Kilde

Til nr. 1

Efter skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 3. pkt., kan et bindende svar om et aktivs værdi bortfalde, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Der skal for det første efter, at det bindende svar er afgivet, foreligge en konstatering af, at aktivet har en værdi, der er mindst 30 pct. højere eller lavere end den værdi, der er indeholdt i det bindende svar, idet det samtidig er et krav, at værdien ud over de 30 pct. også skal være mindst 1 mio. kr. højere eller lavere. For det andet skal en revurdering af et bindende svar om et aktivs værdi være baseret på enten et efterfølgende direkte eller indirekte salg eller på størrelsen af det efterfølgende afkast.

Det foreslås, at ovennævnte regel i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 3. pkt., om, hvornår et afgivet bindende svar ikke er bindende, ophæves. Bindende svar om et aktivs værdi vil således fremover ikke – alene med henvisning til den i § 25, stk. 2, 3. pkt., angivne værdinedsættelse - kunne ophæves af SKAT.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i skatteforvaltningslovens kapitel 8 om, hvornår et afgivet bindende svar ikke er bindende, gælder uændret.

Til nr. 2

Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, skal retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting. Dette gælder imidlertid ikke i de tilfælde, hvor retssagen vedrører en afgørelse, der er truffet af en central statslig myndighed, hvorefter retssagen skal anlægges ved sagsøgerens hjemting, jf. retsplejelovens § 240, stk. 2. Afgørelser, som ønskes indbragt for domstolene, og hvor Landsskatteretten har været endelig administrativ klageinstans, vil derimod skulle indbringes ved borgerens hjemting. Det betyder, at rette værneting for domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en administrativ myndighed på skatteområdet afhænger af, om afgørelsen er truffet af en central statslig myndighed (Landsskatteretten) eller en decentral myndighed (et skatteankenævn, vurderingsankenævn eller motorankenævn).

Det foreslås, at der i skatteforvaltningsloven indsættes en ny § 50, hvorefter værnetingsreglerne for indbringelse for domstolene af afgørelser, der er truffet på Skatteministeriets område, ensrettes således, at stedet for retssagens anlæg bliver uafhængigt af, om afgørelsen er truffet af Landsskatteretten eller af et skatteankenævn, vurderingsankenævn eller motorankenævn. Med forslaget vil retssager vedrørende afgørelser truffet på skatteområdet, dermed som altovervejende hovedregel skulle anlægges ved borgerens hjemting. Det vil gælde uanset, om det er borgeren selv eller skatteministeriet, der anlægger retssagen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en særregel for afgørelser truffet på skatteområdet, der supplerer retsplejelovens almindelige regler om retternes stedlige kompetence i civile sager, jf. retsplejelovens kapitel 21. I de tilfælde, hvor modparten ikke har hjemting i Danmark, vil hjemtinget følge af retsplejelovens almindelige regler herom. Det samme gælder for sager, hvor det er Skatteministeriet, der indbringer sagen for domstolene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.

Til nr. 3

Efter skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, kan SKAT efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at der ikke gives henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, eller § 61 A, overføres som tilsvar for et efterfølgende år.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 61 A udgår, idet henvisningen ved en fejl ikke blev ophævet som en konsekvens af ophævelsen af kildeskattelovens § 61 A ved § 109, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008.

Der er således alene tale om en redaktionel ændring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.

Kilde

Til nr. 1

Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre og deres arveberettigede efterladte er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens § 4.

Der er dog i ligningslovens § 7, nr. 30, fastsat skattefrihed for godtgørelse fra den danske stat til andenhånds-eksponerede asbestofre, der er diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), når diagnosen er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Skattefritagelsen blev indført fra og med indkomståret 2016.

Den gældende godtgørelsesordning, som den nævnte skattefrihed er fastsat på baggrund af, jf. afsnit 3.4.1 om gældende ret, er med virkning fra den 6. oktober 2017 blevet udvidet til at omfatte bl.a. personer med asbestudløst bughindekræft og testikelhindekræft. Disse kræftformer er ikke omfattet af ordlyden i den nugældende bestemmelse, og godtgørelse til disse personer vil derfor være skattepligtig indkomst. Det er ved udvidelsen af ordningen forudsat, at godtgørelserne er skattefrie for alle modtagere.

Da den gældende skattefrihed ikke længere vil hjemle skattefrihed for alle omfattet af den gældende godtgørelsesordning, foreslås det at udvide skattefriheden for at sikre skattefrihed for alle de omfattede.

Det foreslås endvidere, at udvidelsen formuleres generelt, så den ikke er knyttet til bestemte asbestofre, kræfttyper, diagnoseformer eller offentlige myndigheder for at sikre, at også fremtidige ændringer af den konkrete ordning eller eventuelle nye, lignende ordninger omfattes af skattefriheden.

Det vil dog fortsat være en betingelse for skattefriheden, at godtgørelsen udbetales af den danske stat. For så vidt angår godtgørelse til efterladte arveberettigede vil det være en betingelse for skattefriheden, at asbestofret selv er afgået ved døden under en offentlig myndigheds behandling af asbestofrets sag om godtgørelse

Til nr. 2

I ejendomsvurderingsloven, som er gældende fra den 1. januar 2018, fremrykkes vurderingsterminen fra den 1. oktober til den 1. september. Som en konsekvens heraf blev vurderingsterminen i en række forskellige love, herunder ligningsloven, ændret i følgeloven til den nye ejendomsvurderingslov.

I forbindelse med konsekvensændringen i ligningsloven, jf. § 12, nr. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, er ligningslovens § 8 A, stk. 3, 3. pkt., § 12, stk. 4, 3. pkt., § 16, stk. 5, 1. pkt., og § 16, stk. 9, 3. pkt., ændret, således at vurderingsterminen fremrykkes fra den 1. oktober til den 1. september. Ændringen skulle dog alene have været gældende for § 16, stk. 5, 1. pkt., og § 16, stk. 9, 3. pkt. Dette skyldes, at ligningslovens § 8 A, stk. 3, 3. pkt., og § 12, stk. 4, 3. pkt., ikke omhandler vurderingsterminen, men derimod en ansøgningsfrist. § 12, nr. 1, foreslås derfor ophævet.

Det foreslås på denne baggrund, at vurderingsterminen i ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., og § 16, stk. 9, 3. pkt. ændres til den 1. september, så denne er i overensstemmelse med vurderingsterminen i ejendomsvurderingsloven.

Kilde

Efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 4, kan der i visse tilfælde opnås fradrag for henholdsvis gaver og løbende ydelser ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler bruges i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Hvert år offentliggør SKAT en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede gaver og løbende ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos SKAT senest den 1. oktober.

I ejendomsvurderingslov, som er gældende fra den 1. januar 2018, fremrykkes vurderingsterminen fra 1. oktober til 1. september. Som en konsekvens heraf blev vurderingsterminen i en række forskellige love, herunder ligningsloven, ændret i følgeloven til den nye ejendomsvurderingslov.

I forbindelse med konsekvensændringen i ligningsloven, jf. § 12, nr. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, er den 1. oktober i ligningslovens § 8 A, stk. 3, 3. pkt., og § 12, stk. 4, 3. pkt., ændret til den 1. september. Dette er en fejl, da reglerne ikke vedrører vurderingsterminen. Ændringen er desuden til ugunst for ansøgeren, idet ansøgningsfristen er forkortet med 1 måned.

Det foreslås derfor, at ansøgningsfristen ændres tilbage til den 1. oktober.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås i stk. 2, at ændringen vedrørende bindende svar skal have virkning for bindende svar om værdiansættelse af et aktiv, der afgives den 11. oktober 2017 eller senere.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede bestemmelse om hjemting i sager omfattet af skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, som er anlagt af borgeren, skal finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden. Civile søgsmål, der før lovens ikrafttræden er anlagt ved domstolene af borgeren mod skattemyndighederne vedrørende afgørelser truffet af disse, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i nr. 4 , at udvidelsen af skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7, nr. 30, får virkning fra og med den 6. oktober 2017. Virkningen af bestemmelsen er således fastsat med tilbagevirkende kraft for at sikre, at også godtgørelse udbetalt inden § 2, nr. 1, træder i kraft, vil være skattefri for modtagerne. Den tilbagevirkende kraft er således begunstigende for de omfattede personer.