Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark)

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 42 g, stk. 1, at børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, eller 42 k, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning. Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af bestemmelsen fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter, der kan tilbydes, og kan herunder efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning. Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Udlændinge- og integrationsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige § 46.

Det fremgår af udlændingelovens § 42 g, stk. 2, at en udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.

Det foreslås i § 42 g, stk. 2, at », udrejser eller udsendes« udgår.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13-14, som vil medføre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke kan være optaget på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Den foreslåede ændring vil, sammen med lovforslagets §§ 13-14, have den virkning, at udlændinge, der opholder ulovligt i Danmark, fremover ikke kan optages på en ungdomsuddannelse og derfor ikke kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i en ungdomsuddannelse.

Det vil fortsat være muligt for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, at deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret.

Det foreslås i § 44 a, stk. 10, 1. pkt., at ændre »eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse« til »at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller uretmæssigt har adgang til offentlige ydelser og tilbud,«, og at der efter »Bygnings- og Boligregistret« indsættes: », Det Centrale Virksomhedsregister, Køretøjsregisteret«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration også kan foretage registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., med henblik på at kontrollere om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, har uretmæssig adgang til offentlige ydelser og tilbud.

Endvidere vil den foreslåede ændring medføre, at Udlændingestyrelsen også får adgang til registersamkøring af oplysninger i egne registre med oplysninger i Det Centralt Virksomhedsregister, samt at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan samkøre oplysninger i egne registre med oplysninger i Køretøjsregisteret.

De to foreslåede ændringer vil i praksis kunne understøtte den retsmæssige afskæring fra visse offentlige tilbud, jf. de foreslåede ændringer i §§ 3-22, idet Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne kontrollere, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, uretmæssigt er indregistreret i Køretøjsregisteret, etablerer og/eller ejer enkeltmandsvirksomheder, samt uretmæssigt deltager i visse virksomhedstyper.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 ovenfor.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 2. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., at registersamkøring omfattet af 1. og 2. pkt. alene gælder for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Det foreslås at i § 44 a, stk. 10, ophæves 2. og 3. pkt.

Den foreslåede ophævelse af 2. pkt. i § 44 a, stk. 10, vil i praksis ikke have nogen betydning, da Styrelsen for International Rekrutterings adgang til at samkøre oplysninger fra egne register med Det Centrale Virksomhedsregister fremover vil fremgå af bestemmelsens 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Derudover vil den foreslåede ophævelse af 3. pkt. i § 44 a, stk. 10, medføre, at der fremadrettet efter udlændingeloven ikke vil blive stillet krav om, at udlændingen skal have modtaget forudgående information om, at udlændingemyndighederne foretager registersamkøring med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at den pågældende modtager offentlige ydelser eller tilbud, som de ikke er berettigede til.

Den foreslåede ophævelse påvirker ikke myndighedernes pligt til at iagttage de regler om oplysning m.v., der gælder efter databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 4.1 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 ovenfor.

Til nr. 1

Bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven) fastlægger dataindholdet i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Der er ikke i dag efter bilag 1 til CPR-loven hjemmel til at registrere oplysninger om udlændinges opholdsstatus i CPR.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 3, indsættes et nyt litra g, hvorefter CPR vil indeholde oplysninger om en udlændings opholdsstatus, dvs. oplysninger om udlændingens ret til ophold efter de udlændingeretlige regler. Tidligere oplysning om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR (historisk).

Der henvises til pkt. 2.1.2 for en beskrivelse af, hvordan udlændingens opholdsstatus forudsættes registreret.

Det foreslåede vil indebære, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå af CPR, ligesom at tidligere oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå af CPR med en angivelse af, at der er tale om historiske oplysninger.

Oplysninger om udlændinges opholdsstatus registreres og ajourføres af udlændingemyndighederne og vil med den foreslåede ændring fra udlændingemyndighedernes systemer blive udstillet via CPR. Dette vil i praksis betyde, at grundregistreringen af oplysningerne sker i udlændingemyndighedernes systemer, hvorfra de udstilles (vises) via CPR. Det er således udlændingemyndighedernes ansvar at sikre retvisende oplysninger i CPR herom.

Det vil være udlændingemyndighederne, der udstiller oplysninger om opholdsstatus i CPR. Dog vil oplysninger om opholdsstatus for statsborgere i EU/EØS og Schweiz, herunder for nordiske statsborgere, som hovedregel tage udgangspunkt i den nationalitet, de er registreret med i CPR, og ikke i oplysninger fra udlændingemyndighederne. Det skyldes, at statsborgere i disse lande allerede i kraft af deres nationalitet har en opholdsret, jf. pkt. 2.1.1.1 ovenfor, og at de i en række tilfælde vil kunne indrejse i Danmark og blive registreret med bopæl i CPR uden forudgående kontakt med eller tilladelse fra udlændingemyndighederne.

Oplysning om en udlændings opholdsstatus påvirker ikke den enkelte udlændings bopælsregistrering i CPR, og den pågældende vil således i overensstemmelse med CPR-lovens almindelige regler om bopælsregistrering, navnlig i CPR-lovens § 6, være registreret med bopæl i CPR uanset den pågældendes opholdsstatus.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus, herunder historiske oplysninger om opholdsstatus, fra CPR vil kunne videregives til offentlige myndigheder i overensstemmelse med CPR-lovens kapitel 8.

Offentlige myndigheder, som har brug for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, kan således fra CPR få videregivet disse oplysninger, og i den forbindelse integrere oplysninger fra CPR i en system-til-systemløsning, såfremt myndighederne ønsker dette.

Oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil desuden med de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 9 og §§ 11-14, tillige kunne videregives fra CPR til private uddannelsesinstitutioner uden for den offentlige forvaltning.

Private uddannelsesinstitutioner, som har brug for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med, at disse institutioner skal kunne administrere reglerne om, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke optages eller er indskrevet på uddannelsesinstitutionerne, kan således fra CPR få videregivet disse oplysninger, og i den forbindelse integrere oplysninger fra CPR i en system-til-systemløsning, hvis den enkelte private uddannelsesinstitution ønsker dette, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9 og §§ 11-14 nedenfor.

Det bemærkes, at tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede ændring fastsættes af digitaliseringsministeren. Der henvises til lovforslagets § 23, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 1

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven og bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025 (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1. Det følger således af SU-lovens § 2, at uddannelsessøgende kan få SU, når de 1) er indskrevet på en SU-berettigende uddannelse, 2) er studieaktive, 3) ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, 4) opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 a og 2 b, og hvis der søges om SU til uddannelse i udlandet, tillige § 2 c, 5) ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lovens 2 d, og 6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.

Den uddannelsessøgende skal desuden være dansk statsborger eller udenlandsk statsborger, der kan ligestilles med en dansk statsborger, jf. SU-lovens § 2 b og SU-bekendtgørelsens §§ 1-8.

Endelig skal den uddannelsessøgende være fyldt 18 år, medmindre der søges om SU til videregående og privat uddannelse. Dette følger af SU-lovens § 2 a.

Det foreslås i SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6, at »§§ 2 e og 2 f« ændres til »§§ 2 e-g«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter der som noget nyt indsættes et § 2 g i SU-lovens kapitel 1, hvorefter uddannelsessøgende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få SU.

Det foreslåede vil medføre, at det bliver en af betingelserne for at kunne få SU, at den uddannelsessøgende ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter den foreslåede § 2 g, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven og bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025 (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De generelle betingelser, der skal være opfyldt for, at en uddannelsessøgende har ret til SU, følger af SU-lovens kapitel 1. Det følger således af SU-lovens § 2, at uddannelsessøgende kan få SU, når de 1) er indskrevet på en SU-berettigende uddannelse, 2) er studieaktive, 3) ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, 4) opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 a og 2 b, og hvis der søges om SU til uddannelse i udlandet, tillige § 2 c, 5) ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lovens 2 d, og 6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.

Som udgangspunkt skal den uddannelsessøgende være dansk statsborger for at kunne få SU, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 1. Dog har visse udlændinge ret til ligestilling med danske statsborgere i forhold til retten til SU.

Efter SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 2-4, kan der således gives SU til uddannelse i Danmark til EU- eller EØS-statsborgere, der efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, til EU- eller EØS-statsborgere, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, og til udenlandske statsborgere der er i familie med en EU- eller EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3. Der er med hjemmel i SU-lovens § 2 b, stk. 2, fastsæt nærmere regler om adgangen til SU for disse grupper i SU-bekendtgørelsens §§ 2-7, herunder at SU kan gives til uddannelse i Danmark, og – under visse betingelser – til uddannelse i udlandet.

Efter SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 5, kan udenlandske statsborgere, der har tilhørsforhold til Danmark ligeledes få SU. Det er med hjemmel SU-lovens § 2 b, stk. 2, fastsat i SU-bekendtgørelsens § 8, at disse udenlandske statsborgere omfatter uddannelsessøgende, der på ansøgningstidspunktet 1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, 2) er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4, 3) ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år og sammen med sine forældre har taget fast ophold i Danmark, 4) har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år, 5) har arbejdet i mindst 30 timer pr. uge i mindst 2 år umiddelbart før påbegyndelsen af uddannelsen, 6) umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, eller 7) er tyrkisk statsborger og direkte efterkommer af en tyrkisk statsborger, som har registreret bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet, og som er eller har været arbejdstager i Danmark. Det er endvidere fastsat i SU-bekendtgørelsens § 8, at denne gruppe af uddannelsessøgende alene kan få SU til uddannelse i Danmark.

Der stilles således ikke efter gældende ret krav om, at der ikke kan udbetales SU, hvis den uddannelsessøgende opholder sig i Danmark ulovligt.

Det foreslås, at der i SU-loven indsættes et nyt § 2 g, hvorefter uddannelsessøgende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få SU.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 1, 1. pkt., har uddannelsessøgende ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 1, 2. pkt., vil udbetaling af uddannelsesstøtte ophøre fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Med forslaget vil retten til SU således ophøre, hvis den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 2, skal styrelsen træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Tilbagebetalingskravet vil efter det foreslåede skulle rejses i overensstemmelse med de eksisterende regler herom på SU-området, jf. i den forbindelse bl.a. SU-lovens § 38 b, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens § 52, for de måneder, hvor den pågældende ikke opfyldte støttebetingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1, herunder den foreslående nye § 2 g, ved månedens begyndelse.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelse om at standse udbetalingen af SU og afgørelse om tilbagebetaling af SU kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. SU-lovens § 46, stk. 1.

Det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 3, at udbetalingen af SU ophører fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker. Er udbetalingen dateret den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i måneden opfylder betingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1.

Til nr. 3

Efter SU-lovens § 28 tildeles SU i løbet af støtteåret med foreløbige beløb og med endelige beløb efter støtteårets udgang.

SU-lovens § 29 giver hjemmel til at ændre støtten, standse støtten og kræve for meget modtaget støtte tilbage før den endelige tildeling, hvis det viser sig, at den uddannelsessøgende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser, herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel 1, eller har fået SU med for høj sats.

Efter SU-lovens § 30 sker den endelige tildeling af SU på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egen indkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsforhold m.v. Med den endelige tildeling afgøres det således, hvor stort et beløb, den uddannelsessøgende har haft ret til i SU i løbet af det forgangne støtteår. Ligeledes kan SU, der i det forgangne støtteår er udbetalt i ikke-støtteberettigende måneder eller med for høj sats, kræves tilbage efter SU-lovens § 30 om foreløbig og endelig tildeling.

Det foreslås i SU-lovens § 29, stk. 3, at »§§ 2-2 f« ændres til »§§ 2-2 g«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, hvor det foreslås, at det fremover er en grundlæggende betingelse for retten til SU, at den uddannelsessøgende ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslåede vil indebære, at det vil fremgå af SU-lovens § 29, stk. 3, at foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelsen i de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1, og § 2 g, kan kræves tilbagebetalt, før endelig tildeling af SU finder sted. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet, ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver og karakterkrav. Dette følger af universitetslovens § 8, stk. 1.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser og kandidatuddannelser følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav), og at ansøgeren opfylder de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, indebærer, at en ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger til en bacheloruddannelse.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter § 28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Universitetsloven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive optaget på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra universitetet. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 42.

Universitetsloven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter universiteterne kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i universitetsloven indsættes en ny § 8 c, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis universitetet bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal universitetet afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende. Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 8 c, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis universitetet i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter universitetsloven. Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for adgang til og optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at universiteterne skal bringe indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har universiteterne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark. I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt. ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at universitetet vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at universitetet er blevet bekendt med, at en ansøger eller en studerende opholder sig ulovligt i Danmark. Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor universitetet får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til og optagelse på uddannelse m.v., forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på uddannelsen – eller eventuelt optaget på en ny universitetsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 ovenfor.

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelse i medfør af lov om maritime uddannelser, herunder om adgang til uddannelserne. Dette følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser.

De nærmere regler for adgang til at blive optaget på maritime uddannelser, herunder regler om indskrivning og udskrivning, følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Desuden fremgår regler om specifikke adgangs- og optagelseskrav til de enkelte maritime uddannelser i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte maritime uddannelser.

Adgang til maritime uddannelser efter lov om maritime uddannelser, der er på videregående niveau, forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens bilag 1. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, er en kvalificeret ansøger.

Adgang til maritime uddannelser efter lov om maritime uddannelser, der ikke er på videregående niveau, er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.

Lov om maritime uddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive optaget på uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for elever og studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 36.

Lov om maritime uddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en elev eller studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om maritime uddannelser indsættes en ny § 20 d i kapitel 7, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet elev eller studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en elev eller studerende. Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 20 d, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere, elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser. Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal bringe indskrivningen til ophør for elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på udbudt efter lov om maritime uddannelser.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark. I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt. ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger, eleven eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark. Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren, eleven eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser, forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der enten er nægtet optag eller er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på en uddannelse, der udbydes efter lov om maritime uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelser udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder om adgang og indskrivning. Dette følger af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens bilag 1. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, er en kvalificeret ansøger, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 36.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes en ny § 22 a, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende. Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 22 a, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det vil gælde uanset, om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal bringe indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark. I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt. ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark. Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang og indskrivning m.v., forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på uddannelsesinstitutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelse i medfør af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, herunder adgang til uddannelserne, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser- og kandidatuddannelser tilrettelagt på heltid på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 10. januar 2024 om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav), og at ansøgeren opfylder de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Institutionen kan endvidere bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde fastsatte karakterkrav. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 3.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens § 25, stk. 1. Efter adgangsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen adgangskrav til den enkelte uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 37.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 10 a, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende. Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 10 a, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne bringer indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark. I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt. ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark. Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til uddannelse, forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på en uddannelse, der udbydes efter lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på kunstneriske videregående uddannelser udbudt efter loven.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan bringe en indskrivning til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet indsættes en ny § 22 a, hvorefter ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet uanset, at den studerende i øvrigt opfylder betingelserne for adgang til og optagelse på uddannelsen. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne være indskrevet på en uddannelse udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det foreslåede vil indebære, at hvis de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet konstaterer, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen bringe indskrivningen til ophør. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse. Der vil dog fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark. I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt. ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse. Indtil CPR-løsningen er implementeret, foretager det enkelte uddannelsessted ikke på anden vis kontrol af, hvorvidt ansøgere og studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2, om at en institution, hvis den bliver bekendt med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive den studerende.

Forslaget vil medføre, at den kunstneriske uddannelsesinstitution vil skulle iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at den studerende opholder sig ulovligt i Danmark. Institutionens vurdering kan foretages ud fra oplysninger om ulovligt ophold, der er videregivet fra f.eks. den omhandlede studerende selv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i avu-loven at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »denne lov« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2, stk. 5, således at det vil fremgå, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Avu-lovens § 2, stk. 2, indeholder optagelsesbestemmelser til almen voksenuddannelse for personer under 25 år efter undervisningspligtens ophør, jf. dog stk. 4, hvorefter loven ikke finder anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, efter »stk. 4« indsættes »og 5«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 2, vil blive indsat en henvisning til foreslåede nye § 2, stk. 5, jf. lovforslagets § 9, nr. 3. Det nye stk. 5 indeholder en undtagelse til bestemmelsen om, at de i stk. 2 nævnte seks persongrupper under 25 år efter undervisningspligtens ophør kan modtage undervisning i henhold til avu-loven. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Avu-lovens § 2 indeholder optagelsesbestemmelser til almen voksenuddannelse. Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag på almen voksenuddannelse. Der henvises til pkt. 2.1.3.1 ovenfor.

Optagelsesbestemmelserne gælder også ved almen voksenuddannelse, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i avu-loven efter § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 5, om at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Det foreslåede vil betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter avu-lovens § 27 på grundlag af at have adgang til uddannelse efter avu-loven.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på almen voksenuddannelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registeret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om det foreslåede krav. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark er opfyldt.

En afgørelse om afslag på optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 24 i avu-loven, at der fastsættes regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til avu-loven. Der påtænkes ikke fastsat regler om, at institutionens afgørelse om afvisning af optagelse som følge af ulovligt ophold i Danmark kan påklages.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på fag inden for almen voksenuddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion. Det følger af § 52, stk. 1,

1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. avu-loven. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Avu-loven indeholder ikke bestemmelser om, at der kan ske udskrivning af en kursist på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i avu-loven, om at en institution, hvis den bliver bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive kursisten.

Forslaget vil medføre, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en kursist på almen voksenuddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende kursist fra undervisningen. Det forudsættes, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt kursisten, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at kursisten, hvis afgørelsen overbringes kursisten på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig kursist henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en kursist, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en kursist, der er registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således kursister, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne kursister. Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 24 i avu-loven, at der fastsættes regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til avu-loven. Der påtænkes ikke fastsat regler om, at institutionens afgørelse om udskrivning som følge af ulovligt ophold i Danmark kan påklages.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark. Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. avu-loven. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 5

Avu-loven indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i lov om Det Centrale Personregister kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis. De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne kursister, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende:

1. nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2. nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3. eventuel stilling,

4. eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5. eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6. eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7. eventuel forsvinden og datoen herfor,

8. eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9. eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10. eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11. løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 a i avu-loven med overskriften »Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister«.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 22 b.

Det foreslås i bestemmelses stk. 1, at private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse. Med det foreslåede vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående ansøgere og kursister på fag inden for almen voksenuddannelse kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2, stk. 5, i avu-loven, og at sikre, at der ikke er optaget kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 14 a, i avu-loven. De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af de foreslåede § 2, stk. 5, og § 14 a, i avu-loven, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres og kursisters opholdsstatus. En digital kontrol af, om ansøgere og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR. Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere og kursister, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt. Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis der efter § 3, stk. 2, i avu-loven sker godkendelse til at udbyde almen voksenuddannelse af en uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8. Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til nr. 1

Lov om forberedende grunduddannelse §§ 4 og 5 indeholder optagelsesbestemmelser til forberedende grunduddannelse. Lovens § 6 indeholder bestemmelser om tilbud om et afsøgningsforløb til potentielle elever til forberedende grunduddannelse. Bestemmelser om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller fra at være indskrevet på forberedende grunduddannelse eller afsøgningsforløb. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende grunduddannelse efter § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 a i lov om forberedende grunduddannelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. §§ 4 og 5, eller på afsøgningsforløb, jf. § 6.

Det foreslåede indebærer, at hvis den kommunale ungeindsats konstaterer, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende ikke målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse eller tilbydes et afsøgningsforløb med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den pågældende tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede indebærer desuden, at institutionen ikke kan optage personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og at personer, der allerede er optaget, skal udskrives fra forberedende grunduddannelse, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, og den foreslåede § 39 a i lov om forberedende grunduddannelse.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil den kommende ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutioner hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at den kommunale ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan målgruppevurderes, optages eller skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Disse oplysninger om opholdsstatus fra CPR vil blive stillet til rådighed for den kommunale ungeindsats af Styrelsen for It og Læring via Ungedatabasen.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registeret i CPR, forudsættes det, at den kommunale ungeindsats i forbindelse med målgruppevurderingen i nødvendigt omfang oplyser om den foreslåede optagelsesbetingelse. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at den kommunale ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutionen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at personen ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt.

Den kommunale ungeindsats vil ikke med det foreslåede få nye opgaver i forhold til i dag, hvor den kommunale ungeindsats også forudsættes i nødvendigt omfang at afklare relevante personoplysninger for personer, der skal målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Den kommunale ungeindsats’ afgørelse om målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse eller afgørelse om tilbud af et afsøgningsforløb vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Der kan ikke klages over den kommunale ungeindsats’ afgørelse om målgruppevurdering eller tilbud afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse til anden administrativ myndighed.

Hvis en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse eller tilbydes et afsøgningsforløb og den foreslåede bestemmelse dermed ikke overholdes, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede den kommunale ungeindsats og institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at de fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion. Det følger af § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende grunduddannelse. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om forberedende grunduddannelse indeholder ikke bestemmelser om, at der kan ske udskrivning af en elev på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 39 a, hvorefter en institution, hvis den bliver bekendt med, at en elev opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive eleven.

Forslaget vil medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse, der bliver bekendt med, at en elev på forberedende grunduddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev fra undervisningen. Det forudsættes således, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at eleven, hvis afgørelsen overbringes eleven på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev henvises der til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en elev, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en elev, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således elever, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever. Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens afgørelse efter loven og regler udstedt i medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elevopholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark. Det følger af § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende grunduddannelse. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 1

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2, stk. 1, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »voksenundervisning« indsættes »jf. dog § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2, stk. 2, at personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning, hvis en af en række angivende betingelser er opfyldt. Af lovens § 2 a, stk. 2, følger, at personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til ordblindeundervisning i henhold til loven, hvis en af en række angivende betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, efter »stk. 3« indsættes »og § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om adgang for personer under 25 år til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2 a, stk. 1, at alle, der er fyldt 25 år, og som har som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til sådan undervisning.

Det foreslås, at der i § 2 a, stk. 1, efter »undervisning« indsættes »jf. dog § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2 a, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til sådan undervisning. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten §§ 2-2 a indeholder bestemmelser om adgangen til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller at være indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Loven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en deltager på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Loven gælder også ved forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, herunder voksenuddannelsescentrenes driftsoverenskomstparter.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten efter § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 b.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, kan personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. § 2, eller ordblindeundervisning, jf. § 2 a.

Det foreslåede i stk. 1 indebærer, at hvis voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparters systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved systemerne kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på forberedende grunduddannelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt. Voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstpartner vil foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten, at afgørelser som i henhold til loven træffes af voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstsparter, kan indbringes for børne- og undervisningsministeren. Det følger videre af § 19, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at kan herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. En deltagers klage kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på fag inden for almen voksenuddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion. Det følger af § 52, stk. 1,

1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 følger, at såfremt voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter bliver bekendt med, at en deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, skal voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten straks udskrive deltageren.

Det foreslåede i stk. 2 indebærer, at et voksenuddannelsescenter eller en driftsoverenskomstpart, der bliver bekendt med, at en deltager på elev på forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende deltager fra undervisningen. Det forudsættes således, at et voksenuddannelsescenter eller en driftsoverenskomstpart iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse er overbragt deltageren, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at deltageren, hvis afgørelsen overbringes deltageren på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig deltager henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en deltager, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en deltager, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således deltagere, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne deltagerne. Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten, at afgørelser som i henhold til loven træffes af voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstsparter, kan indbringes for børne- og undervisningsministeren. Det følger være af § 19, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at kan herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. En deltagers klage kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark. Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis. De uddannelsesinstitutioner vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne deltagere, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende:

1. nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2. nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3. eventuel stilling,

4. eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5. eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6. eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7. eventuel forsvinden og datoen herfor,

8. eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9. eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10. eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11. løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 har uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, jf. lovens § 7, udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller som er indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis det er nødvendigt for institutionens administration af § 2 b.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller som er indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Med det foreslåede vil private uddannelsesinstitutioner angående ansøgere og kursister på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, og til at sikre, at der ikke er optaget kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten. De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af den foreslåede § 2 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres og deltageres opholdsstatus. En digital kontrol af, om ansøgere og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR. Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere og deltagere, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt. Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis der efter § 7 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten er en driftsoverenskomstpart, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8. Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til nr. 1

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om adgangen om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller at være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Der henvises til pkt. 2.1.3 ovenfor.

Loven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en deltager på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Lovens bestemmelser gælder også ved arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der i § 10 a, stk. 1, indsættes et 2. og 3. pkt., hvorefter personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Bliver uddannelsesinstitutionen bekendt med, at en person, der er optaget på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive vedkommende.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at en person, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på fag arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse er opfyldt.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 33, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren. Af § 33, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. følger, at klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår retlige mangler.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet.

Det foreslåede i stk. 1, 3. pkt., indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen straks udskrive deltageren.

Det foreslåede indebærer, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en deltager på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende deltager fra undervisningen. Det forudsættes således, at uddannelsesinstitutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse er overbragt deltageren, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at deltageren, hvis afgørelsen overbringes deltageren på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig deltager henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en deltager, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en deltager, der er registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således deltagere, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister. Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 33, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren. Af § 33, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. følger, at klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår retlige mangler.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en deltager opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive deltageren, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis. De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne deltagere, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende:

1. nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2. nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3. eventuel stilling,

4. eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5. eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6. eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7. eventuel forsvinden og datoen herfor,

8. eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9. eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10. eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11. løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 28 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter den foreslåede bestemmelses i stk. 1, har private uddannelsesinstitutioner, der efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 16 kan udbyde undervisning efter denne lov, adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. pkt.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som udbyder undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Med det foreslåede vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående ansøgere på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og til at sikre, at der ikke er optaget deltagere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres opholdsstatus. En digital kontrol af, om ansøgere opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR. Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil private uddannelsesinstitutioner få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de private uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som de uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt. Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til private uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse udbydes af en privat uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8. Det foreslåede indebærer endvidere, at de private uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til nr. 1

Lov om erhvervsuddannelser § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, indeholder regler om optagelse på en erhvervsuddannelse. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, efter »uddannelsesaftale« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på en erhvervsuddannelse. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om erhvervsuddannelser § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om optagelse på en erhvervsuddannelses hovedforløb. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5 c, stk. 2, 1. pkt., efter »2. del« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på en erhvervsuddannelse. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Lov om erhvervsuddannelser § 5 e, stk. 1, indeholder regler om optagelse på adgangskurser. Der henvises til pkt. 2.1.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5 e, stk. 1, efter »adgangskursus« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5 e, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på adgangskursus. Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Reglerne om optagelse på en erhvervsuddannelse findes i lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven) §§ 5-5 e. Bestemmelser om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag eller at være indskrevet på en erhvervsuddannelse. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Optagelsesbestemmelserne gælder også ved erhvervsuddannelser, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning. Det vil sige institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Det foreslås, at der i erhvervsuddannelsesloven indsættes en ny § 5 f, om at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 d, eller deltage i et adgangskursus, jf. § 7.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse eller deltage i et adgangskursus.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på en erhvervsuddannelse eller et adgangskursus.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt. Uddannelsesinstitutionerne vil foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 69 i erhvervsuddannelsesloven, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren. Efter § 147, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser kan bl.a. klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser om optagelse på skolen indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven eller lærlingen, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 5

Erhvervsuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en elev eller lærling på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 50 a i erhvervsuddannelsesloven om, at skolen, hvis den bliver bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive eleven eller lærlingen.

Forslaget vil medføre, at såfremt en skole, der bliver bekendt med, at en elev eller lærling på en erhvervsuddannelse eller et adgangskursus opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev eller lærling fra undervisningen. Det forudsættes således, at skolen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven eller lærlingen, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at eleven eller lærlingen, hvis afgørelsen overbringes eleven eller lærlingen på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader skolen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev eller lærling henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved elev eller lærling, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for skolens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at skolerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte skolers studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil skolens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har skolerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på skolen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at skolen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister. Skolen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 69 i erhvervsuddannelsesloven, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren. Klager over en udskrivning efter den foreslåede § 50 a vil ikke være omfattet af de gældende regler om klageadgang i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser. Der påtænktes ikke fastsat regler om klageadgang vedrørende udskrivning efter den foreslåede § 50 a.

Hvis en skole ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver skolen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal skolen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede skolens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at skolen fremadrettet overholder bestemmelsen. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 6

Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af person, som institutionen forud har identificeret enkeltvis. Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne elever og lærlinge, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende:

1. nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2. nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3. eventuel stilling,

4. eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5. eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6. eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7. eventuel forsvinden og datoen herfor,

8. eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9. eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10. eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11. løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til private uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 67 b i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i stk. 1, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, udbyder undervisning efter lov om erhvervsuddannelser, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på erhvervsuddannelser, eller som er indskrevet på erhvervsuddannelser, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der udbyder undervisning efter lov om erhvervsuddannelser, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på erhvervsuddannelser, eller som er indskrevet på erhvervsuddannelser. Med det foreslåede vil de nævnte private uddannelsesinstitutioner angående ansøgere, elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte private uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede § 5 f i lov erhvervsuddannelser, og til at sikre, at der ikke er optaget elever og lærlinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 50 a i lov om erhvervsuddannelser. De nævnte private uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 5 f og § 50 a i lov om erhvervsuddannelser, have behov for oplysninger fra CPR om, ansøgeres, elevers og lærlinges opholdsstatus. En digital kontrol af, om ansøgere, elever og lærlinge opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR. Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere elever og lærlinge, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de private uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som de private uddannelsesinstitutioner får adgang til, undergives tavshedspligt. Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f, finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis erhvervsuddannelser udbydes af en privat uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8. Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til nr. 1

Reglerne om optagelse på uddannelser omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser findes i lovens §§ 7-12 a og 14 a-17 samt i bekendtgørelse nr. 870 af 23. juni 2025 om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser og i bekendtgørelse nr. 527 af 2. maj 2019 om gymnasial supplering. Reglerne om optagelse på uddannelser omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag eller for at være indskrevet på de gymnasiale uddannelser. Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

For så vidt angår udlændinge, der søger om optagelse på en gymnasial fuldtidsuddannelse og ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse, er det fast antaget, at institutionen skal vurdere, at den pågældende ansøger har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne følge undervisningen og har til hensigt at gennemføre hele uddannelsesforløbet. En sådan ansøger kan derfor som udgangspunkt ikke optages, hvis ansøgeren i kraft af udlændingereglerne ikke har udsigt til at kunne fuldføre hele uddannelsesforløbet.

Bestemmelserne om optagelse gælder også ved optagelse på gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning. Det vil sige institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser efter § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 17 a med tilhørende overskrift »Generel betingelse for optagelse«.

Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, dvs. de gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser. Det gælder også i tilfælde, hvor ansøgere er fordelt af regionen som led i fordelingen i medfør af §§ 11 g-k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter avu-lovens § 27 på grundlag af at have adgang til uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på gymnasial uddannelse eller hf-enkeltfag. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at nægte optag som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark. Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse er opfyldt.

En afgørelse om, hvorvidt en ansøger kan optages, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på en gymnasial uddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsminister i medfør af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner. Det følger af § 25, stk. 1, i lov om private intuitioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om de gymnasiale uddannelser. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en elev eller kursist på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 42 a i lov om de gymnasiale uddannelser. Efter den foreslåede bestemmelse skal en institutions leder, hvis institutionen bliver bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, straks udskrive eleven eller kursisten.

Forslaget vil medføre, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en elev eller kursist på en gymnasial uddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev eller kursist fra uddannelsen eller undervisningen. Det forudsættes således, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven eller kursisten, vil den have virkning med det samme. Det forudsættes, at eleven eller kursisten, hvis afgørelsen overbringes eleven eller kursisten på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev eller kursist henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved elev eller kursist, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor. Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget. Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR. Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR. Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen. Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister. Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven eller kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen. Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark. Det følger af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om de gymnasiale uddannelser. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af person, som institutionen forud har identificeret enkeltvis. Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne elever og kursister, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende:

1. nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2. nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3. eventuel stilling,

4. eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5. eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6. eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7. eventuel forsvinden og datoen herfor,

8. eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9. eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10. eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11. løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der er private i CPR-lovens forstand.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 71 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i bestemmelses stk. 1, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, dvs. de gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag og gymnasial supplering, eller som er optaget herpå, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 17 a og § 42 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der udbyder undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på eller som er elev eller kursist på gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering. Med det foreslåede vil de nævnte uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående elever og kursister på de gymnasiale uddannelser kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede §17 a i lov om de gymnasiale uddannelser, og til at sikre, at der ikke er optaget elever og kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 42 a i lov om de gymnasiale uddannelser. De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 17 a og § 71 a i lov om de gymnasiale uddannelser, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres, elevers og kursisters opholdsstatus. En digital kontrol af, om ansøgere, elever og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR. Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere elever og kursister, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt. Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis de gymnasiale uddannelser udbydes af en uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8. Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger bliver omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til nr. 1

Det følger af § 7, stk. 1, i sundhedsloven, at personer der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5. Bestemmelserne i § 7, stk. 4 og 5, indeholder specifikke undtagelser hertil, når personen med bopæl er sygesikret til udgift for et andet land i henhold til EU- og EØS-retten.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 7, stk. 1, således, at »jf. dog stk. 4 og 5.« ændres til »jf. dog stk. 4 og 5, og § 8, stk. 2«.

Forslaget vil medføre, at der i § 7, stk. 1, henvises til en yderligere fravigelse af udgangspunktet om, at det at have bopæl her i landet, medfører ret til sundhedslovens ydelser.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 2

Personer, der har bopæl her i landet, har efter sundhedslovens 7, stk. 1, ret til lovens ydelser. Ifølge § 7, stk. 2, i sundhedsloven forstås ved bopæl tilmelding til Folkeregistret.

Det betyder, at personer, der er folkeregistret i CPR (bopælsregistrering), har ret til sundhedslovens ydelser.

Tilflyttere fra udlandet bopælsregistreres som hovedregel, når 1) opholdet her i landet skal være over 3 måneder, 2) vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet og 3) at tilflytteren har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra udlændingemyndighederne på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis. Dette fremgår af § 16, stk. 1, § 16, stk. 5, og § 17, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven).

Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i CPR-loven, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst.

Reglerne medfører, at personer, der tidligere er blevet bopælsregistreret, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Den fortsatte bopælsregistrering betyder også, at vedkommende fortsat vil have ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser.

De gældende regler medfører desuden, at udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold med bopælsregistrering i CPR, og som nu opholder sig ulovligt i landet, fortsat vil ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser og registreres som udrejst i CPR.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 8, indsættes et nyt stk. 2.

Efter det foreslåede § 8, stk. 2, har personer, der opholder sig ulovligt her i landet, alene ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.

Forslaget vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt her i landet – uanset at de har bopæl her i landet – ikke vil have ret til det fulde omfang af ydelser i sundhedsloven, men alene akut og fortsat sygehusbehandling. Forslaget er dermed en undtagelse til hovedreglen i lovens § 7 om, at personer med bopælsregistrering har ret til sundhedslovens ydelser.

Forslaget skal dog ses i sammenhæng med, at den pågældende gruppe – personer med bopæl men som opholder sig ulovligt her i landet – fortsat vil have adgang til ydelser efter sundhedslovens § 80 i kraft af lovforslagets § 15, nr. 2 og 5. Herved forstås akut og fortsat sygehusbehandling. Udgiften hertil afholdes af regionen, såfremt udlændingen er under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Udlændinge uden lovligt ophold, der ikke er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, vil derimod selv skulle betale, såfremt regionsrådet opkræver betaling. Der henvises herom til pkt. 2.4.1.1.2.

Øvrige sundhedsfaglig behandling for denne persongruppe vil skulle foregå efter regler i udlændingelovgivningen.

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige regler nævnt i pkt. 2.4.1.3. Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Efter den gældende § 8, stk. 2, i sundhedsloven kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om retten til ydelser efter loven for personer uden bopæl, herunder om retten til ydelser efter bestemmelserne i § 80, samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet.

Bemyndigelsen er for så vidt angår ydelser efter bestemmelserne i § 80 udmøntet ved bekendtgørelse nr. 567 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 8, stk. 2, således, at »personer, der ikke har bopæl her i landet« ændres til »personer, der ikke har bopæl eller der opholder sig ulovligt her i landet.«

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen fremover også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sundhedslovens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer, der opholder sig ulovligt her i landet i overensstemmelse med det foreslåede nye § 8, stk. 2.

Ændringen sikrer, at bemyndigelsen i § 8, stk. 2, der bliver § 8, stk. 3, fortsat vil være en generelt anvendelig bemyndigelse til at fastsætte særregler om adgang til sundhedslovens ydelser. Bemyndigelsen vil aktuelt alene blive anvendt til at foretage de nødvendige tilpasninger med henblik på at sikre, at personer uden lovligt ophold alene vil have ret til ydelser efter lovens § 80, ved at ændre relevante bestemmelser i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v, så de afspejler den i lovforslagets § 15, nr. 2 og 5, foreslåede ordning.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Det følger af § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven, at Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der efter stk. 1 har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Efter § 12 a, stk. 7, i sundhedsloven fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf og om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 12 a, stk. 7, således, at »§ 8, stk. 2« ændres til »§ 8, stk. 3«.

Ændringen sikrer, at der fortsat henvises korrekt til den bemyndigelsesbestemmelse, der med lovforslagets § 15, nr. 2, rykkes fra sundhedslovens § 8, stk. 2, til § 8, stk. 3.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23, stk. 6, hvorefter allerede udstedte administrative forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 12 a, stk. 7, forbliver i kraft indtil de ophæves eller erstattes. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 5

Efter § 80, stk. 1, i sundhedsloven yder regionsrådet akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

Ifølge § 80, stk. 2, i sundhedsloven, yder regionsrådet herudover behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 80, stk. 1, således, at »som ikke har bopæl her i landet« ændres til »som ikke har bopæl eller som opholder sig ulovligt her i landet«.

Det vil betyde, at personer som opholder sig ulovligt her i landet, fortsat vil have adgang til akut og efter omstændighederne fortsat sygehusbehandling. Bestemmelsen vil således videreføre det princip, at alle i Danmark har ret til basal sygehusbehandling, uanset om de har ret til sundhedslovens ydelser i deres helhed.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige regler nævnt i pkt. 2.4.1.3. Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 6

Det følger af § 175 a, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren på anmodning fra et andet land, som befinder sig i en humanitær krisesituation, kan tilbyde transport til og fra Danmark til en eller flere patienter, som har ret til sygehusbehandling i Danmark efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og disses nærmeste pårørende.

Det følger endvidere af § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indholdet af tilbuddet efter stk. 1, herunder om mulige transportløsninger og omfang og varighed af tilbuddet og om samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 175 a, stk. 1, således, at »§ 8, stk. 2« ændres til »§ 8, stk. 3«.

Ændringen sikrer, at der fortsat henvises korrekt til den bemyndigelsesbestemmelse, der med lovforslagets § 15, nr. 2, rykkes fra sundhedslovens § 8, stk. 2, til § 8, stk. 3. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23, stk. 6, hvorefter allerede udstedte administrative forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 175 a, stk. 3, forbliver i kraft indtil de ophæves eller erstattes.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 5, nr. 25, i selskabsloven, at der ved et rederiaktieselskab forstås et aktieselskabs, der driver rederivirksomhed, jf. § 112, stk. 4.

Det følger af § 112, stk. 4, i selskabsloven, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Det foreslås i § 5, nr. 25, at henvisningen til § 112, stk. 4, ændres til § 112, stk. 5.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der efter § 112, stk. 3, foreslås indsat et nyt stk. 4 med den konsekvens, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 6.

Til nr. 2

Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen føre kontrol med overholdelsen af selskabsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital. Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter selskabsloven kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse. Efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning. Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Det følger af stk. 3, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7. Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 23 b, at det indsættes som nyt stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, og § 112, stk. 4, hvorefter stifter, ejer og medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 16, nr. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, hvis den pågældende person opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering eller efter registrering mister sit lovlige ophold, jf. lovforslagets § 16, nr. 3.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved henvendelse om en konkret person.

Indsamling af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, at selskabsloven og regler udstedt i medfør heraf er overholdt, herunder som registreringskontrol eller efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på det pågældende kapitalselskab, hvortil personen, som opholder sig ulovligt, er tilknyttet.

Til nr. 3

Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 23 f, stk. 1, i selskabsloven, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen. Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at er der tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning. Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Det følger af stk. 3, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v. Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være stifter, ejer eller ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 23 f, at der efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, jf. det foreslåede § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, eller § 112, stk. 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som stifter, ejer eller ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i et kapitalselskab, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 24, stk. 4, og § 112, stk. 4, hvorefter stifter og medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, jf. lovforslagets § 16, nr. 4 og 6.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 49, stk. 4, hvorefter erhververen af kapitalandele ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af stifter eller ledelsesmedlemmet, som er anmeldt til registrering, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne indhente oplysninger med henblik på at undersøge, om den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark efter det foreslåede § 23 b, stk. 6, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som stifter eller medlem af et kapitalselskabs ledelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være stifter eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 24, stk. 4, og § 112, stk. 4, og Erhvervsstyrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele anmelder, at registrering af den pågældende er blevet afvist.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne foretage efterfølgende kontrol, dvs. kontrol efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil, og meddele dette til personen. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse, personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret.

Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

Det bemærkes, at et kapitalselskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. de forslåede § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, og § 112, stk. 4.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at være stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, ejer eller ledelsesmedlemmet, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskabsregistreringer i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 4

Efter § 24 i selskabsloven kan et kapitalselskab stiftes af en eller flere stiftere. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det følger af stk. 3, at hvis stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Det fremgår af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Det fremgår af bemærkningerne til selskabslovens § 24, stk. 1, at der ikke stilles særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5394. Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et selskab i Danmark, uanset stifterens nationalitet og bopæl eller hjemsted. Om en udenlandsk person har den fornødne handleevne og retsevne til at stifte et kapitalselskab, afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5394.

Det foreslås i § 24, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, der fastsætter, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra at stifte et kapitalselskab i Danmark, uanset om personen har den fornødne handle- og retsevne til at stifte et kapitalselskab i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Kravet om, at en stifter ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, vil skulle være opfyldt ved stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil registrering har fundet sted, jf. selskabslovens § 9.

Bestemmelsen vil således omfatte fysiske personer, der på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrivelse og registrering, jf. selskabslovens § 9, opholder sig ulovligt i Danmark. Personer, som på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrivelse og selskabets registrering opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at stifter af kapitalselskabet ikke er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at stifte et kapitalselskab.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 49, stk. 1, i selskabsloven, at erhververen af en navnekapitalandel ikke kan udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i ejerbogen eller erhververen har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye andele ved kapitalforhøjelse.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at erhververen af en eller flere ihændehaveraktier ikke kan udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. §§ 57 a eller 58, eller har givet meddelelse om sin besiddelse til selskabet i henhold til § 55.

Efter stk. 3 har det centrale ledelsesorgan ansvaret for at kontrollere, om en erhverver opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Det fremgår af § 50, stk. 1, i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt efter selskabets etablering skal oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ejerbogen føres ved, at selskabet registrerer oplysningerne efter § 52 og § 56, stk. 2, i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 58.

Det følger af § 57 a, stk. 1, i selskabsloven, at en erhverver af en eller flere ihændehaveraktier, som besidder mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, senest 2 uger efter erhvervelsen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. dog stk. 4. Efter stk. 4 gælder pligten til at foretage registrering ikke, hvis de ihændehaveraktier, der er henholdsvis erhvervet og overdraget, er optaget til handel på et reguleret marked.

Det fremgår af § 58, stk. 1, i selskabsloven, at ved etablering af et kapitalselskab skal der senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, foretages registrering af de af selskabets kapitalejere, som besidder betydelige kapitalandele, jf. § 55, stk. 1, eller foretages registrering af, at selskabet ikke har nogen kapitalejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele. Efter stk. 2, skal selskabet endvidere hurtigst muligt registrere enhver ændring af oplysningerne som omfattet af stk. 1, herunder at grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået. Stk. 3 fastsætter, at oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 og 2 offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Reglerne i kapitel 2 om registrering finder tilsvarende anvendelse.

Selskabsloven indeholder i dag ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, må være erhververe af kapitalandele. Af den grund indeholder loven i dag heller ikke en bestemmelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan noteres i ejerbogen eller registreres som kapitalejer.

Det foreslås i § 49, at der indsættes stk. 4-8.

Det foreslås således at indsætte et stk. 4, der fastsætter, at erhververen af kapitalandele ikke må være en person, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremover vil være et forbud mod, at fysiske personer ejer kapitalandele i et kapitalselskab, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke må erhverve kapitalandele, og som følge deraf ikke må noteres i kapitalselskabets ejerbog.

Den foreslåede bestemmelse vil omfattet både navnekapitalandele og ihændehaveraktier i kapitalselskaber omfattet af selskabsloven.

Som konsekvens vil den foreslåede bestemmelse medføre, at en erhverver, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret som kapitalejer i Erhvervsstyrelsens register, jf. selskabslovens § 49, stk. 1 og 2.

Det vil betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som erhverver af ihændehaveraktier med besiddelse af mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, jf. § 57 a, stk. 1.

Det vil også betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som en kapitalejer, der besidder betydelige kapitalandele, jf. det gældende § 55, stk. 1, jf. § 58, stk. 1.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som erhverver af ihændehaveraktier.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller den pågældende person, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Det foreslås at indsætte stk. 5, 1. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde kapitalandele i et kapitalselskab, inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kapitalejer forpligtes til at afhænde sin ejerandel, hvis personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at afhændelsen af kapitalandele vil skulle ske inden for et år fra Erhvervsstyrelsens påbud.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det bemærkes, at en kapitalejer kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af kapitalandele for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

Det foreslås desuden at indsætte stk. 5, 2. pkt., der fastsætter, at 1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholdt sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der har erhvervet kapitalandele, men som efter erhvervelsen opholder sig ulovligt her i landet, som konsekvens heraf kan påbydes at afhænde sine kapitalandele.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil få en frist på et år, inden for hvilket den pågældende person skal afhænde sine kapitalandele. Fristen foreslås at være et år ud fra hensynet til, at personen har en rimelig frist til at efterkomme påbuddet. For en person, der råder over få kapitalandele, kan afhændelsen formentlig varetages inden for en kortere frist, mens en større post kapitalandele kan være mere tidskrævende at afhænde.

Bestemmelsen vil både omfatte personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig ulovligt i Danmark, og personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig lovligt i Danmark, men som senere mister deres lovlige ophold. I begge tilfælde vil konsekvensen således være, at kapitalandelene vil skulle afhændes inden for et år.

I medfør af § 51 i selskabsloven vil Erhvervsstyrelsen kunne efterse ejerbogen og således få indsigt i samtlige af et kapitalselskabs kapitalejere.

Personer, der besidder betydelige kapitalandele, dvs. 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, er desuden forpligtet til at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system efter selskabslovens § 58. Oplysninger om legale ejere offentliggøres i CVR.

Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede § 23 b, stk. 2, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, jf. lovforslagets § 16, nr. 2, i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at en pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark eller har mistet sin opholdstilladelse eller opholdsret, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf, eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR. Indhentning af oplysningerne kan ske efter § 23 b, stk. 1, for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol, jf. § 23 a, stk. 2, i selskabsloven, eller som efterfølgende kontrol, jf. § 23 a, stk. 3, i selskabsloven.

Viser det sig på baggrund af Erhvervsstyrelsens kontrol, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, er erhverver af kapitalandele i det pågældende selskab, vil styrelsen påbyde den pågældende person at afhænde sine kapitalandele inden for en frist på et år.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås at indsætte stk. 5, 3. pkt., der fastsætter, at efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Erhvervsstyrelsen vil således meddele kapitalselskabet, at den pågældende kapitalejer opholder sig ulovligt i Danmark og på den baggrund er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Afhænder en kapitalejer sine kapitalandele inden for fristen, skal personen efter selskabslovens § 53 underrette kapitalselskabet om ejerskifte. Såfremt den pågældende person, der er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele, er registreret som legal ejer i Erhvervsstyrelsens it-system, er kapitalselskabet forpligtet til at anmelde ændringen af de registreringspligtige oplysninger, når ejerskiftet er gennemført. Er personen ud over at være legal ejer samtidig registreret som reel ejer, vil ejerskiftet også indebære en ændring af de registrerede oplysninger herom.

Såfremt kapitalandelene ikke afhændes inden for den givne frist, vil personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kunne udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, jf. det foreslåede stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse og det foreslåede stk. 6 vil desuden give kapitalselskabets ledelse tid til at afsøge sine muligheder for at afhjælpe afhændelsen i det tilfælde, at den pågældende person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan få afhændet sine kapitalandele, inden Erhvervsstyrelsen oversender kapitalselskabet til tvangsopløsning, jf. det foreslåede § 225, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 16, nr. 8.

I tilfælde, hvor en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, både er ejer og er medlem af det centrale ledelsesorgan, vil det være den samme person, meddelelserne sker til. Hvis den pågældende person samtidig er i ledelsen, vil bestemmelse om afregistrering, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2, tillige finde anvendelse.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 1. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende person herefter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine forvaltningsmæssige beføjelser, hvis personen ikke har afhændet sine kapitalandele inden for den første frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine kapitalandele. Med forvaltningsmæssige beføjelser menes eksempelvis retten til at deltage, tage ordet og stemme på generalforsamlingen.

I de situationer, hvor ledelsen har indkaldt enten hele eller en del af kapitalen, mister en kapitalejer, der ikke har afhændet sine kapitalandele inden for et år, de forvaltningsmæssige beføjelser for hele sin kapitalpost, det vil sige den samlede beholdning af kapitalandele, den pågældende ejer i selskabet. Har den pågældende eksempelvis forskellige aktieklasser, kan der hverken stemmes eller udøves andre rettigheder for den ene eller den anden kapitalklasse.

Den pågældende kan således ikke udnytte sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost, og kapitalposten vil først være repræsenteret på generalforsamlingen, når kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., mister personen derudover retten til udbytte og andre udbetalinger.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine økonomiske beføjelser, hvis personen ikke afhænder sine kapitalandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine kapitalandele. Med økonomiske beføjelser menes eksempelvis retten til at modtage udbytte og andre udbetalinger i forhold til den pågældende kapitalandel.

Hvis personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, bringer det ulovlige forhold til ophør inden for fristen på et år, efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil den pågældende person fortsat kunne eje kapitalandele i kapitalselskabet og vil således fortsat have sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Udrejser en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil betingelsen for at afskære den pågældende fra at deltage i kapitalselskaber ikke længere være opfyldt. I CVR hentes bopælsoplysningerne fra CPR. Når udlændingen er registreret, som udrejst i CPR, vil det kunne konstateres, at de selskabsretlige krav er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan får kendskab til, at en person har fået påbud om afhændelse af sine kapitalandele, og at den pågældendes forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser som følge deraf ikke kan udnyttes så længe afhændelsen ikke har fundet sted.

Erhvervsstyrelsens meddelelse skal gøre det centrale ledelsesorgan i stand til at efterleve det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 4. pkt., der fastsætter, at det centrale ledelsesorgan herefter har pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Bestemmelsen vil medføre en pligt for det centrale ledelsesorgan til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 1. pkt., der fastsætter, at giver kapitalandele omfattet af det foreslåede stk. 6 ret til udbytte eller andre udbetalinger, deponerer kapitalselskabets ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i det tilfælde, at en person, der i medfør af det foreslåede stk. 5 er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele inden for et år, men ikke har afhændet inden for fristen og dermed har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6.

Som konsekvens af, at personen mister sine økonomiske beføjelser, foreslås det at medføre en pligt for kapitalselskabets ledelse til at deponere personens udbytte, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer. Deponeringen vil skulle ske i Nationalbanken i overensstemmelse med deponeringsloven.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 2. pkt., der fastsætter, at afhændes kapitalandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, 1. og 2. pkt., udbetaler kapitalselskabets ledelse udbyttet til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Uanset at personen har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, 1. og 2. pkt., kan personen således få udbetalt udbytte, såfremt personen afhænder sine kapitalandele inden for et år, efter at personen mistede sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, dvs. to år efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås, at udbyttet vil blive udbetalt, når personen har meddelt kapitalselskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Har den person, der er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele som følge af, at personen opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhændet kapitalandelene inden for to år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil Erhvervsstyrelsen kunne oversende kapitalselskabet til tvangsopløsning efter det foreslåede § 225, stk. 1, nr. 4, medmindre personen har opnået lovligt ophold i mellemtiden. Der henvises til bemærkningerne, jf. lovforslagets § 16, nr. 8. Det deponerede udbytte vil i så fald blive udbetalt til personen i forbindelse med tvangsopløsningen.

Det foreslås at indsætte et stk. 8, der fastsætter, at stk. 4-7 ikke finder anvendelse ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der gælder en undtagelse for kapitalandele i børsnoterede selskaber. Det vil betyde, at der ikke vil gælde et forbud mod, at personer, som opholder sig ulovligt i Danmark, erhverver ejerandele i et børsnoteret selskab.

Til nr. 6

Selskabslovens § 10, stk. 1, fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning. Stk. 2 fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Efter stk. 3 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7. Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Det foreslås i § 112, at der efter stk. 3 indsættes et stk. 4, der fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, som fastsætter, at opholder en person sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 16, nr. 3.

For kapitalselskaber, der har udtømt alle muligheder for at identificere deres reelle ejere, og som konkluderer, at ingen fysiske personer er reelle ejere, registreres direktionen som reelle ejere. For kapitalselskaber sker der ikke en særskilt registrering af ledelsen som reelle ejere som følge af, at medlemmer af direktionen allerede er forpligtet til at være registreret efter selskabslovens § 10. En afregistrering af et ledelsesmedlem som følge af mistet lovligt ophold vil derfor ikke medføre ændringer i de registrerede oplysninger om reelle ejere.

Til nr. 7

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning. Stk. 2 fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Efter stk. 3 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7. Det følger af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke en betingelse om, at indehaveren eller interessenterne ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, for at et enkeltmandsfirma eller et interessentskab kan være direktør i et rederiaktieselskab.

Det foreslås i § 112, stk. 4, der bliver stk. 5, at der tilføjes en henvisning til det foreslåede nye § 112, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i rederiaktieselskaber vil et enkeltmandsfirma eller et interessentskab kunne være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelsen om, at de ikke er personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte indehavere og interessenter i et enkeltmandsfirma eller et interessentskab, der anmeldes til registrering som direktør af et rederiaktieselskab.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode rederiaktieselskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som direktør i rederiaktieselskabet.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt rederiaktieselskabet eller den pågældende direktør, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, som fastsætter, at opholder en person sig uden en ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 16, nr. 3, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at registreringen af et rederiaktieselskabs direktion i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 8

Efter § 225, stk. 1, i selskabsloven, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-11 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har registreret ledelse, eller hvis selskabet ingen legale eller reelle ejere har registreret. Efter bestemmelsens stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken kapitalselskabet kan afhjælpe en mangel efter stk. 1. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.

Selskabsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at et kapitalselskab kan tvangsopløses, hvis en kapitalejer, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine kapitalandele. Som følge af det foreslåede § 49, stk. 5, om, at kapitalejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine kapitalandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelsen i det foreslåede § 49, stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 5.

Det foreslås i § 225, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter § 226, hvis kapitalejere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine kapitalandele inden for to år, jf. det foreslåede § 49, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et kapitalselskab vil kunne tvangsopløses, hvis en kapitalejer i selskabet opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine kapitalandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden, f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 49, stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 5, hvorefter en person kan påbydes at afhænde sine kapitalandele inden for en frist på et år. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 49, stk. 6 og 7, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis kapitalandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning. Vurderingen af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet. I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at tvangsopløse selskabet, vil antallet af kapitalejere i selskabet f.eks. kunne indgå, da et stort antal af kapitalejere vil kunne tale imod at tvangsopløse selskabet på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor et kapitalselskab påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt det er muligt at berigtige. Berigtiger selskabet forholdet inden for den angivne frist, vil selskabet ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, oversendes selskabet til tvangsopløsning. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven. Muligheden for at oversende et selskab til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om tvangsopløsning af selskabet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. selskabslovens § 371, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om tvangsopløsning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene. Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til nr. 1

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3, at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber. Interessentskaber og kommanditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 3, 1. pkt., at indsætte en henvisning til det foreslåede § 12, stk. 4, der fastsætter, at deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det foreslåede § 12, stk. 4, vil finde anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, som således ikke må ejes af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer ikke kan eje en enkeltmandsvirksomhed, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

I kommanditselskaber hæfter komplementaren eller komplementarerne personligt og direkte for kommanditselskabets forpligtelser, og i interessentskaber hæfter interessenterne personligt og direkte for interessentskabets forpligtelser. Der er dog ikke noget til hinder for, at en komplementar eller interessent er et selskab med begrænset ansvar. I tilfælde, hvor en komplementar eller interessent er et selskab med begrænset ansvar, vil de foreslåede ændringer i § 12, stk. 3-7, § 17 b, stk. 3, § 17 f, stk. 1, og § 21, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 17, nr. 2-4 og 6, finde anvendelse for kommanditselskaber og interessentskaber, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 2

Erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger. Efter stk. 2, skal medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ikke bestemmelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af ledelsen eller deltagere i en virksomhed omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 12, at der indsættes stk. 3-7.

Det foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 3, som fastsætter, at medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og et tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode virksomheden eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder erhvervsvirksomhedslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt virksomheden eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 17 f, stk. 1, som fastsætter, at opholder en person sig uden en ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

For virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber, der har udtømt alle muligheder for at identificere deres reelle ejere, og som konkluderer, at ingen fysiske personer er reelle ejere, registreres den daglige ledelse som reelle ejere. For virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber, der registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, sker der ikke en særskilt registrering af ledelsen som reelle ejere som følge af, at medlemmer af ledelsen allerede er forpligtet til at være registreret efter erhvervsvirksomhedslovens § 11. En afregistrering af et ledelsesmedlem som følge af mistet lovligt ophold, jf. det foreslåede § 17 b, stk. 3, vil derfor ikke medføre ændringer i de registrerede oplysninger om reelle ejere.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, som fastsætter, at deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremover vil være et forbud mod, at fysiske personer deltager i virksomheder med begrænset ansvar, interessentskab og kommanditselskaber, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke må være deltager i en virksomhed, der registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres.

Med ejerbog menes den fortegnelse over ejere, dvs. deltagere hhv. medlemmer i andelsselskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A.) og foreninger med begrænset ansvar (F. M. B. A.) samt interessenter i interessentskaber og kommanditister i kommanditselskaber, som virksomheden måtte føre. Der er ikke et krav efter erhvervsvirksomhedsloven om at føre en sådan ejerbog, men i fald virksomheden fører en ejerbog, må en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke være noteret i virksomhedens ejerbog.

Det vil også betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som ejer, der besidder betydelige ejerandele i et kommanditselskab efter selskabslovens § 55, stk. 1, og § 58, stk. 1, jf. § 15 f i erhvervsvirksomhedsloven. Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om, at selskabslovens §§ 55, 56 og 58 skal finde anvendelse for virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, er alene udmøntet for kommanditselskaber, jf. §§ 7-9 i bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen.

For interessentskaber og kommanditselskaber vil det indebære, at fuldt ansvarlige deltagere og ejere ikke kan deltage. For interessentskaber vil det omfatte interessenterne, mens det for kommanditselskaber vil omfatte kommanditisterne og komplementaren, hvis sidstnævnte er tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode virksomheden eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder erhvervsvirksomhedslovens betingelser for at kunne blive registreret som erhverver af betydelige kommanditanparter.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt virksomheden eller den pågældende person, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Herudover vil den foreslåede bestemmelse betyde, at personer, der er blevet deltager i en virksomhed, der registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, mens de opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, ikke længere må være deltager i de nævnte virksomheder.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5, som i 1. pkt. fastsætter, at Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine ejerandele i virksomheden inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, forpligtes til at afhænde sine ejerandele inden for et år fra Erhvervsstyrelsens påbud.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det bemærkes, at en deltager eller en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af ejerandele for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 1.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, 2. pkt., der fastsætter, at 1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der lovligt har erhvervet ejerandele, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, som konsekvens heraf kan påbydes at afhænde deres ejerandele.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil få en frist på et år, inden for hvilket den pågældende person skal afhænde sine ejerandele. Fristen foreslås at være et år ud fra hensynet til, at personen har en rimelig frist til at efterkomme påbuddet. For en person, der råder over få ejerandele, kan afhændelsen formentlig varetages inden for en kortere frist, mens en større post ejerandele kan være mere tidskrævende at afhænde.

Den foreslåede bestemmelse vil således både omfatte personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig ulovligt i Danmark, og personer, der på tidspunktet for erhvervelsen har opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold. I begge tilfælde vil konsekvensen således være, at ejerandelene skal afhændes inden for et år.

Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede § 17 b, stk. 3, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, jf. lovforslagets § 17, nr. 4, i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at en pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark eller har mistet sin opholdstilladelse eller opholdsret, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf, eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR.

Erhvervsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol i forbindelse med registrering af oplysninger om ejere med betydelige ejerandele i visse kommanditselskaber i Erhvervsstyrelsens it-system efter det foreslåede § 17 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

Oplysninger om ejere med betydelige ejerandele i visse kommanditselskaber i registreres i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 9 i bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen, der udmønter § 15 f i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen vil desuden kunne indhente oplysninger om personers lovlige ophold som led i en efterfølgende kontrol.

Viser det sig, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, er erhverver af ejerandele i en virksomhed, vil styrelsen påbyde den pågældende person at afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, 3. pkt., der fastsætter, at efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Erhvervsstyrelsen vil således meddele virksomheden, at den pågældende ejer opholder sig ulovligt i Danmark og på den baggrund er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Såfremt ejerandelene ikke afhændes inden for den givne frist, vil personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kunne udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, jf. det foreslåede stk. 6.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 1. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine ejerandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende herefter ikke udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågældendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis personen ikke afhænder sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele.

Med forvaltningsmæssige beføjelser menes eksempelvis retten til at deltage, tage ordet og stemme på generalforsamlingen.

Virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved adgangen til fri indtræden og udtræden. For personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, som påbydes at afhænde sin ejerandel, vil derfor skulle udtræde af virksomheden.

For interessentskaber og kommanditselskaber vil afhændelsen skulle ske i overensstemmelse med eventuelle vedtægtsbestemmelser om udtræden. Ved overdragelse af ejerandelen vil ejerandelen først være repræsenteret på generalforsamlingen, når ejerandelene er overdraget til en anden interessent eller kommanditist. Med økonomiske beføjelser menes eksempelvis retten til at modtage udbytte og andre udbetalinger.

Hvis personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, bringer det ulovlige forhold til ophør inden for fristen på et år, efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil den pågældende person fortsat kunne deltage i en virksomhed, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, og vil således fortsat have sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Udrejser en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil betingelsen for at afskære den pågældende fra at deltage i kapitalselskaber ikke længere være opfyldt. I CVR hentes bopælsoplysningerne fra CPR. Når udlændingen er registreret, som udrejst i CPR, vil det kunne konstateres, at de selskabsretlige krav er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen meddeler ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Erhvervsstyrelsens påbud skal gøre ledelsen i stand til at efterleve det foreslåede 3. pkt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., der fastsætter, at ledelsen herefter har pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Bestemmelsen vil medføre en pligt for ledelsen til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 1. pkt., der fastsætter, at giver ejerandele omfattet af det foreslåede stk. 5 ret til udbytte, deponerer virksomhedens ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i det tilfælde, at en person, der i medfør af det foreslåede stk. 5 er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele inden for et år, men ikke har afhændet inden for fristen og dermed har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6.

Som konsekvens af at personen mister sine økonomiske beføjelser, foreslås det at medføre en pligt for virksomhedens ledelse til at deponere personens udbytte, indtil ejerandelene er overdraget til en anden erhverver. Deponeringen vil skulle ske i Nationalbanken i overensstemmelse med deponeringsloven.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 2. pkt., der fastsætter, at afhændes ejerandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. pkt., udbetaler virksomheden udbyttet til personen, når personen har meddelt virksomheden, at ejerandelene er afhændet.

Uanset at personen har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, kan personen således få udbetalt udbytte, såfremt personen afhænder sine ejerandele inden for et år, efter at personen mistede sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, dvs. to år efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine ejerandele, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås, at udbyttet vil blive udbetalt, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerandelene er afhændet.

Har den person, der er blevet påbudt at afhænde, ikke afhændet inden for to år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine ejerandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil Erhvervsstyrelsen i yderste konsekvens oversende virksomheden til tvangsopløsning eller slette virksomheden efter de foreslåede § 20 a, stk. 1, nr. 4, og § 21, stk. 1, nr. 4, medmindre personen har opnået lovligt ophold i mellemtiden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 5 og 6. Det deponerede udbytte vil i så fald blive udbetalt til personen i forbindelse med tvangsopløsningen.

Det bemærkes, at en ejer eller en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af ejerandele for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b.

Til nr. 3

Det følger af § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at medlemmer af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Det skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden.

Efter § 17 a i erhvervsvirksomhedsloven fører Erhvervsstyrelsen kontrol med overholdelsen af erhvervsvirksomhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af virksomheders gennemførte registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital, navnlig i forbindelse med registreringskontrol og udvælgelse af virksomheder og personer til efterfølgende risikobaseret kontrol. Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter erhvervsvirksomhedsloven kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 17 b, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, herunder at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt her i landet, kan være ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 17 b, at det indsættes som nyt stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og et tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3, og § 12, stk. 4 og 5, hvorefter stifter, medlemmer af ledelsen, deltager og medlemmer af virksomheden ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og erhvervsvirksomhedslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 17, nr. 1 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 17 f, stk. 1, som fastsætter, at Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som ledelsesmedlem, hvis den pågældende opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering eller efter registrering mister sit lovlige ophold, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem i en dansk virksomhed, men som endnu ikke er registreret, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indsamles oplysning om, ikke har lovligt ophold, kan personen ikke være ejer eller medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 12, stk. 4 og 5, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende virksomheder eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt her i landet, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved konkrete henvendelser om en konkret person.

Indsamling af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt her i landet, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på den pågældende virksomhed, hvortil personen uden lovligt ophold er tilknyttet.

Til nr. 4

Erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger. Efter stk. 2 skal medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer.

Det gældende § 17 f i erhvervsvirksomhedsloven fastsætter, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 12, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være ejer eller ledelsesmedlem.

Det foreslås, at der i § 17 f indsættes et nyt stk. 1, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem eller deltager, jf. de foreslåede § 12, stk. 3 eller 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som ledelsesmedlem eller deltager, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som ledelsesmedlem. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i en virksomhed, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 3, hvorefter medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 4, hvorefter deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som ledelsesmedlem eller deltager, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 12, stk. 3 og 4, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1, og meddele dette til personen. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele virksomheden, i hvis ledelse personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret. Har virksomheden efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i erhvervsvirksomhedsloven eller virksomhedens vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 2, og § 21, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige virksomheden tvangsopløst, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 3, eller slettet, jf. § 21, stk. 1, nr. 3. Virksomheden har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20.

Det bemærkes, at en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det forslåede § 12, stk. 4.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Bestemmelsen vil sikre, at registreringen af virksomhedens ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 5

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-11 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af virksomhedens årsrapport, hvis virksomheden ikke har registreret ledelse, eller hvis virksomheden ingen reelle ejere har registreret. Efter stk. 2, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1. I 2. pkt. fastsættes, at afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at en virksomhed kan tvangsopløses, hvis en ejer, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine ejerandele. Som følge af det foreslåede § 12, stk. 6, om, at ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine ejerandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelsen i de foreslåede § 12, stk. 5-7, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Det foreslås i § 20 a, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis deltagere, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke har afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. det foreslåede § 12, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhed vil kunne tvangsopløses, hvis en deltager i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine ejerandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 6, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, som fastsætter, at hvis en person, som opholder sig ulovligt her i landet, erhverver ejerandele i en virksomhed, skal personen afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele, og at det samme gør sig gældende for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele har lovligt ophold her i landet, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 12, stk. 7 og 8, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis ejerandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning. Vurderingen af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet. I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at tvangsopløse virksomheden, vil antallet af deltagere f.eks. kunne indgå, da et stort antal af deltagere vil kunne tale imod at tvangsopløse virksomheden på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor en virksomhed påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt det er muligt at berigtige. Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, oversendes virksomheden til tvangsopløsning. Virksomheden har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven. Muligheden for at tvangsopløse en virksomhed vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om tvangsopløsning af virksomheden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om tvangsopløsning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene. Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til nr. 6

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 21, stk. 1, kan et interessentskab eller et kommanditselskab slettes af Erhvervsstyrelsens register, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-10 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af virksomhedens årsrapport, hvis virksomheden ikke har registreret ledelse, eller hvis virksomheden ingen reelle ejere har registreret. Efter stk. 2, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1. I 2. pkt. fastsættes, at afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om sletning af virksomheden.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at et interessentskab eller et kommanditselskab kan slettes, hvis deltagere og medlemmer af virksomheden eller på anden vis ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine ejerandele. Som følge af det foreslåede § 12, stk. 6, om, at ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine ejerandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelserne i de foreslåede § 12, stk. 5-7, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at et interessentskab eller et kommanditselskab kan slettes, hvis deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. de foreslåede § 12, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et interessentskab eller et kommanditselskab vil kunne slettes, hvis deltagere i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine ejerandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 5, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, som fastsætter, at hvis en person, som opholder sig ulovligt her i landet, erhverver ejerandele i en virksomhed, skal personen afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele, og at det samme gør sig gældende for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele har lovligt ophold i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 12, stk. 6 og 7, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis ejerandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om sletning. Vurderingen af, om der kan ske sletning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet. I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at slette virksomheden, vil antallet af deltagere i virksomheden f.eks. kunne indgå, da et stort antal af deltagere vil kunne tale imod at slette virksomheden på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor et interessentskab eller et kommanditselskab påtænkes slettet af Erhvervsstyrelsens register, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at slette en virksomhed, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, såfremt det er muligt at berigtige, jf. § 21, stk. 2. Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive slettet. Finder berigtigelse ikke sted, slettes virksomheden af Erhvervsstyrelsens register. Viser det sig efter sletningen, at de forhold, der har ført til sletningen, ikke længere foreligger, kan interessentskabet eller kommanditselskabet anmode Erhvervsstyrelsen om at genregistrere virksomheden, jf. § 21, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven. Muligheden for at slette kommanditselskaber og interessentskaber fra registeret vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om sletning af virksomheden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om sletning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene. Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til nr. 1

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det følger af § 17, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke et forbud mod, at personer uden lovligt ophold kan være ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond.

Det foreslås i § 17, at det indsættes som nyt stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter eller medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelse, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 4, og § 39, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter stifter og medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og bestemmelser om anmelderansvar i lov om erhvervsdrivende fonde. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 17, nr. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 e, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som stifter eller ledelsesmedlem, hvis den pågældende opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller efter registrering har fundet sted, jf. lovforslagets § 18, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter eller ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, men som endnu ikke er registreret.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes erhvervsdrivende fonde og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende erhvervsdrivende fonde eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt her i landet, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved konkrete henvendelser om en konkret person.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, at lov om erhvervsdrivende fonde og regler udstedt i medfør heraf er overholdt, herunder som registreringskontrol eller efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på den pågældende virksomhed, hvortil personen uden lovligt ophold er tilknyttet.

Til nr. 2

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter § 30, stk. 1, 1. pkt., kan en erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret, ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være stifter eller ledelsesmedlem.

Det foreslås, at der efter § 21 d før overskriften før § 22 indsættes § 21 e, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter eller ledelsesmedlem, jf. de foreslåede § 26, stk. 4, eller § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som stifter eller ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som stifter eller ledelsesmedlem. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter eller medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 26, stk. 4, hvorefter en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte en erhvervsdrivende fond.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 39, stk. 2, hvorefter medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, men som endnu ikke er registreret. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne indhente oplysninger med henblik på at undersøge, om den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelse, jf. det foreslåede § 39, stk. 2, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. den foreslåede § 21 e.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne foretage efterfølgende kontrol, dvs. kontrol efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes erhvervsdrivende fonde og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende erhvervsdrivende fonde eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, har mistet sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 21 e, og meddele dette til personen. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele den erhvervsdrivende fond, i hvis ledelse personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret. Har den erhvervsdrivende fond efter afregistreringen ikke den bestyrelse, der er foreskrevet i lov om erhvervsdrivende fonde eller fondens vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 115, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige fonden tvangsopløst, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 115, stk. 1, nr. 2. Den erhvervsdrivende fond har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 119 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det bemærkes, at en erhvervsdrivende fond kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i § 130 i lov om erhvervsdrivende fonde.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det forslåede § 39, stk. 2.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af den erhvervsdrivende fonds ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 3

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fond kan stiftes af en eller flere stiftere. Efter stk. 2 må en stifter ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det følger af stk. 3, at hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Stk. 4 fastsætter, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Der stilles i dag ikke krav til en stifters nationalitet og bopæl. Det betyder, at alle fysiske såvel som juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte en erhvervsdrivende fond i Danmark. Om en udenlandsk person har den fornødne handle- og retsevne til at stifte en erhvervsdrivende fond afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Det foreslås i § 26, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, der fastsætter, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte en erhvervsdrivende fond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra at stifte en erhvervsdrivende fond i Danmark, uanset om personen har den fornødne handle- og retsevne i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Kravet om, at en stifter ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, skal være opfyldt ved vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil registrering har fundet sted, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte fysiske personer, der på tidspunktet for vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse og fondens registrering, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde, opholder sig ulovligt i Danmark. Personer, som på tidspunktet for vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse og fondens registrering, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde, opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. Anmelderen har således ansvaret for, at stifter af fonden ikke er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens betingelser for at stifte en erhvervsdrivende fond.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Til nr. 4

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 39 i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af ledelsen skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i dag ikke bestemmelser om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse.

Det foreslås i § 39, at der indsættes et stk. 2, der fastsætter, at medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, ikke kan være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode den erhvervsdrivende fond eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt den erhvervsdrivende fond eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 e, som fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 18, nr. 2.

Til nr. 1

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, at skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret. Desuden kan skatteministeren efter køretøjsregistreringsloven § 5 fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.

Bemyndigelserne i bl.a. køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, og § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 663 af 10. juni 2025 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen) med senere ændringer. Registreringsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at køretøjer skal registreres her i landet, når ejeren eller brugeren har bopæl eller ophold her i landet.

Det foreslås, at der i køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, efter »Køretøjsregisteret« indsættes », og om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet«.

Skatteministeren vil med den foreslåede justering af bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet, herunder om, at Skatteforvaltningen vil skulle afmelde ejer- eller brugerregistrering i Køretøjsregisteret, når en person, der er registreret som ejer eller bruger, opholder sig ulovligt i Danmark. En afmelding vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen vil overholde forvaltningslovens regler om klagevejledning.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er implementeret. Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke personer, der vil skulle have afmeldt deres registrering i køretøjsregisteret, med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om afmelding af ejer og/eller brugerregistrering – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat) bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning træffe afgørelse om, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Afgørelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort. I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Derudover kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. For indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk. 11, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Det foreslås i § 46, stk. 6, 1. og 2. pkt., at ændre stk. 11 til stk. 12.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., udarbejder Skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. bestemmelsens stk. 7, til brug for indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat) bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning træffe afgørelse om, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Afgørelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort. I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Derudover kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at stk. 7 ændres til stk. 8.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastslår, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er forpligtet til at svare indkomstskat til staten.

Bestemmelserne om skattepligt skelner ikke mellem personer, der opholder sig lovligt eller ulovligt her i landet, men alene om der f.eks. er tale om A-indkomst eller B-indkomst.

Det betyder, at f.eks. personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er skattepligtige her til landet af den indkomst, de måtte erhverve for personligt arbejde i et tjenesteforhold under deres (ulovlige) ophold her i landet.

Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, forpligtet til at udstede skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst. Når en person henvender sig til Skatteforvaltningen og anmoder om at få udstedt et skattekort, må det formodes at være den pågældendes forventning, at den pågældende vil oppebære en indkomst, også selv om udgangspunktet måtte være, at den pågældende ikke må opholde sig her i landet.

Skatteforvaltningens udstedelse af skattekort skal derfor ses i lyset af, at pligten til at svare indkomstskat i Danmark af en skattepligtig indkomst ikke afhænger af, om en person opholder sig lovligt her i landet. Samtidig skal Skatteforvaltningens udstedelse af skattekort ses i sammenhæng med arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat m.v. Reglerne om arbejdsgivers indeholdelsespligt afhænger heller ikke af, om den ansatte opholder sig her i landet lovligt eller ulovligt.

Indeholdelsespligten knytter sig til udbetaling af A-indkomst. A-indkomst er bl.a. alle former for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er f.eks. løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal foretage indeholdelse af A-skat m.v., som beregnes, indeholdes og indberettes på grundlag af oplysningerne på den skattepligtiges skattekort. Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) har pligt til digitalt at rekvirere skattekortoplysninger (eSkattekort) fra Skatteforvaltningen. Hvis en skattepligtig ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige modtage skattekorttypen "intet skattekort", og arbejdsgiveren skal i en sådan situation indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Særligt for tredjelandsstatsborgere gælder dog, at Skatteforvaltningen alene må imødekomme en anmodning om udstedelse af et skattekort fra tredjelandsstatsborgeren, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 48, stk. 3, foreslås det, at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde et skattekort, der er udstedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Forslaget indebærer således, at Skatteforvaltningen – modsat reglerne i dag – vil være forpligtet til at tilbagekalde et skattekort udstedt til en person, der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

Særligt bemærkes, at udlændinge, som ikke opholder sig i Danmark, har ret til et skattekort, hvis de har behov for det af hensyn til deres pensionsudbetaling m.v.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen først tilbagekalder et skattekort fra en person uden lovligt ophold i Danmark, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark. Skatteforvaltningen har derved ikke pligt til af egen drift løbende at skulle undersøge, om udlændinge, der har fået udstedt et skattekort, fortsat har lovligt ophold i Danmark, før oplysninger herom fremgår af CPR.

Det er hensigten, at det på sigt vil skulle fremgå af CPR, hvilke udlændinge der ikke længere har lovligt ophold her i landet. De pågældende udlændinge vil skulle have tilbagekaldt deres skattekort, når det fremgår af CPR, at den pågældende udlænding ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er implementeret. Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om tilbagekaldelse af skattekort – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

For så vidt angår administration og håndhævelse af initiativet vedrørende tilbagekaldelse af skattekort indtil en CPR-løsning er implementeret vil udlændingemyndighederne samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra indkomstregisteret.

Såfremt udlændingemyndighederne ved registersamkøring identificerer, at en udlænding uden lovligt ophold har modtaget A-indkomst, vil udlændingemyndighederne underrette Skatteforvaltningen, som vil kunne tilbagekalde de skattekort, der måtte være udstedt til udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Det bemærkes, at processen vedrørende tilbagekaldelse af skattekort vil skulle ske manuelt. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som nævnt foretage registersamkøringer vedrørende udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet. Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke udlændinge der vil skulle have tilbagekaldt deres skattekort med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Det får i praksis den betydning, at et skattekort i nogle tilfælde først vil blive frataget en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, med en vis forsinkelse efter den pågældendes opholdsstatus har ændret sig.

Det bemærkes, at en udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, skal holdes ude af TastSelv. Via TastSelv kan man bl.a. se og rette sin forskudsopgørelse. En udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, bør derved holdes ude af TastSelv, så den pågældende ikke vil kunne foretage ændring af oplysningerne i forskudsopgørelsen.

En udlænding, der har fået tilbagekaldt sit skattekort, vil således fortsat være skattepligtig og vil også fortsat skulle afregne skat til den danske stat, hvis den pågældende erhverver indkomst her i landet. I sådanne situationer vil en arbejdsgiver skulle indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Uagtet det forhold, at Skatteforvaltningen fremadrettet vil skulle tilbagekalde skattekort udstedt til udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold her i landet, ændres der ikke på reglerne om skattepligt.

Det betyder, at de udlændinge, der måtte have fået tilbagekaldt deres skattekort, fortsat vil modtage en årsopgørelse på lige fod med andre, der er skattepligtige til Danmark. Årsopgørelsen er en oversigt over henholdsvis indkomst, fradrag og betalt skat i det forudgående år.

En tilbagekaldelse af et allerede udstedt skattekort er en forvaltningsafgørelse. Skatteforvaltningens afgørelse skal være skriftligt og indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter kildeskattelovens § 48, stk. 3.

Afgørelsen vil kunne indgives til Skatteankestyrelsen efter § 35 a i skatteforvaltningsloven.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens sagsbehandling alene vil basere sig på oplysninger, der er modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via CPR. Måtte en udlænding i forbindelse med Skatteforvaltningens sagsbehandling gøre opmærksom på, at den pågældendes oplysninger om opholdsstatus i CPR ikke er retvisende, vil Skatteforvaltningen kunne rette henvendelse til udlændingemyndighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdsstatus er registreret korrekt.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Skatteforvaltningen udsteder i så fald et frikort.

Skatteforvaltningen kan kun bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomsten, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den pågældende skal svare de skatter, som er nævnt i kildeskattelovens § 40, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3, i kildeskattelovens § 48, stk. 7, 7. pkt., ændres til § 48, stk. 4.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal en indeholdelsespligtig, der hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort, indeholde 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter bestemmelsens stk. 3 og 4.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3 og 4, i kildeskattelovens § 48, stk. 8, ændres til § 48, stk. 4 og 5.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 11, indeholder pensionsinstitutter m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter bestemmelsens stk. 3 og regler fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 4, når indbetalingerne er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3 og 4, i kildeskattelovens § 48, stk. 11, ændres til henholdsvis § 48, stk. 4 og 5.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om at afskære en skattepligtig fra at anvende Skatteforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen, hvis forvaltningen finder, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv.

Finder Skatteforvaltningen, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af TastSelv for det efterfølgende indkomstår, kan forvaltningen tillige afskære den skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår, jf. kildeskattelovens § 53 A, stk. 2.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 53 A indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne afskære en person, der har fået tilbagekaldt sit skattekort efter § 48, stk. 3, 1. pkt., fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen. Derudover foreslås det, at afskæringen fra TastSelv vil skulle gælde, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.

En afskæring af en skattepligtig fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen indebærer, at oplysningerne i forskudsopgørelsen ikke kan ændres af den skattepligtige via TastSelv, men at oplysningerne er låst. En person, som er afskåret fra at anvende TastSelv, og som har fået tilbagekaldt sit skattekort og derved fået opsat en slutdato i Forskudssystemet, vil således ikke kunne fjerne den opsatte ophørsdato.

Virkningen af afskæringen for den skattepligtige er, at denne ved forsøg på at anvende TastSelv automatisk vil blive henvist til at kontakte Skatteforvaltningen for at få gennemført evt. ændringer.

Afskæring fra at anvende TastSelv sker typisk for en tidsbegrænset periode.

Det foreslås, at afskæringen fra TastSelv for personer, der har fået tilbagekaldt deres skattekort efter den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 3, 1. pkt., vil skulle gælde, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort. Derved vil Skatteforvaltningen ikke løbende skulle tage stilling til, om den pågældende igen skal have adgang til at anvende TastSelv.

Skatteforvaltningen vil skulle træffe en særskilt afgørelse om afskæringen af den skattepligtiges adgang til at anvende TastSelv. Skatteforvaltningens afgørelse skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 3.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, skal en afgørelse efter stk. 1 og 2 angive det eller de indkomstår, afskæringen fra TastSelv vedrører, og en begrundelse herfor samt indeholde en klagevejledning.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 2 i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres til stk. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse efter den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, om at afskære en udlænding uden lovligt ophold fra at anvende TastSelv, vil skulle angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, og en begrundelse herfor samt indeholde en klagevejledning.

I forhold til angivelse af det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, for så vidt angår sager vedrørende udlændinge, som ikke længere har lovligt ophold her i landet, vil en sådan angivelse kunne ske ved angivelse af det indkomstår, afskæringen sker, og indtil et skattekort igen er udstedt.

Til nr. 9

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 4, kan en afgørelse efter stk. 1 eller 2 påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven gælder også ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 eller 2 i kildeskattelovens § 53 A, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres til stk. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse efter den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, om at afskære en person, der opholder sig ulovligt i Danmark fra at anvende TastSelv, vil kunne påklages til Landsskatteretten, og at bestemmelserne i skatteforvaltningsloven vil gælde i den forbindelse.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens § 75, stk. 1, nr. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter lovens § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53, eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse på samme måde, som anført i kildeskattelovens § 74.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat), bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort. I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endelig kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 7, i kildeskattelovens § 75, stk. 1, nr. 2, ændres til kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

Efter § 10, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan indeholdelse efter stk. 1 foretages, selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles til Skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven. Skatteministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 5, i § 10, stk. 3, 5. og 7. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til § 48, stk. 6.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestemmelser om indberetnings-, angivelses- og afregningsperioder, herunder frister for indberetning, angivelse og afregning m.v.

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, kan Skatteforvaltningen inddrage den registrering, som en virksomhed har hos Skatteforvaltningen, hvis virksomheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som følge af, at virksomheden ikke har angivet inden for den gældende frist for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger. Hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden det registreringsforhold, der inddrages, inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden inden for 14 dage meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, kan virksomheden ikke registreres, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglende angivelser eller indberetninger, som lå til grund for inddragelsen, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.

Efter opkrævningslovens § 19 b, stk. 1, kan Skatteforvaltningen også inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden.

Det er i dag dog ikke muligt at nægte eller inddrage registreringen af skatter og afgifter m.v. alene af den grund, at virksomhedens indehaver eller en af deltagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Der foreslås, at der i opkrævningsloven indsættes et nyt kapitel 5 c med overskriften »Særlige regler for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark«. Kapitlet indeholder en ny § 16 g.

Det foreslås i § 16 g, stk. 1, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2. En virksomhed, der har fået nægtet eller inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, vil efter forslaget ikke kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold i Danmark.

Efter forslaget vil en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, eller en udlænding, hvis forhold ændrer sig under opholdet her i landet, så den pågældende ikke længere har lovligt ophold her i landet, enten blive nægtet registrering eller få inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen. Virksomheden vil efter forslaget heller ikke kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold her i landet.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil være forpligtet til at nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2. Forslaget indebærer tillige, at virksomheden ikke vil kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold her i landet.

Skatteforvaltningen vil i den forbindelse enten kunne anmode den pågældende om dokumentation, hvis ikke den pågældende i forbindelse med anmodningen om nye registreringsforhold har vedlagt dokumentation herfor, eller rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på en nærmere afklaring af den pågældendes ret til at opholde sig her i landet.

Det foreslås i § 16 g, stk. 2, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte eller inddrage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark. Inddragelse af registrering vil dog alene kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed. Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen vil Skatteforvaltningen skulle meddele virksomheden om, at personen nævnt i 1. pkt. senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden. Virksomheden vil skulle meddele Skatteforvaltningen om ophøret skriftligt. Overholdes fristen i 3. pkt. ikke, vil virksomhedens registrering blive nægtet eller inddraget. Er en anmodning om registrering nægtet eller inddraget efter 1. pkt., vil virksomheden ikke kunne registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

En personligt ejet virksomhed med en eller flere personligt hæftende deltagere er f.eks. et interessentskab, et kommanditselskab eller et selskab med begrænset ansvar m.fl.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil være forpligtet til at nægte registrering eller inddrage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Herudover indebærer den foreslåede ordning, at en inddragelse af en virksomheds registrering alene vil kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere, for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Når der i den foreslåede bestemmelse henvises til, at inddragelse af registrering alene vil kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed, adresseres den situation, hvor den ene person af to hæftende deltagende i et interessentskab opholder sig ulovligt i Danmark. I en sådan situation vil den interessent, der opholder sig ulovligt i Danmark, skulle træde ud af interessentskabet. Derved er betingelserne for den fortsatte drift af det pågældende interessentskab ikke længere til stede. I en sådan situation vil den tilbageværende interessent enten skulle finde en ny interessent, der vil kunne træde i den udtrædende interessents sted, eller også vil interessentskabet skulle omregistreres til en enkeltmandsvirksomhed, hvorefter den tilbageværende interessent vil kunne fortsætte virksomhedens drift – dog under en anden driftsform og juridisk enhed.

Er der tre eller flere deltagere i et interessentskab, hvor en af interessenterne er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og derved må udtræde af interessentskabet, vil Skatteforvaltningen indsætte en slutdato på den pågældende i Erhvervssystemet. Når der indsættes en slutdato i Erhvervssystemet på den interessent, der er udtrådt, vil interessentskabet automatisk modtage meddelelse om, at der er dannet et nyt registreringsbevis på skat.dk. Ved interessentskaber med mere end to interessenter vil interessentskabet således fortsætte uændret under samme driftsform og under samme juridiske enhed.

Forslaget indebærer tillige, at Skatteforvaltningen inden nægtelse eller inddragelse af registreringen vil skulle meddele virksomheden, at personen nævnt i den foreslåede bestemmelses 1. pkt., senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Forslaget indebærer desuden, at virksomheden skriftligt vil skulle meddele Skatteforvaltningen, at personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, er ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden. Overholdes fristen på 2 uger i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. ikke, vil virksomhedens registrering blive nægtet eller inddraget.

Endelig indebærer forslaget, at hvis en anmodning om registrering er nægtet eller inddraget efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., så vil virksomheden ikke kunne registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, hvis virksomheden anmoder om genregistrering af samme eller registrering af en ny virksomhed, kunne nægte dette, da det vil fremgå af Skatteforvaltningens egne systemer, hvis en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, tidligere har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v. I en sådan situation, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at nægte en virksomhed registrering, hvis den person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen kunne nægte en virksomhed registrering for skatter og afgifter m.v., hvis der er tale om en virksomhed med en eller flere personligt hæftende deltagere, og en af de hæftende deltagere tidligere har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v.

Det er hensigten, at det på sigt vil skulle fremgå af CPR, hvilke udlændinge der ikke længere har lovligt ophold her i landet. De pågældende udlændinge vil skulle have inddraget deres evt. registrering for skatter og afgifter m.v., når det fremgår af CPR, at den pågældende udlænding ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er færdigimplementeret. Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om at inddrage eller nægte en registrering for skatter og afgifter m.v. – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som nævnt foretage registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet. Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke personer der vil skulle have afmeldt deres virksomhed fra registrering for skatter og afgifter m.v. med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

For så vidt angår administration og håndhævelse af initiativet vedrørende nægtelse eller inddragelse af registrering for skatter og afgifter m.v. indtil en CPR-løsning er implementeret vil udlændingemyndighederne samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra CVR.

Såfremt udlændingemyndighederne ved registersamkøring identificerer, at en udlænding er registreret for skatter og afgifter m.v., vil udlændingemyndighederne underrette Skatteforvaltningen, som vil kunne inddrage virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at processen vedrørende inddragelse af registrering vil skulle ske manuelt. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at der vil blive foretaget registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet. Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke udlændinge der vil skulle have inddraget deres registrering for skatter og afgifter m.v., med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Det får i praksis den betydning, at en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v. i nogle tilfælde først vil blive inddraget med en vis forsinkelse efter den pågældende udlændings opholdsstatus har ændret sig.

Nægtelse af registrering eller inddragelse af en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen er en forvaltningsafgørelse. En sådan afgørelse skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter opkrævningslovens § 16 g, stk. 1 og 2.

Afgørelsen vil kunne indgives til Skatteankestyrelsen efter § 35 a i skatteforvaltningsloven.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens sagsbehandling alene vil basere sig på oplysninger, der er modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via CPR. Måtte en udlænding i forbindelse med Skatteforvaltningens sagsbehandling gøre opmærksom på, at den pågældendes oplysninger om opholdsstatus i CPR ikke er retvisende, vil Skatteforvaltningen kunne rette henvendelse til udlændingemyndighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdsstatus er registreret korrekt.

Det foreslås i § 16 g, stk. 3, at en meddelelse nævnt i stk. 2, 3. pkt., og en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., vil skulle tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet efter opkrævningslovens § 16 g, vil skulle tilsendes virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3.

En meddelelse om, at registreringen er inddraget, vil, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige skulle sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev. En meddelelse om, at registreringen er nægtet, vil, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, skulle sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

Ejeren eller den ansvarlige ledelse af en virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet. En fortsat drift af virksomheden vil være strafbar, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 22, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.

Efter praksis kan en unddragelsessag efter bestemmelsen, hvor ansvarssubjektet er en fysisk person, som udgangspunkt afsluttes med bøde, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt, og unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover. Hvis ansvarssubjektet er en juridisk person, er straffen bøde.

Bøden beregnes til to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse. Ved grov uagtsomhed udgør bøden én gang den samlede unddragelse.

Hvis unddragelsen er begået forsætligt og udgør 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling, idet forholdet som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 289. I tillæg til en fængselsstraf udmåles en tillægsbøde, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse.

Beløbsgrænsen på 500.000 kr. finder ikke anvendelse i gentagelsestilfælde, når den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og vedkommende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr.

Opkrævningslovens §§ 18 og 19 indeholder en række straffeprocessuelle regler, der gælder i sager, der kan medføre strafansvar for overtrædelser omfattet af opkrævningsloven.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, om regler for afhøringer af sigtede finder anvendelse i sager omfattet af opkrævningslovens § 18, stk. 1. Endvidere fremgår det af opkrævningslovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse ved udfærdigelse af bødeforelæg i sagerne.

Betales bøden i henhold til bødeforelægget i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 3. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvaltningen, jf. stk. 4.

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, ikke er opfyldt, oversender Skatteforvaltningen sagen til politiet, med henblik på at sagen afgøres ved domstolene.

Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædelser omfattet af opkrævningsloven sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 11, stk. 9« indsættes »§ 16 g, stk. 1 og 2,«.

En sådan henvisning indebærer, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget eller nægtet, kan straffes med bøde eller fængsel efter § 17, stk. 3, uanset om inddragelsen eller nægtelsen er sket efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, § 11, stk. 9, § 16 g, stk. 1 og 2, eller § 19 a, stk. 1.

En overtrædelse af § 16 g, stk. 1 og 2, vil være omfattet af den ovenfor beskrevne sanktionspraksis, ligesom de straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19, herunder reglerne om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte bødesager administrativt, vil finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6.

Det bemærkes at lovforslagets § 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset ansøgningstidspunkt, jf. lovforslagets § 23, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2.

Det vil betyde, at bestemmelsen først sættes i kraft, når CPR-løsningen er implementeret.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset tidspunktet for ansøgning eller tidspunktet for første opholdstilladelse.

Det vil betyde, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra lovens ikrafttrædelse – i alle sager uanset ansøgningstidspunkt – kan benytte til den udvidede adgang til registersamkøring, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Derudover vil det betyde, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra lovens ikrafttrædelse – i alle sager uanset ansøgningstidspunkt – vil kunne foretage registersamkøring uden den pågældende udlænding har modtaget forudgående information om, at udlændingemyndighederne foretager registersamkøring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af 2. og 3. pkt. i udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15.

Dette skyldes, at bestemmelsen først skal sættes i kraft, når de nødvendige IT-systemtilpasninger er foretaget.

Det foreslås i stk. 5, at loven har virkning for uddannelsesstøtte, der udbetales for februar 2026 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at de nye regler om SU, jf. denne lovs § 3, finder anvendelse for SU, der fra slutningen af januar 2026 eller senere udbetales for februar 2026 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, som affattet ved denne lovs § 15.

Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed omkring, at bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de nævnte bestemmelser, forbliver i kraft, uanset at lovforslagets § 15, nr. 2, 4 og 6, medfører at relevante bemyndigelsesbestemmelser eller krydshenvisninger i loven flyttes.

Det foreslås i stk. 7, at regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven, som affattet ved denne lovs § 20.

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Ifølge sundhedslovens § 278, stk. 2, kan lovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og §§ 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Ifølge sundhedslovens § 278, stk. 3, kan lovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.

Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet samt SU-loven gælder ikke for og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det fremgår endvidere af selskabslovens § 375 og lov om erhvervsdrivende fonde § 136, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Erhvervsvirksomhedslovens § 29 fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 24, stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 3, at §§ 16-18 om ændring af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har overtaget selskabsområdet, hvorfor det foreslås, at lovforslagets §§ 16-18 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.