Lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret, integrationsloven og hjemrejseloven (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager, tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v., forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egenfinansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemmelen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige og genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret, integrationsloven og hjemrejseloven (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager, tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v., forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egenfinansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemmelen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige og genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.) § 2

Til nr. 1

Fra den 1. september 2015 til og med den 31. august 2020 gjaldt der en erklæringsadgang, hvorefter tidligere danske statsborgere, der havde mistet deres statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af fremmed statsborgerskab, kunne generhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis de ikke var idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring om generhvervelse, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret.

Efter bestemmelsens stk. 3, var det endvidere en betingelse for de tidligere danske statsborgere, der var født i udlandet, og som var fyldt 22 år, hvor der ikke var truffet en afgørelse vedrørende bevarelse af dansk indfødsret, at de pågældende inden det fyldte 22. år havde haft bopæl her i riget eller ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed.

Efter § 3, stk. 4, omfattede erhvervelsen af dansk statsborgerskab ved erklæring også den pågældendes børn, herunder adoptivbørn, uanset at disse ikke selv tidligere har været danske statsborgere, medmindre det udtrykkeligt var angivet, at et barn ikke skulle være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Der var dog en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende havde del i forældremyndigheden over barnet, at barnet var ugift, og at barnet var under 18 år. Med lov nr. 1562 af 13. december 2016 om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) blev det endvidere en betingelse, at den anden forældremyndighedsindehaver meddelte samtykke til, at barnet erhvervede indfødsret med den erklærende, hvis barnet var undergivet fælles forældremyndighed, og med lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten (Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.) blev der endvidere indført et vandelskrav for barnet, således at det var en betingelse, at barnet opfyldte det samme vandelskrav, som blev stillet til den erklærende. Der gjaldt ikke tidligere et vandelskrav for en erklærendes børn.

Der henvises til pkt. 2.9.1.2. i lovforslagets bemærkninger.

Den foreslåede § 5 A i lovforslagets § 2 viderefører muligheden for, at tidligere danske statsborgere, som har fortabt dansk indfødsret efter den nu ophævede § 7 i indfødsretsloven, kan generhverve dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring herom.

Bestemmelsen vil gælde for en 5-årig periode fra den 1. juli 2021 og medfører, at tidligere danske statsborgere kan generhverve dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring herom over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis de pågældende opfylder en række betingelser for at kunne afgive erklæring. Vilkårene for afgivelse af erklæring foreslås at være de samme som for den tidligere erklæringsadgang.

Det vil således med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 være en betingelse, at den danske indfødsret er fortabt i medfør af den tidligere gældende § 7 i indfødsretsloven, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, og at den skriftlige erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret er afgivet til Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 1. juli 2026.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil det endvidere være en betingelse for at afgive erklæring, at den erklærende ikke i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og erklæringens afgivelse er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Hvis en person i perioden mellem fortabelsen af det danske statsborgerskab og generhvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf og derfor ikke kan generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring ifølge overgangsordningen, vil den pågældende i visse tilfælde kunne ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil det endvidere være en betingelse for tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, at generhvervelsen sker under iagttagelse af bestemmelsen i indfødsretslovens § 8.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at indfødsretten også tilkommer de pågældendes børn, herunder adoptivbørn, uanset at disse ikke selv tidligere har været danske statsborgere, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Det er dog en forudsætning for eventuelle børns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over børnene, samt at børnene er ugifte og under 18 år. Desuden forudsætter bestemmelsen, at den anden forældremyndighedsindehaver meddeler sit samtykke, og, hvis der er tale om et adoptivbarn, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Endelig indeholder bestemmelsen et vandelskrav svarende til det, som stilles til den erklærende. Er de fastsatte forudsætninger ikke opfyldt, erhverver barnet ikke dansk statsborgerskab sammen med den erklærende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 12, stk. 1, 4. pkt., i indfødsretsloven, at der ikke betales gebyr for børn, der er omfattet af forældres erklæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. indfødsretslovens § 5 og § 6, stk. 2.

Det foreslås, at indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres således, at der også henvises til den foreslåede nye bestemmelse § 5 A i indfødsretsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det udtrykkeligt fremgår af § 12 i indfødsretsloven, at der heller ikke skal betales gebyr for børn, der er omfattet af en forælders erklæring efter den foreslåede erklæringsadgang, når denne føres ind i indfødsretsloven. Der har under den tidligere erklæringsordning heller ikke være betalt gebyr for børn omfattet af en forælders erklæring.