Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) § 4

Til nr. 1

Fusionsskattelovens § 9 skal hindre, at aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet. Dette formål nås ved, at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver således udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de tilsvarende værnsregler, der gælder for selskaber i relation til skattepligtige omstruktureringer, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).

Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 9 efter ordet »aktionæren« indsættes »eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2«.

Efter forslaget foreslås bestemmelsen i fusionsskattelovens § 9 udvidet, således, at bestemmelsen om beskatning af kontante udligningssummer som udbytte også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med aktionæren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at aktionæren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til aktionæren.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 2

Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion. Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

En andelskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, kan beslutte at overdrage aktiver og passiver som helhed til et aktieselskab, der er ejet og oprettet af andelskassen og har tilladelse til at drive pengeinstitut. Andelskasser eller sammenslutninger heraf har mulighed for at omdanne sig efter fusionsskattelovens § 14 g til aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen medfører, at det modtagende aktieselskab succederer i andelskassens anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og avancer eller tab først bliver beskattet, når det modtagende aktieselskab engang afstår aktiverne.

Med Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 265 af 5. april 2018 om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut sættes visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilfælde, hvor et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, overtager en andelskasse ved en uegentlig fusion med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut og træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 17, indsættes et nr. 17, hvoraf det fremgår, at en af de i nr. 1 nævnte sparekasser kan fusionere skattefrit med en andelskasse som nævnt i nr. 3 med sparekassen som fortsættende pengeinstitut. Endvidere foreslås det også, at der i fusionsskattelovens § 17 indsættes et nr. 18, hvoraf det fremgår, at en af de i nr. 3 nævnte andelskasser kan fusionere skattefrit med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.

Det vil sige, at det foreslås, at disse fusioner også kan gennemføres med skattemæssig succession, således at fusionen ikke udløser beskatning. Det foreslås at bestemmelsen indsættes i fusionsskattelovens § 14, der giver mulighed for, at en række finansielle selskaber, under visse betingelser, kan anvende visse af fusionsskattelovens almindelige regler om skattefritagelse og succession.

Det foreslås, at det er en betingelse, at både andelskassen, sparekassen og aktieselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a eller selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato, indsendelse af dokumenter, succession m.v. finder også anvendelse.