LOV nr 1648 af 16/12/2025
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark) § 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2.
Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset tidspunktet for ansøgning eller tidspunktet for første opholdstilladelse.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15.
Stk. 5. § 3 har virkning for uddannelsesstøtte, der udbetales for februar 2026 eller senere.
Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i sundhedsloven, jf. denne lovs § 15, nr. 2.
Stk. 7. Regler udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48, stk. 5, jf. denne lovs § 20, nr. 3.
Stk. 8. § 23, nr. 1 og 2, finder anvendelse for forældre, der påbegynder en fraværsperiode den 1. januar 2026 eller senere.