Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, skal der, af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, betales grundskyld til kommunen.

Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om vurdering af landets faste ejendomme ændres til ejendomsvurderingsloven.

Til nr. 2

I § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, er der fastsat et loft over grundlaget for beregningen af de kommunale grundskatter. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden med den fastsatte grundskyldpromille af den laveste af følgende værdier:

1. Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter lov om kommunal ejendomsskat.

2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående år, forhøjet med en reguleringsprocent.

Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om vurdering af landets faste ejendomme ændres til ejendomsvurderingsloven.

Herudover er der tale om ændringer af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 3 og 4

I § 1, stk. 3, 4. og 5. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er der en henvisning til § 1 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, hvor ejerboliger defineres. I det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov defineres ejerboliger i § 4.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 1, stk. 3, 4. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, og at henvisningen i § 1, stk. 3, 5. pkt., udgår.

Ændringen er således af ren teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 5

I § 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, henvises til § 33, stk. 16, 17 eller 18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, hvorefter told- og skatteforvaltningen foretager en ansættelse for nye grunde, hvor der er sket en ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet. Ifølge det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov skal denne ansættelse ske efter § 40, stk. stk. 1, nr. 1, 2 eller 4.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen er således af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Desuden foreslås det, at der rettes op på en tidligere fejl med en dobbelthenvisning til bestemmelsens stk. 2.

Til nr. 6

I § 1, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, henvises til § 33, stk. 16, 17 eller 18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, hvorefter told- og skatteforvaltningen foretager en ansættelse for nye grunde, hvor der er sket en ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet. Ifølge det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov skal denne ansættelse ske efter § 40, stk. stk. 1, nr. 1, 2 eller 4.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 1, stk. 4, 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen er således af en teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 7

Den grundværdi, der efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov skal ansættes for en skovejendom, vil være den samme pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden. Dette er en følge af den fremskrivningsordning, der efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov skal gælde ved ansættelsen af grundværdier for landbrugsejendomme og skovejendomme, jf. § 28 i det nævnte lovforslag.

Imidlertid vil der gå en vis tid, før en nytilplantet skov vil have samme værdi som omkringliggende skovarealer. Det foreslås derfor i stk. 7, at der etableres en ordning, hvorefter grundværdien af nytilplantede skovarealer, hvor der ikke hidtil har været skov, ikke indgår i beregningen af grundskyld med det fulde beløb, men i stedet indfases over en årrække.

Ordningen skal efter lovforslaget kunne anvendes, når ny skov plantes på produktionsjord, som tilhører skovejendomme, og som ikke hidtil har været undergivet fredskovpligt. Efter § 28 i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov forstås der ved produktionsjord arealer beliggende i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt.

De pågældende arealer må ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kunne anvendes til andre formål. Naturarealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme anses også for produktionsjord. Det samme gælder fredskovpligtige arealer tilhørende skovejendomme uden for landzone.

Der skal efter forslaget være tale om skovrejsning på ikke hidtil fredskovspligtige arealer, der i forbindelse med tilplantningen pålægges fredskovspligt. Nytilplantninger i forbindelse med almindelig omdrift er ikke omfattet.

Det er uden betydning for anvendelsen af ordningen, om der erhverves nye arealer, som tilplantes og undergives fredskovpligt, eller om nytilplantningen sker på arealer, som allerede tilhører skovejendommen, men som ikke hidtil har været undergivet fredskovpligt. Noget sådant kunne være tilfældet, hvis arealet hidtil har været anvendt til landbrugsformål, eller det har henligget som naturareal.

Indfasningsordningen vedrører alene beregningen af grundskyld. Den grundværdi, som vurderingsmyndigheden efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov skal ansætte ved en fremskrivning af gennemsnitlige hektarpriser, berøres ikke af indfasningsordningen.

I stedet vil indfasningen efter forslaget ske på den måde, at den del af grundværdien, der vedrører det nytilplantede areal, kun indgår med 20 pct. ved beregningen af grundskyld ved den første almindelige vurdering eller omvurdering, efter at tilplantningen har fundet sted, jf. forslaget til stk. 8.

Efter den næstfølgende almindelige vurdering indgår grundværdien af det nytilplantede areal med 40 pct. af den grundværdi, der på dette tidspunkt ansættes. Efter den tredje almindelige vurdering efter tilplantningen indgår grundværdien med 60 pct. af den grundværdi, der på dette tidspunkt ansættes. Efter den fjerde almindelige vurdering indgår grundværdien tilsvarende med 80 pct., mens den efter de følgende almindelige vurderinger indgår med det fulde beløb.

Det foreslås i stk. 8, at nytilplantning som nævnt i stk. 7 skal anses for at have fundet sted på det tidspunkt, hvorfra fredskovpligt for det pågældende areal er registreret som gældende i matriklen.

Videre foreslås det, at told- og skatteforvaltningen foretager en fordeling af skovejendommens grundværdi på den del, der er omfattet af stk. 7, og den resterende del. Da skovejendommens samlede fredskovpligtige areal vil have samme gennemsnitlige hektarpriser ved ansættelsen af grundværdi efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, vil der være tale om en forholdsmæssig fordeling af grundværdien efter areal.

Der kan være tale om, at et nytilplantet areal i løbet af indfasningsperioden overdrages til en anden skovejendom. Det foreslås i stk. 9, at reglerne i stk. 7 skal anvendes for hver del af arealet. Det bemærkes, at dette kun gælder, hvis en del af arealet overdrages til en anden skovejendom. Det foreslås videre, at reglerne i stk. 7 ikke skal gælde, hvis arealer overdrages til ejendomme, som ikke er skoveejendomme efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov. Dette vil således også gælde, hvis et areal overdrages til en landbrugsejendom.

Til nr. 8

Vurderingsmyndigheden skal efter § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Denne kategorisering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov. Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen skal beslutte, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

1. Ejerbolig.

2. Landbrugsejendom.

3. Skovejendom.

4. Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.

I § 2, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen ændres i overensstemmelse hermed.

Herudover er der tale om ændringer af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 9

Vurderingsmyndigheden skal efter § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Denne kategorisering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov. Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen skal beslutte, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

1. Ejerbolig.

2. Landbrugsejendom.

3. Skovejendom.

4. Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.

I § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen ændres i overensstemmelse hermed.

Herudover er der tale om ændringer af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 10

Vurderingsmyndigheden skal efter § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Denne kategorisering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov. Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen skal beslutte, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

1. Ejerbolig.

2. Landbrugsejendom.

3. Skovejendom.

4. Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.

I § 6 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen ændres i overensstemmelse hermed.

Herudover er der tale om ændringer af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Til nr. 11

Ifølge § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat er ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner som udgangspunkt fritaget for grundskyld. Det gælder dog ikke ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Det afgørende for, om der skal betales grundskyld af ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift, er således, om ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Af ejendomme, som er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat, kan kommunen efter lovens § 23 opkræve dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien).

Det foreslås at ophæve betingelsen i § 7, stk. 1, litra b, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat om, at ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, skal anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug eller skovdrift for at være omfattet af fritagelsen for grundskyld. Ifølge forslaget vil alle ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, der anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift, således ikke være fritaget for grundskyld uanset den konkrete anvendelse af ejendommen. Det vil sige, at der i alle tilfælde skal betales grundskyld til kommunen af disse ejendomme.

Som følge af, at ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til landbrug, havebrug eller skovbrug, ifølge forslaget ikke skal kunne være fritaget for grundskyld, vil der således ikke være adgang for kommunerne til at opkræve dækningsafgift af disse ejendomme efter § 23 i lov om kommunal ejendomsskat.

Med forslaget ændres der ikke på reglerne om fritagelse for grundskyld af ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, der udlejes eller som henligger ubenyttede. Der vil derfor fortsat gælde et krav om, at udleje af statslige m.v. ejendomme skal være erhvervsmæssig for, at disse ejendomme er omfattet af grundskyldspligten. Desuden vil der fortsat skulle betales grundskyld af ejendomme, der henligger ubenyttede.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, hvorefter der fra 2019 ikke ansættes ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme, hvorved grundlaget for opkrævning af dækningsafgift fremover ikke vil være til stede.

Til nr. 12

Efter § 8, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunen fritage en del af grundskylden, hvis en skov har lidt skade på træbestanden som følge af brand, storm, svampeangreb eller lignende. Betingelsen er, at disse begivenheder har medført, at den del af skovens ejendomsværdi, der falder på selve skoven, bliver væsentligt lavere end skovens normalværdi, sådan som denne er ansat efter § 15 i den hidtidige vurderingslov. Den delvise fritagelse gives i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand vil være genoprettet.

Der vil i den kommende vurderingsordning ikke skulle ansættes ejendomsværdier af skovejendomme. Samtidig vil grundværdien for skovejendommes vedkommende fremover skulle ansættes ved en statistisk baseret fremskrivning af de eksisterende grundværdier. Der henvises til det lovforslag, der er fremsat herom.

Der vil herefter ikke være et grundlag for at give de fritagelser, som § 8, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat giver mulighed for. Samtidig vil grundværdierne som nævnt skulle ansættes ved statistisk baserede fremskrivninger. Det forhold, at der måtte ske skade på træbestanden i en skov på grund af brand, storm, svampeangreb eller lignende, ændrer ikke på dette.

Det foreslås på denne baggrund, at § 8, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat ophæves.

Til nr. 13

Det følger af vurderingslovens § 13, stk. 2, at der ved ansættelsen af grundværdien skal tages hensyn til de rettigheder og byrder af offentligretlig karakter, der er knyttet til grunden. Det gælder bl.a. den fysiske planlægning efter planlovgivningen som f.eks. lokalplaner. Der skal endvidere tages hensyn til den anvendelse, herunder f.eks. den maksimale bebyggelsesprocent, der står i lokalplanen, uanset om den faktiske anvendelse afviger fra lokalplanen.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 17, skal der for ejendomme, som ændres, for så vidt angår grundens størrelse eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, ved vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en grundværdi på grundskatteloftsniveau. Ved ændrede planforhold forstås ændring af zonestatus fra f.eks. landzone til byzone og ændringer i en lokalplan, der indebærer, at en ejendom kan anvendes på en anden måde.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Det er kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed i forhold til at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyldsstigninger, der følger af en ændret grundværdi på mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan, men ikke skal, kommunalbestyrelsen gøre brug af adgangen til hel eller delvis fritagelse, hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse er opfyldt.

Det beløb, der vil kunne meddeles hel eller delvis fritagelse for, er stigningen i grundskylden, der er en følge af, at ejendommens grundværdi er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden vil have virkning for ændringer i grundværdien, som medfører, at der foretages en tilbageregning til ejendommens basisår i medfør af § 40, stk. 1, nr. 5, i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan.

Den foreslåede betingelse indebærer, at hel eller delvis fritagelse kun kan meddeles en ejendomsejer, hvis anvendelsen eller udnyttelsen af ejendommen ikke overstiger, hvad der var tilladt ifølge forskrifterne i den planlægning, der var gældende for ejendommen forud for, at ejendommens grundværdi er ændret.

I stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at det er en betingelse for, at der kan meddeles hel eller delvis fritagelse, at der er foretaget en tilbageregning af grundværdien til basisåret efter § 40, stk. 1, nr. 5, i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, som er fremsat samtidig med nærværende lovforslag.

Det følger af den netop nævnte bestemmelse, at der skal ske tilbageregning til basisåret efter § 42 i forslaget til en ejendomsvurderingslov efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-47 i det nævnte lovforslag, hvis ejendommens ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, herunder en ændret lokalplan.

Det foreslås i stk. 2, at fritagelsen bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2. pkt., om, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan, ikke længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen.

Desuden bortfalder fritagelsen, hvis ejendommen afstås, f.eks. ved salg. Det indebærer, at fritagelsesordningen er forbeholdt den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor grundværdien ændres med mere end 20 pct. som følge af den ændrede lokalplan. Hvis denne ejer ikke har opnået fritagelse, vil en ny ejer således ikke senere kunne opnå fritagelse efter den foreslåede bestemmelse.

Konsekvensen af, at fritagelsen bortfalder, er, at kommunen kan opkræve grundskyld beregnet på grundlag af den grundværdi, der er opgjort under hensyntagen til den nye lokalplan.

Til nr. 14

Hvis en ejendom er beliggende i flere kommuner, skal vurderingsmyndigheden efter § 22 i lov om kommunal ejendomsskat fastsætte, hvor stor en del af grundværdien der skal henføres til de enkelte kommuner, jf. også § 33, stk. 2, i den gældende vurderingslov.

En sådan fordeling skal tilsvarende foretages efter det forslag til en ny ejendomsvurderingslov, der er fremsat samtidig med nærværende lovforslag. Det foreslås derfor, at bestemmelsen udgår af lov om kommunal ejendomsskat.

Til nr. 15

Ved tidligere ændring af loven har man glemt at ophæve selve kapitlet. Der foreslås at rette op på denne fejl.

Til nr. 16

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, skal betales dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen.

Det foreslås, at det i § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, indsættes, at der kun kan opkræves dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien i det omfang, der er ansat en ejendomsværdi og en grundværdi efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med § 12, stk. 1, i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, hvorefter der alene skal ansættes en grundværdi og en ejendomsværdi, når der skal betales dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien, idet der dog ikke skal ansættes en grundværdi eller ejendomsværdi til brug for opkrævning af dækningsafgift af en kommunes egne ejendomme. For disse ejendomme indebærer forslaget således, at der ikke kan opkræves dækningsafgift på grundlag af grundværdien og ejendomsværdien.

Til nr. 17

Efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunen opkræve en dækningsafgift af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi) for ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende formål. Afgiften kan højst udgøre 10 promille.

Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, betales der kun afgift af den del, der vedrører denne del. Der betales kun dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af forskelsværdien vedrører dækningsafgiftspligtig virksomhed.

I det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov foreslås det i § 10, stk. 1, nr. 3, at der i den nye vurderingsordning kun skal ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme i det omfang, dette på vurderingstidspunktet er nødvendigt for opkrævningen af dækningsafgift, eller hvis ejeren bebor en del af ejendommen, og der skal beregnes ejendomsværdiskat af boligdelen.

Efter de gældende regler om dækningsafgift indtræder – henholdsvis ophører – dækningsafgiftspligten med virkning fra førstkommende kvartalsskifte, jf. ejendomsskattelovens § 23 A, stk. 4. Ændrer en ejendom helt eller delvist anvendelse, og har dette betydning for betalingen af dækningsafgift, vil dette således have virkning fra førstkommende kvartalsskifte. Det påhviler i sådanne tilfælde vurderingsmyndigheden at foretage de ansættelser og fordelinger, der er nødvendige for beregningen af dækningsafgiften, jf. lovens § 23 A, stk. 5.

Disse regler gør det nødvendigt for vurderingsmyndigheden at foretage ansættelser og fordelinger uden for de almindelige vurderingsterminer og omvurderingsterminer. I princippet vil den samme ejendom efter disse bestemmelser således kunne behandles af vurderingsmyndigheden fire gange om året, om end dette i praksis dog næppe forekommer.

Imidlertid vil det fremtidige vurderingssystem i langt højere grad end det hidtidige være automatiseret. Vurderingen vil være lagt an på, at vurderingsmyndigheden til brug for almindelige vurderinger eller omvurderinger modtager eller indhenter oplysninger om bl.a. erhvervsejendommenes anvendelse i BBR, og vurderingsmyndigheden vil herefter foretage de ansættelser af ejendomsværdier for erhvervsejendomme, som på dette grundlag skal foretages.

Det vil være vanskeligt at indpasse de manuelle processer, som de nuværende regler om opkrævning af dækningsafgift nødvendiggør, i den nye vurderingsordning.

Det foreslås derfor i 1. pkt., at såfremt en ejendom som følge af ændringer i anvendelsen overgår til at skulle svare dækningsafgift, sker dette med virkning fra det skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilken vurderingen er foretaget.

I § 5, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret (vurderingstermin). Herved ændres vurderingsterminen fra 1. oktober, jf. § 2 i den hidtidige vurderingslov, til 1. september.

Skifter en ejendom anvendelse den 10. august 2019, dvs. før vurderingsterminen, vil SKAT efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov § 6, stk. 1, nr. 6, skulle foretage en omvurdering pr. 1. september 2019. Kommunen vil herefter kunne opkræve dækningsafgift fra og med 1. januar 2020.

Skifter en ejendom derimod først anvendelse den 10. oktober 2019, dvs. efter vurderingsterminen, vil SKAT efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov § 6, stk. 1, nr. 6, skulle foretage en omvurdering pr. 1. september 2020. Kommunen vil herefter kunne opkræve dækningsafgift fra og med 1. januar 2021.

Der kan endvidere opstå tilfælde, hvor der er behov for at vurdere ejendomme, der ikke tidligere er vurderet, fordi betingelserne for undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt. Det gælder, hvis der ifølge § 12 i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov ikke skal ansættes en ejendomsværdi, eller fordi vurderingsmyndigheden har undtaget en ejendom fra vurdering, fordi vurdering ikke tjener et beskatningsmæssigt formål, jf. § 13 i det nævnte lovforslag.

På baggrund heraf foreslås det i § 14 i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden i tilfælde, hvor en ejendom ikke længere opfylder betingelserne for helt eller delvist at være undtaget fra vurdering, skal foretage de nødvendige ansættelser. Dette skal efter forslaget ske på det tidspunkt, hvor betingelserne for undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt, og det kan således ske på et vilkårligt tidspunkt af året.

Det foreslås i 2. pkt., at pligten til at betale dækningsafgift efter §§ 23 eller 23 A af en ejendom, for hvilken der er foretaget en vurdering efter § 14 i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, skal indtræde fra udgangen af det kvartal, hvor betingelserne for hel eller delvis undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt. Hvis betingelserne eksempelvis fra den 1. marts 2019 ikke længere er opfyldt, vil pligten til at betale dækningsafgift således indtræde fra og med 2. kvartal 2019.

I de tilfælde, hvor vurderingen efter § 5, stk. 1, i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, ikke er offentliggjort forud for opkrævningen af en rate af dækningsafgift, vil denne rate ifølge § 26 A, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, jf. lovforslagets § 2, nr. 18, skulle opkræves sammen med den følgende rate.

Endelig foreslås det i 3. pkt., at ophør af afgiftspligt som hidtil skal kunne ske med virkning fra førstkommende kvartal.

Tilsvarende gælder allerede, for så vidt angår grundskyld efter ejendomsskattelovens § 7, stk. 6, 1. pkt., hvorefter ophør eller overgang til at skulle svare grundskyld sker ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

Til nr. 18

Overgår en ejendom til at skulle svare dækningsafgift efter § 23 A, stk. 4, 1. pkt., eller § 23 B, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, sker dette med virkning fra og med det skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilken vurderingen er foretaget.

I § 5, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Vurderingen vil i de fleste tilfælde først blive offentliggjort i februar/marts i året efter vurderingsåret. Det kan derfor forekomme, at vurderingen foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, ikke er offentliggjort forud for opkrævningen af en rate af dækningsafgift.

På baggrund heraf foreslås det, at opkrævningen af dækningsafgift i disse tilfælde opkræves sammen med den følgende rate.

Til nr. 19

Efter § 23 B, stk. 1, skal beslutningen om opkrævning af dækningsafgift – for at have virkning for det kommende skatteår – være truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år. Den endelige vedtagelse af kommunens budget skal ske senest den 15. oktober forud for regnskabsåret, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2017 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I § 5, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne skal foretages pr.

1. september i vurderingsåret.

Det foreslås derfor i 1. pkt. , at kommunalbestyrelsens beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af kommunalbestyrelsen inden den almindelige vurdering pr. 1. september, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, skal have virkning fra det kommende skatteår.

Det afgørende vil herefter ikke være, om kommunens beslutning om opkrævning af dækningsafgift træffes senest samtidig med den endelige vedtagelses af kommunens budget, men derimod om beslutningen træffes inden den 1. september (vurderingsterminen), jf. forslaget til ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1.

Det foreslås i 2. pkt., at forslaget til § 23 B, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 18, tilsvarende skal finde anvendelse, således at dækningsafgiften i tilfælde, hvor en vurdering foretaget det forudgående år ikke vil kunne lægges til grund for beregningen ved opkrævningen af en rate, opkræves sammen med den følgende rate.

Endelig foreslås det i 3. pkt., at de gældende regler videreføres fsva. ændringer af promillerne for dækningsafgift. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om ændring af promillens størrelse senest samtidig med den endelig vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år, vil det have virkning fra og med det kommende skatteår.

Til nr. 20

§ 23 C i lov om kommunal ejendomsskat fastsætter regler for, at vurderingsmyndigheden skal foretage de ansættelser, reguleringer og fordelinger, der er nødvendige for dækningsafgift i det første år, hvor afgiften skal beregnes. Med den ændring af § 23 A, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat, der er foreslået under lovforslagets § 2, nr. 17, vil der ikke længere være behov for denne bestemmelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 21

Efter § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat skal ansættelser ved de i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme foretagne almindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens § 3, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget.

Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås, at henvisningen til lov om vurdering af landets faste ejendomme ændres til ejendomsvurderingsloven.

Herudover er der tale om ændringer af teknisk karakter af hensyn til strukturen og dermed paragrafhenvisningerne i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.