Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«) § 3

Til nr. 1

Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, at ændre »dog stk. 5« til »dog stk. 7«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat nye stk. 5 og 6 i aktieavancebeskatningslovens § 9.

Til nr. 2

Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Kildeartsbegrænsede tab, der ikke har kunnet fradrages i indkomståret, kan fremføres i følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier, idet tab kun kan overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab generelt fradrages i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier, uanset opgørelsesprincippet.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9 efter stk. 4 som nye stykker at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at hvor et selskab m.v. efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, vælger realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil der gælde en tabsfradragsbegrænsningsregel.

I princippet vil der være tale om den samme tabsfradragsbegrænsningsregel, som den der gælder for tab på realisationsbeskattede porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Der foreslås dog en lempeligere kildeartsbegrænsning. Det vil sige, at et realiseret tab ikke alene vil kunne fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier, men også i indkomstårets gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier. Et uudnyttet tab vil kunne fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede eller lagerbeskattede porteføljeaktier.

Som det er gældende i forhold til reglen om tab på lagerbeskattede noterede porteføljeaktier og reglen om tab på unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier, foreslås det, at reglen om tab på noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt realisationsbeskatning, ikke skal gælde for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at hvis den skattepligtige sælger porteføljeaktier med tab under en valgt periode med realisationsbeskatning, og tabet ikke har kunnet udnyttes før perioden med realisationsbeskatning, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, udløber, vil tabet efter overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet fortsat kunne fremføres til fradrag i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Fradragsretten for et uudnyttet realiseret tab vil således ikke blive fortabt som følge af udløbet af 7-årsperioden.

Til nr. 3

Selskabers tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer kan uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, om tabsfradrag for skattepligtige porteføljeaktier ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., at ændre »stk. 2 og 3« til »stk. 2, 3 og 5«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 9 om fradrag for tab på skattepligtige noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt en anvendelse af realisationsprincippet.

Til nr. 4

Gevinst og tab på aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Skatteforvaltningen kan dog tillade, at der anvendes en anden opgørelsesmetode. Reglen om, at der skal indhentes en tilladelse, omfatter ikke de situationer, som er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4-8.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., at ændre »stk. 4-8« til »stk. 4-9«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til nr. 5

Selskaber m.v. skal efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, næringsaktier og investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v. medmindre reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, finder anvendelse. Efter den gældende bestemmelse kan selskaber m.v. anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, at indsætte efter »stk. 6« »og 7«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23, hvorefter selskaber m.v. for en midlertidig periode på 7 år vil kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 6

Selskaber m.v. skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5.

Lagerbeskatningen indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier), kan det dog vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6. Dog kan livsforsikringsselskaber ikke vælge at anvende realisationsprincippet. Ved valg af realisationsprincippet er det en betingelse, at realisationsprincippet anvendes på alle de unoterede skattepligtige porteføljeaktier, som selskabet m.v. ejer, idet valg af realisationsprincippet dog ikke kan omfatte investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v.

Beskatning efter realisationsprincippet indebærer, at gevinst eller tab medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor aktien afstås. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald, gaveoverdragelse og andre former for afhændelse.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23 at indsætte efter stk. 6 som nyt stykke stk. 7, hvorefter skattepligtige omfattet af § 6 uanset stk. 5 kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.

Det foreslåede stk. 7, 1. pkt. betyder, at der indføres en mulighed for, at selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, for en begrænset periode kan vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier).

Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Det foreslåede stk. 7, 2. pkt., betyder at den periode, hvor gevinst og tab på noterede porteføljeaktier kan opgøres efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet, afgrænses således at den løber fra det tidspunkt, hvor et selskabs aktier første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og de følgende 7 år. Perioden udløber således på 7-årsdagen for det tidspunkt, hvor selskabets aktier blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Hvis et selskabs aktier f.eks. optages til handel den 6. juni 2025, vil selskabsaktionærer, der måtte eje aktier i det pågældende selskab inden for perioden fra og med den 6. juni 2025, til og med den 6. juni 2032 kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i denne periode. Med udløb af 7-årsperioden pr. den 7. juni 2032 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske en beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2032.

Ved salg af aktier inden udløb af 7-årsperioden vil den nye ejer som udgangspunkt være undergivet en lagerbeskatning af de nyerhvervede aktier, men vil dog kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Det foreslåede stk. 7, 3. pkt. indebærer, at valg af realisationsprincippet vil omfatte alle de aktier, som selskabsaktionæren ejer i selskabet på det tidspunkt, hvor valget træffes, og alle de aktier, som selskabsaktionæren måtte erhverve i selskabet inden udløbet af 7-årsperioden.

Hvis der udstedes nye aktier i et selskab, efter at de eksisterende aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, vil adgangen til at vælge en realisationsbeskatning også omfatte disse nyudstedte aktier, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering. Erhverves en sådan nyudstedt aktie af en selskabsaktionær, der allerede er aktionær og allerede har valgt realisationsbeskatning, vil de nyerhvervede aktier automatisk være omfattet af den valgte realisationsbeskatning.

Hvis et selskab ejer datterselskabsaktier i et børsnoteret selskab, og datterselskabsaktierne overgår til skattepligtige porteføljeaktier inden udløbet af 7-årsperioden, vil selskabet kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Overgangen til skattepligtige porteføljeaktier kan f.eks. ske ved, at selskabet frasælger en del af sine aktier, eller hvor datterselskabet udsteder nye aktier, og selskabets aktiebeholdning i selskabet derved kommer under 10 pct.

Det foreslåede stk. 7, 4. pkt. indebærer, at en afståelse af tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 25, i stedet for efter den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Dette skal ses i sammenhæng med, at tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, vil være tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 25 indeholder allerede en regel om realisationsbeskatning ved afståelse af sådanne tegningsretter.

Det foreslåede stk. 7, 5. pkt. betyder at, hvis aktier omfattet af en valgt realisationsbeskatning som led i en omstrukturering (aktieombytning, fusion el.lign.) ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, vil de nye aktier blive omfattet af den valgte realisationsbeskatning, og dette fra det samme tidspunkt, som de aktier, der er blevet ombyttet. Der vil således ikke starte en ny 7-årsperiode som følge af omstruktureringen. Den foreslåede regel om omstruktureringer omfatter både skattepligtige og skattefri omstruktureringer.

Det foreslåede stk. 7, 6. pkt. indebærer, at et valg om anvendelse af realisationsprincippet skal træffes i forbindelse med opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2. Valget skal træffes ved indgivelse af oplysninger for det første indkomstår, hvor selskabsaktionæren vil kunne vælge realisationsprincippet. Kan realisationsprincippet anvendes i forbindelse med den første børsnotering af et selskabs aktier, vil selskabsaktionæren skulle træffe valget ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor børsnoteringen er sket. Hvor der købes aktier i løbet af 7-årsperioden, vil valget skulle træffes ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket.

Det foreslåede stk. 7, 7. pkt. betyder, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal gælde for livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt en lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13.

Det foreslåede stk. 7, 8. pkt. indebærer, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal finde anvendelse på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdninger af børsnoterede aktier i et unoteret investeringsinstitut og derved undgå lagerprincippet.

Det foreslåede stk. 7, 9. pkt. betyder at et valg om anvendelse af realisationsprincippet ikke skal kunne omgøres. Valget vil således være bindende for hele 7-årsperioden, henholdsvis den resterende del af 7-årsperioden, hvor valg af realisationsprincippet er foretaget i løbet af 7-årsperioden. Et valg af realisationsbeskatning for et tidligere indkomstår vil også gælde for aktier i samme selskab, der erhverves i et senere indkomstår i 7-årsperioden.

Til nr. 7

Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber, skal den skattepligtige indkomst fra afståelsen opgøres som om, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, om lagerbeskatning af investeringsbeviser i investeringsselskaber ikke var gældende.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til nr. 8

Hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig status, uden at instituttet opløses, skal deltagernes andele i instituttet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvor der er tale om afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 23, stk. 8« til »§ 23, stk. 9«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.