Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 902 af 21/06/2022

Skatteministeriet

Lov om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.) § 8

I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 2613 af 28. december 2021 og lov nr. 289 af 7. marts 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 11 a, stk. 2, nr. 3, ændres »som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og Rådets direktiv 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger« til: »med senere ændringer«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.) § 8

Sømandsbeskatningslovens § 11 a, stk. 2, nr. 3, indeholder en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer, idet de senere ændringer er opregnet. Dog er der ikke henvist til ændringen ved Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien. Dette må anses for at skyldes en forglemmelse.

Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 11 a, stk. 2, nr. 3, ændres så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Ændringen er af teknisk karakter og ændrer ikke retstilstanden.