Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) § 2

Til nr. 1

Retsplejelovens §§ 754 a-754 e indeholder nærmere regler om politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser.

Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, må politiet ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt, efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet.

Retsplejelovens § 754 b, stk. 1, fastlægger den øvre grænse for agentvirksomhed, også kaldet provokationsforbuddet, hvorefter foranstaltninger, som er nævnt i § 754 a, ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i retsplejelovens § 754 a, hvorefter politiet ved foranstaltninger som nævnt i denne paragraf må dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet får mulighed for som led i agentvirksomhed at dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, med henblik på at indsamle beviser til brug for en straffesag, herunder få tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at identificere gerningspersonen.

Politiets adgang til at dele seksuelt materiale vil være begrænset til at angå uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år. Ved »uægte seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås seksuelt materiale, der f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens eller en anden form for digital manipulation eller ved hjælp af andre tekniske metoder, og som afbilder et fiktivt barn, der ikke findes i virkeligheden. Politiet må således ikke manipulere med billeder eller videoer af virkelige børn, som f.eks. er blevet delt på internettet eller på anden måde er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, så materialet med de virkelige børn får en seksuel karakter, ligesom politiet fortsat ikke må dele seksuelt materiale med virkelige børn.

Det forudsættes, at politiet med den foreslåede bestemmelse har mulighed for at fremstille uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, samt at være i besiddelse af det pågældende materiale med henblik på deling af materialet som led i agentvirksomhed, når dette konkret vurderes at være nødvendigt. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis den mistænkte gerningsperson stiller krav om deling af nyt materiale, som ikke findes i forvejen, eller hvis deling af nyt materiale er påkrævet for, at politiet overhovedet kan komme ind i f.eks. et forum med seksuelt materiale med børn. Politiet bør således i videst muligt omfang dele allerede fremstillet uægte seksuelt materiale, herunder materiale, som f.eks. tidligere er blevet fremstillet og delt af politiet som led i efterforskningen af en anden sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret, hvis politiet med sikkerhed kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor at fremstille og dele nyt materiale, hvis dette konkret vurderes at være tilstrækkeligt for, at politiet effektivt kan efterforske den konkrete forbrydelse.

Selve politiets fremstilling og besiddelse af det uægte seksuelle materiale vil ikke være genstand for en retlig prøvelse.

Det forudsættes, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer for registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer under 18 år, som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering i en database eller lignende, som kan tilgås både lokalt og internationalt.

Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for at udføre agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-754 e. Det betyder bl.a., at der fortsat stilles krav om politiets indhentelse af retskendelse forud for iværksættelse af agentvirksomhed, jf. retsplejelovens § 754 c. Derudover betyder det, at det fortsat er provokationsforbuddet i § 754 b, stk. 1, der sætter den øvre grænse for, hvad der udgør lovlig agentvirksomhed. Politiet må således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, hvilket vil være tilfældet, hvis politiet fremprovokerer en forbrydelse, der ellers ikke ville være begået.

Agentvirksomhed vil som efter gældende ret omfatte situationer, hvor initiativet udgår fra politiet, eksempelvis hvis politiet for at få adgang til et netværk, hvor der deles overgrebsmateriale med børn, tilbyder at dele uægte seksuelt materiale.

Den foreslåede ordning vil ligeledes gælde situationer, hvor initiativet ikke udgår fra politiet, men hvor den mistænkte gerningsperson f.eks. opfordrer til udveksling af det ulovlige materiale.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne bruges både til efterforskning af materiale vedrørende seksuelle overgreb på børn, der allerede har fundet sted, samt efterforskning af overgreb, der aktuelt finder sted. Det første kan eksempelvis være tilfældet, hvis politiet har mistanke om, at der findes en server, hvorfra overgrebsmateriale gøres tilgængeligt, uden at der er mistanke om, at der stadig foregår seksuelle overgreb mod det pågældende barn. Det andet vil være tilfældet, hvis politiet har mistanke om, at der aktuelt foregår et misbrug af et barn, hvorfra materiale løbende deles, eller når der begås seksuelle overgreb mod et barn på bestilling, hvor overgrebet kan livestreames. I det førstnævnte tilfælde vil politiet efterforske en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, mens politiet i det sidstnævnte tilfælde f.eks. vil efterforske en overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2.

Vurderingen af, om provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, er overholdt, vil i overensstemmelse med gældende ret bero på en sammenligning mellem det faktiske begivenhedsforløb og et hypotetisk begivenhedsforløb, som må antages at ville have fundet sted, hvis politiet ikke havde grebet ind i begivenhedernes gang.

Grænsedragningen indebærer således, at politiet ikke ved agentens virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved at blive begået eller forsøgt, eller øve en sådan indflydelse på en lovovertrædelse, som er ved at blive begået eller forsøgt, at denne ændrer sig til en lovovertrædelse af en sådan art, hvorved lovovertrædelsens omfang eller grovhed forøges. Grænsedragningen er i en del tilfælde ikke til hinder for, at agenten ved sin virksomhed bringer en lovovertrædelse, der er på forsøgsstadiet, nærmere til fuldbyrdelsen, eventuelt således at fuldbyrdelsen faktisk indtræffer.

Politiets deling af uægte seksuelt materiale efter den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv indebære en overtrædelse af provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1. Dette gælder også, hvis personen, der har modtaget det ulovlige materiale fra politiet, videredistribuerer dette.

Derimod vil der efter en konkret vurdering eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet tilbyder at dele mere materiale eller materiale af grovere karakter end nødvendigt, eller hvis materialet tilbydes en person, der ikke er grundlag for at mistænke for at være i f.eks. et forum på internettet med henblik på at anskaffe sig overgrebsmateriale.

Der vil eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet via et chatforum på internettet bliver kontaktet af en person, der er villig til at fremskaffe og sælge seksuelt materiale med personer under 18 år, og politiet ved sin adfærd bevirker, at personen fremskaffer en større mængde eller materiale af en grovere karakter end den pågældende ellers ville have fremskaffet på eget initiativ.

I det omfang, der i en konkret sag måtte foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, vil dette i overensstemmelse med gældende ret kunne tages i betragtning ved strafudmålingen og efter omstændighederne ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet.

Det forudsættes, at politiet også kan dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, i tilfælde, hvor den pågældende situation falder uden for agentbegrebet. Hvis en person således f.eks. efterspørger seksuelt materiale fra en polititjenestemand i den tro, at vedkommende er en anden, mod til gengæld at tilbyde adgang til eksempelvis en server med yderligere materiale, uden at initiativet er udgået fra politiet, eller at politiet i øvrigt har truffet foranstaltninger med henblik på at tilrettelægge et arrangement, vil der ofte ikke være tale om agentvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.