LOV nr 1728 af 27/12/2018
Skatteministeriet
Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til afsnit II udgår »samt elektriske sikringer«.
2. § 3, stk. 4, ophæves.
3. I overskriften til afsnit VII udgår », kaffeerstatninger«.
4. § 11 a ophæves.
5. § 12, stk. 2, ophæves.
6. § 13 affattes således:
»§ 13. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 73 kr. og 85 øre pr. kg.
Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 268 kr. og 44 øre pr. kg.«
7. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.
8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
9. I § 14 a, stk. 3 og 4, og § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
10. I § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 3, § 17, stk. 4, og § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
11. I § 14 a, stk. 6, nr. 1, ændres »anden registreret virksomhed« til: »anden oplagshaver«.
12. I § 14 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«
13. I § 15, stk. 2, ændres »De registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
14. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registrerede varemodtagere«.
15. I § 16 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.
16. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
17. I § 24, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.
18. I § 24 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| ForbrugsafgiftslovenLBK nr 1445 af 21/06/2021 |
Forarbejder til Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 8
Til nr. 1 og 2
Efter forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, skal der betales afgift af elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg.
For sikringer til stærkstrømsanlæg udgør afgiften 59 øre pr. stk., jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. Sikringer til højspændingsanlæg er fritaget for afgift.
Det foreslås, at afgiften på elektriske sikringer ophæves. Registrerede virksomheder kan således afmeldes fra registrering og skal ikke længere administrere, indberette og betale afgiften. Ved de foreslåede ændringer vil elektriske sikringer udgå fra overskriften og af lovens § 3, stk. 4.
Til nr. 3 og 4
Efter forbrugsafgiftslovens § 11 a skal der betales afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de nævnte varer med kaffe. Afgiften udgør 75 øre pr. kg nettovægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.
Det foreslås, at afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virksomheder kunne afmeldes fra registrering og skal ikke længere administrere, indberette og betale afgiften. Ved de foreslåede ændringer vil kaffeerstatninger udgå fra overskriften og af lovens § 3, stk. 4. Det bemærkes, at afgiften på kaffe og kaffeekstrakter fortsat opretholdes.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal betales afgift af cigaretpapir til cigaretter, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 1. Afgiften udgør 5 øre pr. stk. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om banderolering af cigaretpapir, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 2.
Dette er sket i bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005. Det fremgår af bekendtgørelsen om banderolering af cigaretpapir, at pakninger med cigaretpapir senest ved udleveringen fra den registrerede virksomhed eller ved modtagelsen skal forsynes med en banderole. Banderolen skal være påført på en sådan måde, at denne ikke kan løsnes uden at blive ødelagt. Banderolerne produceres af Skatteforvaltningen og udleveres gratis til de registrerede virksomheder.
Virksomhederne skal føre regnskab over antallet af modtagne banderoler og antallet af benyttede banderoler. Når banderolerede varer modtages, skal de tilskrives regnskabet.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 2, ophæves. Det foreslåede vil medføre, at kravet om banderolering af cigaretpapir ophæves. Bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005, som fastsætter de nærmere regler for banderolering, vil bortfalde som følge af denne ophævelse. Virksomheder vil således ikke længere blive pålagt at anmode om banderoler, føre regnskab med banderoler og påsætte banderoler på cigaretpapir.
Til nr. 6
Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og snus (røgfri tobak). Afgiften udgør 73 kr. og 85 øre pr. kg. For anden røgfri tobak udgør afgiften 268 kr. og 44 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2.
Det foreslås, at afgiften på snus efter lovens § 13, stk. 1, ændres, så afgiften kun omfatter snusprodukter, der indtages nasalt, og som er lovlige at markedsføre efter lov om tobaksvarer. Dette skyldes, at det i dag ikke længere er tilladt at sælge snus, der indtages oralt, i detailhandlen. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde for disse snusprodukter.
Det vil betyde, at virksomheder, der producerer snus i Danmark, og som f.eks. sælger snus til Sverige, hvor det er lovligt at sælge snus i detailhandlen, kan undlade at lade sig registrere for afgift.
Til nr. 7-11
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 12
I forbrugsafgiftsloven findes der i dag ikke en bestemmelse for fjernsalg. Efter flere afgiftslove, f.eks. chokoladeafgiftsloven, skal udenlandske virksomheder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47. Efter momslovens § 47, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse i forbrugsafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de samme regler i forbrugsafgiftsloven som i andre afgiftslove. Det foreslås, at fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Danmark, før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i Danmark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig registrere efter forbrugsafgiftsloven, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.4.
Til nr. 13
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 14-16
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.
Ifølge forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 4, skal erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgiften af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet på afgiftsangivelsen, hvorefter den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 17
I forbrugsafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 18
Ifølge forbrugsafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. forbrugsafgiftsloven § 14 a, stk. 6. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter forbrugsafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 24, stk. 4, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.