Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om selskabers og foreningers m.v. begrænsede skattepligt til Danmark. Det følger af § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., at selskaber, der oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, er begrænset skattepligtige heraf til Danmark.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., udgør skattesatsen 22 pct. af de samlede udbytter og afståelsessummer for selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skattepligtige til Danmark heraf efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dog udgør satsen 15 pct., hvis selskabet eller foreningen m.v. har hjemsted i en anden stat end Danmark, og hvis den kompetente myndighed i den anden stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst, således som denne har været formuleret frem til ændringen i 2017. Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt selskabet udøver erhverv her i landet gennem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Den ændring af agentreglen i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, der blev gennemført i 2017, kan derimod ikke inddrages ved fortolkningen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. herom beskrivelsen i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM2013·899·SR været fast administrativ praksis, at aktiviteter, der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, justerer reglerne om fast driftssted ved udøvelse af visse former for investeringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør næringsvirksomhed.

Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i alle de former for værdipapirer, der ved afståelse beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Forslaget har til hensigt at sikre, at passive investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel når investoren foretager sine investeringer alene, som når investoren foretager investeringerne sammen med andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.

Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring. I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af næringsvirksomhed på det finansielle område vil det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker med henblik på at opnå et økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis indebære, at investeringerne udgør næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter aktieavancebeskatningsloven foreligger nemlig kun, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring), og såfremt denne virksomhed har et vist, regelmæssigt omfang. Dette er bl.a. fastslået i administrativ praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne, jf. eksempelvis SKM 2002·284·LSR, hvor venturevirksomhedens aktiviteter ikke blev anset for udøvelse af næring.

For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.

Er der tale om investeringer foretaget af et selskab, der er næringsdrivende inden for det pågældende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investeringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne formodning kan dog afkræftes.

Der vil ved afgørelsen af, om der foreligger næring, kunne lægges vægt på aktionærens forhold, men dette er dog ikke udtryk for, at der sker afsmitning mellem aktionæren og selskabet. Hvis et selskab, der f.eks. er næringsdrivende med køb og salg af aktier, stifter et datterselskab med det sigte, at dette datterselskab skal foretage anlægsinvesteringer, vil der derfor ikke bestå en næringsformodning i relation til datterselskabets investeringer.

Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gennem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være afgørende, om den enkelte deltager må anses for at foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer gennem en transparent enhed vil der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne få fast driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter.

Såfremt et selskab udøver erhverv gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver til faste driftssteder i artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt selskabets finansielle aktiver og/eller passiver skal allokeres til det faste driftssted. Udøves der erhverv med fast driftssted i Danmark vil også f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste driftssted og derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.

Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.

I stk. 7, 2. pkt. foreslås en værnsregel, der skal imødegå, at det via en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter kan undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver skattepligtige her i landet.

Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervsmæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridiske person.

Den foreslåede værnsregel skal sikre, at det ikke er muligt at foretage en opsplitning på flere selskaber, således at nogle aktiviteter kunstigt placeres i et særskilt selskab, hvorved aktiver og passiver i dette selskab efter de gældende principper ikke kan allokeres til det faste driftssted.

Værnsreglen vil kunne gælde i de situationer, hvor skattepligtige aktiviteter her i landet udøves af fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbundne med det selskab m.v., der udøver investeringsaktiviteterne. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Investeringsaktiviteterne vil kun kunne anses for et integreret led i de skattepligtige erhvervsaktiviteter i Danmark, hvis det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i selskabets investeringsvirksomhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udøvet de samlede aktiviteter.

Det ligger endvidere i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at f.eks. selve det at erhverve aktier i eller foretage udlån til et selskab, der driver erhvervsvirksomhed her i landet (driftsselskabet), ikke vil gøre værnsreglen anvendelig. Det gælder også, når de virksomheder, der er investeret i, leverer varer eller ydelser til hinanden.

Værnsreglen vil derimod være anvendelig, hvis den udenlandske investor påtager sig en investerings- eller kreditrisiko, som det pågældende danske driftsselskab under normale omstændigheder selv ville skulle påtage sig. Som eksempel kan nævnes, at en udenlandsk aktionær i et dansk driftsselskab foretager udlån til det danske driftsselskabs kunder under sådanne vilkår, at aktionæren løbende finansierer kundernes køb hos det danske driftsselskab. Reelt vil der i et sådant tilfælde være tale om, at kunderne køber på kredit hos det danske driftsselskab, mens kreditrisikoen herved er lagt hos den udenlandske investor, som derfor er direkte økonomisk involveret i det danske driftsselskabs erhvervsmæssige drift.

Endelig ligger der i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at der skal være en direkte forbindelse mellem aktiviteterne. Hvis et udenlandsk datterselskab til en udenlandsk bank som led i sin investeringsvirksomhed erhverver aktier i et dansk driftsselskab, vil det derfor ikke kunne begrunde en anvendelse af værnsreglen, at et koncernforbundet dansk finansieringsselskab, der udøver factoringvirksomhed, uafhængigt heraf og i overensstemmelse med sine sædvanlige forretningsmæssige vilkår erhverver det interesseforbundne danske driftsselskabs udestående fordringer.

Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne kun fast driftssted i Danmark, såfremt de øvrige betingelser for fast driftssted er opfyldt.

Til nr. 4

Efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 5, 9. pkt., skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Bestemmelsen finder anvendelse på registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, og som beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.

Formuleringen »m.v.« refererer i denne sammenhæng til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5 og 6

Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Bestemmelsen i § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning, overdrages til et tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller spaltning.

Hvor en aktionær ved overdragelse til et tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået. Værnsreglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet overdrageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at dette regelsæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).

Efter forslaget foreslås bestemmelserne i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 7

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, undtaget fra skattepligten. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 har modtaget fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, beskattes med 15 pct., medmindre der er tale om udbytte af egne aktier, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Det fremgår herefter af 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab. Herefter følger det af 4. pkt., at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, beskattes med 15 pct. ved afståelse af aktier eller andele i et selskab. Afståelse af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C beskattes dog ikke med 15 pct., såfremt investeringsinstituttet med minimumsbeskatning udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet, jf. bestemmelsens 5. pkt.

Det foreslås, at 4. og 5. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ophæves, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr.

1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., må investeringsinstituttet, investeringsselskabet eller selskabet gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.

Som følge af den foreslåede ophævelse af 4. og 5. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, bliver 6. pkt. til 4. pkt. Desuden udgår henvisningerne til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, i dette punktum, idet denne henvisning i stedet omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt.

Til nr. 9

Ved lovforslaget foreslås, at renter og kursgevinster ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis lånedebitor er hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, og ikke – efter regler om tynd kapitalisering i det andet land – har fået fradrag for de tilsvarende beløb.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 11 er der ikke hjemmel til ved beskatningen af renteindtægter hos et dansk kreditorselskab at tage højde for evt. begrænsninger i rentefradragsretten for et udenlandsk debitorselskab, jf. nærmere om de gældende regler i afsnit 2.7.1.

Ved dommen i sag C-593/14, Masco Denmark, udtalte EU-Domstolen om de gældende regler, at det ikke er i overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis selskabet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde været hjemmehørende i Danmark og på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke havde fået fradrag.

Ved lovforslaget foreslås skattefritagelsen for renteindtægter udvidet med de situationer, hvor et debitorselskab i et andet EU- eller EØS-land på grund af regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for de korresponderende renteudgifter. Denne fritagelse kan dog ikke overstige den fritagelse, som ville have været givet, såfremt renteudgifterne var blevet fradragsbegrænset efter de danske regler.

Muligheden gives, hvor debitor på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne have fået fradrag, hvis selskabet havde været skattepligtigt i Danmark, og debitor tillige efter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb. Det kan for eksempel være et dansk selskab, der har udlånt penge til et koncernforbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis det tyske selskab som en følge af de tyske regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til Danmark i Tyskland, og såfremt det tyske selskab ikke kunne have fået fradrag efter de danske regler om tynd kapitalisering, hvis det havde været et dansk selskab.

Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Det foreslås, at renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb efter § 11, og debitor ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb efter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS. § 11, stk. 1, gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Der vil efter lovforslaget således være to betingelser for, at et selskab i Danmark kan få en fritagelse for beskatning af renteindtægter efter den foreslåede bestemmelse. For det første skal der foretages en fiktiv opgørelse af, om selskabet ville have haft adgang til en skattefritagelse, såfremt debitor havde været et dansk koncernforbundet selskab, det vil sige, at der skal foretages en vurdering af, om debitor som et dansk selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 11. Endvidere skal kreditorselskabet dokumentere, at der er sket rentefradragsbegrænsning af debitor efter et EU- eller EØS-lands regler om tynd kapitalisering.

Til nr. 10

Selskabsskattelovens § 11 B indeholder regler om begrænsning af selskabers fradrag for tab på nettofinansieringsudgifter. Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5, omfatter et selskabs nettofinansieringsudgifter bl.a. en eventuel negativ sum af skattepligtig fortjeneste og udnyttelse af tab ved afståelse af aktier m.v., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Danske pensionsinstitutter er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af alle former for formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.

Over- eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2. Det vil sige som de skattepligtige bruttoindtægter fratrukket driftsudgifterne. Der er også fradrag for renteudgifter, herunder evt. prioritetsrenter. Dog følger det af samme bestemmelse, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer ikke finder anvendelse.

Det følger endvidere af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, at gevinst og tab på f.eks. fast ejendom opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er ejendommen anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.

Derudover følger det af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 6, at der ved opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Udenlandske pensionsinstitutter er begrænset skattepligtige af indtægter af fast ejendom i Danmark, såfremt det udenlandske pensionsinstitut i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger. Indkomstskatten for den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, er 22 pct. efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Det vil sige, at skatteprocenten for udenlandske pensionsinstitutters afkast af fast ejendom er højere end de 15,3 pct., der gælder for danske pensionsinstitutter.

Denne højere beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investeringer i fast ejendom er i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i afsnit 7.2. i de almindelige bemærkninger. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne, således at de ikke længere er i strid med EU-retten.

Det foreslås derfor at beskatte udenlandske pensionsinstitutter på en måde, som svarer til beskatningen af danske pensionsinstitutter. Det vil sige, at de udenlandske pensionsinstitutter alene beskattes med 15,3 pct. af afkastet af deres investering i fast ejendom beliggende i Danmark. Herved undergives de udenlandske pensionsinstitutter den samme skatteprocent, som danske pensionsinstitutter er underlagt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås desuden, at de udenlandske pensionsinstitutter undergives det samme beskatningsprincip som de danske.

Det foreslås således at indsætte en ny § 13 J, stk. 1, i selskabsskatteloven, hvoraf det følger, at udenlandske pensionsinstitutter, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 1.-4. pkt ., sker beskatningen efter lagerprincippet, således at indkomstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets udløb og handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 5.-6. pkt. , følger det endvidere, at der ved opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Dette svarer til de tilsvarende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2 og 6.

Der foreslås et § 13 J, stk. 2 , hvoraf det fremgår, at ved opgørelsen af fortjenesten efter stk. 1 kan de heri nævnte pensionsinstitutter fradrage tidligere års tab vedrørende fast ejendom, opgjort efter stk. 1, som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet efter stk. 1.

Der er således tale om en bestemmelse om fradrag for tidligere års tab, der er opgjort efter det foreslåede lagerprincip i § 13 J, stk. 1. Baggrunden for denne adgang til at modregne tidligere års tab er, at nogle udenlandske pensionsinstitutter, der omfattes af den foreslåede beskatning, kan have haft tab i et indkomstår uden anden indtægt eller fortjeneste fra fast ejendom i Danmark, hvori tabet kunne modregnes. Hvis det udenlandske pensionsinstituts faste ejendom i Danmark herefter stiger i værdi, vil det udenlandske pensionsinstitut i et efterfølgende år blive beskattet af den fulde værdistigning, medmindre der gives fradrag for tidligere års tab. Der skal alene være mulighed for at fradrage tidligere års tab i situationer, hvor det udenlandske pensionsinstitut ikke har haft mulighed for at modregne tabet i anden indtægt eller fortjeneste i et tidligere indkomstår.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3 , defineres pensionsinstitutter i henhold til stk. 1.

Der skal således være tale om et selskab eller en forening m.v., der er beliggende i et andet EU- eller EØS-land. Det vil sige, at et pensionsinstitut, der ikke er beliggende i et andet EU- eller EØS-land, ikke har mulighed for at blive omfattet af den foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 7.2., er det opfattelsen, at den foreslåede bestemmelse kan afgrænses til kun at finde anvendelse for pensionsinstitutter, der er beliggende i et andet EU- eller EØS-land.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 1 , skal der være tale om et selskab eller forening m.v., der har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (herefter direktiv 2016/2341) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsyn hermed (herefter pensionskassedirektivet) med senere ændringer. Sidstnævnte direktiv er det direktiv, som i 2016 er omarbejdet til direktiv 2016/2341.

Ifølge artikel 6 i direktiv 2016/2341 er en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) defineret som en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaldækket grundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser på grundlag af en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller deres respektive repræsentanter, eller en aftale indgået med selvstændige, individuelt eller kollektivt, i overensstemmelse med hjemlandets og værtslandets ret, og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.

Både udenlandske tværgående pensionskasser og udenlandske firmapensionskasser er omfattet, idet begge disse typer af pensionskasser falder ind under reglerne i direktivet. Danmark har dog valgt, at danske tværgående pensionskasser er reguleret af Solvens II-direktivet, der er implementeret i lov om finansiel virksomhed. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at udenlandske tværgående pensionskasser er omfattet af direktivet, hvorfor de ved henvisningen til direktivet vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

I direktivet er fastsat bestemmelser om drift, grænseoverskridende overdragelser, solvensmargen, investeringsregler, tilsyn m.v.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2 , kan der alternativt være tale om en pensionskasse, der opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52, såfremt pensionskassen ikke har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed efter direktiv 2016/2341 eller pensionskassedirektivet (direktiv 2003/41/EF).

I pensionsbeskatningslovens § 52 er det fastsat, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan fradrage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af bestemmelsen fremgår, at fonden alene må have til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, børn eller stedbørn under 24 år. Bestemmelsen vedrører således alene fonde med pensionslignende formål, det vil sige understøttelse til tidligere ansatte og deres nærmeste familie.

Samtidig skal mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

Endvidere skal fondens midler være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af pensionskassedirektivet. Uanset at en pensionskasse, der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 52, ikke skal være godkendt i et EU- eller EØS-land, skal den således fortsat opfylde nogle tilsvarende betingelser om anbringelse og beskyttelse af fondens midler.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 4 , omfattes forsikringsselskaber ikke af stk. 3, uagtet at de driver virksomhed omfattet af direktivernes artikel 4.

Efter artikel 4 er der mulighed for, at medlemsstaterne kan give tilladelse til forsikringsselskaber til at drive arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed. Denne virksomhed skal isoleres fra anden virksomhed, men skal ikke opfylde alle direktivets bestemmelser, det vil sige de bestemmelser, der gælder for danske pensionsinstitutter, der driver pensionsvirksomhed. Derfor skal en tilladelse efter denne bestemmelse ikke indebære, at forsikringsselskabet kan omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 12

Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven betaler danske pensionskasser pensionsafkastskat på 15,3 pct. af alle former for formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift af fast ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.

Derimod betaler udenlandske pensionskasser en skat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlejning) og eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt de udenlandske pensionskasser ejer fast ejendom i Danmark. Det skyldes, at udenlandske pensionskasser er begrænset skattepligtige af indtægter af fast ejendom i Danmark, såfremt de udenlandske pensionskasser i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger. Satsen på de 22 pct. svarer til selskabsskattesatsen og fremgår af selskabsskattelovens § 21, stk. 1.

Denne forskel i skatteprocent vurderes at være i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 7.2.

Det foreslås et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, som modtages af et udenlandsk pensionsinstitut, der er omfattet af den foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, udgør 15,3 pct. af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås derfor, at skatteprocenten for indtægt og fortjeneste, som modtages af et udenlandsk pensionsinstitut skal være den samme skatteprocent, som gælder efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 13

Hvis et selskab opfylder betingelserne for at være omfattet af de danske CFC-beskatningsregler, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, skal selskabet som en del af CFC-indkomsten medregne bl.a. skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 4.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 14

Selskabsskattelovens § 33 omhandler hæftelse, når et selskab eller en forening m.v. opløses, og formuen udloddes til selskabsdeltagerne eller medlemmerne. Såfremt der ikke er afsat tilstrækkelige midler til at dække selskabets skyldige skat, er det udgangspunktet, at selskabsdeltagerne, medlemmerne og likvidator - bestyrelsen, hvis likvidator ikke er valgt - hæfter solidarisk for skatten. Likvidator og bestyrelsen hæfter dog kun for summen af de foretagne udlodninger. Selskabsdeltagere og medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget udlodninger.

Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår det, at den solidariske hæftelse ikke gælder i tilfælde, hvor der er tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216 eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder blev ophævet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 616 af 14. juni 2011. Bestemmelsen vedrørte opløsning ved erklæring af virksomheder med begrænset ansvar. Bestemmelsen blev ophævet, da man ændrede § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, således at muligheden for opløsning ved erklæring fremover var omfattet af § 20, jf. § 1, nr. 15, i lov nr. 616 af 14. juni 2011. § 20 blev ved lovændringen udvidet, så selskabslovens kapitel 14 med fornødne afvigelser fremover skulle finde anvendelse ved opløsning af virksomheder med begrænset ansvar. Selskabslovens kapitel 14 omfatter opløsning ved erklæring, likvidation, tvangsopløsning, genoptagelse samt overgang til rekonstruktionsbehandling og konkurs. § 20 a blev således overflødig, da opløsning ved erklæring fremadrettet er omfattet af § 20.

Formuleringen af selskabsskattelovens § 33, 3. pkt., foreslås ændret, så der ikke længere henvises til § 20 a i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse er ophævet. Der henvises i stedet til § 20 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse omfatter opløsning ved erklæring af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 1-3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, kan personer fradrage tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Sådanne tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører almindelige aktier optaget til handel på et reguleret marked, det vil sige aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, der omhandler børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal indgå i indkomstopgørelsen. Endelig kan sådanne tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2, kan tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke har kunnet fradrages efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. pkt., om, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster samt afståelsessummer, som er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12, eller i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 3. pkt., om at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, tilsvarende anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 3, regulerer fradragsudnyttelsen for tab på aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, når den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Efter bestemmelsen kan den skattepligtige overføre overskydende tab i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Kan et overskydende tab ikke udnyttes hos ægtefællen i indkomståret, kan det overføres til fradrag i de følgende år, idet tabet dog alene kan overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 1. pkt., kan fysiske personers tab på unoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, videreføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B, som er konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører almindelige aktier optaget til handel på et reguleret marked, det vil sige aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, der omhandler børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal indgå i indkomstopgørelsen. Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 3. pkt., kan sådanne tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelserne, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, skal skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregne gevinst og tab af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når aktierne er erhvervet gennem kapital- eller venturefonden. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tillige medregnes udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Den skattepligtige anses for at have en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtige skal modtage et merafkast, der overstiger den forholdsmæssige andel af resultatet i henhold til den skattepligtiges indskud af kapital. Den samlede deltagerkapital er summen af den indskudte kapital og lånekapitalen, som er indskudt af deltagerne. Merafkastet kvalificeres som en bonus og beskattes som personlig indkomst. Dette skyldes, at merafkastet må anses som en honorering af kapitalpartnerens personlige indsats og bidrag til fonden ved dennes etablering, drift eller afvikling.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, kan personer, der driver næring med køb og salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet. Såfremt den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det anvendes på hele personens beholdning af næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den næringsdrivende ikke omgøre valget for igen at blive realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udløb fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets løb, anvendes i stedet henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.

Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udgang fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.

Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 betragtes gevinst og tab på en persons beholdning af aktier for realiseret, hvis en persons skattepligt til Danmark ophører. Der beregnes en skat, der skal betales på fraflytningstidspunktet, idet der dog efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er adgang til henstand med betaling af den således opgjorte fraflytterskat.

Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at der stilles sikkerhed for den beregnede fraflytterskat (henstandsbeløbet). I aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, er fastsat, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Der er ikke af skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til »anden betryggende sikkerhed«. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015·789·LSR), at det efter bestemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at det ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig bestemmelse herom udsendt af skatteministeren. Dette understøttes også af den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Både reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt., og reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, og af begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187) og lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).

Det foreslås, at ordene »efter skatteministerens bestemmelse« udgår af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med den ændrede formulering fremgår det klart, at der kan tillades en anden betryggende sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.

Til nr. 8

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, regulerer det beløb, der skal afdrages på den henstandssaldo, der er opgjort ved henstand med betaling af den opgjort fraflytterskat i forbindelse med fraflytning. Afdrag skal opgøres, når personen modtager udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Ved modtagelse af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a, som hvis personen var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. I den beregnede skat gives der fradrag for den skat, der er betalt til Danmark, og den skat, der er betalt til en fremmed stat. Fradraget for skat betalt til den fremmede stat begrænses efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat overstiger den fradragne skat, som er betalt til Danmark og den fremmede stat, forfalder det overskydende beløb til betaling på henstandssaldoen. Henstandssaldoen nedskrives med det forfaldne beløb, når det er betalt, og ikke tilbagesøgt skat betalt til Danmark.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

For visse person- og varebiler betales en halvårlig brændstofforbrugsafgift. Det gælder for personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, der er registreret første gang den 1. juli 1997 eller senere, og for varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er registreret første gang den 1. januar 2010 eller senere. Der svares dog ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Til og med den 31. december 2020 svares heller ikke afgift af biler, der alene anvender brændselsceller som drivmiddel.

Brændstofforbrugsafgiften fastsættes ud fra bilens brændstofforbrug, så der betales højere afgift, jo højere brændstofforbruget er. Bilens brændstofforbrug fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer efter den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle), jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 2.

Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 er ændret ved Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Der er fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008.

For biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at beregne et brændstofforbrug, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

Fra og med den 1. september 2017 er der indført en ny metode til måling af bilers brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse – den såkaldte Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Fra og med den 1. september 2018 skal alle nyregistrerede biler, der sælges i EU, have deres forbrugstal målt efter den nye WLTP-metode (bortset fra restkøretøjer, dvs. lagerførte nye biler, hvor der kan dispenseres fra nye krav). For de lidt større varebiler gælder dette fra og med den 1. september 2019.

Det foreslås, at for biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21, og afrundes til én decimal. For de biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse. Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye biler på markedet, som er typegodkendt efter den nye metode.

For biler, hvor der hverken er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen i øvrigt.

WLTP-målinger giver i gennemsnit et brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21, og på denne måde omregnes til NEDC-niveau. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau. Korrektionen vil skulle ske før afrundingen til én decimal.

For den enkelte bilmodel kan overgangen til den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den foreslåede ændring vil derfor medføre, at afgiftsbelastningen fremadrettet vil komme til i højere grad at afspejle det faktiske forbrug og dermed også i højere grad følge miljøbelastning m.v. for de konkrete køretøjer.

Til nr. 2

Ændringen indsætter nye tabelafsnit for henholdsvis benzindrevne og dieseldrevne biler. I tabeloverskrifterne tydeliggøres hvilke satser, der gælder for varebiler, hvilke satser der gælder for personbiler registreret her i landet før den 3. oktober 2017, og hvilke satser der gælder for personbiler registreret her i landet fra og med den 3. oktober 2017.

Til nr. 1

Fusionsskattelovens § 9 skal hindre, at aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet. Dette formål nås ved, at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver således udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de tilsvarende værnsregler, der gælder for selskaber i relation til skattepligtige omstruktureringer, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).

Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 9 efter ordet »aktionæren« indsættes »eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2«.

Efter forslaget foreslås bestemmelsen i fusionsskattelovens § 9 udvidet, således, at bestemmelsen om beskatning af kontante udligningssummer som udbytte også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med aktionæren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at aktionæren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til aktionæren.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 2

Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion. Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

En andelskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, kan beslutte at overdrage aktiver og passiver som helhed til et aktieselskab, der er ejet og oprettet af andelskassen og har tilladelse til at drive pengeinstitut. Andelskasser eller sammenslutninger heraf har mulighed for at omdanne sig efter fusionsskattelovens § 14 g til aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen medfører, at det modtagende aktieselskab succederer i andelskassens anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og avancer eller tab først bliver beskattet, når det modtagende aktieselskab engang afstår aktiverne.

Med Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 265 af 5. april 2018 om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut sættes visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilfælde, hvor et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, overtager en andelskasse ved en uegentlig fusion med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut og træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås, at der i fusionsskattelovens § 17, indsættes et nr. 17, hvoraf det fremgår, at en af de i nr. 1 nævnte sparekasser kan fusionere skattefrit med en andelskasse som nævnt i nr. 3 med sparekassen som fortsættende pengeinstitut. Endvidere foreslås det også, at der i fusionsskattelovens § 17 indsættes et nr. 18, hvoraf det fremgår, at en af de i nr. 3 nævnte andelskasser kan fusionere skattefrit med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.

Det vil sige, at det foreslås, at disse fusioner også kan gennemføres med skattemæssig succession, således at fusionen ikke udløser beskatning. Det foreslås at bestemmelsen indsættes i fusionsskattelovens § 14, der giver mulighed for, at en række finansielle selskaber, under visse betingelser, kan anvende visse af fusionsskattelovens almindelige regler om skattefritagelse og succession.

Det foreslås, at det er en betingelse, at både andelskassen, sparekassen og aktieselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a eller selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato, indsendelse af dokumenter, succession m.v. finder også anvendelse.

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt., kan skattepligtige ved ophør af fuld skattepligt vælge fortsat at være skattepligtige af fortjeneste, tab og udbytte af dels aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet, dels aktier m.v. modtaget med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 eller 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38.

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 og havde til hensigt at give den skattepligtige mulighed for at vælge at anvende reglerne om begrænset skattepligt for visse former for anlægsaktier, der vedrører et fast driftssted, selv om det ved samme lov i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., blev fastsat, at en udenlandsk persons faste driftssted kun omfattede afkast af aktier, hvis der var tale om næringsaktier.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., fik den nugældende udformning ved lov nr. 591 af 18. juni 2012, og det fremgår nu af bestemmelsen, at skattepligten for personer hjemmehørende i udlandet, der driver erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter »gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital.«

Da skattepligten for et fast driftssted efter § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., omfatter afkastet af alle anlægsaktier, der vedrører det faste driftssted, er bestemmelserne i 8. og 9. pkt. uden indhold, og de foreslås derfor ophævet.

Det bemærkes, at forslaget har til hensigt at bringe reglerne i kildeskatteloven i overensstemmelse med de tilsvarende regler om fast driftssted for udenlandske selskaber m.v. efter de ændringer i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som blev foretaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 2 fastslår, hvilke indkomster fysiske personer er begrænset skattepligtige af til Danmark. Det følger herefter af § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at personer, der erhverver udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet ligningslovens § 16 B, stk. 1, er begrænset skattepligtige til Danmark heraf. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., er udbytte fra visse selskaber undtaget skattepligten efter 1. pkt. Undtagelse for skattepligten omfatter investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i bestemmelsen.

Det foreslås, at sondringen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., mellem henholdsvis udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgår af dette punktum, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr.

1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., er en værnsregel, der har til hensigt at hindre, at udenlandske aktionærer, der vil være begrænset skattepligtige af udbytter, omgår den begrænsede skattepligt ved at søge at konvertere udbytter til aktieavancer, der ikke er omfattet af den begrænsede skattepligt. Værnsreglen indebærer, at vederlag, der ikke består i aktier i det erhvervende selskab eller i et hermed koncernforbundet selskab, anses for begrænset skattepligtigt, når der sker salg af aktier m.v. til et koncernforbundet selskab (3. pkt.), til et tomt selskab (4. pkt.) eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller spaltning (5. pkt.). I de to sidstnævnte tilfælde er det en betingelse, at aktionæren eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af de nævnte selskaber.

Efter formuleringen af værnsreglen er de pågældende vederlag begrænset skattepligtige, men det fremgår ikke, at dette skyldes, at vederlagene anses for udbytter.

Det foreslås at justere kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., således, at det af bestemmelserne fremgår, at de vederlag, der efter bestemmelserne er begrænset skattepligtige, skal anses for udbytter. Dette vil indebære, at værnsreglen for udenlandske fysiske aktionærer bringes på linje med den tilsvarende værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D, der allerede efter sin nugældende ordlyd kvalificerer de skattepligtige vederlag som udbytter.

Virkningen af, at det angives, at de begrænset skattepligtige vederlag anses for udbytter, vil være, at de vil blive omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.2 vil dette eliminere utilsigtede konsekvenser, som reglernes nugældende formulering skaber i relation til dels skattekontrollovens regler om oplysningspligt, dels behandlingen af tilfælde, der også er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytningsbeskatning.

Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, er der ikke selvangivelsespligt for personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Der er dog efter skattekontrollovens § 2, stk. 2, alligevel selvangivelsespligt, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat i udbytter efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og ved forslaget foreslås derfor at sikre, at den begrænset skattepligtige har pligt til at selvangive den begrænset skattepligtige indkomst, såfremt der ikke er sket indeholdelse af udbytteskat.

Såfremt den begrænset skattepligtige person er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning på aktier og har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, skal der beregnes skat af en eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8 a, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, og der er ikke hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives fradrag for den udbytteskat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1. Forslaget om at kvalificere det begrænset skattepligtige vederlag som udbytte vil føre til, at det i stedet er bestemmelsen om udbytter i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, der finder anvendelse, og dette vil indebære, at der i den beregnede skat gives fradrag for den eventuelt indeholdte udbytteskat, således at en dobbeltbeskatning undgås.

Til nr. 4

Hvor en udenlandsk aktionær, der er en fysisk person, sælger aktier og fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., om henholdsvis salg til et tomt selskab (4. pkt.) og skattepligtige fusioner og spaltninger (5. pkt.) ikke anvendelse. Det har sammenhæng med, at aktierne dermed må anses for afstået. Reglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis personen (overdrageren) eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet overdrageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de tilsvarende værnsregler for selskaber i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).

Der foreslås at udvide bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., således, at bestemmelserne også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres hos en juridisk eller fysisk person med nær tilknytning til overdrageren.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 5

Kildeskattelovens § 2, stk. 6, 1. pkt., regulerer indkomstskattesatsen for de skattepligtige udbytter og afståelsessummer, som er skattepligtige til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Indkomstskatten af de samlede udbytter og afståelsessummer omfattet af bestemmelsen udgør 27 pct. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., udgør indkomstskatten dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den anden stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Det foreslås, at lade henvisningen til afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst. Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt personen udøver erhverv her i landet gennem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Den ændring af agentreglen i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, der blev gennemført i 2017, kan derimod ikke inddrages ved fortolkningen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. herom beskrivelsen i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM2013·899·SR været fast administrativ praksis, at aktiviteter, der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 11 , justerer reglerne om fast driftssted ved udøvelse af visse former for investeringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 11, 1. pkt., at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør næringsvirksomhed.

Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i alle de former for værdipapirer, der ved afståelse beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Forslaget har til hensigt at sikre, at passive investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel når investoren foretager sine investeringer alene, som når investoren foretager investeringerne sammen med andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.

Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring. I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af næringsvirksomhed på det finansielle område vil det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker med henblik på at opnå et økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis indebære, at investeringerne udgør næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter aktieavancebeskatningsloven foreligger nemlig kun, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Dette er bl.a. fastslået i administrativ praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne, jf. eksempelvis SKM2002·284·LSR, hvor venturevirksomhedens aktiviteter ikke blev anset for udøvelse af næring.

For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre næring, hvis den pågældende driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.

Er der tale om investeringer foretaget af en person, der er næringsdrivende inden for det pågældende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investeringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne formodning kan dog afkræftes.

Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gennem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være afgørende, om den enkelte deltager må anses for at foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer gennem en transparent enhed vil der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne få fast driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter.

Såfremt en person udøver erhverv gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver til faste driftssteder i artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt personens finansielle aktiver og/eller passiver skal allokeres til det faste driftssted. Udøves der erhverv gennem et fast driftssted vil også f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste driftssted og derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.

Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.

I stk. 11, 2. pkt. foreslås en værnsregel, der skal imødegå, at det via en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter kan undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver skattepligtige her i landet.

Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervsmæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridiske person.

Den foreslåede værnsregel skal sikre, at det ikke er muligt at foretage en opsplitning på flere fysiske eller juridiske personer, således at nogle aktiviteter f.eks. kunstigt placeres i et særskilt selskab, hvorved aktiver og passiver i dette selskab efter de gældende principper ikke kan allokeres til det faste driftssted.

Værnsreglen vil kunne gælde i de situationer, hvor skattepligtige aktiviteter her i landet udøves af fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbundne med den person, der udøver investeringsaktiviteterne. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Investeringsaktiviteterne vil kun kunne anses for et integreret led i de skattepligtige erhvervsaktiviteter i Danmark, hvis det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i personens investeringsvirksomhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udøvet de samlede aktiviteter.

Det ligger endvidere i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at f.eks. selve det at erhverve aktier i eller foretage udlån til et selskab, der driver erhvervsvirksomhed her i landet (driftsselskabet), ikke vil gøre værnsreglen anvendelig. Det gælder også, når de virksomheder, der er investeret i, leverer varer eller ydelser til hinanden.

Værnsreglen vil derimod være anvendelig, hvis den udenlandske investor påtager sig en investerings- eller kreditrisiko, som det pågældende danske driftsselskab under normale omstændigheder selv ville skulle påtage sig. Som eksempel kan nævnes, at en udenlandsk aktionær i et dansk driftsselskab foretager udlån til det danske driftsselskabs kunder under sådanne vilkår, at aktionæren løbende finansierer kundernes køb hos det danske driftsselskab. Reelt vil der i et sådant tilfælde være tale om, at kunderne køber på kredit hos det danske driftsselskab, mens kreditrisikoen herved er lagt hos den udenlandske investor, som derfor er direkte økonomisk involveret i det danske driftsselskabs erhvervsmæssige drift.

Endelig ligger der i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at der skal være en direkte forbindelse mellem aktiviteterne. Hvis en udenlandsk investor som led i sin investeringsvirksomhed erhverver aktier i et dansk driftsselskab, vil det derfor ikke kunne begrunde en anvendelse af værnsreglen, at et af investoren ejet dansk finansieringsselskab, der udøver factoringvirksomhed, uafhængigt heraf og i overensstemmelse med sine sædvanlige forretningsmæssige vilkår erhverver det interesseforbundne danske driftsselskabs udestående fordringer.

Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne kun fast driftssted i Danmark, såfremt de øvrige betingelser for fast driftssted er opfyldt.

Til nr. 7

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, indeholde udbytteskat med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte. Indeholdelsespligten finder efter stk. 1, 2. pkt., ligeledes anvendelse på udbetalinger eller godskrivninger af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Der foreslås en nyaffattelse af 2. pkt. således, at opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Med den foreslåede ændring sikres det, at der fortsat skal indeholdes udbytteskat ved opkøb af egne aktier eller andele, idet den foreslåede justering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, indebærer, at »udbytte« også dækker afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Indeholdelsespligten følger direkte af bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 3. pkt., skal alt, hvad der udloddes af selskabet til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, henregnes til udbytte. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, skal dog kun henregnes til udbytte, hvor en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Der foreslås en nyaffattelse af 3. pkt., således at det bliver entydigt, at der er overensstemmelse mellem den overordnede definition af udbytte i ligningslovens § 16 A og den definition af udbytte, der fremgår af indeholdelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 65. Der sker ikke med nyaffattelsen nogen ændring af, hvad der efter kildeskattelovens § 65 skal henregnes til udbytte.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., kan skatteministeren fastsætte regler for selskaber, der skal betale acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i forbindelse med investeringsinstitutters eller investeringsselskabers udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer til selskaber og foreninger m.v., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9.

Der foreslås en præcisering således, at det tydeliggøres, at der er tale om afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Til nr. 9

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C samt investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, indeholde 27 pct. af det samlede udbytte ved udbetaling eller godskrivning af udbytte eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af kildeskattelovens § 65, stk. 6, 8, 11 eller 13.

Det foreslås at lade formuleringen om udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Såfremt indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65 ikke finder anvendelse på udloddet udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, skal den skattepligtige efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, i stedet betale en endelig skat. Bestemmelsen finder anvendelse på personer og dødsboer, som er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og disse beskattes med satsen som angivet i kildeskattelovens § 2, stk. 6, som udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte og afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på selskaber, som er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c, og disse beskattes med satsen som angivet i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, som udgør 22 pct. af de samlede udbytter og afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Efter kildeskattelovens § 67, stk. 1, skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet indeholdt i udbytter til skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 modregnes i indkomstskatten i det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet. Herved sikres det, at udbyttet kun beskattes en gang.

Det foreslås, at retten til at modregne betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af udenlandske fysiske personer, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Udbytter skal medregnes ved indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når udbyttet vedrører det faste driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. pkt. Forslaget skal sikre, at der i disse tilfælde ikke sker dobbeltbeskatning af udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal vedrøre det faste driftssted. Udbytter, der er henført til hovedkontoret med mulighed for lempelse i det land, hvor hovedkontoret ligger, skal derfor ikke medregnes.

Til nr. 12

Efter kildeskattelovens § 67, stk. 2, skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet indeholdt i udbytter til skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, modregnes i indkomstskatten i det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet. Herved sikres det, at udbyttet kun beskattes en gang.

Det foreslås, at retten til at modregne betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af udenlandske selskaber m.v., der er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Udbytter skal medregnes ved indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når udbyttet vedrører det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt. Forslaget skal sikre, at der i disse tilfælde ikke sker dobbeltbeskatning af udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal vedrøre det faste driftssted. Udbytter, der er henført til hovedkontoret med mulighed for lempelse i det land, hvor hovedkontoret ligger, skal derfor ikke medregnes.

Til nr. 13

Efter kildeskattelovens § 73 E kan personer få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28. Efter ligningslovens § 28, stk. 4, indtræder der fraflytterbeskatning af køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold, hvis personens skattepligt til Danmark ophører.

Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet. Det følger af kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, 2. pkt., at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Der er ikke af skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til »anden betryggende sikkerhed«. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015·789·LSR), der omhandlede kravet til sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens § 39, at det efter bestemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at det ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig bestemmelse herom udsendt ved skatteministeren.

Dette understøttes også af den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. stk. 3, og af lovbemærkningerne fremgår blot, at bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).

Det foreslås, at ordene »efter skatteministerens bestemmelse« udgår af kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med den ændrede formulering fremgår klart, at der kan tillades en anden betryggende sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, henregnes alt, hvad der udloddes af et selskab til dets aktuelle aktionærer eller andelshavere, til udbytte.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal aktionærer og andelshavere, der afstår aktier og lignende værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregne afståelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med beskatningen af afståelsessummen som sådan er konsekvensen, at tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende selskab undergives samme skattemæssige behandling som ved udlodning af udbytte.

Det foreslås, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, nævnes i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, således at det tydeligt fremgår, at sådanne afståelsessummer falder ind under udbyttebegrebet.

Den foreslåede ændring indebærer ikke, at den skattemæssige regulering af afståelsessummerne overføres til ligningslovens § 16 A. Beskatningshjemlen i forhold til afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende selskab er således fortsat ligningslovens § 16 B, stk. 1. Heri ligger også, at de øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16 A, herunder stk. 3-5 fortsat ikke finder anvendelse i forhold til disse afståelsessummer. At beskatningshjemlen fortsat er ligningslovens § 16 B, stk. 1, betyder, at beskatningen fortsat skal ske under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16 B.

Der henvises supplerende til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10 om lovforslagets formål og baggrund.

Til nr. 2

Ligningslovens § 16 C, stk. 4, oplister, hvilke indtægter som skal indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det følger af bestemmelsens nr. 3, at udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A skal medregnes, ligesom afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B også skal medregnes.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A. Henvisningen er på den baggrund overflødig. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

Der skal som hovedregel betales lønsumsafgift af momsfritagne ydelser. Virksomheder inden for den finansielle sektor skal i 2018 betale 14,5 pct. i afgift af den lønsum, der anvendes på alle ydelser, der medgår til de finansielle ydelser, herunder administrative ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssatsen stiger gradvist til 15,3 pct. i 2021. Andre virksomheder skal betale efter andre metoder og afgiftssatser, der medfører en væsentligt lavere afgiftsbelastning. F.eks. skal organisationer, fonde og foreninger (herunder visse momsgrupper) betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift. Forskellen i afgiftsbelastningen indebærer, at især virksomheder i den finansielle sektor vil kunne spare lønsumsafgift ved at flytte opgaver i relation til administration og it til momsgrupper. Med virkning fra og med den 1. januar 2015 blev der indført en værnregel i lønsumsafgiftsloven, der indebærer, at leverer en momsgruppe ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til brug for deres medlemmers finansielle og forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen betale lønsumsafgift med samme sats som virksomhederne i den finansielle sektor. Afgiftsgrundlaget fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, og afgiftssatsen af § 5, stk. 2.

I lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper fremover ikke længere momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, kan levere ydelser momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1.

Det foreslås, at værnsreglen ophæves, da den med ændringen af momsloven bliver indholdsløs. Forslaget vedrørende lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, vil ophæve det særlige afgiftsgrundlag, der efter gældende regler skal anvendes, når momsgrupper leverer ydelser til brug for deres medlemmer inden for den finansielle sektor. For så vidt angår afgiftssatsen henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.

Til nr. 2

Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, fastsætter afgiftsgrundlaget for organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. - herunder momsgrupper – med undtagelse af afgiftsgrundlaget for momsgrupper omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, i det omfang de leverer ydelser til brug for sine medlemmer i den finansielle sektor, hvor afgiftsgrundlaget er fastsat i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2.

Som følge af forslaget om at ophæve det særlige afgiftsgrundlag for momsgrupper i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (der bliver nr. 3) ændret, således at dette afgiftsgrundlag skal anvendes af alle organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. - således også momsgrupper organiseret som f.eks. en forening. Alle, der anvender dette afgiftsgrundlag skal bruge en afgiftssats på 6,37 pct.

Til nr. 3

Efter lønsumsafgiftslovens gældende § 5, stk. 2, skal momsgrupper, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, betale 14,5 pct. (2018 niveau) af lønsummen medgået til ydelser leveret momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle- og forsikringsmæssige virksomhed. Afgiftsperioden for virksomheder inden for den finansielle sektor, og momsgrupper, der i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, leverer momsfri ydelser til disse virksomheder, er måneden. Afgiftsperioden for andre virksomheder er kvartalet.

I lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper fremover ikke længere kan levere ydelser momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til brug for deres medlemmers finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1.

Som konsekvens af ændringerne i momsloven foreslås værnsreglen, der blev indført med virkning fra 1. januar 2015, ophævet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1. Som yderligere konsekvens forslås det at ophæve den særlige afgiftssats i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, for momsgruppers levering af ydelser til brug for deres medlemmer inden for den finansielle sektor, samt at ændre lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, således at det fremover alene er virksomheder i den finansielle sektor, der skal have måneden som afgiftsperiode.

Til nr. 4

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 3, skal organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift. Dog skal momsgrupper betale 14,5 pct. (2018-niveau) af den lønsum, der er medgået til ydelser leveret momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle og forsikringsmæssige virksomhed.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve værnsreglen fra 2015, foreslås § 5, stk. 3, ændret, således at den gælder for alle organisationer, fonde, foreninger og loger m.v. – herunder momsgrupper organiseret som f.eks. en forening.

Til nr. 1

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, kan momsgrupper momsfrit levere ydelser til deres medlemmer, når ydelserne er direkte nødvendige for medlemmernes momsfri virksomhed. Det er ydermere en betingelse, at der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed, at medlemmerne betaler hver deres del af omkostningerne, og at fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Fritagelsen gælder uanset hvilken momsfritaget ydelse uden fradragsret, som medlemmerne udfører.

Det foreslås at bringe momsfritagelsen i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), således som denne fortolkes af EU-Domstolen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.2. Med forslaget begrænses momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 19, til ydelser leveret til medlemmernes virksomhed, der er omfattet af følgende bestemmelser i § 13, stk. 1: nr. 1-6 (hospitalsbehandling og lægevirksomhed m.v., social forsorg og bistand, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner m.v., foreningers og organisationers levering af ydelser og varer, ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning og kulturelle aktiviteter), nr. 13 (postydelser omfattet af postbefordringspligten), dele af nr. 15 (transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål), nr. 17 (varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangement), nr. 18 (varer leveret af genbrugsbutikker) og nr. 21 (varer og ydelser, der leveres af almennyttige foreninger).

Af virksomheder omfattet af disse momsfritagelser af almen interesse, som efter forslaget fortsat vil kunne anvende momsgrupper til varetagelse af diverse administrative opgaver, sekretariatsopgaver og it-opgaver kan f.eks. nævnes lægehuse, virksomheder, der leverer forskellige sociale og forsorgsmæssige ydelser, efterskoler, fagforeninger, a-kasser og virksomheders levering af transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål.

I henhold til forslaget vil momsgrupper ikke længere kunne levere momsfri ydelser til medlemmernes virksomhed, der er omfattet af følgende bestemmelser i § 13, stk. 1: nr. 7 (forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed), nr. 8 og 9 (udlejning og levering af visse former for fast ejendom), nr. 10 og 11 (forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og finansiel virksomhed), nr. 12 (spiludbud), nr. 14 (levering af frimærker), dele af nr. 15 (personbefordring undtaget transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, jf. ovenfor), nr. 16 (ydelser i tilknytning til bisættelser) og nr. 20 (levering af investeringsguld).

Til nr. 2

Der ydes efter SKATs praksis kun i visse tilfælde godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter, når energiproduktet anvendes til brug for momsfritagne leverancer. Når momsen af de godtgjorte energiafgifter af energiprodukter anvendt til momsfritagne leverancer ikke godtgøres, medfører det en utilsigtet økonomisk belastning af virksomhederne, jf. lovforslagets afsnit 2.3.2.

Det foreslås, at afgiftspligtige personer for så vidt angår indkøb, for hvilke afgiften efter momsloven ikke kan fradrages, kan få godtgjort momsen af den afgift, der godtgøres efter følgende love: 1) lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., 2) lov om afgift af elektricitet, 3) lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., 4) lov om afgift af naturgas og bygas m.v., og 5) lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Bestemmelsen medfører, at afgiftspligtige personer generelt kan få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i de tilfælde, hvor indkøbene af energiprodukter er anvendt til momsfritagne leverancer.

Anvendes indkøb til både momspligtige og momsfrie leverancer, kan momsen fradrages efter momslovens regler om delvis fradragsret. Den foreslåede bestemmelse vil i sådanne tilfælde give hjemmel til at godtgøre momsen af godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan fradrages i virksomhedernes momsregnskab.

Udenlandske virksomheder, der hverken er etableret eller momsregistreret her i landet, kan efter momslovens § 45, stk. 1, på visse betingelser få godtgjort moms, som er betalt for indkøb her i landet. Det er bl.a. en betingelse for godtgørelse efter denne bestemmelse, at virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for momsen ved opgørelse af momstilsvaret efter loven. Udenlandske virksomheder, der anvender indkøbte energiprodukter til leverancer, der er momsfritaget efter momsloven, kan derfor ikke opnå godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter efter bestemmelsen i momslovens § 45, stk. 1.

Også udenlandske virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse kunne få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan fradrages efter momsloven. Den foreslåede bestemmelse vil derfor sikre, at udenlandske virksomheder har mulighed for at få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i samme omfang som danske virksomheder.

Til nr. 1

Pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 1, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for fritagelse for afkastbeskatning for opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål. Bestemmelsen oplister, hvilke indkomster som kan fritages for beskatning, herunder udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Muligheden for at oprette selvpensioneringskonti er blevet ophævet. Bestemmelsen finder dermed udelukkende anvendelse på selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 omfattet af bekendtgørelse nr. 1185 af den 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og børneopsparingskonti omfattet af bekendtgørelse nr. 1059 af den 17. november 2011 om børneopsparingskonti.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, skal personer medregne skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab vedrørende andele eller andelsbeviser i kooperative andelsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 18, aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22 ved opgørelse af kapitalindkomsten. Endvidere skal personer medregne afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B ved opgørelse af kapitalindkomsten. Fortjeneste, tab og afståelsessummer skal dog kun medregnes til kapitalindkomsten, hvis de ikke omfattes af personskattelovens § 4 a, som regulerer, hvad der skal medregnes til aktieindkomsten.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, skal personer medregne skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab og skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i skattepligtige foreninger m.v. bortset fra investeringsforeninger, ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3, 5 og 7-9

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 blev der indført et forbud mod at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde modtager og beholder gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand i forbindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Omfattet af forbuddet er også realkreditinstitutter i forbindelse med levering af uafhængig investeringsrådgivning. Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. skal de hurtigst muligt videregives til kunden. Denne regulering blev for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber indført i § 46 b i lov om finansiel virksomhed, mens det for forvaltere af alternative investeringsfonde blev indført i § 19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2017.

Tilsvarende regulering er tillige gennemført for finansielle rådgivere og investeringsrådgivere i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2017.

For kunderne er det beløb, som modtages fra et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab m.v. skattepligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Efter gældende skatteregler er udgangspunktet, at en sådan indkomst skal medregnes ved opgørelsen af kundens personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Et af de produkter, der kan indgå i pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber m.v. investeringsrådgivning m.m., kan f.eks. være investeringer i investeringsinstitutter, hvor pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet m.v. tillige modtager betalinger fra investeringsinstitutterne i form af formidlingsprovision m.v. Investeringsinstituttets betaling af pengebeløb i form af gebyrer, provisioner og andre pengeydelser er en udgift, som indgår i de administrative omkostninger. Disse administrative omkostninger kan fradrages ved opgørelsen af den minimumsindkomst, som kunden beskattes af ved investering i et minimumsbeskattet investeringsinstitut, og de nedsætter den skattepligtige værdi ved opgørelsen af lagerbeskatningen ved investering i et investeringsselskab.

Hvis der konkret er tale om et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, vil de administrative omkostninger ved investeringen blive fradraget ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes som aktieindkomst. Hvis der konkret er tale om et obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut eller et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil de administrative omkostninger ved investeringen fragå ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes som kapitalindkomst.

Skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst er lavere end skattesatserne for personlig indkomst.

Beskatningen hos kunden som personlig indkomst af det beløb, som modtages fra pengeinstituttet, betyder således, at kunden ofte ikke opnår skattemæssig neutralitet, idet fradraget har en lavere skattemæssig værdi end beskatningen.

Det foreslås, at hvor en kunde modtager et skattepligtigt beløb i form af tilbagebetalte gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser, så skal det modtagne beløb beskattes som henholdsvis aktie- eller kapitalindkomst, afhængig af om den investering, som det modtagne pengebeløb vedrører, er foretaget i et aktie- eller obligationsbaseret investeringsinstitut eller et investeringsselskab.

Hvor den investering, som det modtagne pengebeløb (gebyr, provision eller anden pengeydelse) vedrører, er foretaget i aktier eller investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller i investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, hvor beskatningen af det af kunden opnåede afkast sker i form af kapitalindkomst, skal det modtagne beløb efter forslaget beskattes som kapitalindkomst. Er den foretagne investering foretaget som led i kundens næring med køb og salg af aktier eller investeringsbeviser, skal det modtagne beløb efter forslaget dog uændret beskattes som personlig indkomst.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

Vedrører beløbet en investering i investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor beskatningen af det af kunden opnåede afkast sker i form af aktieindkomst, skal det modtagne beløb efter forslaget beskattes som aktieindkomst. Dog skal modtagne beløb, der er forbundet med investering i aktier m.v. omfattet af næringsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 efter forslaget uændret beskattes som personlig indkomst.

Et minimumsbeskattet investeringsinstitut er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens bortset fra aktier i investeringsselskaber og investerings-beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning jf. aktieavancebeskatningslovens § 21.

Den foreslåede regel er generel og dermed ikke begrænset til de situationer, hvor videregivelsen beror på, at pengeinstituttet m.v. er forpligtet hertil efter bestemmelserne i § 46 b i lov om finansiel virksomhed, § 19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Den ændrede beskatning gælder således, uanset årsagen til at pengeinstituttet m.v. vælger at videregive pengebeløbet til kunden (investor).

Den foreslåede beskatning som aktie- eller kapitalindkomst er i stedet afgrænset således, at der skal være en direkte sammenhæng mellem det beløb, der betales til kunden, og et pengebeløb, som pengeinstituttet har modtaget fra et investeringsinstitut, hvori der er placeret midler, der hidrører fra kunden. Kravet om sammenhæng beror på begrundelsen for beskatning som aktie- eller kapitalindkomst. Hvis investeringsinstituttet ikke havde betalt et pengebeløb til pengeinstituttet m.v., så ville kunden (investor) have opnået et højere afkast af investeringen i det pågældende investeringsinstitut, og dette højere afkast (som nu opnås via videregivelsen) ville være blevet beskattet som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst.

Forslaget omfatter de situationer, hvor videregivelsen beror på modtagelse af et pengebeløb fra investeringsinstituttet, det vil sige, hvor der er tale om modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser. Situationer, hvor pengeinstituttet m.v. måtte have modtaget en naturalieydelse fra investeringsinstituttet, falder således uden for. Dette skal ses i lyset af begrundelsen for ændringen til en aktieindkomst- eller kapitalindkomstbeskatning.

Forslaget betyder, at beskatningen af det modtagne beløb fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de administrative omkostninger i beskatningsgrundlaget hos kunden af investeringen i investeringsinstituttet vil ske i den samme indkomstkategori. Herved opnås en højere grad af skattemæssig neutralitet for kunden.

Til nr. 4

Efter personskattelovens § 4, stk. 4, skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger beskattes som personlig indkomst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Bestemmelsen finder anvendelse på personer, der afstår andele eller andelsbeviser i kooperative andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Efter personskattelovens § 4, stk. 5, skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra næringsaktier beskattes som personlig indkomst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer hidrørende fra investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt aktierne m.v. i investeringsselskabet ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis ikke de var omfattet af samme lovs § 19.

Efter personskattelovens § 4, stk. 6, skal udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber efter ligningslovens § 7 N, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Udbetalinger dækker også udbytteudlodninger.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af disse bestemmelser, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, skal personer medregne afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B til aktieindkomsten, hvor der er tale om tilbagesalg til aktieselskaber m.v.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ikke til aktieindkomsten, hvis der er tale om aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. I disse tilfælde sker beskatningen i stedet som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som personlig indkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 5, hvis den skattepligtige er næringsdrivende med køb og salg af aktier.

Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., medregnes udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, ikke til aktieindkomsten. Udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber efter ligningslovens § 7 N, stk. 1, medregnes heller ikke til aktieindkomsten, da disse beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 4, stk. 6. Udbetalinger dækker også udbytteudlodninger.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1

For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et tillæg i registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof.

Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes tillægget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Bilens brændstofforbrug fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 efter den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle), jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4. Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 er ændret ved Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008, og der er fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

For biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at beregne et brændstofforbrug, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

Fra og med den 1. september 2017 er der indført en ny metode til måling af bilers brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse – den såkaldte Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Fra og med den 1. september 2018 skal alle nyregistrerede personbiler, der sælges i EU, have deres forbrugstal målt efter den nye WLTP-metode (bortset fra restkøretøjer, det vil sige lagerførte nye biler, hvor der kan dispenseres fra nye krav).

Det foreslås, at bilers brændstofforbrug, som anvendes ved fastsættelsen af registreringsafgiften, fremadrettet som udgangspunkt fastsættes som et brændstofforbrug målt efter WLTP-metoden korrigeret med en fast faktor på 1,21. For de biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse. Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye biler på markedet, som er typegodkendt efter den nye metode.

For biler, hvor der hverken er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen heraf.

WLTP-målinger giver i gennemsnit et brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21, og på denne måde omregnes til NEDC-niveau. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau. Korrektionen vil skulle ske før afrundingen til én decimal.

For den enkelte bilmodel kan overgangen til den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den foreslåede ændring vil derfor medføre, at afgiftsbelastningen fremadrettet i højere grad vil afspejle det faktiske forbrug og dermed også i højere grad følge miljøbelastning m.v. for de konkrete køretøjer.

Til nr. 2

For mindre varebiler gives fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig af bilens brændstofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 5. For benzindrevne varebiler udgør tillægget i registreringsafgiften 6.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof. Der gives tilsvarende et fradrag på 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mere end 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne varebiler gives tillæg og fradrag med de samme satser som for benzindrevne biler, men grænsen mellem tillæg og fradrag er på 22 km pr. liter brændstof.

Bilens brændstofforbrug fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 efter den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle), jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6. Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 er ændret ved Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008, og der er fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

For biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at beregne et brændstofforbrug, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

Fra og med den 1. september 2017 er der indført en ny metode til måling af bilers brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse – den såkaldte Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Fra og med den 1. september 2018 skal alle nyregistrerede mindre varebiler, der sælges i EU, have deres forbrugstal målt efter den nye WLTP-metode. For de lidt større varebiler gælder dette fra og med den 1. september 2019.

Det foreslås, at varebilers brændstofforbrug, som anvendes ved fastsættelsen af registreringsafgiften, fremadrettet som udgangspunkt fastsættes som et brændstofforbrug målt efter WLTP-metoden korrigeret med en fast faktor på 1,21. For de varebiler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse. Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye varebiler på markedet, som er typegodkendt efter den nye metode.

For varebiler, hvor der hverken er fastsat et brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen heraf.

WLTP-målinger giver i gennemsnit et brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau. Korrektionen vil skulle ske før afrundingen til én decimal.

For den enkelte bilmodel kan overgangen til den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den foreslåede ændring vil derfor medføre, at afgiftsbelastningen fremadrettet vil komme til i højere grad at afspejle det faktiske forbrug og dermed også i højere grad følge miljøbelastning m.v. for de konkrete køretøjer.

Til nr. 1-3

Efter gældende regler om ordinær genoptagelse kan en skatteansættelse som udgangspunkt ikke foretages eller ændres, hvis dette ikke er varslet af enten SKAT eller den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. Uanset disse frister kan en skatteansættelse dog foretages eller ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Der gælder dog en særlig regel for foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, som vedrører opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet. Det gælder f.eks. opgørelser af gevinst og tab på aktier, fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, gæld m.v. Ved denne særlige fristregel sikres det, at genoptagelse ikke fører til dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag.

Hvis der løbende ikke er blevet oplyst om gevinst og tab på den lagerbeskattede ejendom, er det efter de gældende regler ikke entydigt, hvilken værdi der skal anvendes primo indkomståret i det tidligste indkomstår, som kan genoptages. Det skyldes, at der netop ikke er oplyst noget i disse indkomstår. I disse tilfælde vil det svare til, at gevinst og tab reelt er angivet til nul (værdien såvel primo som ultimo de respektive år er uændret i forhold til anskaffelsessummen).

Det foreslås derfor at indsætte et nyt punktum i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, hvoraf det følger, at når der foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2.

Tilsvarende bestemmelser blev indsat ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 (L 183) vedrørende reglerne for opgørelser efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, se eksempler på disse bestemmelsers anvendelse i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. (genoptagelse for værdipapirer m.v.) i dette lovforslag.

Hvis den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, indebærer forslaget, at ejendommens anskaffelsessum med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår anvendes som værdien primo indkomståret i det tidligste indkomstår inden for genoptagelsesfristen. Med lovforslaget foreslås det således at ændre reglerne for, hvordan værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, som kan genoptages, skal fastsættes.

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., er der indberetningspligt vedrørende »renter ved for sen betaling, der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden«. Ved lov nr. 1569 af 19. december 2017 er titlen på den lov, der henvises til, imidlertid ændret, uden at der er foretaget en konsekvensændring af henvisningen hertil i skatteindberetningsloven. Det foreslås derfor, at den manglende konsekvensændring foretages. Det foreslås således, at henvisningen ændres til en henvisning til gebyrloven. Ændringen er alene af teknisk karakter og får ingen materielle konsekvenser.

Til nr. 2

Efter de gældende regler er der ikke pligt for pengeinstitutter m.v. til at indberette om videregivelser af beløb til deres kunder, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut. Hverken skattekontrolloven eller skatteindberetningsloven, som fra og med indberetningen for 2019 erstatter skattekontrollovens indberetningsregler, indeholder således regler, der sikrer, at SKAT får indberetninger fra pengeinstitutterne m.v. vedrørende de pågældende beløb, og dermed sikrer, at beløbene beskattes hos modtagerne. Kunderne skal dermed selv oplyse om beløbet.

For at sikre, at SKAT får oplysninger om beløbene fra pengeinstitutterne m.v., foreslås det, at der indføres en indberetningspligt, der medfører, at SKAT fra pengeinstitutterne m.v. får oplyst beløbene til brug for dannelsen af årsopgørelserne for de berørte kunder i pengeinstitutterne m.v.

I det foreslåede § 15 a, stk. 1 , i skatteindberetningsloven foreslås det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle rådgivere og investeringsrådgivere, som videregiver beløb til kunder, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, hvert år skal indberette oplysninger herom til SKAT.

Forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indberetning vil kunne straffes med bøde efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3.

Det foreslåede § 15 a, stk. 2 , i skatteindberetningsloven omhandler de oplysninger, som indberetningen skal omfatte. Det foreslås således, at indberetningen skal indeholde oplysninger om den, der foretager indberetningen, oplysninger om kunden, størrelsen af det videregivne beløb og, i det omfang kunden er en fysisk person, om beløbet vedrører investering i en aktie eller i et investeringsbevis omfattet af enten aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21. Aktieavancebeskatningslovens § 19 omhandler investeringsselskaber, og lovens § 22 omhandler obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Ved lovforslagets § 10, nr. 3, er det foreslået, at videregivne beløb vedrørende sådanne aktier og investeringsbeviser beskattes som kapitalindkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 21 omhandler aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Ved lovforslagets § 10, nr. 9, er det foreslået, at videregivne beløb vedrørende sådanne aktier og investeringsbeviser beskattes som aktieindkomstindkomst. Oplysningen om, hvorvidt beløbet vedrører investering i en aktie eller i et investeringsbevis omfattet af enten aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, skal således sikre, at det af indberetningen fremgår, om beløbet skal beskattes som kapital- eller aktieindkomst.

Oplysningerne om identifikationen af kunden, størrelsen af det videregivne beløb og om, hvorvidt beløbet vedrører en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22, eller om beløbet vedrører et investeringsbevis, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, skal sikre SKAT mulighed for dels at identificere den skatteyder, indberetningen vedrører, dels at beskatte det korrekte beløb og dels at sikre korrekt beskatning som henholdsvis kapital- eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b, og § 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet ved lovforslagets § 10, nr. 3 og 9.

Oplysningerne om identiteten af den indberetningspligtige sikrer SKAT mulighed for at rette henvendelse til denne, hvis der er sket fejl ved indberetningen, og samtidig sikrer det SKAT mulighed for at oplyse skatteyderen om, hvor oplysningen stammer fra, i skatteyderens skattemappe.

Ved det foreslåede § 15 a, stk. 3 , i skatteindberetningsloven foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 2.

De nærmere regler, der skal kunne fastsættes, er regler, der nærmere definerer, hvorledes såvel kunden som den indberetningspligtige skal identificeres, hvorledes indberetningen af beløbet skal ske, og hvorledes indberetningen af, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven beløbet omfattes af, skal ske.

For så vidt angår identiteten af kunden, fremgår det af skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, at den, der skal indberettes om, skal afgive oplysninger om sin identitet til den indberetningspligtige. Skatteministeren kan efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, fastsætte nærmere regler om de identifikationsoplysninger den, der skal indberettes om, skal afgive til den indberetningspligtige.

Det er tanken, at denne hjemmel bl.a. skal udnyttes til at fastsætte regler svarende til de regler, der i dag er fastsat i § 4, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Hovedreglen er her, at den, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse – ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af landekode – og cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer, men et cvr-nummer, oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et SE-nummer, oplyses i stedet fødselsdato.

Den, hvorom der skal indberettes efter regler om værdipapirer, indskud og lån, skal, ud over oplysningerne som nævnt ovenfor, oplyse den indberetningspligtige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikationsnumre.

Det er tanken, at de regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af kunden, vil skulle gå ud på, at det er de identifikationsoplysninger, kunden skal afgive til den indberetningspligtige, der skal indberettes.

Det er tanken, at de regler, der fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af den indberetningspligtige, vil skulle gå ud på, at det er den indberetningspligtiges cvr- eller SE-nummer, der skal indberettes.

For så vidt angår de nærmere regler om indberetning af størrelsen af beløbet, er det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, at indberetning vil skulle ske i danske kroner, og at omregningen til danske kroner skal ske efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet.

For så vidt angår indberetningen af, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven beløbet omfattes af, vil der først skulle ske en teknisk afklaring af, hvorledes denne indberetning bedst kan foretages, før det kan afklares, hvorledes de nærmere regler herom kan udformes.

Til nr. 3

Skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, indeholder en undtagelse fra en række indberetningspligter vedrørende værdipapirer, for så vidt angår visse pensionsordninger. De pensionsordninger, der er undtaget, er rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordning, selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og børneopsparingskonti til og med det år, hvor bindingsperioden udløber. De enkelte ordninger er nærmere defineret i pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås, at undtagelsen for indberetningspligten i relation til visse pensionsordninger udvides til også at omfatte indberetningspligten efter den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a, jf. lovforslagets § 13, nr. 2, ved at der tilføjes en henvisning til skatteindberetningslovens § 15 a i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1.

Baggrunden for forslaget er, at de pågældende pensionsordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet m.v., der opgør skatten. Dermed har SKAT ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.

Dette gælder også i relation til indberetninger om videregivelser fra pengeinstitutter m.v. omfattet af den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 13, nr. 2, og dermed bør undtagelsen udvides til også at omfatte denne bestemmelse.

Forslaget indebærer, at videregivelser af sådanne beløb til disse pensionsordninger ikke skal indberettes til SKAT.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, må et depot, der skal indberettes om efter de regler i skatteindberetningsloven, der omhandler indberetning om aktier og investeringsbeviser m.v. og obligationer, ikke oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der er nødvendige for at identificere vedkommende.

Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a, jf. lovforslagets § 13, nr. 2, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til at gælde for depoter, der skal indberettes om efter den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven.

Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, skal sikre, at et depot ikke kan oprettes, hvis den indberetningspligtige ikke har fået de nødvendige oplysninger til at indberette om kundens identitet. Den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a om visse videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb til deres kunder, omhandler ligeledes indberetninger i relation til værdipapirer i depoter, idet videregivelsen knytter sig til en bestemt aktie eller et bestemt investeringsbevis. Derfor er det også relevant at sikre, at den indberetningspligtige, inden depotet oprettes, har de nødvendige oplysninger om kundens identitet, til at kunne indberette efter den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven.

Forslaget indebærer, at et depot, der skal indberettes om efter den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven, heller ikke kan oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der er nødvendige for at identificere vedkommende i forbindelse med indberetningen.

Til nr. 5

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 13, nr. 2, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 4. Forslaget sikrer, at de ovennævnte frister for indberetning også kommer til at gælde for indberetninger efter den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven om indberetning af visse videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb til deres kunder.

Til nr. 1

For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1.

Afgiftslettelsen, som kaldes ølmoderation, gælder for mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om året.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl. Rammerne herfor er fastsat i direktivets artikel 4.

Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende reducerede punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i beregningsbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter muligheden for afgiftslettelse bortfalder ved en fremstilling på over 200.000 hl øl. De reducerede satser må desuden ikke ligge mere end 50 pct. under den normale nationale punktafgiftssats.

Som nævnt ydes der efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, for hvert kalenderår en afgiftslettelse pr. hl øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri.

Det følger samtidig af øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, at ølmoderationen løbende bliver givet som et nedslag i den afgift, der skal betales i det følgende år. Det betyder, at ølmoderationen gives med et beløb pr. hl beskattet øl. Der gives således kun moderation for øl, som angives til beskatning. Bryggerierne angiver moderationen i forbindelse med den månedlige afgiftsangivelse.

Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderationsordningen for øl ensrettes i overensstemmelse med ordlyden i strukturdirektivets artikel 4. Ændringerne medførte bl.a., at moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både bryggeriets fremstilling og udlevering af øl.

Ordlyden »fremstillet og udleveret« blev således ændret til »fremstillet«. At øllet alene skal være fremstillet af det enkelte bryggeri indebærer, at f.eks. et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet, og derpå udleverer det til beskatning, også kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Det vil sige, at moderationen følger det fremstillede øl. Det er dog betinget af, at bryggerierne er juridisk og økonomisk uafhængige af hinanden og andre bryggerier, og at øllet ikke fremstilles på licens, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4.

Der mangler dog en konsekvensrettelse to steder i lovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., hvori det fremgår, hvorledes moderationssatsen skal beregnes. Disse to steder er »udleveret« ikke blevet ændret til »fremstillet« ved lov nr. 104 af 13. februar 2018.

Dette har den utilsigtede konsekvens, at moderationen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse med intentionen bag ordningen. Moderationen er skaleret således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse pr. hl øl, idet moderationssatsen pr. hl skal være højere, jo færre hl øl bryggeriet fremstiller.

Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet ved den nuværende ordlyd grundet de manglende konsekvensrettelser, hvor et bryggeri, der f.eks. fremstiller 12.000 hl øl, men kun udleverer en del heraf til beskatning, kan opnå en højere moderationssats pr. hl øl, end et bryggeri der fremstiller 3.000 hl øl.

Der kan omvendt også opstå tilfælde, hvor et bryggeri udleverer mere, end det fremstiller (f.eks. fra foregående års lager). I det tilfælde vil moderationen pr. hl blive lavere end tilsigtet.

For langt de fleste bryggerier formodes det dog, at den udleverede og den fremstillede mængde vil være omtrent den samme, og justeringen af lovteksten forventes derfor ikke i praksis at have givet anledning til, at der er blevet givet uhensigtsmæssig høj (eller lav) moderation.

Der kan dog potentielt opstå en situation, hvor der efter lovens nuværende formulering kan opnås en utilsigtet høj moderation, som samtidig kan være i strid med strukturdirektivet, hvoraf det fremgår, at afgiftslettelsen ikke må udgøre mere end 50 pct. af den normale nationale afgiftssats.

Det foreslås på den baggrund at ændre ordlyden i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., fra »udleverede« til: »fremstillede«.

Som nævnt ovenfor følger moderationen øllet, således at f.eks. et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet og derpå udleverer til beskatning, kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Overvågnings- og kontrolsystemet EMCS giver mulighed for at udveksle oplysninger til brug for opgørelse af afgiftslettelse (ølmoderation). Da EMCS imidlertid ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark, må denne information gives på anden måde, f.eks. ved påtegning på fakturaen.

Til nr. 1

Ændringen ophæver den ændring ved lov nr. 1195 af 14. november 2017, der ellers ville indsætte de samme satser i brændstofforbrugsafgiftsloven, som ændringen i § 3, nr. 2, men uden umiddelbar mulighed for at aflæse hvilke satser, der vil være gældende for personbiler registreret her i landet før den 3. oktober 2017.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 7, § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2019. Ændringerne i § 7 og § 8, nr. 1, omhandler begrænsningen af momslovens momsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 19. Virksomheder, der har dannet momsgrupper og som følge af forslaget ønsker at flytte opgaveløsningen tilbage til virksomheden, vil skulle foretage nogle organisatoriske justeringer. Nuværende selvstændige grupper, der fremadrettet vil fortsætte med at levere samme ydelser, vil skulle foretage justeringer af f.eks. fakturasystemet. For at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige tilpasninger foreslås det, at disse ændringer først træder i kraft den 1. januar 2019. Ændringen i § 13, nr. 1, omhandler indberetningspligt for renter ved for sen betaling og gennemførelse af en manglende konsekvensændring af titlen på den lov, der henvises til. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt svarer til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 64, stk. 1, i skatteindberetningsloven.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 13, nr. 2-5. Ændringerne i § 13, nr. 2-5, omhandler indberetningspligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle rådgivere og investeringsrådgivere, der videregiver modtagne gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser til kunder, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget et sådant pengebeløb fra et investeringsinstitut, hvori pengeinstituttet m.v. har placeret midler, der hidrører fra kunden. Iværksættelse af indberetningspligten forudsætter en forudgående systemudvikling hos skattemyndighederne til modtagelse af indberetningen. Der skal udvikles et nyt system, hvilket er et omfattende projekt, hvorfor det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indførelse af indberetningspligten. Dette indebærer, at der først fra det af skatteministeren fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt vil være en indberetningsregel, som pålægger pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle rådgivere og investeringsrådgivere, der videregiver gebyrer, provisioner og andre pengeydelser til kunder, en indberetningspligt. De skatteydere, der modtager eller har modtaget sådanne beløb, vil derfor selv skulle selvangive eller oplyse disse beløb, indtil indberetningspligten er sat i kraft.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende tilpasningen af reglerne om tynd kapitalisering har virkning for indkomståret 2018 eller senere indkomstår. Da de danske regler har været i strid med EU-retten i en periode, vil SKAT udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere indkomstår.

Det foreslås i stk. 5 , at lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.

Det vil også sige, at pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land og omfattet af den foreslåede selskabsskattelovs § 13 J, beskattes af deres investeringer i fast ejendom i Danmark efter lagerprincippet og med en skattesats på 15,3 pct. fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at reglerne om modregning af indeholdt udbytteskat i § 5, nr. 11 og 12 har virkning fra indkomståret 2015 eller senere. Der er tale om en lempelse af beskatningen, hvorfor reglerne er givet tilbagevirkende kraft, idet der har været tale om en utilsigtet beskatning.

Det foreslås i stk. 7, at bestemmelsen i lovforslagets § 8, nr. 2, skal have virkning fra og med den 1. november 2011. Ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 blev energiafgiftslovenes regler ændret, således at betingelsen om, at kun momsregistrerede varmeproducenter kunne få godtgjort energiafgift efter den såkaldte elpatronordning, blev ophævet. Det blev således muligt for f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationer, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen, at få godtgjort energiafgift. Ændringen af energiafgiftslovene havde virkning fra og med den 1. november 2011. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.2.

Det foreslås på den baggrund, at der gives mulighed for at få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i relation til energiprodukter anvendt til brug for momsfritagne leverancer, når indkøbene er foretaget fra og med den 1. november 2011. Der er tale om begunstigende lovgivning, der sikrer, at f.eks. visse ikke-momsregistrerede varmeproducenter også kan få godtgjort momsen af de energiafgifter, som er godtgjort.

Det foreslås i stk. 8, at bestemmelserne i lovforslagets § 10, nr. 3 og 9, hvorefter tilbagebetalte gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der videregives til en kunde, vil skulle medregnes ved kundens indkomstopgørelse som enten aktie- eller kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, skal have virkning fra den 1. juli 2017. Begrundelsen er, at pengeinstitutterne m.v. fra den 1. juli 2017 har været forpligtet til hurtigst muligt at videregive betalinger til kunder med en fuldmagtsaftale om skønsmæssig porteføljepleje og kunder, hvor der foreligger investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, i de situationer hvor pengeinstituttet m.v. måtte modtage sådanne pengebeløb fra et investeringsinstitut.

Efter forslaget tillægges de pågældende bestemmelser således virkning med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor der for visse situationer blev indført en lovmæssig forpligtelse til at tilbagebetale beløb til kunder. Der er som hovedregel tale om en lempelse for de berørte personer, idet skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst er lavere end skattesatserne for personlig indkomst. Med dette virkningstidspunkt opnås således, at også de beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2017 og frem til lovens ikrafttræden den 1. juli 2018, beskattes som aktie- eller kapitalindkomst fremfor personlig indkomst.

En person kan dog have indkomstforhold, som indebærer, at en ændring af beskatningen fra personlig indkomst til en beskatning som aktie- eller kapitalindkomst udgør en skærpelse. Dette vil f.eks. være tilfælde for personer med en indkomst, der ligger under personfradraget. Det foreslås derfor, at de berørte personer kan vælge at bibeholde en beskatning af modtagne beløb som personlig indkomst. Valgmuligheden gælder for beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2018. Når valgmuligheden også gælder i forhold til beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2018 til 31. december 2018 og dermed efter ikrafttrædelsen, er begrundelsen, at beskatningen bør følge indkomståret. Et valg af beskatning som personlig indkomst skal ske ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2017, hvis det ønskes for dette år, og ved indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret 2018, hvis det ønskes for dette år.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at et pensionsinstitut, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den 1. juli 2018, og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, den 30. juni 2018, for ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere, skal anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de udenlandske pensionskasser, der ejer fast ejendom i Danmark den 1. juli 2018, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte eksistere på tidspunktet, hvorfra lagerbeskatningen har virkning. Det vil sige eventuelle urealiserede gevinster eller tab på ejendomme, som er anskaffet før den 1. juli 2018. Eventuelle urealiserede gevinster eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for den foreslåede lagerbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab på ejendomme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatning, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. og 3. pkt., at for ejendomme, hvor selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, finder anvendelse, anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessummen anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1.

Det vil sige, at de ejendomme, hvor den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven, finder anvendelse, tilsvarende vil blive beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil – for nogle bygninger og installationer – løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen. De genvundne afskrivninger beskattes derfor på niveau med selskabsbeskatningen.

Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt. , at en pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013.

Det vil sige, at en pensionskasse, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og den lavere skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal have virkning for tidligere indkomstår, dog ikke tidligere end indkomståret 2013.

Baggrunden for muligheden for at give lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom og eventuel realiserede avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er blevet beskattet med 15,3 pct. af dennes overskud ved drift af fast ejendom og eventuel urealiserede avancer. Denne forskel i beskatningen er i strid med EU-retten, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 7.2.

Den foreslåede bestemmelse giver således udenlandske pensionskasser mulighed for bagudrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og eventuel realiseret avance herpå, såfremt de ønsker det. Det er den enkelte udenlandske pensionskasse, som selv træffer valget om, hvorvidt der skal vælges en lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i tid.

Nedsættelsen af skattesatsen foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen hænger sammen med en lagerbeskatning af avancen, idet dette svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom i pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske pensionskasser vil en nedsættelse af skattesatsen koblet sammen med en løbende beskatning af værdistigningen være en fordel og for andre vil det være en ulempe.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast ejendom i Danmark før indkomståret 2013, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiserede gevinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2013.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at en eventuel urealiseret gevinst eller tab på ejendomme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatningen, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, 3. og 4. pkt., at meddelelse efter stk. 1 skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019, og at § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse, hvis der er givet meddelelse efter denne bestemmelse.

Meddelelse om valg af lagerbeskatning med tilbagevirkende kraft skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019. Det vil sige, at meddelelse om valg af lagerprincippet med tilbagevirkende kraft, der modtages efter denne dato, ikke er indgivet rettidigt.

I den forbindelse foreslås det, at det foreslåede § 16, stk. 5, ikke skal finde anvendelse, såfremt stk. 2 finder anvendelse. Det indebærer, at pensionskasser, der ejer fast ejendom pr. 1. juli 2018, og som ønsker, at reglerne skal have tilbagevirkende kraft, ikke skal bruge indgangsværdien, som fastsættes efter § 17, stk. 1, men i stedet skal anvende den indgangsværdi ved overgangen fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, der fastsættes efter denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, 5.-7. pkt., at for ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

Det vil sige, at ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor beskatning efter den foreslåede § 13 J, i selskabsskatteloven vælges, bliver tilsvarende beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil – for nogle bygninger og installationer – løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen.

Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som selskabsbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.

Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at en pensionskasse, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013.

Det vil sige, at en pensionskasse, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og den lavere skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal have virkning for tidligere indkomstår, dog ikke tidligere end fra og med indkomståret 2013 eller et senere indkomstår, hvori pensionskassen har anskaffet en ejendom. Det er en betingelse, at pensionskassen har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, men har afstået fast ejendom i Danmark inden den 1. juli 2018. Det vil sige, at det alene er pensionskasser, som ikke længere er begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, der kan anvende den foreslåede overgangsbestemmelse.

Den foreslåede overgangsbestemmelse giver således udenlandske pensionskasser mulighed for bagudrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og eventuel realiseret avance herpå, såfremt de ønsker det. Det er den enkelte udenlandske pensionskasse, som selv træffer valget om, hvorvidt der skal vælges en lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i tid.

Baggrunden for muligheden for at give lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af overskud ved drift af fast ejendom og eventuelle realiserede avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er blevet beskattet med 15,3 pct. af dennes overskud ved drift af fast ejendom og eventuelle urealiserede avancer. Denne forskel i beskatningen er i strid med EU-retten, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 7.2.

Nedsættelsen af skattesatsen foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen hænger sammen med en lagerbeskatning af avancen, hvad der svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom i pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske pensionskasser vil en nedsættelse af skattesatsen koblet med en løbende beskatning af værdistigningen være en fordel, og for andre vil det være en ulempe.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast ejendom i Danmark i indkomståret 2013, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2013.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab på ejendomme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatning, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt. , at meddelelse om, at lagerprincippet skal have virkning fra og med indkomståret 2013 skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019.

Meddelelse om valg af lagerprincippet med tilbagevirkende kraft skal således være givet til SKAT senest den 1. august 2019. Det vil sige, at meddelelse om valg af lagerprincippet med tilbagevirkende kraft, der modtages efter denne dato, ikke er indgivet rettidigt.

Det foreslås i stk. 2, 4.-6. pkt. , at for ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

Det vil sige, at ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, men som er afstået igen inden den 1. juli 2018, og hvor beskatning efter den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven vælges, tilsvarende bliver beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil – for nogle bygninger og installationer – løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen.

Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som selskabsbeskatningen jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.

Det foreslås i stk. 1 , at for biler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-metoden, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang senest den 30. juni 2018, fastsættes brændstofforbrugsafgiften efter anmodning fra og med bilens første afgiftsperiode efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Hvis dette medfører en forhøjelse af afgiftssatsen, fastholdes den hidtil gældende sats dog. Et eventuelt allerede opkrævet forskelsbeløb tilbagebetales til den, der den 1. juli 2018 er registreret som ejer af bilen i Køretøjsregisteret.

Det er ikke muligt for SKAT at udsøge de omfattede biler ud fra registreringer i Køretøjsregisteret eller på anden måde, og det er derfor nødvendigt, at den fornyede fastsættelse af afgifter sker efter anmodning fra ejeren af køretøjet, en forhandler, el. lign.

Efter metoden angivet i lovforslagets § 3, nr. 1, korrigeres det målte brændstofforbrug med en fast faktor på 1,21, som skal kompensere for, at det målte brændstofforbrug efter den nye WLTP-metode i gennemsnit er ca. 21 pct. højere end efter den hidtidige metode (NEDC).

Det foreslåede har til formål at sikre, at i øvrigt identiske biler, hvis brændstofforbrug begge er målt efter WLTP-metoden, men som er indregistreret henholdsvis før og efter lovens ikrafttræden, sidestilles i forhold til den løbende brændstofforbrugsafgift fremadrettet.

Det foreslås i stk. 2 at registreringsafgiften for person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-metoden, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang senest den 30. juni 2018, efter anmodning fastsættes på ny efter registreringsafgiftslovens almindelige regler men med et brændstofforbrug fastsat efter metoden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4 og § 5, stk. 6, jf. lovforslagets § 11, nr. 1 og 2. Hvis dette medfører en forhøjelse af registreringsafgiften, fastholdes den oprindeligt fastsatte afgift dog.

Det er ikke muligt for SKAT at udsøge de omfattede biler ud fra registreringer i Køretøjsregisteret eller på anden måde, og det er derfor nødvendigt, at den fornyede fastsættelse af afgifter sker efter anmodning fra ejeren af køretøjet, en forhandler, el. lign.

Det foreslåede har til formål at sikre, at i øvrigt identiske biler, hvis brændstofforbrug er begge målt efter WLTP-metoden, men som er indregistreret henholdsvis før og efter lovens ikrafttræden, sidestilles i forhold til fastsættelsen af registreringsafgift.

Det foreslås, at bilens afgiftspligtige værdi ved første registrering i Køretøjsregisteret anvendes ved den fornyede fastsættelse af registreringsafgiften, og at der bortses fra eventuelle efterfølgende værdiændringer. Der skal således ikke tages højde for bilens alder m.v. på det tidspunkt, hvor fastsættelsen af registreringsafgiften på ny foretages. Det forventes, at der vil være tale om ganske få biler, hvor fastsættelse af registreringsafgiften på ny vil være relevant.

Det foreslås, at den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt registreringsafgift. For eksempelvis biler, som er købt hos og indregistreret af en bilforhandler, er det bilforhandleren, der svarer afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, det vil sige i praksis oftest en bilforhandler el. lign. Der vil ikke i dette tilfælde kunne rettes krav om tilbagebetaling mod SKAT.

Det foreslås i stk. 3 , at tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i stk. 12 og 13 forfalder fire kalendermåneder efter, at anmodningen om fornyet fastsættelse af henholdsvis brændstofforbrugsafgift eller registreringsafgift er modtaget hos SKAT. Tilbagebetalingskrav forfalder dog tidligst den 30. november 2018.

Beløbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, det vil sige til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procentpoint. Der kan dog tidligst ske forrentning fra det tidspunkt, hvor kravet kan opgøres endeligt. Referencesatsen er, jf. rentelovens § 5, stk. 1, den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.