LOV nr 1588 af 27/12/2019
Skatteministeriet
Lov om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak) § 1
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, som ændret ved § 21 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 28 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 7 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, udgår »fra den 1. januar 2014«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »118,25 øre« til: »173,79 øre«.
3. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »738,50 kr.« til: »1.300,90 kr.«
4. I § 1, stk. 1, nr. 3, ændres »788,50 kr.« til: »1.350,90 kr.«
5. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
»1) For cigaretter: 193,54 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28.
-
For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som groftskåret røgtobak: 1.500,90 kr. pr. kilogram.
-
For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som finskåret røgtobak: 1.550,90 kr. pr. kilogram.«
6. § 7, stk. 1, affattes således:
»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 52,7 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften og den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 133,9 øre pr. styk.«
7. § 7, stk. 1, affattes således:
»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 101,01 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften og den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 202,90 øre pr. styk.«
8. § 7, stk. 1, affattes således:
»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 118,51 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften og den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 227,90 øre pr. styk.«
9. I § 7, stk. 2, ændres »kalenderår« til: »tidspunkt«.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| TobaksafgiftslovenLBK nr 170 af 21/02/2024 |
Forarbejder til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak) § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret er emballageafgiftslovens fulde lovtitel ”lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)”.
Ved lov nr. 1434 af 5. december 2018 blev emballageafgiften på pvc-folier til levnedsmidler ophævet.
Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens titel som følge af, at emballageafgiften på pvc-folier til levnedsmidler blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018, så titlen bliver ”lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)”.
Til nr. 2 og 3
Det følger af emballageafgiftslovens § 2 a, at der svares en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 liter. Afgiftspligten omfatter bæreposer af papir eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 liter med hank eller lignende f.eks. stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Hensigten med emballageafgiften på bæreposer er at afgiftspålægge de typer af poser, som med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser (topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast.
Efter emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1, udgør den gældende afgiftssats for poser af papir m.v. 10 kr. pr. kg. Efter emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2, udgør den gældende afgiftssats for poser af plast m.v. 22 kr. pr. kg.
Det foreslås, at afgiftssatserne i § 2 b fordobles, således at afgiftssatsen for poser af papir m.v., jf. nr. 1, vil komme til at udgøre 20 kr. pr. kg, og afgiftssatsen for poser af plast m.v., jf. nr. 2, vil komme til at udgøre 44 kr. pr. kg, hvilket svarer til en stigning i forbrugerprisen på ca. 50 øre pr. standardpose.
Til nr. 4
Det følger af emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, at der skal svares en vægtbaseret afgift af engangsservice på 19,20 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten. Eksempler på varer, som er omfattet af afgiften, er:
– Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder.
– Drikkebægre og beholdere med et rumindhold op til 2 l, også selv om de er forsynet med målstreger.
– Drikkebægre af polypropylen med målstreger (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud.
– Drinkspinde.
– Engangskopper fremstillet af pap, der udelukkende bruges til demonstration (prøvesmagning) af andre varer.
– Grilltallerkener med flere rum.
– Kaffefade (bakker med fordybning til en kop, bruges som kombineret tallerken og underkop).
– Rørepinde af plast.
– Plastskeer i importerede pakninger, som også indeholder sukker, flødepulver og en serviet.
– Portionsskåle, bægre, kopper eller lignende til servering af is og desserter.
– Pølsebakker fremstillet af foldet pap.
– Tallerkener, trekantede, der er specielt konstruerede til automater med mikrobølgeovn.
– Træspatler til isbægre m.v.
Det foreslås, at afgiftssatsen i § 2 c, stk. 2, fordobles, således, at afgiften på engangsservice vil komme til at udgøre 38,40 kr. pr. kg. Afgiften på engangsservice har til formål at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed reducere affaldsmængderne samt fremme genanvendelse.