Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) § 2

Til nr. 1-3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, kan personer fradrage tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Sådanne tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører almindelige aktier optaget til handel på et reguleret marked, det vil sige aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, der omhandler børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal indgå i indkomstopgørelsen. Endelig kan sådanne tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2, kan tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke har kunnet fradrages efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. pkt., om, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster samt afståelsessummer, som er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12, eller i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 3. pkt., om at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, tilsvarende anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 3, regulerer fradragsudnyttelsen for tab på aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, når den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Efter bestemmelsen kan den skattepligtige overføre overskydende tab i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Kan et overskydende tab ikke udnyttes hos ægtefællen i indkomståret, kan det overføres til fradrag i de følgende år, idet tabet dog alene kan overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 1. pkt., kan fysiske personers tab på unoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, videreføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B, som er konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører almindelige aktier optaget til handel på et reguleret marked, det vil sige aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og i udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, der omhandler børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal indgå i indkomstopgørelsen. Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 3. pkt., kan sådanne tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelserne, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, skal skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregne gevinst og tab af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når aktierne er erhvervet gennem kapital- eller venturefonden. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tillige medregnes udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Den skattepligtige anses for at have en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtige skal modtage et merafkast, der overstiger den forholdsmæssige andel af resultatet i henhold til den skattepligtiges indskud af kapital. Den samlede deltagerkapital er summen af den indskudte kapital og lånekapitalen, som er indskudt af deltagerne. Merafkastet kvalificeres som en bonus og beskattes som personlig indkomst. Dette skyldes, at merafkastet må anses som en honorering af kapitalpartnerens personlige indsats og bidrag til fonden ved dennes etablering, drift eller afvikling.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, kan personer, der driver næring med køb og salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet. Såfremt den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det anvendes på hele personens beholdning af næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den næringsdrivende ikke omgøre valget for igen at blive realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udløb fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets løb, anvendes i stedet henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.

Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udgang fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.

Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 betragtes gevinst og tab på en persons beholdning af aktier for realiseret, hvis en persons skattepligt til Danmark ophører. Der beregnes en skat, der skal betales på fraflytningstidspunktet, idet der dog efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er adgang til henstand med betaling af den således opgjorte fraflytterskat.

Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at der stilles sikkerhed for den beregnede fraflytterskat (henstandsbeløbet). I aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, er fastsat, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Der er ikke af skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til »anden betryggende sikkerhed«. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015·789·LSR), at det efter bestemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at det ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig bestemmelse herom udsendt af skatteministeren. Dette understøttes også af den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Både reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt., og reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, og af begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187) og lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).

Det foreslås, at ordene »efter skatteministerens bestemmelse« udgår af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med den ændrede formulering fremgår det klart, at der kan tillades en anden betryggende sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.

Til nr. 8

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, regulerer det beløb, der skal afdrages på den henstandssaldo, der er opgjort ved henstand med betaling af den opgjort fraflytterskat i forbindelse med fraflytning. Afdrag skal opgøres, når personen modtager udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Ved modtagelse af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a, som hvis personen var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. I den beregnede skat gives der fradrag for den skat, der er betalt til Danmark, og den skat, der er betalt til en fremmed stat. Fradraget for skat betalt til den fremmede stat begrænses efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat overstiger den fradragne skat, som er betalt til Danmark og den fremmede stat, forfalder det overskydende beløb til betaling på henstandssaldoen. Henstandssaldoen nedskrives med det forfaldne beløb, når det er betalt, og ikke tilbagesøgt skat betalt til Danmark.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.