Kilde

Til nr. 1

Skatteindberetningsloven indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som samtlige senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag implementeres Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7).

Det foreslås at ændre fodnoten , så det af fodnoten fremgår, at Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7) er gennemført i loven.

Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet fortsat være fuldstændige.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningsloven § 23, stk. 1, skal finansielle institutter, der er indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter reglerne om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reglerne herom. Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personerne kan udøve deres rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal en person, der indberettes oplysninger om efter regler om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 og 2, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i skatteindberetningslovens § 53 a, som viderefører skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 og 2, men som samtidig også vil omfatte platformsoperatører, som er indberetningspligtige efter DAC7. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6. I relation til de finansielle institutter, som er omfattet af den gældende § 23 i skatteindberetningsloven, indebærer forslaget således ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

Efter skatteindberetningslovens § 43 skal en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges helårs- eller fritidsbolig, årligt indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Derudover skal virksomheder, som for en skattepligtig formidler udlejning af biler og både m.v., årligt indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen vedrørende formidling af udlejning af helårs- og fritidsboliger skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige.

Indberetning for så vidt angår formidling af udlejning af biler og både m.v. skal indeholde oplysning til identifikation af den skattepligtige og den bil eller båd m.v., der udlejes.

Bestemmelsen giver mulighed for, at udenlandske virksomheder frivilligt kan foretage indberetning af de oplysninger, der er omfattet af § 43.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 2, kan der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 60, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 61, stk. 1, at i sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 61, stk. 3, 1. pkt., at hvis den sigtede vedtager bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom, jf. 2. pkt.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 63, stk. 1, at i sager, der behandles administrativt efter § 61, om overtrædelse af straffebestemmelser i skatteindberetningsloven, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. skatteindberetningslovens § 63, stk. 2.

Det foreslås, at bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 43 nyaffattes.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om platformsoperatørers indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen om aktiviteter, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. De omfattede aktiviteter omhandler udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg af varer og udlejning af transportmidler.

Det er tanken, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, at indberetningerne skal foretages digitalt.

Begrebet »platformsoperatører« skal forstås, som det er defineret i DAC7 og i OECD's modelregler.

Ved en »platformsoperatør« forstås efter DAC7 en enhed, der indgår kontrakter med sælgere eller udlejere om at stille en platform til rådighed for de pågældende.

Efter DAC7 omfatter begrebet »platform« enhver form for software, der er tilgængelige for brugere, og som gør det muligt for sælgere og udlejere at blive sat i forbindelse med andre købere og lejere. Der er dog alene tale om en platform, hvis platformen formidler en af de aktiviteter, som efter DAC7 anses som en relevant aktivitet. Begrebet omfatter også opkrævning og håndtering af betaling i forbindelse med formidling af en relevant aktivitet.

Begrebet »platform« omfatter ikke software, der alene gør det muligt at behandle betalinger i forbindelse med en relevant aktivitet, at opliste eller reklamere for en relevant aktivitet eller omdirigere eller overføre brugere til en anden platform.

OECD's modelregler indeholder en tilsvarende definition.

Begrebet »vederlag« skal ligeledes forstås i overensstemmelse med DAC7. Efter DAC7 forstås ved »vederlag« enhver form for kompensation med fradrag af gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af den indberettende platformsoperatør, og som betales til eller krediteres en sælger eller udlejer i forbindelse med den relevante aktivitet. Betalingens størrelse skal dog være kendt eller med rimelighed kunne forventes at være kendt af platformsoperatøren.

OECD's modelregler indeholder en mere kortfattet definition af »vederlag«, idet det ikke af denne definition fremgår, at det er beløbet med fradrag af gebyrer m.v., der henvises til. Da OECD's regler alene er modelregler, vil begrebet »vederlag« kunne fortolkes i overensstemmelse med DAC7, uden at dette vil være i strid med OECD's modelregler.

Begrebet »personlig tjeneste« skal ligeledes forstås i overensstemmelse med DAC7. Ved »personlig tjeneste« forstås efter DAC7 en tjeneste, der omfatter tids- eller opgavebaseret arbejde udført af en eller flere personer, og som udføres efter anmodning fra en bruger enten online eller fysisk offline, efter at være blevet formidlet via en platform.

OECD's modelregler nævner herudover, at »personlig tjeneste« ikke omfatter arbejde, som alene er underordnet i forhold til den samlede transaktion. Dette må også antages at gælde i forhold til DAC7.

Begrebet »varer« skal forstås i overensstemmelse med DAC7. Ved »varer« forstås ethvert materielt gode.

Begreberne »udlejning fast ejendom« og »udlejning af transportmidler« er hverken defineret i DAC7 eller i OECD's modelregler. Det fremgår dog af DAC7, at udlejning af transportmidler omfatter »et hvilket som helst transportmiddel«, og det fremgår eksplicit af DAC7, at udlejning af fast ejendom bl.a. omfatter »beboelses- og erhvervsejendomme samt enhver anden fast ejendom eller parkeringsplads«. Begge begreber skal således efter DAC7 fortolkes bredt. Begreberne fast ejendom og transportmidler i lovforslaget skal forstås i overensstemmelse med DAC7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte de regler, der vil skulle gennemføre DAC7’s regler om platformsoperatørers indberetning vedrørende salg og udlejning, der formidles via platformene, i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse indebærer ligeledes, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler, der gennemfører OECD's modelregler i dansk ret.

Dette omfatter både reglerne i DAC7 og OECD's modelregler om afgrænsningen af de indberetningspligtige platformsoperatører, hvilke aktiviteter der skal indberettes om, hvilke sælgere og udlejere der skal indberettes om, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde.

Der er ikke ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse tiltænkt overimplementering af DAC7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at det i en overgangsperiode skal være muligt frivilligt at indberette de oplysninger, der indberettes efter de nugældende danske regler, udover indberetning efter de regler, der gennemfører DAC7 og OECD's modelregler på området. Dette skal ses i sammenhæng med, at de oplysninger, Skatteforvaltningen får indberettet efter de nugældende danske regler, i et vist omfang kan fortrykkes på den skattepligtiges årsopgørelse eller oplysningsskema, og at de oplysninger, der vil blive indberettet og udvekslet efter DAC7 og OECD's modelregler på området, i første omgang ikke vil kunne bruges til fortryk på den skattepligtiges årsopgørelse eller oplysningsskema.

Lovforslaget giver således mulighed for at opretholde en mulighed for frivilligt at indberette oplysninger efter de nugældende danske regler på området, udover indberetning efter de regler, der gennemfører DAC7 og OECD's modelregler på området, i en overgangsperiode. En sådan mulighed betyder, at platformsoperatørerne fortsat vil kunne sikre, at deres kunder får fortrykt deres indtægter på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet i samme omfang som hidtil. Derudover vil en sådan ordning sikre, at brugerne ikke selv vil skulle oplyse om sine indtægter til Skatteforvaltningen, og endelig vil det være en fordel for Skatteforvaltningen at kunne foretage fortryk af de indberettede oplysninger på den skattepligtiges årsopgørelse eller oplysningsskema.

Når det foreslås, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om muligheden for frivilligt at indberette oplysninger efter de nugældende danske regler på området, udover indberetning efter de regler, der gennemfører DAC7 og OECD's modelregler på området, vil skulle opretholdes i en overgangsperiode, skal det dels ses i sammenhæng med, at det er uklart hvor mange platformsoperatører, der vil vælge at foretage dobbeltindberetning, dels at der skal opnås erfaring med kvaliteten af de oplysninger, der indberettes efter DAC7 og OECD's modelregler på området.

Om muligheden for frivilligt at indberette oplysninger efter de nugældende danske regler på området bør udnyttes afhænger af, om Skatteforvaltningen efter en dialog med branchen vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til at opretholde de nuværende indberetningssystemer, så virksomhederne frivilligt kan vælge også at foretage sådan indberetning.

Det bemærkes, at en frivillig indberetning vil forudsætte, at den der indberettes om, har givet sit samtykke hertil, ligesom reglerne i databeskyttelsesforordningen i øvrigt vil skulle iagttages.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om procedure for platformsoperatørernes identifikation af de sælgere og udlejere, hvorom der skal indberettes. Herudover vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at platformsoperatørerne har pligt til at lukke sælgerens eller udlejerens konto, og forhindre sælgeren eller udlejeren i på ny at blive registreret på platformen, eller tilbageholde betaling af vederlag til sælgere eller udlejeren, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter de regler om procedure for platformsoperatørernes identifikation af de sælgere og udlejere, hvorom der skal indberettes, som skatteministeren vil kunne fastsætte.

De procedurer, der vil kunne fastsættes regler om efter den foreslåede bestemmelse, er de due diligence-procedurer, der fremgår af DAC7 og af OECD's modelregler.

De regler om lukning af konti eller tilbageholdelse af betaling af vederlag, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er regler, der skal gennemføre DAC7’s regler herom.

Der er ikke tiltænkt overimplementering i relation til reglerne i DAC7.

Det er samtidig hensigten, at der vil skulle fastsættes regler om ensartede due diligence-procedurer. Dette uanset om der er tale om sælgere eller udlejere, der er hjemmehørende i et EU-land, henholdsvis udlejer fast ejendom i et EU-land, eller om der er tale om sælgere eller udlejere, der er hjemmehørende i lande uden for EU, som Danmark har en aftale om udveksling af oplysninger med på basis af OECD's modelregler, eller tilsvarende udlejer fast ejendom i sådanne lande.

Det følger af bistandsdirektivet artikel 25a, som affattet ved DAC7, at medlemsstaterne skal indføre sanktioner for manglende overholdelse af de regler, der gennemfører DAC7 i den nationale lovgivning.

Det er derved hensigten, at der ud over de regler, som efter forslaget vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, også vil skulle fastsættes regler om, at manglende indberetning og manglende gennemførelse af due diligence-procedurerne vil kunne sanktioneres.

Konkret foreslås, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en indberetning, undlader at opfylde en indberetningspligt eller undlader at foretage indberetning rettidigt i overensstemmelse med de regler i den bekendtgørelse, som det foreslås, at ministeren skal kunne udstede, skal kunne straffes med bøde. Der vil desuden blive fastsat regler om, at den platformsoperatør, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at gennemføre due diligence-procedurerne, skal kunne straffes med bøde. Det, der konkret vil kunne straffes herefter, er således den forsætlige eller groft uagtsomme undladelse af at gennemføre de due diligence-procedurer, som er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.3. om identifikation af dem, der skal indberettes om.

Med lovforslaget er det forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af bødebestemmelserne i bekendtgørelsen vil skulle være det samme som bødeniveauet for overtrædelse af skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3 og 4, hvor der ved bødeudmålingen tages hensyn til det samlede antal indberetninger, som den indberetningspligtige skal indgive, inklusiv det antal indberetninger, den indberetningspligtige ikke har indgivet (se pkt. 3.1.6.1 i de almindelige bemærkninger). Bøden vil således skulle gradueres som anført i skemaet nedenfor.

Antal indberetninger Bødestørrelse

1 - 1.000 5.000 kr.

1.001 - 10.000 10.000 kr.

10.001 - 100.000 20.000 kr.

100.001 - 1 mio. 40.000 kr.

Over 1 mio. 80.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det forudsættes, at det fastsættes i bekendtgørelsen, hvori de ovenfor nævnte bødebestemmelser vil skulle indgå, at reglerne i skatteindberetningslovens §§ 60, 61 og 63 tilsvarende vil skulle gælde for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Det samme gør sig gældende for skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, hvorefter den indberetningspligtige efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes. Opfyldes anmodningen ikke, kan Skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, give pålæg om indsendelse af materialet.

Efter skatteindberetningslovens § 59 a er det forbundet med bødestraf, hvis et pålæg efter § 57, stk. 2, ikke bliver efterkommet rettidigt.

Daglige tvangsbøder efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, kan anvendes, indtil pålægget efterkommes, eller der – ved manglende opfyldelse af pålægget - udstedes et bødeforelæg i medfør af skatteindberetningslovens § 59 a.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, hvorefter Skatteforvaltningen kan give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, hvis indberetningerne ikke foretages rettidigt, tilsvarende vil kunne finde anvendelse i forhold til platformsoperatører, som ikke indberetter rettidigt.

Til nr. 4

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at indberetningspligten efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1 og 2, påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2, udgår af lovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at den hidtil gældende § 43 i skatteindberetningsloven nyaffattes, og at denne nyaffattelse indebærer, at kredsen af de indberetningspligtige vil skulle fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, at Skatteforvaltningen fører et register over de indberetningspligtige efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1 og 2, og frivillige indberettere, herunder efter lovens § 43, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningerne til § 43, stk. 1, 2 og 5, udgår af skatteindberetningslovens § 48, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens dels af, at de hidtil gældende regler i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, 2 og 5, ikke videreføres ved nyaffattelsen af skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, dels af, at der foreslås indsat en bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af platformsoperatører omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, og om såvel ændring som tilbagekaldelse af registrering.

Til nr. 6

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, om frist for registrering, om registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af hjemlen i skatteindberetningslovens § 22 om indberetning vedrørende finansielle konti til gennemførelse af bl.a. DAC2, og om ændring af registrering.

Det foreslås, at hjemlen i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres, så skatteministeren vil kunne fastsætte regler om registrering af platformsoperatører omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 43 og om ændring og tilbagekaldelse af registrering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at platformsoperatører, der er omfattet af de regler, skatteministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43 om indberetningsforpligtelser og due diligence-procedurer for platformsoperatører, vil skulle lade sig registrere.

Disse regler vil til dels skulle gennemføre reglerne i DAC7 om registrering af platformsoperatører uden for EU, men tænkes også brugt til at indføre generelle regler om registrering af platformsoperatører, der er indberetningspligtige til Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om tilbagekaldelse af registrering. Den foreslåede bestemmelse skal sikre hjemmel til, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at en registrering vil kunne tilbagekaldes, hvis den indberettende platformsoperatør ikke opfylder sin indberetningspligt efter to påmindelser herom.

Til nr. 7

Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal den, der skal indberettes om efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, oplyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-nummer. Herudover skal den, som opretter en finansiel konto, oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum, der bliver 3. pkt., hvorefter den, som udfører aktiviteter omfattet af den nyaffattede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, skal oplyse platformsoperatøren, hvorigennem aktiviteten udføres, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sælgere og udlejere, som får formidlet deres salg eller udlejning via digitale platforme, vil skulle oplyse platformsoperatøren om deres identitet, herunder ved at oplyse om deres eventuelle cpr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter § 52, stk. 1, herunder om ændringer heri, og forevisning af legitimation i forbindelse hermed. Skatteministeren kan endvidere efter denne bestemmelse fastsætte regler om afgivelse af identitetsoplysninger ved indberetning efter skatteindberetningsloven.

Som følge af den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, vil hjemlen til at udstede regler om identifikationsoplysninger blive udvidet til også at omfatte regler, som vil skulle gennemføre reglerne om identifikationsoplysninger i DAC7 og OECD's modelregler.

Til nr. 8

Efter skatteindberetningslovens § 23, stk. 1, skal finansielle institutter, der er indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter reglerne om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reglerne herom. Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal en person, der indberettes oplysninger om efter regler om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Efter artikel 21, stk. 2, 3. afsnit, og artikel 25, stk. 4, i bistandsdirektivet, som affattet ved DAC7, skal platformsoperatører pålægges tilsvarende forpligtelser som de finansielle institutter til underretning af de sælgere og udlejere, som får formidlet salg eller udlejning gennem den pågældende platform.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 53 a i skatteindberetningsloven.

Efter bestemmelsens stk. 1 vil finansielle institutter og platformsoperatører, der er indberetningspligtige, skulle underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, eller § 43, stk. 1, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, eller § 52, stk. 3, og skal give disse personer alle de oplysninger, som den pågældende har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at de gældende bestemmelser i skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 og 2, ophæves. Bestemmelserne foreslås ved nærværende ændringsforslag erstattet af den nye bestemmelse i § 53 a, som ikke alene skal finde anvendelse i forhold til personer, der skal indberettes om efter reglerne om ind-beretningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, men også i forhold til personer, der skal indberettes om efter de regler, der gennemfører DAC7. Bestemmelsen foreslås indsat i skatteindberetningslovens kapitel 8 om fælles bestemmelser og administrations- og kontrolbestemmelser, da reglerne om henholdsvis finansielle institutters og platformsoperatørers indberetninger er placeret i forskellige kapitler i loven.

Det foreslås således, at finansielle institutter og platformsoperatører, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter reglerne om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, eller efter reglerne, der gennemfører DAC7, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reglerne herom. Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningen, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen første gang.

Underretningspligten efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 53 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil gælde ved siden af den underretningspligt, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Bestemmelsen vil således ikke alene gælde i relation til fysiske personer, men også i relation til juridiske personer, der skal indberettes om efter DAC2, DAC7 eller tilsvarende aftaler om udveksling af oplysninger med lande uden for EU, hvor der er fastsat nærmere regler om indberetning efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, eller den foreslåede bestemmelse i § 43 i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, stk. 1 eller 2, og § 43, stk. 1, vil skulle underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en person, der indberettes oplysninger om efter regler om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, eller efter reglerne, der gennemfører DAC7, vil skulle underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Til nr. 9

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed, der indberetter oplysninger, der efter skatteindberetningsloven skal indberettes til indkomstregisteret, herunder indberetninger efter skatteindberetningslovens § 43, efter den 20. januar i året efter det år, oplysningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, efter den følgende mandag, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 43-46 ændres til en henvisning til § 44-46, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, 3. pkt.

Ændringen indebærer, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 43 udgår.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at den hidtil gældende § 43 i skatteindberetningsloven nyaffattes, og at denne nyaffattelse indebærer, at reglerne om indberetning, herunder reglerne om genindberetning, vil skulle fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 10

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, at hvis et finansielt institut ikke rettidigt opfylder sine pligter til at underrette en kontohaver efter reglerne i skatteindberetningsloven § 23, stk. 1 eller 2, eller at gennemføre due diligence-procedurer efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, stk. 3, kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, ændres fra kun at omhandle finansielle institutter, der ikke rettidigt har opfyldt deres pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, til både at omhandle finansielle institutter og platformsoperatører, der ikke rettidigt har opfyldt deres pligter efter § 53 a, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at henvisningen til § 23, stk. 1 eller 2, ændres til en henvisning til § 53 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, så bestemmelsen udvides til også at omfatte platformsoperatører, der ikke rettidigt opfylder deres pligter efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

For så vidt angår ændringen af henvisningen til skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 og 2, til en henvisning til § 53 a, er der til dels tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2 og 6, hvorefter § 23, stk. 1 og 2, foreslås ophævet og erstattet af en ny § 53 a. Herudover indebærer den foreslåede ændring, at bestemmelsen udvides fra at omfatte finansielle institutter til også at omfatte platformsoperatører.

Endelig indebærer den foreslåede bestemmelse, at platformsoperatører – i lighed med finansielle institutter – vil kunne pålægges at gennemføre de due-diligence-procedurer, der følger af de regler, der skal gennemføre DAC7, inden en fastsat frist, og at de kan pålægges betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Til nr. 11

Efter skatteindberetningsloven § 59, stk. 1, nr. 1, kan den, der undlader at opfylde sine pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.

Efter skatteindberetningslovens § 23, stk. 1, skal finansielle institutter meddele fysiske og juridiske personer, der identificeres som personer, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen.

Efter skatteindberetningslovens § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, underrettes om brud på datasikkerheden, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

En indberetningspligtig kan således straffes med bøde i tilfælde, hvor en indberetningspligtig ikke har opfyldt disse pligter.

Det foreslås, at henvisningen i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 1, til skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 eller 2, ændres til en henvisning til skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1 eller 2.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at ophæve skatteindberetningslovens § 23, stk. 1 og 2, og at det i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at indsætte en ny § 53 a i skatteindberetningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 53 a vil ikke alene skulle finde anvendelse i forhold til personer, der skal indberettes om efter reglerne om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, men også i forhold til personer, der skal indberettes om efter de regler, der gennemfører DAC7.

Det foreslås således, at den, der undlader at opfylde de foreslåede pligter i skatteindberetningslovens § 53 a, skal kunne straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 53 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, indebærer, at finansielle institutter og platformsoperatører, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter reglerne om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, eller efter reglerne, der gennemfører DAC7, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reglerne herom. Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningen, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen første gang.

Bestemmelsen i § 53 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, indebærer endvidere, at en person, der indberettes oplysninger om efter regler om indberetningspligtige finansielle konti, der gennemfører DAC2, eller efter reglerne, der gennemfører DAC7, vil skulle underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Det foreslås således, at den indberetningspligtige straffes med bøde i de tilfælde, hvor den indberetningspligtige ikke har opfyldt de pligter, der følger af skatteindberetningslovens § 53 a. Disse pligter foreslås indført af hensyn til at gennemføre regler i helholdsvis DAC2 og DAC7 herom. Den foreslåede bestemmelse skal være med til at sikre en effektiv håndhævelse af disse direktiver.

Til nr. 12

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, at den der forsætlig eller groft uagtsomt undlader rettidigt at foretage indberetning efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Det foreslås, at henvisningen til § 42, § 43, stk. 1 og 2, ændres til en henvisning til § 42 i § 59, stk. 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens dels af, at de hidtil gældende regler i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2, ikke videreføres ved nyaffattelsen af skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, dels af, at der foreslås indsat en bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for platformsoperatører.

Det forudsættes i den forbindelse, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Hjemlen hertil følger af bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 59, stk. 2, hvorefter der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af skatteindberetningsloven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Der henvises til beskrivelsen af udnyttelse af denne bemyndigelse til at fastsætte straf ved bekendtgørelse, jf. pkt. 3.1.6.2 de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører af bistandsdirektivet. Teksten indeholder således alene en henvisning til det oprindelige direktiv og altså ikke henvisninger til de senere ændringer af direktivet.

Det foreslås at ændre lovens fodnote så de senere ændringer af direktivet også fremgår af fodnoten.

Den foreslåede ændring er en opdatering af fodnoten, så der i fodnoten henvises til samtlige senere ændringer, herunder den seneste ændring, Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7).

Herved vil henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet blive fuldstændige.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3 i lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet, at der efter reglerne i lovens kapitel 2 ydes bistand i skattesager til stater, der er medlem af EU, vedrørende alle former for skatter, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder, herunder lokale myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011, der er optaget som bilag 2 til loven.

Det foreslås at ændre lovens § 3, så henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011, der er optaget som bilag 2 til denne lov, suppleres med en henvisning til de senere ændringer af direktivet.

Det foreslås således, at henvisningen til bistandsdirektivet ændres til en henvisning til bistandsdirektivet med senere ændringer.

Kilde

Til nr. 1

Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvori det oplyses, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som samtlige senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag implementeres Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7).

Det foreslås at ændre fodnoten , så det af fodnoten fremgår, at Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7) er gennemført i loven.

Herved vil henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet fortsat være fuldstændige.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 66 skal Skatteforvaltningen udveksle oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både Skatteforvaltningens modtagelse af oplysninger fra udlandet og Skatteforvaltningens afgivelse af oplysninger til udlandet. Skattekontrollovens § 66, nr. 1, giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter bistandsdirektivet med senere ændringer.

Det foreslås, at skattekontrollovens § 66, nr. 1, 1. pkt., nyaffattes, så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Forslaget gennemfører reglerne i DAC7, som ændrer reglerne om udveksling af oplysninger mellem EU-landene ved henvisning til direktivet. De enkelte regler om tidsfrister, og hvilke oplysninger der skal udveksles m.v., skrives således ikke ind i den danske lovgivning, men gennemføres ved at indsætte en regel om, at Skatteforvaltningen skal udveksle oplysninger med udlandet i medfør af DAC7. Henvisningen til DAC7 fører til, at disse regler bliver en del af dansk ret.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 67 gælder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v., når udenlandske embedsmænd er til stede i forbindelse med kontrol her i landet.

Bestemmelsen omfatter situationer, hvor embedsmænd fra fremmede jurisdiktioner befinder sig på dansk territorium, fordi de ledsager danske embedsmænd fra Skatteforvaltningen under gennemførelse af en kontrol på dansk territorium. I den situation har de pågældende embedsmænd samme retsbeskyttelse og er undergivet samme strafansvar som de danske embedsmænd.

Det fremgår dog af bemærkningerne til skattekontrollovens § 67, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 13 som fremsat, side 175, at bestemmelsen ikke er udtryk for, at der tillægges de pågældende udenlandske embedsmænd beføjelser til at intervenere i sagsbehandlingen på dansk territorium.

Ved DAC7 ændres artikel 11 i bistandsdirektivet således, at udenlandske embedsmænd kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter i forbindelse med administrative undersøgelser i en anden EU-medlemsstat. Dette skal dog foregå i overensstemmelse med procedurerne for gennemførelse af sådanne undersøgelser i den pågældende EU-medlemsstat. Tidligere kunne den udenlandske embedsmand alene interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter i det omfang, det var tilladt i den medlemsstat, hvor den administrative undersøgelse blev gennemført. Denne begrænsning ophæves ved DAC7.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 67 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at når embedsmænd fra et andet EU-land er til stede under administrative undersøgelser eller deltager i de administrative undersøgelser ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, så vil de kunne deltage aktivt i den administrative undersøgelse ved at interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.

Efter bestemmelsen vil udenlandske embedsmænd få adgang til at kunne interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter i forbindelse med administrative undersøgelser i Danmark i overensstemmelse med procedurerne for gennemførelse af sådanne undersøgelser her i landet.

En sådan bestemmelse vurderes at være nødvendig, da det af bemærkningerne til skattekontrollovens § 67 fremgår, at bestemmelsen ikke er udtryk for, at der tillægges de pågældende udenlandske embedsmænd beføjelser til at intervenere i sagsbehandlingen på dansk territorium.

Til nr. 4

Skattekontrollovens kapitel 7 omhandler samarbejde med eksterne parter. Kapitlet omfatter blandt andet § 68, som dels vedrører adgang til andre registre, dels registersamkøring af oplysninger.

Bestemmelsens overskrift er »Registersamkøring«.

Ved lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det at ændre overskriften før § 68 til »Adgang til registre uden for told- og skatteforvaltningen og registersamkøring«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 5 i skattekontrollovens § 68.

Til nr. 5

Efter artikel 22, stk. 1a, i bistandsdirektivet, som affattet ved DAC7, skal medlemsstaterne i deres lovgivning fastsætte bestemmelser, der giver skattemyndighederne adgang til de mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, 30, 31, 32a og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (5. hvidvaskdirektiv). I forhold til den gældende bestemmelse i bistandsdirektivet er den eneste ændring, der gennemføres ved DAC7, at der er tilføjet en henvisning til artikel 32a i 4. hvidvask direktiv, som er indsat ved 5. hvidvaskdirektiv.

Efter artikel 32a i 4. hvidvask direktiv, som er indsat ved 5. hvidvaskdirektiv, skal medlemsstaterne indføre centrale automatiske mekanismer, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske og juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN, samt deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut på medlemsstatens område. Efter DAC7 skal skattemyndighederne gives adgang til de nævnte mekanismer.

Artikel 32a er gennemført i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 1330 af 9. september 2020 om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse.

Ændringen af artikel 22, stk. 1a, i bistandsdirektivet indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle gives adgang til den centrale mekanisme, som er indført ved bekendtgørelse nr. 1330 af 9. september 2020 om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse.

Det foreslås derfor, at der i skattekontrollovens § 68 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i den centrale automatiske mekanisme, der er oprettet til gennemførelse af artikel 32a i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Bestemmelsen vil indebære, at skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til den centrale mekanisme, som er indført ved bekendtgørelse nr. 1330 af 9. september 2020 om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse.

Kilde

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder en liste over oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret.

Efter bestemmelsens nr. 1, skal indberetning til indkomstregisteret indeholde oplysning om indtægter ved udlejning af boliger, personbiler, M1, varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse og lystbåde. Det vil sige indkomster, som skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 43 i den hidtidige affattelse.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om et indkomstregister, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil indberetningerne efter skatteindberetningslovens § 43 fremover skulle foretages til Skatteforvaltningen.

Til nr. 2

Efter § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om et indkomstregister, skal indberetningen af indtægter ved udlejning af boliger, personbiler, M1, varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og lystbåde, ske årligt. Fristen for indberetning er den 20. januar i året efter det år, indberetningen vedrører. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, udløber fristen den efterfølgende mandag.

Det foreslås, at henvisningen til indberetning efter skatteindberetningslovens § 43 udgår af § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om et indkomstregister.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at indberetning efter skatteindberetningslovens § 43 ikke længere vil skulle ske til indkomstregisteret, jf. lovforslaget § 4, nr. 1.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister skal indberetning af oplysninger efter samme lovs § 3 ske månedligt, idet indberetningen vedrørende A-indkomst i forbindelse med arbejdsgiveres indbetaling til aldersforsikring dog skal ske årligt.

Efter § 4, stk. 1, 6. pkt., i lov om et indkomstregister gælder de månedlige og årlige frister for indberetning ikke i relation til et eventuelt pålæg om at foretage daglig digital registrering af oplysninger vedrørende de personer, der er beskæftiget i virksomheden (digital logbog) – dvs. indberetning omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 1, nr. 12, ændres til en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 11, i § 4, stk. 1, 6. pkt., i lov om et indkomstregister.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 3, stk. 1, nr. 11, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Den foreslåedes ændring har ikke materiel betydning.

Kilde

Kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 1, indeholder hver især henvisninger til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer.

Det foreslås, at kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 1, ændres så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Ændringen er af teknisk karakter og ændrer ikke retstilstanden.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 15 O kan ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter en skematisk metode.

Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, kan ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter en skematisk metode.

Den skematiske metode indebærer, at der først i bruttolejeindtægten foretages et bundfradrag. Af den resterende del af bruttolejeindtægten medregnes 60 pct. af indtægten ved opgørelsen af udlejers skattepligtige indkomst.

Hvis lejeindtægten er omfattet af den automatiske indberetningsordning i skatteindberetningslovens § 43, udgør bundfradraget efter ligningslovens § 15 O 43.200 kr. (2022-niveau), og efter ligningslovens § 15 Q udgør bundfradraget 30.300 kr. (2022-niveau).

Hvis der ikke sker indberetning af indtægterne ved udlejning, udgør bundfradraget 11.900 kr. (2022-niveau).

Beløbsgrænserne reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

I stedet for at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske metode kan ejeren af fritidsboligen henholdsvis helårsboligen ved indkomstopgørelsen vælge at foretage fradrag for de faktiske udgifter, der er forbundet med udlejningen (regnskabsmæssig opgørelsesmetode). Når ejeren har valgt at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, kan ejeren ikke for senere indkomstår for samme bolig skifte til den skematiske metode. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Ved brug af den regnskabsmæssige opgørelsesmetode er det intet krav, at lejeindtægten indberettes.

Det foreslås i ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., at det forhøjede bundfradrag betinges af, at lejeindtægterne skal være indberettet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i bistandsdirektivet eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.

Ændringen vil medføre, at det forhøjede bundfradrag efter ligningslovens § § 15 O, stk. 1, 2. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., kan opnås, dels hvis lejeindtægten er indberettet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, dels hvis oplysningen om lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i bistandsdirektivet eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.

Indberetningen fra platformsoperatører til Skatteforvaltningen efter de regler, der gennemfører DAC7’s indberetningsregler, foreslås således at kunne sikre det forhøjede bundfradrag. Dette indebærer, at betingelsen for forhøjet bundfradrag kan være opfyldt, hvis lejeindtægten er indberettet til skattemyndighederne i andre lande og efterfølgende udvekslet med Skatteforvaltningen enten efter reglen i bistandsdirektivets artikel 8ac, stk. 2, som affattet ved DAC7 eller efter tilsvarende aftaler om udveksling af oplysninger indberettet af digitale platforme.

I det omfang udvekslingen af oplysninger efter en aftale med et land uden for EU er godkendt af Kommissionen, vil oplysningerne om salg eller udlejning via platforme, som indberetter oplysninger herom til det pågældende land, blive modtaget fra det pågældende lands skattemyndigheder. Dette gælder, hvad enten aftalen er baseret på OECD's multilaterale aftale, eller f.eks. er baseret på en bilateral aftale. Det forhøjede bundfradrag vil således være betinget af, at der modtages oplysninger om lejeindtægten enten direkte ved indberetning til Skatteforvaltningen eller ved udveksling af oplysninger fra andre lande efter DAC7 eller tilsvarende aftaler med det pågældende land.

Lovforslaget giver mulighed for, at der i en overgangsperiode kan etableres en frivillig indberetningsordning, så de oplysninger, der indberettes efter de nugældende danske regler, udover indberetning efter de regler, der gennemfører DAC7 og OECD's modelregler på området, også kan indberettes. En sådan frivillig indberetning vil også kunne udløse det forhøjede bundfradrag.

Derudover foreslås endvidere, at § 15 O, stk. 1, 7 pkt., ophæves.

Efter denne bestemmelse er det forhøjede bundfradrag for indkomståret 2020 yderligere forhøjet. Da denne forhøjelse ikke længere er aktuel, foreslås det, at det pågældende punktum udgår.

Til nr. 3

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.800 kr. i 2022, i indkomst fra privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v. Endvidere kan der i den del af lejeindtægten, der overstiger 10.800 kr. (2022-niveau), fradrages 40 pct. Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, skal beskattes.

Ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler udgør bundfradraget 20.300 kr. i 2022, og der kan i den del af lejeindtægten, der overstiger 20.300 kr. (2022-niveau), fradrages 40 pct.

Det følger af ligningslovens § 15 R, stk. 4, at det fra og med indkomståret 2021 er en betingelse for at anvende bundfradragene, at en eller flere virksomheder formidler udlejningen og indberetter indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle de omfattede aktiver efter skatteindberetningslovens § 43. Udlejere får herved automatisk indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 15 R, stk. 4, 1. pkt., så henvisningen til skatteindberetningslovens § 43 udgår.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at ændre indberetningsbetingelsen ved lovforslagets § 6, nr. 4.

Til nr. 4

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.800 kr. i 2022, i indkomst fra privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v. Endvidere kan der i den del af lejeindtægten, der overstiger 10.800 kr. (2022-niveau), fradrages 40 pct. Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, skal beskattes.

Ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler udgør bundfradraget 20.300 kr. i 2022, og der kan i den del af lejeindtægten, der overstiger 20.300 kr. (2022-niveau), fradrages 40 pct.

Det følger af ligningslovens § 15 R, stk. 4, at det fra og med indkomståret 2021 er en betingelse for at anvende bundfradragene, at en eller flere virksomheder formidler udlejningen og indberetter indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle de omfattede aktiver efter skatteindberetningslovens § 43. Udlejere får herved automatisk indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet.

Endvidere fremgår det af § 15 R, stk. 4, 2. pkt., for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelserne om indberetning i ligningslovens § 15 R, stk. 4, 2. pkt. ikke anvendelse. Da undtagelsen ikke længere er aktuel, foreslås det, at det pågældende punktum udgår.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i ligningslovens § 15 R, stk. 4, 2. pkt., hvorved lejeindtægter fra udlejning af bil, båd, campingvogn m.v. skal være indberettet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i bistandsdirektivet eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.

Det vil herefter være en betingelse for bundfradrag efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 1. og/eller 3. pkt., at lejeindtægten er indberettet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i bistandsdirektivet eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.

Det betyder, at den skattepligtige som udgangspunkt vil have adgang til at foretage fradrag efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, i tilfælde hvor der sker indberetning af lejeindtægten fra udlejning af bil, båd, campingvogn m.v. fra platformsoperatører til Skatteforvaltningen efter de regler, der gennemfører DAC7’s indberetningsregler.

Lovforslaget giver mulighed for at der i en overgangsperiode kan etableres en frivillig indberetningsordning, så de oplysninger, der indberettes efter de nugældende danske regler, udover indberetning efter de regler, der gennemfører DAC7 og OECD's modelregler på området, også kan indberettes. En sådan frivillig indberetning vil også kunne udløse det forhøjede bundfradrag.

Betingelsen for bundfradrag kan således være opfyldt, hvis lejeindtægten er indberettet efter regler, der udstedes i medfør af den foreslåede nye affattelse af skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Betingelsen for bundfradrag kan endvidere være opfyldt, hvis lejeindtægten er indberettet til skattemyndighederne i andre lande og efterfølgende udveksles med Skatteforvaltningen enten efter reglen i bistandsdirektivets artikel 8ac, stk. 2, som affattet ved DAC7 eller efter tilsvarende aftaler om udveksling af oplysninger indberettet af digitale platforme.

Det bemærkes, at der ved DAC7 indføres en global indberetningspligt, så platformsoperatører uden for EU, som formidler salg eller udlejning for sælgere eller udlejere inden for EU, vil skulle indberette herom til et EU-land. Disse oplysninger vil, hvis indberetningen ikke sker til Danmark, skulle udveksles med Skatteforvaltningen efter DAC7. Kommissionen kan dog efter DAC7 afgøre, om de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til en aftale mellem en EU-medlemsstat og en jurisdiktion uden for EU, svarer til de oplysninger, der udveksles efter DAC7 (ækvivalensvurdering). Der henvises i denne forbindelse til pkt. 3.1.1.1. i de almindelige bemærkninger.

I det omfang udvekslingen af oplysninger efter en aftale med et land uden for EU er godkendt af Kommissionen, vil oplysningerne om salg eller udlejning via platforme, som indberetter oplysninger herom til det pågældende land, blive modtaget fra det pågældende lands skattemyndigheder. Dette gælder, hvad enten aftalen er baseret på OECD's multilaterale aftale, eller f.eks. er baseret på en bilateral aftale. Bundfradragene vil således være betinget af, at der modtages oplysninger om lejeindtægten enten direkte ved indberetning til Skatteforvaltningen eller ved udveksling af oplysninger fra andre lande efter DAC7 eller tilsvarende aftaler med et andet land.

Det bemærkes, at platformene efter DAC7 vil være forpligtede til at indberette oplysninger i forbindelse med formidling af udlejning af diverse transportmidler, mens der alene vil kunne foretages fradrag efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, ved privat udlejning af de aktiver, der er nævnt i stk. 2 og 3. Med ændringen vil der således ikke ske en udvidelse af fradragenes anvendelsesområde.

Ændringen af indberetningsbetingelsen vil sikre, at reglerne om bundfradrag ved udlejning af bil, båd, campingvogn m.v. i ligningslovens § 15 R kan opretholdes i overensstemmelse med EU-retten og samtidig øge muligheden for, at skattepligtige, der foretager udlejning via en platform – ikke kun i Danmark, men også i udlandet – betaler den skat, de er forpligtede til, samt styrke den samlede kontrol heraf.

Som følge af nyaffattelsen af ligningslovens § 15 R, stk. 4, 2. pkt., udgår den hidtidige særregel, hvorefter betingelsen om indberetning ikke finder anvendelse for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Da undtagelsen ikke længere er aktuel, foreslås det, at den udgår.

Til nr. 5

Ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., indeholder en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer.

Det foreslås, at ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., ændres så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Ændringen er af teknisk karakter og ændrer ikke retstilstanden.

Kilde

Pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, indeholder en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer.

Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, ændres så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Ændringen er af teknisk karakter og ændrer ikke retstilstanden.

Kilde

Sømandsbeskatningslovens § 11 a, stk. 2, nr. 3, indeholder en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer, idet de senere ændringer er opregnet. Dog er der ikke henvist til ændringen ved Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien. Dette må anses for at skyldes en forglemmelse.

Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 11 a, stk. 2, nr. 3, ændres så der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen opregnes samtlige senere ændringer af bistandsdirektivet. Direktivet er nu ændret syv gange. På den baggrund foreslås det, at opremsningen af senere ændringer erstattes med en henvisning til direktivet med senere ændringer. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en opremsning af de tidligere, den aktuelle og kommende ændringer vil gøre bestemmelsen både vanskelig at læse og svær at overskue.

Ændringen er af teknisk karakter og ændrer ikke retstilstanden.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt svarer til implementeringsfristen for DAC7, bortset fra reglerne om fælles revision i artikel 12a, jf. DAC7 artikel 2, stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 og § 3, nr. 1-4, for så vidt angår fælles revisioner omfattet af artikel 12a i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF af 15. februar 2011, som ændret ved Rådets direktiv 2021/514/EU, finder anvendelse fra og med den 1. januar 2024.

Det foreslås således, at reglerne om fælles revisioner i bistandsdirektivets artikel 12a, som affattet ved DAC7, i overensstemmelse med implementeringsfristen for denne regel i DAC7, finder anvendelse fra og med den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3-7 og 9-12, og § 4 ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2022 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås således, at for indberetninger vedrørende årene forud for kalenderåret 2022 finder de hidtil gældende regler i skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.