive oplysninger om udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i udlændingelovens § 14 a.

Til nr. 13 og 14

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 44 a, stk. 11, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og indkomstregisteret. I forhold til fysiske personer, enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fysisk person, gælder dette dog kun, såfremt personen eller virksomheden har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Den foreslåede ændring af den eksisterende hjemmel til registersamkøring indebærer, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ikke som hidtil kun vil kunne foretage samkøring af oplysninger om udlændinge og – for så vidt angår ægtefællesammenførte – udlændingens ægtefælle/samlever, men også af oplysninger om andre herboende personer, herunder f.eks. i tilfælde, hvor en eller flere af betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen knytter sig til disse personer samt virksomheder.

Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen således bl.a. samkøre oplysninger fra CPR og BBR med egne registre med henblik på kontrol af, om betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, herunder at der er samliv på fælles bopæl, og at boligen opfylder visse krav. Disse krav gælder både ved ægtefællesammenføring med en ægtefælle og ved familiesammenføring med børn. Udlændingestyrelsen kan endvidere samkøre oplysninger med indkomstregisteret med henblik på kontrol af, at hverken udlændingen eller dennes ægtefælle/samlever modtager offentlige ydelser. Det samme gælder i forhold til en forsørger, hvis der er tale om familiesammenføring med børn.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan bl.a. samkøre oplysninger fra CPR og BBR med egne registre med henblik på kontrol af, om betingelsen om fælles bopæl er opfyldt i sager vedrørende au pair-ophold og i sager om medfølgende familie til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på studie eller arbejde.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan endvidere samkøre oplysninger fra indkomstregisteret med egne registre for bl.a. at kontrollere, om en udlænding med en stedfæstet arbejdstilladelse arbejder i den virksomhed, tilladelsen vedrører. Herudover kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved samkøring af oplysninger om arbejdsgivere få adgang til oplysninger fra indkomstregisteret om, hvorvidt disse beskæftiger udlændinge i strid med de pågældende udlændinges opholds- og arbejdstilladelse.

Samkøring med oplysninger fra indkomstregisteret kan endvidere mere generelt anvendes til at finde udlændinge, der enten har opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse (f.eks. au pair personer), eller som ikke længere har en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse, men som alligevel optræder i indkomstregisteret med en lønindkomst.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil herudover, i det omfang der efter lovforslagets vedtagelse måtte blive fastsat regler om nye typer af opholdstilladelse, kunne foretage samkøring med henblik på kontrol af, at betingelserne for disse opholdstilladelser overholdes.

Det er som anført under pkt. 5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsat, at samkøringer som hidtil vil blive gennemført i overensstemmelse med persondatalovens regler. Udlændingemyndighederne vil således alene indsamle og samkøre oplysninger fra de nævnte registre i det omfang, det er nødvendigt og sagligt i forhold til de typer af kontrol, som er indeholdt i udlændingelovens § 44 a, stk. 11, jf. ovenfor.

Om den forudgående underretning, som forudsættes at ske af berørte personer, henvises til pkt. 5.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at de oplysninger, der af udlændingemyndighederne indhentes fra eksterne registre i forbindelse med en registersamkøring, og som ikke efterfølgende skal anvendes i en kontrol i en sag om opholds- og arbejdstilladelse eller ulovligt ophold eller arbejde, på samme måde som hidtil vil blive slettet, når udlændingemyndighederne har konstateret, at oplysningerne ikke skal anvendes, jf. persondatalovens § 5, stk. 5.

Det forudsættes endvidere, at de myndigheder, hvis registre udlændingemyndighederne indhenter oplysninger fra, ikke vil blive delagtiggjort i kontrolresultaterne. I tilfælde, hvor det vil være relevant at videregive oplysning om et kontrolresultat til en anden forvaltningsmyndighed, vil dette ske i overensstemmelse med de gældende regler om videregivelse af sådanne oplysninger.

Beslutter Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering på baggrund af oplysninger indhentet i f.eks. indkomstregistret, at der i en sag foretages en egentlig kontrol, vil udlændingemyndighederne i relevant omfang og i overensstemmelse med persondatalovens regler herom underrette de berørte personer om kontrollen. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 5.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Resultatet af en registersamkøring vil ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser for en udlænding, idet det er en forudsætning, at der sker en egentlig kontrol i den enkelte sag. Der henvises herom til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlændingelovens område. Lovændringen indebar blandt andet, at reglerne om meddelelse af opholdstilladelse af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde, som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, og som tidligere var indeholdt i udlændingelovens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmelser (§§ 9 i-9 n). Som en konsekvens heraf burde henvisningen i § 44 e, stk. 2, til § 9 c, stk. 1, have været ændret.

Med den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 2, ændres henvisningen til § 9 c, stk. 1, til § 9 i, stk. 1.

Til nr. 16

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændingeloven som udgangspunkt træffes af Udlændingestyrelsen med de undtagelser, der er angivet i bestemmelsen. Med den foreslåede ændring indsættes der i § 46, stk. 1, en henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 31-33, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, idet kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter de nævnte bestemmelser.

Til nr. 17

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) blev den tidligere § 4 a, stk. 2, om visum i forbindelse med aflæggelse af indvandringsprøven, ophævet, og det tidligere stk. 3 blev til stk. 2. Som en konsekvens heraf ændres med forslaget henvisningerne til § 4 a, stk. 3, i udlændingelovens §§ 46, stk. 2, 46 c, stk. 1, og 47, stk. 2, til § 4 a, stk. 2.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.

Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås § 33, stk. 4, ændret. I forbindelse med denne ændring udgår 2. pkt. i § 33, stk. 4.

Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 33, stk. 4, udgår af § 46, stk. 3 .

Til nr. 19

Med den foreslåede ændring af § 46 a, stk. 1, afskæres administrativ rekurs vedrørende afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1 og 2, i udlændingeloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, ovenfor.

Herudover indebærer den foreslåede ændring af § 46 a, stk. 1, en konsekvensændring, idet den gældende bestemmelse i lovens § 9 g, stk. 1, der ikke foreslås ændret, af lovtekniske grunde bliver stk. 3.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovændringen blev indholdet af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., overført til § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Til nr. 21 og 22

Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række ændringer af ressortansvaret på udlændingelovens område.

Lovændringen indebar blandt andet, at reglerne om meddelelse af opholdstilladelse af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde, som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, og som tidligere var indeholdt i udlændingelovens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmelser (§§ 9 i-9 n). Ved en fejl blev der ikke indsat en henvisning til de nye bestemmelser i §§ 9 i-9 n i udlændingelovens § 47 b, der regulerer adgangen til at afvise en ansøgning om opholdstilladelse, hvis ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn.

Med den foreslåede ændring af § 47 b fremgår det nu af bestemmelsen, at en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 i-9 n afvises, hvis ansøgeren ikke vil afgive personfotografi eller medvirke til optagelse af fingeraftryk.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48, 5. pkt., kan politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, påklages til Justitsministeriet.

Med forslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte et nyt stykke (stk. 5) i § 52 b, hvorefter kompetencen til at behandle klager over politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, overføres fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.

Den foreslåede ændring af § 48, 5. pkt., er således en konsekvensændring som følge af, at klageadgangen vedrørende politiets afgørelser om afvisningen foreslås flyttet fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.

Til nr. 24

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klageadgangen afskæres i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at nedsætte den økonomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33. Sådanne afgørelser vil herefter ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 25

Efter den gældende bestemmelse i § 52 a, stk. 10, fastsættes Udlændingenævnets forretningsorden af justitsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der fastsat bekendtgørelse nr. 1208 af 14. december 2012 om forretningsorden for Udlændingenævnet.

Den foreslåede ændring af § 52 a, stk. 10, indebærer, at Udlændingenævnet selv kan fastsætte sin forretningsorden.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 5, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19, påklages til Udlændingenævnet.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en af justitsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.

Efter § 19, stk. 1, nr. 11, kan opholdstilladelsen inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.

Forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1 – det vil sige ægtefællesammenføring og familiesammenføring på grundlag af fast samlivsforhold af længere varighed – er således normalt betinget af, at udlændingen består en danskprøve.

Ægtefællesammenføring efter § 9 c, stk. 1, er normalt ligeledes betinget af, at danskprøvekravet i § 9, stk. 30, er opfyldt, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.

Afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med det danskprøvekrav, der stilles efter § 9, stk. 30, træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Justitsministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at også Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald efter § 9, stk. 30, kan påklages til Udlændingenævnet.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til, at udlændingen ikke har lovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 5.

Afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 og 9 c-9 f under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. § 47 b, stk. 1 (personfotografi) og 2 (fingeraftryk), træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Justitsministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 5, foreslås det, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 og 9 c-9 f under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data kan påklages til Udlændingenævnet frem for til Justitsministeriet.

Samtidig ændres henvisningen i § 52 b, stk. 1, nr. 5, til § 9 c, stk. 5, til § 9 c, stk. 6, idet stk. 5 blev stk. 6 ved lov nr. 432 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel).

Ligeledes ændres henvisningen til § 9 f, stk. 5, til § 9 f, stk. 6, idet stk. 5 blev stk. 6 som en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 5 ved lov nr. 434 af 1. maj 2013 om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser).

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Bestemmelserne i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-8, vedrører Udlændingenævnets kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Det foreslås at indsætte tre nye numre (nr. 9-11) i § 52 b, stk. 1. De foreslåede ændringer indebærer i lighed med forslagets § 1, nr. 26, 27 og 29, at en række klagesager flyttes fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 9, kan Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32, påklages til Udlændingenævnet.

Udlændingelovens § 9, stk. 32, vedrører nedsættelse af den økonomiske sikkerhed, når en ægtefællesammenført har bestået en danskprøve på mindst A2-niveau senest 15 måneder fra tilmeldingen til folkeregisteret eller fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.

Forslaget til § 52 b, stk. 1, nr. 9, indebærer således, at Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med danskprøven kan påklages til Udlændingenævnet.

Det foreslås endvidere i § 52 b, stk. 1, nr. 10 , at Udlændingenævnet behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9.

Udlændingenævnet kan efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 11, herudover behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om fremmedpas. Der er tale om afgørelser truffet efter §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Der ændres derimod ikke ved klageadgangen vedrørende afgørelser om rejsedokument for flygtninge, som efter § 53 a, stk. 1, nr. 3, kan påklages til Flygtningenævnet.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Politiet træffer efter udlændingelovens § 48, 1. pkt., afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4. Politiets afgørelser kan efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48, 5. pkt., påklages til Justitsministeriet. En klage over politiets afgørelse om afvisning ved indrejsen har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 6. pkt.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 7, behandler Udlændingenævnet klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning efter udlændingelovens § 28.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 5, at også politiets afgørelser om afvisning, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4, fremover vil skulle påklages til Udlændingenævnet.

Der ændres ikke ved, at en klage over politiets afgørelse om afvisning ved indrejsen ikke har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 6. pkt.

Til nr. 30

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås der indsat et nyt stykke (stk. 5) i udlændingelovens § 52 b, hvorefter Udlændingenævnet overføres kompetence fra Justitsministeriet til at behandle klager over politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4.

Efter den gældende bestemmelse i § 52 b, stk. 5, som bliver til § 52 b, stk. 6, skal klage over de afgørelser, der er nævnt i § 52 b, stk. 1-4, være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelsen om afgørelsen.

Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 5 (der bliver stk. 6), er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 29, og indebærer, at klager over politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen på samme måde som de klager, Udlændingenævnet behandler i dag, skal indgives inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Til nr. 31

Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) blev der indsat en ny § 1 i ægteskabsloven, og den tidligere § 1 blev i uændret form videreført i § 1 a.

Som en konsekvens heraf ændres med forslaget henvisningen til ægteskabslovens § 1 i udlændingelovens 56 a, stk. 6, nr. 6 (om ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge), til § 1 a.

Til nr. 32

I dag er Udlændingestyrelsen forpligtet til at iværksætte en eftersøgning af en uledsaget mindreårig udlændings forældre eller andet familiemæssige netværk, hvis den mindreårige samtykker til det. Således har Udlændingestyrelsen både pligt til at indhente den mindreåriges samtykke og til at foranstalte eftersøgningen iværksat.

Efter den foreslåede ændring af § 56, stk. 9, 1. pkt. , skal Udlændingestyrelsen efter ønske fra en uledsaget mindreårig udlænding bistå den pågældende med at iværksætte en eftersøgning af den pågældendes forældre eller andet familiemæssige netværk, medmindre den mindreårige kan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det betyder, at Udlændingestyrelsen skal hjælpe en uledsaget mindreårig med at få sat en eftersøgning af den pågældendes forældre eller anden familie i værk, når den pågældende ønsker det. Således vil eftersøgning som hidtil forudsætte, at den mindreårige samtykker til, at det skal ske. Udlændingestyrelsen vil fortsat spille en central rolle i forbindelse med eftersøgning, fordi Udlændingestyrelsen skal bistå den mindreårige. Iværksættelsen af en eftersøgning af forældre eller anden familie til en uledsaget mindreårig udlænding vil imidlertid fremover i højere grad end i dag skulle ske på baggrund af den mindreåriges ønske og initiativ.

Udlændingestyrelsens praksis for og forpligtelse til at vejlede grundigt om mulighederne for at få eftersøgt forældre eller anden familie ændres ikke. Det betyder, at Udlændingestyrelsen forsat skal vejlede en uledsaget mindreårig udlænding grundigt om eksisterende eftersøgningsmuligheder så tidligt som muligt efter den pågældendes ankomst til Danmark. Udlændingestyrelsens vejledningspligt vil ligeledes omfatte grundig information af de personlige repræsentanter om mulighederne for eftersøgning, således at repræsentanterne kan bistå de uledsagede mindreårige i den forbindelse. Udlændingestyrelsens bistand vil derudover omfatte etablering af kontakt med Røde Kors og andre organisationer mv., hvis der er mulighed for eftersøgninger i andre organisationers regi.

Udlændingestyrelsen skal endvidere fortsat samarbejde med Udenrigsministeriet om eftersøgninger i lande, hvor Udenrigsministeriet har mulighed for at yde assistance.

Udlændingestyrelsens forpligtelse til at bistå med eftersøgning vil som hidtil ikke omfatte uledsagede mindreårige, der kender deres forældres eller anden families opholdssted. Udlændingestyrelsens forpligtelse vil fortsat heller ikke omfatte uledsagede mindreårige, der kan tage ophold på et modtage- eller omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Ligeledes vil uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-landene som hidtil ikke være omfattet.

Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 33 og 34

Efter den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 10, 1. pkt. , skal Udlændingestyrelsen om muligt iværksætte en eftersøgning af en uledsaget mindreårigs forældre eller andet familiemæssige netværk, hvis den mindreårige har været udsat for menneskehandel, medmindre særlige grunde taler imod det. Som hidtil er Udlændingestyrelsen således forpligtet til at søge eftersøgning af forældre eller anden familie til et uledsaget mindreårigt offer for menneskehandel iværksat, medmindre særlige grunde taler imod det, uanset om den mindreårige samtykker til det.

Efter den foreslåede ændring består Udlændingestyrelsens forpligtelse kun i det omfang, det er muligt at iværksætte eftersøgningen. Udlændingestyrelsen vil fortsat være forpligtet til at undersøge, om eftersøgning af familie til et uledsaget mindreårigt offer for menneskehandel er mulig at iværksætte via Udenrigsministeriet eller organisationer, der måtte samarbejde med Udlændingestyrelsen herom, men hvis den uledsagede mindreåriges familie må antages at opholde sig i et land, hvor hverken Udenrigsministeriet eller organisationer, som Udlændingestyrelsen samarbejder med, aktuelt kan foretage eftersøgning, vil Udlændingestyrelsen ikke være forpligtet til at iværksætte eftersøgning af familien. Som i dag vil Udlændingestyrelsen fortsat være forpligtet til at vejlede om eventuelle eftersøgningsmuligheder, der kan forsøges i fortrolighed mellem den mindreårige og operatøren, f.eks. Røde Kors.

Efter den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 10, 2. pkt. , skal Udlændingestyrelsen endvidere om muligt iværksætte en eftersøgning af forældre eller anden familie til en uledsaget mindreårig, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingestyrelsen, på samme måde som i forhold til uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel, kun er forpligtet til at sætte en eftersøgning i værk, når Udenrigsministeriet eller organisationer, som Udlændingestyrelsen måtte samarbejde med, har mulighed for at udføre eftersøgningen i det pågældende land. Der er derudover tale om sproglige ændringer, der har til formål at præcisere, at Udlændingestyrelsen altid har pligt til at søge eftersøgning af forældre eller familie til uledsagede mindreårige iværksat, hvis ganske særlige grunde taler for det, og det er muligt uanset den pågældendes ønske og samtykke.

Bestemmelsen vil derudover blive administreret som hidtil.

Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 35

Den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 11, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 32. Efter dette forslag skal Udlændingestyrelsen bistå et barn med at få en eftersøgning sat i værk, men har ikke pligt til at iværksætte en eftersøgning. Udlændingestyrelsen skal derfor ikke længere samarbejde med organisationer herom.

Udlændingestyrelsen skal som hidtil – hvis det er muligt – iværksætte en eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk i tilfælde af menneskehandel, medmindre særlige grunde taler imod det. Udlændingestyrelsen skal ligeledes fortsat – hvis det er muligt – iværksætte en eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler for det. I de nævnte tilfælde, der begge er omfattet af udlændingelovens § 56 a, stk. 10, vil Udlændingestyrelsen og den eller de organisationer, som Udlændingestyrelsen samarbejder med i forhold til eftersøgning, som hidtil kunne udveksle oplysninger om den mindreåriges personlige forhold uden samtykke fra den pågældende eller den personlige repræsentant.

Bestemmelsen vil i øvrigt blive administreret som hidtil.

Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 36 og 38

De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 60, stk. 1 og 2, er konsekvensændringer, idet bestemmelsen i udlændingelovens § 16, stk. 2, blev ophævet ved lov nr. 523 af 24. juni 2005 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).

Med forslaget udgår henvisningen i § 60, stk. 1, til den nu ophævede § 16, stk. 2, mens henvisningen i § 60, stk. 2, til § 16, stk. 1, ændres til § 16.

Til nr. 37

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovændringen blev indholdet af den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 2. pkt., overført til § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og det daværende § 42 a, stk. 8, 2. pkt., blev til § 42 a, stk. 9, 2. pkt.

Til nr. 1

Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at sætte en række bestemmelser i lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) i kraft for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at der kun er hjemmel til at sætte en bestemmelse i en dansk lov i kraft ved anordning på Færøerne og i Grønland én gang.

De bestemmelser i loven, der vedrører indførelse og ibrugtagning af visuminformationssystemet (VIS), er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 677 af 17. juni 2013 og forventes tillige inden for kortere tid sat i kraft for Grønland. Loven indeholder herudover bestemmelser om anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som tillige bør sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt at udstede en kongelig anordning på Færøerne og i Grønland for de bestemmelser i lov nr. 1511 af 27. december 2009, som ikke er sat i kraft.

Til nr. 1 og 2

Asylansøgere er omfattet af reglerne for begrænset skattepligt, så længe de pågældende ikke er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Erhverver en asylansøger lønindkomst, beskattes lønnen med en bruttoskat på 30 pct. samt arbejdsmarkedsbidrag. Asylansøgere har ikke mulighed for at vælge beskatning efter de almindelige regler i stedet for bruttoskatten.

Med vedtagelsen af lov nr. 430 af 1. maj 2013 blev der indført hjemmel i udlændingelovens § 42 g, stk. 2, til, at asylansøgere, der er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen.

Med de foreslåede ændringer præciseres det, at eventuelle uddannelsesydelser, der måtte blive udbetalt til asylansøgere, der deltager i praktik som led i en ungdomsuddannelse i medfør af udlændingelovens § 42 g, stk. 2, bruttobeskattes efter de regler, der gælder ved beskatning af asylansøgeres lønindkomst.

Det foreslås således, at de former for uddannelsesydelser, som er undergivet begrænset skattepligt til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 13-21, omfattes af den bruttoskatteordning, der gælder for beskatning af asylansøgeres lønindkomst.

Lovforslagets § 4, stk. 1, indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Forslagets § 4, stk. 2, indebærer, at udlændingelovens § 33, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, alene finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b efter lovens ikrafttræden.

Forslagets § 4, stk. 3, indebærer, at ændringen af kildeskatteloven (lovforslagets § 3) har virkning fra og med indkomståret 2014.

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at ændringerne af udlændingeloven (lovforslagets §§ 1 og 2) ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.