Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

Til nr. 1

Efter straffelovens § 226, straffes den, der optager seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Optagelse af seksuelt materiale af personer under 18 år, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer, herunder f.eks. såkaldte poseringsbilleder og -videoer af børn, hvor der ikke vises nøgne kønsdele, men hvor den afbildede person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde, er ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Deling af poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år vil derimod efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til straffelovens § 226, at computergenererede billeder, som ikke afbilder et virkeligt samleje eller anden seksuelt forhold, ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i straffelovens § 226 indsættes efter »optager«: »eller fremstiller«, efter »film« indsættes: », andre visuelle gengivelser«, og efter »18 år« indsættes: »eller materiale, som må ligestilles hermed,«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det første indebære, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, så optagelse eller fremstilling af materiale, som må ligestilles med seksuelt materiale af personer under 18 år, herunder optagelse eller fremstilling af såkaldte poseringsbilleder og -videoer, vil kunne straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.

Ved poseringsbilleder og -videoer forstås fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den afbildede person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde.

Det vil bero på en konkret og samlet vurdering af materialets indhold og eventuelt den sammenhæng, hvori materialet indgår, om det pågældende materiale er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om den afbildede person ved sin påklædning eller positionering er udstillet på en seksualiserende måde. Eksempelvis vil billeder eller videoer af personer under 18 år, der er iført lingeri eller som holder seksualiserende rekvisitter, f.eks. håndjern eller en pisk, eller som er positioneret på en seksualiserende måde, f.eks. ved at sidde med spredte ben eller have genstande i munden, være omfattet af kriminaliseringen. Der kan desuden lægges vægt på den kontekst, hvori materialet indgår, herunder om materialet er udbredt på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt indhold, som f.eks. pornografiske hjemmesider, eller om materialet indgår i en større samling af ulovligt overgrebsmateriale med personer under 18 år.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det andet indebære, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte fremstilling af andre visuelle gengivelser, herunder computergenereret seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, hvis materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret.

Det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed fremstår så realistisk, at det er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret. Materialet vil fremstå realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af en person under 18 år. Materialet vil således også efter omstændighederne kunne være omfattet, selv om der ikke er tvivl om, at materialet er computergenereret. Materiale, hvor der ved redigering f.eks. er påsat et animationsfilter, der forvrider ansigtets proportioner, eller hvor der er indsat enkelte ikke-virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger, enhjørningehorn, mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne være omfattet af bestemmelsen.

Uden for kriminaliseringen vil fortsat falde materiale, der ikke har et realistisk præg, herunder tegninger og animerede tegnefilmsfigurer m.v.

Bestemmelsen vil også omfatte materiale, der er skabt uden brug af digitale værktøjer, hvis materialet i øvrigt opfylder kriterierne nævnt ovenfor.

Henvisningen til personer under 18 år i bestemmelsen skal forstås på den måde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den afbildede person fremtræder som yngre end 18 år.

Det foreslåede anvendelsesområde for straffelovens § 226 skal forstås i overensstemmelse med det foreslåede anvendelsesområde for straffelovens § 235.

Det bemærkes, at optagelse eller fremstilling af seksuelt materiale eller materiale, som må ligestilles hermed, af personer under 18 år til eget brug efter omstændighederne vil kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at udbredelse f.eks. via internettet af et fotografi af et genkendeligt barn ledsaget af seksuelle kommentarer til billedet – afhængig af grovheden af de ledsagende seksuelle kommentarer – vil kunne udgøre en overtrædelse af bestemmelsen.

Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at det i hvert fald i visse tilfælde også kan udgøre en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et fotografi af et genkendeligt barn deles på en hjemmeside med seksuelt indhold.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i straffelovens § 232, stk. 1, at ændre »som« til: »der«.

Der er tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der alene har til formål at give mulighed for at ændre bemærkningerne til bestemmelsen, så det fremgår tydeligt, at deling af hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng efter omstændighederne kan straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udbredelse af neutrale og ikke-seksualiserende billeder m.v. af personer under 18 år i almindelige hverdagslignende situationer, herunder f.eks. billeder m.v. af badende børn på en strand eller fra en gymnastikopvisning, efter omstændighederne kan straffes som en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, når billederne m.v. udbredes i en seksualiseret sammenhæng.

Det vil bero på en konkret og samlet vurdering, om det pågældende billede m.v. udbredes i en seksualiseret sammenhæng omfattet af kriminaliseringen i bestemmelsen. Der vil i alle tilfælde være tale om udbredelse i en seksualiseret sammenhæng, når billedet m.v. lægges op på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt indhold, herunder pornografiske hjemmesider, hvor billedet blandes med det pornografiske materiale. Det samme gælder, når billedet udbredes på hjemmesider, der f.eks. har til formål at sælge sexlegetøj og lignende. Udbredelse af et billede m.v. af et genkendeligt barn f.eks. på hjemmesider, beskedtjenester, sociale medier eller lignende, der ikke er oprettet med et seksuelt formål for øje, eksempelvis Facebook, Instagram m.v., som ledsages af seksuelle kommentarer vil som efter gældende ret – afhængig af grovheden af de ledsagende seksuelle kommentarer – kunne udgøre en overtrædelse af bestemmelsen.

Det forudsættes, at personer under 15 år ikke gyldigt kan samtykke til, at deres billede deles i en seksualiseret sammenhæng. Et eventuelt samtykke til deling af det pågældende billede er således uden betydning og må anses for at være ugyldigt, når det gives af personer under 15 år.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af straffelovens § 232.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen, jf. bestemmelsens stk. 3.

Udbredelse eller besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer, herunder såkaldte poseringsbilleder og -videoer af børn, er ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Optagelse og deling af poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år vil derimod efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til straffelovens § 235, at der ved »andre visuelle gengivelser« navnlig forstås computergenererede billeder, der ikke afbilder en virkelig person under 18 år, men som bortset fra det fiktive har fuld lighed med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal således fremtræde på tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.3 og pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at indsætte efter »18 år«: »eller materiale, som må ligestilles hermed«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det første indebære, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, så udbredelse og besiddelse af materiale, som må ligestilles med seksuelt materiale af personer under 18 år, herunder udbredelse og besiddelse af såkaldte poseringsbilleder og -videoer, efter omstændighederne vil kunne straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.

Ved poseringsbilleder og -videoer forstås fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den afbildede person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde.

Det vil bero på en konkret og samlet vurdering af materialets indhold og eventuelt den sammenhæng, hvori materialet indgår, om det pågældende materiale er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om den afbildede person ved sin påklædning eller positionering er udstillet på en seksualiserende måde. Eksempelvis vil billeder eller videoer af personer under 18 år, der er iført lingeri eller holder seksualiserende rekvisitter, f.eks. håndjern eller en pisk, eller som er positioneret på en seksualiserende måde, f.eks. ved at sidde med spredte ben eller have genstande i munden, være omfattet af kriminaliseringen. Der kan desuden lægges vægt på den kontekst, hvori materialet indgår, herunder om materialet er udbredt på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt indhold, som f.eks. pornografiske hjemmesider, eller om materialet indgår i en større samling af ulovligt overgrebsmateriale med personer under 18 år. Poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år, der ikke isoleret set vurderes at være omfattet af straffelovens § 235, vil således efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse af bestemmelsen, når billederne og videoerne indgår i en samling af overgrebsmateriale, der utvivlsomt er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen har for det andet til formål at tydeliggøre i bemærkningerne, at kriminaliseringen i straffelovens § 235 omfatter computergenereret seksuelt materiale, herunder materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens eller andre digitale værktøjer, eller materiale, som må ligestilles hermed, af personer under 18 år, hvis materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret.

Det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed fremstår så realistisk, at det er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret. Materialet vil fremstå realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af en person under 18 år. Materialet vil således også efter omstændighederne kunne være omfattet, selv om der ikke er tvivl om, at materialet er computergenereret. Materiale, hvor der ved redigering f.eks. er påsat et animationsfilter, der forvrider ansigtets proportioner, eller hvor der er indsat enkelte ikke-virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger, enhjørningehorn, mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne være omfattet af bestemmelsen.

Uden for kriminaliseringen vil fortsat falde materiale, der ikke har et realistisk præg, herunder tegninger og animerede tegnefilmsfigurer m.v.

Bestemmelsen vil også omfatte materiale, der er skabt uden brug af digitale værktøjer, hvis materialet i øvrigt opfylder kriterierne nævnt ovenfor.

Henvisningen til personer under 18 år skal forstås på den måde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den afbildede person fremtræder som yngre end 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det fremgår af straffelovens § 235, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2 ikke omfatter besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.

Det foreslås, at »seksuelt« udgår i § 235, stk. 3 .

Der er tale om en ændring som følge af den foreslåede ændring af straffelovens § 235, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der udvider bestemmelsen til at omfatte besiddelse af materiale af personer under 18 år, som må ligestilles med seksuelt materiale.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen udvides til at omfatte besiddelse af sådant materiale.

Til nr. 5

Efter straffelovens § 264 e, nr. 2, straffes for identitetsmisbrug med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen efter omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af såkaldte deepfakes, det vil sige manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens, så en person figurerer i videoer m.v., hvor vedkommende gør eller siger noget, som vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden, f.eks. i tilfælde, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for pornografisk materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de pågældende seksuelle aktiviteter.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i straffelovens § 264 e, nr. 2, indsættes efter »materiale,«: »herunder seksuelt materiale,«.

Det vil herefter komme til at fremgå af bestemmelsen, at den, der uberettiget videregiver materiale, herunder seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden, straffes for identitetsmisbrug med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Bestemmelsen vil omfatte manipuleret seksuelt materiale, herunder deepfake-pornografisk materiale.

Ved »seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås materiale såsom fotografier og film m.v., hvor en person udstilles i en tydeligt seksuel situation, f.eks. ved at have samleje, vise nøgne kønsdele eller foretage seksuelt prægede berøringer.

Materialet kan f.eks. være fremstillet ved brug af kunstig intelligens eller en anden form for digital manipulation, så en person fremtræder i materiale af seksuel karakter, selv om den pågældende ikke har medvirket til dette i virkeligheden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for pornografisk materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de pågældende seksuelle aktiviteter. Det kan desuden f.eks. være tilfældet, hvor forurettedes tøj er bortredigeret, så det fremstår, som om forurettede har poseret til et nøgenbillede.

Afgørende for, om det manipulerede seksuelle materiale er omfattet af bestemmelsen, vil være, om materialet har et sådant realistisk præg, at det efterlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af den pågældende person i en seksuel situation.

Det forudsættes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2, ved videregivelse af seksuelt materiale som udgangspunkt i overensstemmelse med strafniveauet ifølge gældende ret straffes med en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt overtrædelse, og at der i gentagelsestilfælde fastsættes en markant højere bødestraf. Ved grove overtrædelser af bestemmelsen, herunder i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, vil der kunne blive tale om en fængselsstraf, uanset at overtrædelsen er et førstegangstilfælde.

Det vil skulle indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis der er tale om en større mængde materiale, eller materialet er udbredt til en større kreds af personer. Det vil desuden skulle indgå som en skærpende omstændighed, hvis materialet er videregivet i anledning af en persons udførelse af offentlig tjeneste eller hverv eller deltagelse i den offentlige debat. Det samme gælder, hvis materialet er udbredt med henblik på at opnå en økonomisk vinding, herunder hvis materialet er udbredt mod betaling. I sådanne tilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt en fængselsstraf på omkring 60 dage i førstegangstilfælde.

Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens § 235 om udbredelse og besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år og den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2.

Der vil desuden kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens § 119 a og den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2, hvis videregivelse af det manipulerede seksuelle materiale sker som led i chikane omfattet af anvendelsesområdet for den førstnævnte bestemmelse.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes, at de øvrige betingelser i bestemmelsen fortsat vil skulle være opfyldt, herunder kravet om, at manipulationen af en anden persons fremtræden skal være »utilbørlig«. Dette vil indebære, at der kan være tilfælde, hvor videregivelse af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke ikke vil være strafbart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Udbredelse af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer, også kaldet deepfake-pornografisk materiale, vil efter omstændighederne i dag bl.a. kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug.

Straffeloven indeholder ikke i dag et forbud mod fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer. Fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer vil dog efter omstændighederne kunne straffes som forsøg på bl.a. identitetsmisbrug, jf. § 264 e, hvis gerningspersonen har til hensigt efterfølgende at dele det pågældende materiale.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i straffelovens § 264 e, hvorefter den, som uberettiget fremstiller seksuelt materiale som nævnt i stk. 1, nr. 2, straffes på samme måde som i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, som tilføjer ordene »herunder seksuelt materiale« i § 264 e, stk. 1, nr. 2. Det kommer herefter til at fremgå af § 264 e, stk. 1, nr. 2, at den, der uberettiget videregiver materiale, herunder seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden, straffes for identitetsmisbrug med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

For så vidt angår det materiale, der er omfattet af bestemmelsen, henvises der til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Det foreslåede § 264 e, stk. 2, vil omfatte uberettiget fremstilling af seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Bestemmelsen vil således kriminalisere fremstilling af manipuleret seksuelt materiale, herunder deepfake-pornografisk materiale.

Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have fremstillet det manipulerede seksuelle materiale, indebærer, at fremstillingen ikke vil være strafbar efter den foreslåede bestemmelse, hvis den afbildede person har givet samtykke til fremstilling af materialet.

Det forudsættes i den forbindelse, at personer under 15 år ikke gyldigt kan samtykke til fremstilling af manipuleret seksuelt materiale. Et eventuelt samtykke til fremstilling af det pågældende seksuelle materiale er således uden betydning og må anses for at være ugyldigt, når det gives af personer under 15 år.

Der stilles ikke krav om, at fremstillingen er sket med henblik på videregivelse af det pågældende materiale. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at fremstilling af manipuleret seksuelt materiale uden den afbildede persons samtykke kriminaliseres, uanset at materialet f.eks. er skabt til eget brug og ikke efterfølgende deles med andre.

Det forudsættes, at overtrædelser af bestemmelsen som udgangspunkt straffes med en bøde på 8.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt overtrædelse, og at der i gentagelsestilfælde fastsættes en højere bødestraf.

Hvis fremstillingen af det manipulerede seksuelle materiale er sket med henblik på videregivelse, men materialet endnu ikke er videregivet, forudsættes det, at der tillige straffes for forsøg på overtrædelse af § 264 e, stk. 1, nr. 2, og at der i den forbindelse tages udgangspunkt i det strafniveau, der er nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens § 226 om optagelse eller fremstilling af seksuelt materiale med personer under 18 år og den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, stk. 2.

Det bemærkes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e vil være undergivet privat påtale, men at der efter anmodning fra forurettede vil kunne ske offentlig påtale (betinget offentlig påtale), jf. straffelovens § 275.

Det bemærkes desuden, at det samtidig med en dom for overtrædelse af bestemmelsen kan bestemmes, at domfældte skal slette det ulovlige materiale, hvis det er muligt, jf. straffelovens § 271, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Retsplejelovens §§ 754 a-754 e indeholder nærmere regler om politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser.

Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, må politiet ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt, efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet.

Retsplejelovens § 754 b, stk. 1, fastlægger den øvre grænse for agentvirksomhed, også kaldet provokationsforbuddet, hvorefter foranstaltninger, som er nævnt i § 754 a, ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i retsplejelovens § 754 a, hvorefter politiet ved foranstaltninger som nævnt i denne paragraf må dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet får mulighed for som led i agentvirksomhed at dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, med henblik på at indsamle beviser til brug for en straffesag, herunder få tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at identificere gerningspersonen.

Politiets adgang til at dele seksuelt materiale vil være begrænset til at angå uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år. Ved »uægte seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås seksuelt materiale, der f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens eller en anden form for digital manipulation eller ved hjælp af andre tekniske metoder, og som afbilder et fiktivt barn, der ikke findes i virkeligheden. Politiet må således ikke manipulere med billeder eller videoer af virkelige børn, som f.eks. er blevet delt på internettet eller på anden måde er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, så materialet med de virkelige børn får en seksuel karakter, ligesom politiet fortsat ikke må dele seksuelt materiale med virkelige børn.

Det forudsættes, at politiet med den foreslåede bestemmelse har mulighed for at fremstille uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, samt at være i besiddelse af det pågældende materiale med henblik på deling af materialet som led i agentvirksomhed, når dette konkret vurderes at være nødvendigt. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis den mistænkte gerningsperson stiller krav om deling af nyt materiale, som ikke findes i forvejen, eller hvis deling af nyt materiale er påkrævet for, at politiet overhovedet kan komme ind i f.eks. et forum med seksuelt materiale med børn. Politiet bør således i videst muligt omfang dele allerede fremstillet uægte seksuelt materiale, herunder materiale, som f.eks. tidligere er blevet fremstillet og delt af politiet som led i efterforskningen af en anden sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret, hvis politiet med sikkerhed kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor at fremstille og dele nyt materiale, hvis dette konkret vurderes at være tilstrækkeligt for, at politiet effektivt kan efterforske den konkrete forbrydelse.

Selve politiets fremstilling og besiddelse af det uægte seksuelle materiale vil ikke være genstand for en retlig prøvelse.

Det forudsættes, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer for registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer under 18 år, som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering i en database eller lignende, som kan tilgås både lokalt og internationalt.

Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for at udføre agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-754 e. Det betyder bl.a., at der fortsat stilles krav om politiets indhentelse af retskendelse forud for iværksættelse af agentvirksomhed, jf. retsplejelovens § 754 c. Derudover betyder det, at det fortsat er provokationsforbuddet i § 754 b, stk. 1, der sætter den øvre grænse for, hvad der udgør lovlig agentvirksomhed. Politiet må således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, hvilket vil være tilfældet, hvis politiet fremprovokerer en forbrydelse, der ellers ikke ville være begået.

Agentvirksomhed vil som efter gældende ret omfatte situationer, hvor initiativet udgår fra politiet, eksempelvis hvis politiet for at få adgang til et netværk, hvor der deles overgrebsmateriale med børn, tilbyder at dele uægte seksuelt materiale.

Den foreslåede ordning vil ligeledes gælde situationer, hvor initiativet ikke udgår fra politiet, men hvor den mistænkte gerningsperson f.eks. opfordrer til udveksling af det ulovlige materiale.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne bruges både til efterforskning af materiale vedrørende seksuelle overgreb på børn, der allerede har fundet sted, samt efterforskning af overgreb, der aktuelt finder sted. Det første kan eksempelvis være tilfældet, hvis politiet har mistanke om, at der findes en server, hvorfra overgrebsmateriale gøres tilgængeligt, uden at der er mistanke om, at der stadig foregår seksuelle overgreb mod det pågældende barn. Det andet vil være tilfældet, hvis politiet har mistanke om, at der aktuelt foregår et misbrug af et barn, hvorfra materiale løbende deles, eller når der begås seksuelle overgreb mod et barn på bestilling, hvor overgrebet kan livestreames. I det førstnævnte tilfælde vil politiet efterforske en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, mens politiet i det sidstnævnte tilfælde f.eks. vil efterforske en overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2.

Vurderingen af, om provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, er overholdt, vil i overensstemmelse med gældende ret bero på en sammenligning mellem det faktiske begivenhedsforløb og et hypotetisk begivenhedsforløb, som må antages at ville have fundet sted, hvis politiet ikke havde grebet ind i begivenhedernes gang.

Grænsedragningen indebærer således, at politiet ikke ved agentens virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved at blive begået eller forsøgt, eller øve en sådan indflydelse på en lovovertrædelse, som er ved at blive begået eller forsøgt, at denne ændrer sig til en lovovertrædelse af en sådan art, hvorved lovovertrædelsens omfang eller grovhed forøges. Grænsedragningen er i en del tilfælde ikke til hinder for, at agenten ved sin virksomhed bringer en lovovertrædelse, der er på forsøgsstadiet, nærmere til fuldbyrdelsen, eventuelt således at fuldbyrdelsen faktisk indtræffer.

Politiets deling af uægte seksuelt materiale efter den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv indebære en overtrædelse af provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1. Dette gælder også, hvis personen, der har modtaget det ulovlige materiale fra politiet, videredistribuerer dette.

Derimod vil der efter en konkret vurdering eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet tilbyder at dele mere materiale eller materiale af grovere karakter end nødvendigt, eller hvis materialet tilbydes en person, der ikke er grundlag for at mistænke for at være i f.eks. et forum på internettet med henblik på at anskaffe sig overgrebsmateriale.

Der vil eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet via et chatforum på internettet bliver kontaktet af en person, der er villig til at fremskaffe og sælge seksuelt materiale med personer under 18 år, og politiet ved sin adfærd bevirker, at personen fremskaffer en større mængde eller materiale af en grovere karakter end den pågældende ellers ville have fremskaffet på eget initiativ.

I det omfang, der i en konkret sag måtte foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, vil dette i overensstemmelse med gældende ret kunne tages i betragtning ved strafudmålingen og efter omstændighederne ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet.

Det forudsættes, at politiet også kan dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, i tilfælde, hvor den pågældende situation falder uden for agentbegrebet. Hvis en person således f.eks. efterspørger seksuelt materiale fra en polititjenestemand i den tro, at vedkommende er en anden, mod til gengæld at tilbyde adgang til eksempelvis en server med yderligere materiale, uden at initiativet er udgået fra politiet, eller at politiet i øvrigt har truffet foranstaltninger med henblik på at tilrettelægge et arrangement, vil der ofte ikke være tale om agentvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om Offerfonden, at staten yder et årligt tilskud til fonden med henblik på, at fonden kan varetage sine opgaver efter § 1. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at tilskuddet, som fonden modtager fra staten, svarer til indtægterne fra offerbidragene fratrukket omkostningerne til administration af ordningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre ordene »i § 1 nævnte formål« til: »formål, der er nævnt i § 1,« i § 3, 1. pkt., i lov om Offerfonden.

Der er tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der alene har til formål at give mulighed for at ændre bemærkningerne til bestemmelsen, så det fremgår, at der af de midler, der opkræves i offerbidrag, udover dækning af omkostningerne til administration af ordningen, kan ydes forlods tilskud til bl.a. administration og drift af offerrådgivninger. Disse midler vil således reducere det beløb, som Offerfonden modtager fra staten til uddeling efter ansøgning.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der gives mulighed for, at en del af indtægterne fra offerbidragene kan ydes til bl.a. drift og administration af offerrådgivninger. Tilskud til drift og administration af offerrådgivninger efter den foreslåede ordning vil således ikke ske som led i Rådet for Offerfondens arbejde, men forlods på finansloven.

Det forudsættes, at Offerrådgivningen i Danmark i 2025 tildeles 1,3 mio. kr. med den foreslåede ordning.

Den foreslåede ordning, herunder et konkret beløb, søges indarbejdet i anmærkningsteksten til § 11.11.63. Offerfonden på lov om tillægsbevilling for 2025 og på finanslovforslaget for 2026.

Der tilsigtes med den foreslåede ordning ikke ændringer i, hvad Rådet for Offerfonden vil kunne uddele midler til efter lovens § 1, stk. 2. Midlerne til uddeling fra Offerfonden bør således som udgangspunkt fortsat ikke anvendes til aflønning af medarbejdere, der hidtil har arbejdet som frivillige støttepersoner eller rådgivere, eller til almindelig drift.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

De foreslåede ændringer af straffeloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven, jf. lovforslagets § 2, vil heller ikke finde anvendelse for hverken Færøerne eller Grønland, da Færøerne og Grønland har egne retsplejelove.

Det følger af § 8 i lov om Offerfonden, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 3 vil derfor ikke finde anvendelse eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.