Til nr. 1
Udenlandske selskaber mv., som modtager udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fra Danmark, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen.
Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Ved datterselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.
Selv om betingelserne om frafald eller nedsættelse af skattepligten efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for denne skattefrihed, at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne for skattefrihed. Undtagelsen fra skattepligten finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.
Undtagelserne fra skattepligten finder dog efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt., ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 12. pkt., at beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes, hvis det følger af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet.
Reglen i 11. pkt. medfører således at datterselskabs- og koncernselskabsudbytte alligevel er skattepligtigt og beskattes med 22 pct. Beskatningen skal dog eventuelt nedsættes som følge af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Reglen i 11. pkt. har til formål at undgå, at Danmark bruges som gennemstrømningsland, således at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark.
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab eller koncernselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.
Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hindrer ligeledes, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.
Når det danske selskab er beskattet ved modtagelsen af gennemstrømningsudbyttet, ses der ikke at være behov for, at udbyttet også beskattes ved videreudlodningen til det udenlandske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. Denne undtagelse fra skattefriheden for datter- og koncernselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber m.v. kan derfor ophæves.
Til nr. 2
Udenlandske selskaber m.v. skal efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne aktieudbytter, medmindre andet følger af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-8. pkt.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., at ændre »3.-8. pkt.« til »3.-10. pkt.«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved der foreslås indsat to nye punktummer efter det 7. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 8.
Til nr. 3
Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af aktieudbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.
Det er endvidere en betingelse, at, selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.
Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.
Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal det udenlandske selskab m.v. betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne udbytter fra danske selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« at indsætte », dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.
Med den foreslåede ændring gøres det lovmæssigt til en betingelse, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet.
Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD’s modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Henvisningen til begrebet vil f.eks. indebære, at der vil skulle betales en endelig skat på 22 pct. af udbytte af porteføljeaktier, hvor den umiddelbare modtager er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et land, der opfylder betingelsen vedrørende udveksling af oplysninger, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke opfylder betingelsen om udveksling af oplysninger.
Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at udenlandske selskabsinvestorer, der er retmæssige ejere af udbyttet, og som er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, skal betale en skat til Danmark på 0 pct. af udbytte af skattefri porteføljeaktier udbetalt af et dansk porteføljeselskab.
For en beskrivelse af indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Udover betingelserne om retmæssig ejer, udveksling af oplysninger og bestemmende indflydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, opstilles der med forslaget ikke betingelser knyttet til de udenlandske selskaber m.v., der ejer skattefri porteføljeaktier. Med den begrænsning, der følger af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, vil udenlandske selskaber m.v. således, uanset hvilke strukturer de måtte indgå i, kunne være berettigede til en beskatning på 0 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier. Således vil f.eks. udenlandske ejere i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kunne opnå en dansk beskatning på 0 pct. af deres investeringer i Danmark.
Generelt indeholdes der for udenlandske aktionærer med porteføljeaktier en udbyttekildeskat på 27 pct. Hvor den endelige udbytteskat er lavere end den indeholdte udbyttekildeskat, kan der efter ansøgning ske refusion af det overskydende beløb. Disse regler vil fortsat gælde.
Til nr. 4
Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«.
Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.
Til nr. 5
Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, at ændre »det sammen med« til »denne sammen med« og efter »§ 2,« at indsætte »direkte og indirekte«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet selskabet m.v. til den retmæssige ejer af udbyttet.
Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.
Til nr. 6
Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.
Det er endvidere en betingelse, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.
Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet, og at satsen for udbytte af skattefri porteføljeaktier nedsættes fra 15 pct. til 0 pct.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, efter 7. pkt. at indsætte to nye punktummer - et nyt 8. pkt. om, at er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, og et nyt 9. pkt. om, at reglen i 8. pkt. dog ikke finder anvendelse, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Ved vurderingen af, om fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse over en dansk skattepligtig person, sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt (en såkaldt skattemæssigt transparent enhed), men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det kan f.eks. være partnerselskaber, kommanditselskaber eller lignende udenlandske enheder.
I mange tilfælde vil den retmæssige ejer med bestemmende indflydelse allerede være udelukket fra at kunne anvende selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Det kan være som følge af, at den retmæssige ejer selv direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen eller som følge af, at den retmæssige sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor den retmæssige ejer har bestemmende indflydelse uden – evt. sammen med koncernforbundne parter – at eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen direkte eller indirekte. Det kan f.eks. være som følge af, at den retmæssige ejer har rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i det udbyttebyttegivende selskab, men har ejerskab til mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.
Et andet tilfælde kan være, hvor den retmæssige ejer har en aftale med andre selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab eller deltager i en skattemæssigt transparent enhed, som har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab. I disse tilfælde vil den retmæssige ejer ikke være koncernforbunden med de øvrige selskabsdeltagere som følge af aftalen om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller med de øvrige deltagere i den skattemæssigt transparente enhed. Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., finder derfor ikke anvendelse, da den anden part med bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab ikke er en koncernforbundet part til den retmæssige ejer.
Med den foreslåede ændring vil retmæssige ejere af udbytteudlodningen ikke kunne opnå en nedsættelse af udbytteskatten til Danmark til 0 pct. efter den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvis ejerne har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab, og de er hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra lande, som er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det udbyttegivende selskab vil derfor skulle indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbyttebetalingen efter reglerne i kildeskattelovens § 65.
Er den retmæssige ejer af udbyttet et selskab eller en forening m.v., vil den endelige skat udgøre 22 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.
Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere udbytteskattesats end 22 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.
Det bemærkes, at det er etableringsfriheden i EU-retten, der finder anvendelse, hvor investeringen giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift. Kapitalens frie bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandelene er erhvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på selskabets drift og kontrollen med det.
Til nr. 7
Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-7. pkt., også omfatter selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bestemmelserne i 3.-7. pkt. omfatter således også selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, men som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt. , der bliver 10. pkt., at ændre »3.-7. pkt.« til »3.-9. pkt.«
Det betyder, at henvisningen til 3.-7. pkt. ændres til en henvisning til 3.-9. pkt.
Det foreslås således, at det foreslåede nye 8. pkt. og det foreslåede nye 9. pkt., som indsættes med lovforslagets § 1, nr. 6, også skal finde anvendelse på selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Til nr. 8
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D vedrører selskabsmæssige omstruktureringer og er en værnsregel, der har til formål at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, der efter gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget herfor består helt eller delvist i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier til et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og hvor vederlaget herfor delvist består i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tillige tilfælde, hvor den overdragende juridiske person efter overdragelsen udelukkende modtager andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, forudsat at den overdragende juridiske person eller fysiske eller juridiske personer, som er forbundet med den overdragende juridiske person, efter overdragelsen ejer aktier i et eller flere af disse selskaber (det købende selskab eller hermed forbundne selskaber), bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier.
For alle situationer gælder, at den del af vederlaget, der ikke udgøres af aktier, anses for et udbytte. Dog anses den pågældende del af vederlaget ikke for udbytte, hvis den overdragende juridiske person umiddelbart inden overdragelsen kunne have modtaget skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, af de aktier, der overdrages. Dette følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., idet der i stk. 2, 3. pkt., henvises til, at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2« til »§ 2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.
Det betyder, at der for aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. ikke vil ske en omkvalificering til udbytte, hvis aktionærens aktier opfylder betingelserne for at være skattefri porteføljeaktier, og aktionæren opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte af de skattefri porteføljeaktier.
Den foreslåede ændring omfatter såvel danske som udenlandske aktionærer med skattefri porteføljeaktier.
For udenlandske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Hvis aktionæren er hjemmehørende uden for EU, er det tillige en betingelse, at aktionæren ikke har bestemmende indflydelse i det selskab, som udbyttet (vederlaget) kommer fra. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.
For danske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Desuden er det en betingelse, at det udbytteudloddende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 9
Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.
Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (2010-niveau), og et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet, jf. § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 3. pkt. For indkomståret 2024 er beløbsgrænsen 9.825.000 kr. (2025-niveau).
I det omfang et underskud ikke kan rummes i tidligere års indkomst efter reglerne i stk. 2, kan det fremføres til fradrag i et senere indkomstår, jf. stk. 3.
Det bemærkes, at det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., at § 12, stk. 2, gælder samlet for sambeskattede selskaber, og at § 12, stk. 2, kun anvendes, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at ændre »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.
Dermed vil der for indkomståret 2025 fuldt ud kunne fradrages fremførelsesberettigede underskud på 20.829.000 kr. (2025-niveau).
Til nr. 10
Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at udbytte, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.
Skattefritagelsen omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Den omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau.
Endvidere omfatter skattefritagelsen ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. aktier i investeringsselskaber.
Bestemmelserne om skattefritagelse finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et fast driftssted i Danmark som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, af et tilsvarende udenlandsk selskab eller forening m.v. Det er en forudsætning, at det udenlandske selskab eller forening m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen om at være et moderselskab eller et koncernselskab, medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at indsætte efter »udlandet« », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.
Det betyder, at det indsættes som en betingelse for skattefritagelse, at udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.
Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD’s modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten.
I dansk retspraksis har Højesteret forholdt sig til begrebet, se f.eks. UfR2023.1575.HR. Det fremgår af denne dom, at »retmæssig ejer« må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ifølge disse kommentarer har udtrykket til formål at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke hjælper til skatteunddragelse eller skatteflugt gennem »kunstgreb« og »kunstfærdige juridiske konstruktioner«, der gør det »muligt at drage fordel både af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.« I de reviderede kommentarer fra 2003 er dette uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil være »i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som »gennemstrømningsenhed« (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.«
Betingelsen om retmæssig ejer vil bl.a. indebære, at der vil skulle betales en skat på 22 pct. af udbyttet, hvor den umiddelbare udbyttemodtager er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit, hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.
Det bemærkes, at der alene vil skulle ske dansk beskatning af udbytteudlodningen én gang i en udbyttegennemstrømning, selv om der måtte være flere gennemstrømninger af det samme udbytte fra danske selskaber. Ejes et dansk driftsselskab f.eks. indirekte af et moderselskab i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, via både et holdingselskab i et andet EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved gennemstrømning til først det danske holdingselskab og siden holdingselskabet i det andet EU-land alene skulle ske indeholdelse af udbyttekildeskat ved udlodningen fra holdingselskabet til selskabet i det andet EU-land (det andet led i gennemstrømningen), da der ikke er tale om misbrug i første led (mellem de to danske selskaber), når udbyttet er skattepligtigt i andet led.
Betingelsen om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestemmende indflydelse for, at udenlandske selskaber uden for EU vil kunne modtage skattefrie udbytter på unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk selskab bestemmende indflydelse på det udbyttegivende selskab, og er det udenlandske selskab hjemmehørende uden for EU, vil det således ikke kunne modtage skattefrie udbytter på en unoteret porteføljeaktie. Som det fremgår af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette bl.a. omfatte tilfælde, hvor en række investorer udøver fælles bestemmende indflydelse via en aftale eller via en skattemæssigt transparent enhed.
Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestemmende indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne omgåelsesmulighed forhindres imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske moderselskaber skal være retmæssige ejere af udbytteudlodningen.
Når selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) har fælles bestemmende indflydelse som følge af det fælles ejede danske holdingmoderselskab, vil det udbyttemodtagende holdingmoderselskab være skattepligtig af udbytteudlodningen, i det omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse. Beskatningen af udbytteudlodningen vil evt. skulle nedsættes, hvis selskabsdeltageren (den retmæssige ejer af sin del af udbyttet) ville være berettiget til nedsættelse af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem datterselskabets (udbyttegiverens) hjemland og deltagerens hjemland.
Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. Udbytteudlodninger, der akkumuleres i et dansk holdingmoderselskab og således ikke videreudloddes, vil fortsat være skattefrie for holdingmoderselskabet. Udbytteudlodningerne til et dansk moderselskab vil også fortsat være skattefrie, hvis aktionæren, der modtager de gennemstrømmede udbytter, selv ville være berettiget til skattefritagelse, eller hvis aktionæren selv beskattes af det gennemstrømmede udbytte på gennemstrømningstidspunket med mindst 22 pct. (f.eks. en fysisk person hjemmehørende i Danmark).
Til nr. 11
Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 10. Dermed beskattes udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.).
Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. finder ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.
Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for udbytteudlodninger.
Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 18, stk. 2.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, efter nr. 2 at indsætte et nyt nr. 3, hvorefter der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, bortset fra reglen om, at 70 pct. af udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Derudover foreslås den ændring, at det vil skulle være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. For en nærmere uddybning heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske selskaber m.v. og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, bliver skattefri af udbytter fra skattefri porteføljeaktier.
Kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, er afgrænset med en henvisning til selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b. Der indgår ikke en henvisning til andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, idet disse selskaber er undergivet en særlig beskatning baseret på selskabets formue (andelsbeskatning). En regel om skattefrihed for afkast modtaget af en investering i aktier (afkast af en formueplacering) er således ikke relevant for de andelsbeskattede andelsselskaber.
Ud over ovennævnte indgår der i kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, også de danske foreninger m.v. omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
For disse foreninger m.v. har reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ikke været relevant, idet de betaler en skat på 15 pct. af aktieudbytter. I og med at det ikke kan afvises, at denne kategori af foreninger m.v. foretager investering i skattefri porteføljeaktier, bør den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier dog også omfatte disse foreninger.
For en beskrivelse af definitionen af skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Skattefriheden for udbytter omfatter ikke aktier i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet), der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næringsaktier. Endvidere omfatter skattefriheden ikke aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Dette beror på, at reglerne om skattefrihed for avancer af unoterede porteføljeaktier ikke omfatter næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.
Det vil være en forudsætning for skattefriheden, at det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) ikke har fradrag for udbytteudlodningen. Herved sikres mod en situation, hvor den indkomst, der danner grundlag for udbytteudlodningen, hverken beskattes hos giver eller modtager. For at sikre, at dette ikke kan omgås, vil der heller ikke være skattefrihed, i det omfang et datterselskab på et lavere niveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.
Til nr. 12
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, skal selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne finder ikke anvendelse, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Endvidere finder reglerne ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 13, stk. 2, affattes således, at ved betaling af skat på udbytteudlodningen i tilfælde, hvor selskabet ikke er retmæssig ejer af en udbytteudlodning, jf. stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller nr. 3, 1. pkt., kan den retmæssige ejer af udbytteudlodningen betale et beløb svarende til skattebetalingen. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.
Den foreslåede ændring medfører, dels at den nuværende bestemmelse ophæves, dels at der indsættes en bestemmelse om kompensationsbetalinger fra den retmæssige ejer til udbyttemodtageren, der ikke er skattefrie af udbyttelodninger efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.
Ophævelsen af den nuværende bestemmelse er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved det foreslås at indføre skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier.
Bestemmelsen om kompensationsbetalinger skal ses i lyset af betingelsen om, at udbyttemodtageren skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Hvis udbyttemodtageren ikke er retmæssig ejer af hele udbytteudlodningen, men alene af en del af udlodningen, vil selskabet blive skattepligtig af den del af udbytteudlodningen, som det ikke er retmæssig ejer af, mens den resterende del vil være skattefri. Det er imidlertid alle aktionærerne i selskabet, der indirekte kommer til at betale skatten på den del af udbytteudlodningen, som selskabet ikke er retmæssig ejer af.
Det foreslås derfor, at en aktionær, der opfylder kravet om at være retmæssig ejer af (dele af) udbytteudlodningen, kan indskyde et beløb i selskabet svarende til udbytteskatten, uden at det har skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Den retmæssige ejer kan således indirekte kompensere de øvrige aktionærer uden skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne.
Til nr. 1
Efter aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der er fuldt skattepligtige, foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau).
For kalenderåret 2024 udgør grundbeløbet dog, jf. 2. pkt., 107.750 kr. (2010-niveau), svarende til 141.200 kr. i 2025-niveau.
For kalenderåret 2025 udgør grundbeløbet, jf. 3. pkt., 108.750 kr. (2010-niveau), svarende til 142.500 kr. i 2025-niveau, og for kalenderåret 2026 og senere år udgør grundbeløbet, jf. 4. pkt., 111.600 kr. (2010-niveau), svarende til 146.200 kr. i 2025-niveau.
Grundbeløbene reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 6. pkt.
Der kan efter aktiesparekontolovens § 9, stk. 2, 1. pkt., uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat. Det følger af stk. 2, 2. pkt., at indskuddet skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, jf. aktiesparekontolovens § 20.
Foretages indskud i strid med § 9, stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes, og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb, jf. § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. gælder dog, jf. 3. pkt., ikke for indskud som nævnt i § 13, stk. 2, 3. pkt., dvs. skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden.
Det foreslås at ophæve aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., og i stedet indsætte »For kalenderåret 2025 og senere år udgør grundbeløbet 126.850 kr. (2010-niveau).«
Dermed vil loftet for indskud på aktiesparekontoen for kalenderåret 2025 og senere år udgøre 126.850 kr. (2010-niveau), således at loftet for kalenderåret 2025 vil udgøre 166.200 kr. (2025-niveau).
Grundbeløbet vil skulle reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.
Til nr. 1
Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.
Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.
Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, at ændre »dog stk. 5« til »dog stk. 7«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat nye stk. 5 og 6 i aktieavancebeskatningslovens § 9.
Til nr. 2
Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.
Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.
Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.
Kildeartsbegrænsede tab, der ikke har kunnet fradrages i indkomståret, kan fremføres i følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier, idet tab kun kan overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab generelt fradrages i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier, uanset opgørelsesprincippet.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9 efter stk. 4 som nye stykker at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at hvor et selskab m.v. efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, vælger realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil der gælde en tabsfradragsbegrænsningsregel.
I princippet vil der være tale om den samme tabsfradragsbegrænsningsregel, som den der gælder for tab på realisationsbeskattede porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Der foreslås dog en lempeligere kildeartsbegrænsning. Det vil sige, at et realiseret tab ikke alene vil kunne fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier, men også i indkomstårets gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier. Et uudnyttet tab vil kunne fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede eller lagerbeskattede porteføljeaktier.
Som det er gældende i forhold til reglen om tab på lagerbeskattede noterede porteføljeaktier og reglen om tab på unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier, foreslås det, at reglen om tab på noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt realisationsbeskatning, ikke skal gælde for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at hvis den skattepligtige sælger porteføljeaktier med tab under en valgt periode med realisationsbeskatning, og tabet ikke har kunnet udnyttes før perioden med realisationsbeskatning, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, udløber, vil tabet efter overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet fortsat kunne fremføres til fradrag i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Fradragsretten for et uudnyttet realiseret tab vil således ikke blive fortabt som følge af udløbet af 7-årsperioden.
Til nr. 3
Selskabers tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer kan uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, om tabsfradrag for skattepligtige porteføljeaktier ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., at ændre »stk. 2 og 3« til »stk. 2, 3 og 5«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 9 om fradrag for tab på skattepligtige noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt en anvendelse af realisationsprincippet.
Til nr. 4
Gevinst og tab på aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Skatteforvaltningen kan dog tillade, at der anvendes en anden opgørelsesmetode. Reglen om, at der skal indhentes en tilladelse, omfatter ikke de situationer, som er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4-8.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., at ændre »stk. 4-8« til »stk. 4-9«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
Til nr. 5
Selskaber m.v. skal efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, næringsaktier og investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v. medmindre reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, finder anvendelse. Efter den gældende bestemmelse kan selskaber m.v. anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, at indsætte efter »stk. 6« »og 7«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23, hvorefter selskaber m.v. for en midlertidig periode på 7 år vil kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Til nr. 6
Selskaber m.v. skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.
Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5.
Lagerbeskatningen indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier), kan det dog vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6. Dog kan livsforsikringsselskaber ikke vælge at anvende realisationsprincippet. Ved valg af realisationsprincippet er det en betingelse, at realisationsprincippet anvendes på alle de unoterede skattepligtige porteføljeaktier, som selskabet m.v. ejer, idet valg af realisationsprincippet dog ikke kan omfatte investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v.
Beskatning efter realisationsprincippet indebærer, at gevinst eller tab medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor aktien afstås. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald, gaveoverdragelse og andre former for afhændelse.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23 at indsætte efter stk. 6 som nyt stykke stk. 7, hvorefter skattepligtige omfattet af § 6 uanset stk. 5 kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.
Det foreslåede stk. 7, 1. pkt. betyder, at der indføres en mulighed for, at selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, for en begrænset periode kan vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier).
Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.
Det foreslåede stk. 7, 2. pkt., betyder at den periode, hvor gevinst og tab på noterede porteføljeaktier kan opgøres efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet, afgrænses således at den løber fra det tidspunkt, hvor et selskabs aktier første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og de følgende 7 år. Perioden udløber således på 7-årsdagen for det tidspunkt, hvor selskabets aktier blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Hvis et selskabs aktier f.eks. optages til handel den 6. juni 2025, vil selskabsaktionærer, der måtte eje aktier i det pågældende selskab inden for perioden fra og med den 6. juni 2025, til og med den 6. juni 2032 kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i denne periode. Med udløb af 7-årsperioden pr. den 7. juni 2032 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske en beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2032.
Ved salg af aktier inden udløb af 7-årsperioden vil den nye ejer som udgangspunkt være undergivet en lagerbeskatning af de nyerhvervede aktier, men vil dog kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Det foreslåede stk. 7, 3. pkt. indebærer, at valg af realisationsprincippet vil omfatte alle de aktier, som selskabsaktionæren ejer i selskabet på det tidspunkt, hvor valget træffes, og alle de aktier, som selskabsaktionæren måtte erhverve i selskabet inden udløbet af 7-årsperioden.
Hvis der udstedes nye aktier i et selskab, efter at de eksisterende aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, vil adgangen til at vælge en realisationsbeskatning også omfatte disse nyudstedte aktier, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering. Erhverves en sådan nyudstedt aktie af en selskabsaktionær, der allerede er aktionær og allerede har valgt realisationsbeskatning, vil de nyerhvervede aktier automatisk være omfattet af den valgte realisationsbeskatning.
Hvis et selskab ejer datterselskabsaktier i et børsnoteret selskab, og datterselskabsaktierne overgår til skattepligtige porteføljeaktier inden udløbet af 7-årsperioden, vil selskabet kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Overgangen til skattepligtige porteføljeaktier kan f.eks. ske ved, at selskabet frasælger en del af sine aktier, eller hvor datterselskabet udsteder nye aktier, og selskabets aktiebeholdning i selskabet derved kommer under 10 pct.
Det foreslåede stk. 7, 4. pkt. indebærer, at en afståelse af tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 25, i stedet for efter den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Dette skal ses i sammenhæng med, at tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, vil være tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 25 indeholder allerede en regel om realisationsbeskatning ved afståelse af sådanne tegningsretter.
Det foreslåede stk. 7, 5. pkt. betyder at, hvis aktier omfattet af en valgt realisationsbeskatning som led i en omstrukturering (aktieombytning, fusion el.lign.) ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, vil de nye aktier blive omfattet af den valgte realisationsbeskatning, og dette fra det samme tidspunkt, som de aktier, der er blevet ombyttet. Der vil således ikke starte en ny 7-årsperiode som følge af omstruktureringen. Den foreslåede regel om omstruktureringer omfatter både skattepligtige og skattefri omstruktureringer.
Det foreslåede stk. 7, 6. pkt. indebærer, at et valg om anvendelse af realisationsprincippet skal træffes i forbindelse med opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2. Valget skal træffes ved indgivelse af oplysninger for det første indkomstår, hvor selskabsaktionæren vil kunne vælge realisationsprincippet. Kan realisationsprincippet anvendes i forbindelse med den første børsnotering af et selskabs aktier, vil selskabsaktionæren skulle træffe valget ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor børsnoteringen er sket. Hvor der købes aktier i løbet af 7-årsperioden, vil valget skulle træffes ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket.
Det foreslåede stk. 7, 7. pkt. betyder, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal gælde for livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt en lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13.
Det foreslåede stk. 7, 8. pkt. indebærer, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal finde anvendelse på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdninger af børsnoterede aktier i et unoteret investeringsinstitut og derved undgå lagerprincippet.
Det foreslåede stk. 7, 9. pkt. betyder at et valg om anvendelse af realisationsprincippet ikke skal kunne omgøres. Valget vil således være bindende for hele 7-årsperioden, henholdsvis den resterende del af 7-årsperioden, hvor valg af realisationsprincippet er foretaget i løbet af 7-årsperioden. Et valg af realisationsbeskatning for et tidligere indkomstår vil også gælde for aktier i samme selskab, der erhverves i et senere indkomstår i 7-årsperioden.
Til nr. 7
Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber, skal den skattepligtige indkomst fra afståelsen opgøres som om, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, om lagerbeskatning af investeringsbeviser i investeringsselskaber ikke var gældende.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
Til nr. 8
Hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig status, uden at instituttet opløses, skal deltagernes andele i instituttet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvor der er tale om afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 23, stk. 8« til »§ 23, stk. 9«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
Til nr. 1 og 2
Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat, der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct. og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau).
Aktieindkomst er defineret i personskattelovens § 4 a og omfatter bl.a. aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster på visse investeringsbeviser.
Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau). Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 27 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 48.300 kr. (2010-niveau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 27 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.
Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb, dvs. 96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.
Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbeløbene i stk. 1 og 2 efter § 20.
Det foreslås at affatte personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.
Det vil således indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktie-indkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.
Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., vil det desuden ikke længere fremgå af bestemmelsen, at satsen for beskatning af aktieindkomst under progressionsgrænsen for indkomstårene 2010 og 2011 var 28 pct. Fra og med indkomståret 2012 har satsen uændret været 27 pct. Sondringen mellem skattesatsen i forskellige indkomstår er således ikke længere aktuel.
Det foreslås i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«
Ændringen vil ligesom den foreslåede ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1
Ligningslovens § 8 X vedrører udbetaling af skattekreditter til de berørte selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.
Efter ligningslovens § 8 X, stk. 1, 4. pkt., har selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.
Efter ligningslovens § 8 X, stk. 3, 1. pkt., kan der til selskaber m.v., der på tidspunktet for anmodningen af udbetaling af skattekreditter kontrolleres af samme aktionær, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales et samlet beløb svarene til skatteværdien af 25 mio. kr.
Efter ligningslovens § 8 X, stk. 3, 2. pkt., skal der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen.
Hvis der er anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 25 mio. kr., fremgår det af ligningslovens § 8 X, stk. 3, 3. pkt., at beløbet fordeles mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, som der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.
Det foreslås i ligningslovens § 8 X, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 1. og 3. pkt., at ændre »25 mio. kr.« til »35 mio. kr.«
Det betyder, at loftet på 25 mio. kr. forhøjes til 35 mio. kr. tre steder i ligningslovens § 8 X.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt., kan anmodning om udbetaling af skattekredit efter stk. 1 indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende indkomstår, idet selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om udbetaling af overskydende skat finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af skattekredit. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, indeholder dog kun 8 punktummer.
Det foreslås i ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt., at ændre »5.-9. pkt.« til »5.-8. pkt.«
Herved rettes en henvisningsfejl i ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt.
Til nr. 3
Udbytter af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, indeholder en opregning af beløb, der skal henregnes til udbytte.
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, anses forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum for et udbytte, hvis et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, dvs. et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, har afstået skattefri porteføljeaktier og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Forskelsbeløbet anses dog kun for et udbytte, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum, og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.
Det foreslås, at ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, ophæves.
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet det bagvedliggende formål med bestemmelsen ikke længere vil have nogen relevans, når det er foreslået at ophæve beskatningen af selskabers udbytte fra skattefrie porteføljeaktier.
Formålet med reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, er således at hindre, at aktionærer konverterer en skattepligtig udbytteudlodning til en skattefri avance.
Til nr. 4
Som udgangspunkt skal udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor et selskab er endeligt opløst, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Som en undtagelse herfra gælder, at udlodning af et sådant likvidationsprovenu i visse tilfælde skal behandles som et udbytte.
Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal den modtagne andel af likvidationsprovenuet således under visse betingelser beskattes som aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d.
Som udgangspunkt skal et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor dette er i likvidation, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier, når tilbagesalget sker i det kalenderår, hvor selskabet er endeligt opløst. Som en undtagelse herfra gælder, at den modtagne afståelsessum fra tilbagesalget i visse tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal afståelsessummen fra tilbagesalget af aktier til det udstedende selskab under visse betingelser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d. Beskatning af likvidationsprovenu og beskatning af afståelsessummen som aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Ved opgørelsen af 50 pct.-kravet skal aktierne indgå med deres handelsværdi.
Beskatning af likvidationsprovenu og beskatning af afståelsessummen som aktieudbytte skal endvidere ske, hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af datterselskabs- eller koncernselskabsaktierne til det likviderede selskabs direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab.
Det foreslås i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, at indsætte efter »likvideres, og« »er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at«.
Den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier omfatter ikke udenlandske selskabsaktionærer, som er hjemmehørende i en stat, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Endvidere omfatter den foreslåede skattefrihed ikke udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, og som sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, som har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om de ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen. Disse udenlandske aktionærer vil dermed fortsat være skattepligtige til Danmark af udbytte af skattefri porteføljeaktier, idet de skal betale en kildeskat af modtagne udbytter på 22 pct. efter reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt. eller den sats, der måtte fremgå af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, typisk 15 pct.
I og med at formålet med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, er at sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie avancer enten i form af likvidationsprovenu eller ved et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab på et tidspunkt, hvor det udstedende selskab er i likvidation, vil de to bestemmelser således fortsat være relevante i forhold til denne kategori af udenlandske aktionærer.
Til nr. 5
Ligningslovens § 16 A, stk. 4, indeholder en opregning af udlodninger, som ikke skal medregnes ved modtagerens opgørelse af den skattepligtige indkomst. Opregningen omfatter bl.a. værdien af en gave ved hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier i et selskab, hvor den pågældende overdragelse er omfattet af reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6. Denne bestemmelse omfatter overdragelser, som er ydet i aktionærens ideelle interesse.
Det foreslås i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, 1. pkt., at ændre »stk. 2, nr. 6« til »stk. 2, nr. 5«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 3, hvorved ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet.
Til nr. 6
Ligningslovens § 16 C, stk. 4, indeholder en opregning af indtægter, som indgår i minimumsindkomsten for et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Opregningen omfatter bl.a. gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
Ligningslovens § 16 C, stk. 5, indeholder en opregning af tab, der fratrækkes i de indtægter, som indgår i minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 4. Opregningen omfatter bl.a. tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 I, stk. 8, giver skattepligtige omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 6, nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske skatter og skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og selskabsskattelovens § 32.
Det foreslås i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 8, 2. pkt., og stk. 5, nr. 5, 2. pkt., og § 16 I, stk. 8, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
Til nr. 1
Det fremgår af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, at en af betingelserne for, at en medarbejder kan omfattes af bruttoskatteordningen, hvorefter en medarbejder kan vælge at blive bruttobeskattet med 27 pct., er, at den pågældende medarbejder med vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår er garanteret et grundbeløb på mindst 78.000 kr. (2025-niveau) om måneden, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet vederlagskravet dog ikke gælder for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, at ændre »59.500 kr.« til »47.600 kr.«
Forslaget vil medføre, at grundbeløbet på 59.500 kr. (2010-niveau) nedsættes til 47.600 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2026 vil gælde et lavere vederlagskrav som et gennemsnit om måneden inden for samme kalenderår.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytter, hvor udbyttemodtageren ikke skal medregne de pågældende udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det følger yderligere af bestemmelsen, at skatteministeren kan fastsætte regler om den nødvendige dokumentation, som udenlandske foreninger, der er skattefri af udbytter efter reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 13. pkt., skal fremlægge for at kunne modtage udbytte uden indeholdelse af udbyttekildeskat.
De udenlandske foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 13. pkt., er foreninger, hvis midler ifølge vedtægter eller lignende udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., at ændre »13. pkt.« til »11. pkt.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., foreslås ophævet.
Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan der som en undtagelse fra hovedreglen om indeholdelse med 22 pct. indeholdes en udbyttekildeskat på 15,4 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier. Adgangen til at indeholde 15,4 pct. i udbyttekildeskat forudsætter, at der er fastsat regler om dokumentation for indeholdelse med den nedsatte sats.
Ved § 32 a i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat som indsat ved § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2023 om ændring af bekendtgørelse om kildeskat, er der fastsat regler om, at der kan ske indeholdelse med 15,4 pct. i udbytte af skattefri porteføljeaktier, der betales til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller er et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Adgangen til indeholdelse med 15,4 pct., er betinget af, at aktionæren er et aktie- eller anpartsselskab, hvilket skal være afspejlet i selskabets officielle navn, eller at aktionæren har afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 6, 2. pkt., at ændre »§ 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat« til »§ 13, stk. 1, nr. 3, undlades at indeholde udbytteskat«.
Med den foreslåede ændring indføres der en adgang til, at der kan fastsættes regler om, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytter fra skattefri porteføljeaktier, når udbytterne er skattefrie efter den foreslåede nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det vil være en forudsætning for, at det kan undlades at indeholde udbyttekildeskat af udbytter af skattefrie porteføljeaktier, at der er fastsat regler om nødvendig dokumentation.
Der vil således først kunne undlades en indeholdelse af udbyttekildeskat, når der er gennemført en ændring af § 32 a i kildeskattebekendtgørelsen. Der vil med denne bestemmelse skulle gives adgang til undladelse af indeholdelse af udbyttekildeskat, hvor udbyttet betales til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller § 2, stk. 1, litra a, aktionærer der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvor der er tale om en forening m.v., hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og aktionærer, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, idet at de foreslåede regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, vil finde tilsvarende anvendelse for fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 7.
Til nr. 1
Efter fondsbeskatningslovens § 10 finder reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, tilsvarende anvendelse for fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 10 at ændre »§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,« til »§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved selskabsskattelovens § 13, stk. 2, foreslås ophævet og erstattet af en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1.
Til nr. 1 og 2
Efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12 skal rateopsparinger og kapitalopsparinger opfylde en række betingelser for at være omfattet reglerne for skattebegunstigede pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. En af betingelserne er, hvordan midlerne i rateopsparingerne og kapitalopsparingerne placeres.
Midlerne i en kapitalopsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 12. pkt., herunder Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør heraf. Dette omfatter institutter med hjemsted i Danmark. Det samme gælder midlerne i en rateopsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 12. pkt.
Efter puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, kan midler i særskilte depoter placeres i unoterede kapitalandele m.v. inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af, at kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab, jf. bestemmelsens nr. 1, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 2, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 3, og at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 4.
For pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, følger tilsvarende placeringsregler direkte af pensionsbeskatningsloven, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse for disse institutter.
Placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, indebærer bl.a., at ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt.
Derudover gælder det efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., for værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, at den højst må udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., at ændre »100.000 kr.« til »50.000 kr.«
Det foreslås derudover i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., at ændre »20 pct.« til »25 pct.« og », højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.« udgår.
Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at grænsen for, hvor meget der som minimum skal investeres i hvert af de unoterede selskaber, sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Det foreslåede nr. 2 vil for opsparing op til 2 mio. kr. indebære, at kravet om, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højest udgør 20 pct. af kundens samlede opsparing forhøjes til 25 pct. For opsparing over 2 mio. kr. vil der ikke være begrænsning på værdien af de unoterede kapitalandele, idet kravet om højest at udgøre 50 pct. på investeringstidspunktet for opsparing op til 4 mio. kr. og højest 75 pct. for opsparing over 4 mio. kr. ophæves.
Forslaget har baggrund i, at det med aftalen om Iværksætterpakken er aftalt at skabe friere rammer for investering af privatadministrerede pensioner, så det inden for reglerne for skattebegunstigede pensionsordninger bliver muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier m.v.
Det foreslåede skal desuden ses i sammenhæng med, at dette for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i Danmark udmøntes gennem en ændring af puljepensionsbekendtgørelsen, mens det for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, gennemføres i pensionsbeskatningslovens § 12.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det vil medføre, at loven sættes i kraft i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 9, og § 4, der indebærer en lempelse af reglerne om fremførsel af underskud henholdsvis en forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst, har virkning fra og med indkomståret 2025.
De med lovforslagets § 1, nr. 9, og § 4 foreslåede ændringer får således virkning fra indkomståret 2025, uanset hvornår indkomståret 2025 er påbegyndt, dvs. også hvor indkomståret 2025 er påbegyndt forud for lovens ikrafttrædelse.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, 3-6, 8 og 10-12 og § 5, nr. 3 og 4, der indebærer en ophævelse med afledte konsekvensændringer af selskabers skattepligt af udbytter fra unoterede skattefrie porteføljeaktier, hvor selskabet er retsmæssig ejer af udbytteudlodningen, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Dermed får de pågældende bestemmelser virkning for udbytter, der erhverves ret til den 1. januar 2025 eller senere, idet retserhvervelsestidspunktet normalt vil være vedtagelsen på generalforsamlingen eller tidspunktet for en bestyrelsesbeslutning truffet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 2, 5 og 6, der indebærer indførelse af en midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier og konsekvensændringer som følge heraf, har virkning for aktier, der optages første gang til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, at § 6, nr. 1, der indebærer, at grundbeløbet i bruttoskatteordningen nedsættes, har virkning fra og med indkomståret 2026.
Det foreslås i stk. 6, at § 5, nr. 1 og 2, der indebærer en forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter, har virkning fra og med indkomståret 2027.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023 og senest ved § 12 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., ophæves.
2. I § 2, stk. 8, 2. pkt., ændres »3.-8. pkt.« til: »3.-10. pkt.«
3. I § 2, stk. 8, 4. pkt., ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« indsættes: », dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.
4. I § 2, stk. 8, indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer:
»Reglen i 7. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er tillige en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU eller beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
5. I § 2, stk. 8, 8. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »3.-7. pkt.« til: »3.-9. pkt.«
6. I § 2 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2« til: »§ 2, stk. 1, litra c, eller stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.
7. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til: »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.
8. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »udlandet«: », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.
9. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«
I aktiesparekontoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For kalenderåret 2025 og senere år udgør grundbeløbet 126.850 kr. (2010-niveau).«
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2610 af 28. december 2021, § 345 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2 og 3, ændres »dog stk. 5« til: »dog stk. 7«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.
Stk. 6. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
3. I § 9, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og 5«.
4. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-8« til: »stk. 4-9«.
5. I § 23, stk. 5, indsættes efter »stk. 6«: »og 7«.
6. I § 23 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.«
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 8 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes som en endelig skat på 27 pct.«
2. § 8 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes med 42 pct.«
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1472 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 X, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »25 mio. kr.« til: »35 mio. kr.«
2. I § 8 X, stk. 4, 3. pkt., ændres »5.-9. pkt.« til: »5.-8. pkt.«
3. § 16 A, stk. 2, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
4. § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, affattes således:
»d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.«
5. I § 16 A, stk. 4, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6« til: »stk. 2, nr. 5«.
6. § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, affattes således:
»d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.«
7. I § 16 C, stk. 4, nr. 8, 2. pkt., og stk. 5, nr. 5, 2. pkt., og § 16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024 og § 4 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, ændres »59.500 kr.« til: »47.600 kr.«
2. I § 65, stk. 3, 4. pkt., ændres »13. pkt.« til: »11. pkt.«
3. I § 65, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, undlades at indeholde udbytteskat«.
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 10 ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »50.000 kr.«
2. I § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., ændres »20 pct.« til: »25 pct.«, og », højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.« udgår.
3. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »350.000 kr.« til: »130.000 kr.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 7, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2025.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3, 4, 6 og 8-11, og § 5, nr. 3, 4 og 6, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.
Stk. 4. § 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Stk. 5. § 6, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2026.
Stk. 6. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2027.
Stk. 7. En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4, skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.
Stk. 8. En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7. Forpligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
10. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved betaling af skat på udbytteudlodningen i tilfælde, hvor selskabet ikke er retmæssig ejer af en udbytteudlodning, jf. stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller nr. 3, 1. pkt., kan den retmæssige ejer af udbytteudlodningen betale et beløb svarende til skattebetalingen. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«
11. I § 17, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »udbytteudlodningstidspunktet«: »og er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
7. I § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
8. I § 26, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,« til: »§ 23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9,«.
9. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, stk. 8« til: »§ 23, stk. 9«.
/ Rasmus Stoklund
