Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«) § 1

Til nr. 1

Udenlandske selskaber mv., som modtager udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fra Danmark, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Ved datterselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Selv om betingelserne om frafald eller nedsættelse af skattepligten efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for denne skattefrihed, at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne for skattefrihed. Undtagelsen fra skattepligten finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Undtagelserne fra skattepligten finder dog efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt., ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 12. pkt., at beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes, hvis det følger af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet.

Reglen i 11. pkt. medfører således at datterselskabs- og koncernselskabsudbytte alligevel er skattepligtigt og beskattes med 22 pct. Beskatningen skal dog eventuelt nedsættes som følge af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Reglen i 11. pkt. har til formål at undgå, at Danmark bruges som gennemstrømningsland, således at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab eller koncernselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hindrer ligeledes, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.

Når det danske selskab er beskattet ved modtagelsen af gennemstrømningsudbyttet, ses der ikke at være behov for, at udbyttet også beskattes ved videreudlodningen til det udenlandske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. Denne undtagelse fra skattefriheden for datter- og koncernselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber m.v. kan derfor ophæves.

Til nr. 2

Udenlandske selskaber m.v. skal efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne aktieudbytter, medmindre andet følger af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-8. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., at ændre »3.-8. pkt.« til »3.-10. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved der foreslås indsat to nye punktummer efter det 7. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 8.

Til nr. 3

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af aktieudbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at, selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal det udenlandske selskab m.v. betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne udbytter fra danske selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« at indsætte », dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.

Med den foreslåede ændring gøres det lovmæssigt til en betingelse, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD’s modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Henvisningen til begrebet vil f.eks. indebære, at der vil skulle betales en endelig skat på 22 pct. af udbytte af porteføljeaktier, hvor den umiddelbare modtager er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et land, der opfylder betingelsen vedrørende udveksling af oplysninger, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke opfylder betingelsen om udveksling af oplysninger.

Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at udenlandske selskabsinvestorer, der er retmæssige ejere af udbyttet, og som er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, skal betale en skat til Danmark på 0 pct. af udbytte af skattefri porteføljeaktier udbetalt af et dansk porteføljeselskab.

For en beskrivelse af indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Udover betingelserne om retmæssig ejer, udveksling af oplysninger og bestemmende indflydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, opstilles der med forslaget ikke betingelser knyttet til de udenlandske selskaber m.v., der ejer skattefri porteføljeaktier. Med den begrænsning, der følger af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, vil udenlandske selskaber m.v. således, uanset hvilke strukturer de måtte indgå i, kunne være berettigede til en beskatning på 0 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier. Således vil f.eks. udenlandske ejere i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kunne opnå en dansk beskatning på 0 pct. af deres investeringer i Danmark.

Generelt indeholdes der for udenlandske aktionærer med porteføljeaktier en udbyttekildeskat på 27 pct. Hvor den endelige udbytteskat er lavere end den indeholdte udbyttekildeskat, kan der efter ansøgning ske refusion af det overskydende beløb. Disse regler vil fortsat gælde.

Til nr. 4

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«.

Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.

Til nr. 5

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, at ændre »det sammen med« til »denne sammen med« og efter »§ 2,« at indsætte »direkte og indirekte«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet selskabet m.v. til den retmæssige ejer af udbyttet.

Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.

Til nr. 6

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet, og at satsen for udbytte af skattefri porteføljeaktier nedsættes fra 15 pct. til 0 pct.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, efter 7. pkt. at indsætte to nye punktummer - et nyt 8. pkt. om, at er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, og et nyt 9. pkt. om, at reglen i 8. pkt. dog ikke finder anvendelse, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Ved vurderingen af, om fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse over en dansk skattepligtig person, sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt (en såkaldt skattemæssigt transparent enhed), men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det kan f.eks. være partnerselskaber, kommanditselskaber eller lignende udenlandske enheder.

I mange tilfælde vil den retmæssige ejer med bestemmende indflydelse allerede være udelukket fra at kunne anvende selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Det kan være som følge af, at den retmæssige ejer selv direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen eller som følge af, at den retmæssige sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor den retmæssige ejer har bestemmende indflydelse uden – evt. sammen med koncernforbundne parter – at eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen direkte eller indirekte. Det kan f.eks. være som følge af, at den retmæssige ejer har rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i det udbyttebyttegivende selskab, men har ejerskab til mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.

Et andet tilfælde kan være, hvor den retmæssige ejer har en aftale med andre selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab eller deltager i en skattemæssigt transparent enhed, som har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab. I disse tilfælde vil den retmæssige ejer ikke være koncernforbunden med de øvrige selskabsdeltagere som følge af aftalen om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller med de øvrige deltagere i den skattemæssigt transparente enhed. Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., finder derfor ikke anvendelse, da den anden part med bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab ikke er en koncernforbundet part til den retmæssige ejer.

Med den foreslåede ændring vil retmæssige ejere af udbytteudlodningen ikke kunne opnå en nedsættelse af udbytteskatten til Danmark til 0 pct. efter den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvis ejerne har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab, og de er hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra lande, som er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det udbyttegivende selskab vil derfor skulle indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbyttebetalingen efter reglerne i kildeskattelovens § 65.

Er den retmæssige ejer af udbyttet et selskab eller en forening m.v., vil den endelige skat udgøre 22 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere udbytteskattesats end 22 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

Det bemærkes, at det er etableringsfriheden i EU-retten, der finder anvendelse, hvor investeringen giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift. Kapitalens frie bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandelene er erhvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på selskabets drift og kontrollen med det.

Til nr. 7

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-7. pkt., også omfatter selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bestemmelserne i 3.-7. pkt. omfatter således også selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, men som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt. , der bliver 10. pkt., at ændre »3.-7. pkt.« til »3.-9. pkt.«

Det betyder, at henvisningen til 3.-7. pkt. ændres til en henvisning til 3.-9. pkt.

Det foreslås således, at det foreslåede nye 8. pkt. og det foreslåede nye 9. pkt., som indsættes med lovforslagets § 1, nr. 6, også skal finde anvendelse på selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til nr. 8

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D vedrører selskabsmæssige omstruktureringer og er en værnsregel, der har til formål at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, der efter gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget herfor består helt eller delvist i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier til et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og hvor vederlaget herfor delvist består i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tillige tilfælde, hvor den overdragende juridiske person efter overdragelsen udelukkende modtager andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, forudsat at den overdragende juridiske person eller fysiske eller juridiske personer, som er forbundet med den overdragende juridiske person, efter overdragelsen ejer aktier i et eller flere af disse selskaber (det købende selskab eller hermed forbundne selskaber), bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier.

For alle situationer gælder, at den del af vederlaget, der ikke udgøres af aktier, anses for et udbytte. Dog anses den pågældende del af vederlaget ikke for udbytte, hvis den overdragende juridiske person umiddelbart inden overdragelsen kunne have modtaget skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, af de aktier, der overdrages. Dette følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., idet der i stk. 2, 3. pkt., henvises til, at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2« til »§ 2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.

Det betyder, at der for aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. ikke vil ske en omkvalificering til udbytte, hvis aktionærens aktier opfylder betingelserne for at være skattefri porteføljeaktier, og aktionæren opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte af de skattefri porteføljeaktier.

Den foreslåede ændring omfatter såvel danske som udenlandske aktionærer med skattefri porteføljeaktier.

For udenlandske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Hvis aktionæren er hjemmehørende uden for EU, er det tillige en betingelse, at aktionæren ikke har bestemmende indflydelse i det selskab, som udbyttet (vederlaget) kommer fra. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.

For danske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Desuden er det en betingelse, at det udbytteudloddende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (2010-niveau), og et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet, jf. § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 3. pkt. For indkomståret 2024 er beløbsgrænsen 9.825.000 kr. (2025-niveau).

I det omfang et underskud ikke kan rummes i tidligere års indkomst efter reglerne i stk. 2, kan det fremføres til fradrag i et senere indkomstår, jf. stk. 3.

Det bemærkes, at det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., at § 12, stk. 2, gælder samlet for sambeskattede selskaber, og at § 12, stk. 2, kun anvendes, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at ændre »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.

Dermed vil der for indkomståret 2025 fuldt ud kunne fradrages fremførelsesberettigede underskud på 20.829.000 kr. (2025-niveau).

Til nr. 10

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at udbytte, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Skattefritagelsen omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Den omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau.

Endvidere omfatter skattefritagelsen ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. aktier i investeringsselskaber.

Bestemmelserne om skattefritagelse finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et fast driftssted i Danmark som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, af et tilsvarende udenlandsk selskab eller forening m.v. Det er en forudsætning, at det udenlandske selskab eller forening m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen om at være et moderselskab eller et koncernselskab, medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at indsætte efter »udlandet« », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

Det betyder, at det indsættes som en betingelse for skattefritagelse, at udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD’s modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten.

I dansk retspraksis har Højesteret forholdt sig til begrebet, se f.eks. UfR2023.1575.HR. Det fremgår af denne dom, at »retmæssig ejer« må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ifølge disse kommentarer har udtrykket til formål at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke hjælper til skatteunddragelse eller skatteflugt gennem »kunstgreb« og »kunstfærdige juridiske konstruktioner«, der gør det »muligt at drage fordel både af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.« I de reviderede kommentarer fra 2003 er dette uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil være »i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som »gennemstrømningsenhed« (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.«

Betingelsen om retmæssig ejer vil bl.a. indebære, at der vil skulle betales en skat på 22 pct. af udbyttet, hvor den umiddelbare udbyttemodtager er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit, hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det bemærkes, at der alene vil skulle ske dansk beskatning af udbytteudlodningen én gang i en udbyttegennemstrømning, selv om der måtte være flere gennemstrømninger af det samme udbytte fra danske selskaber. Ejes et dansk driftsselskab f.eks. indirekte af et moderselskab i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, via både et holdingselskab i et andet EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved gennemstrømning til først det danske holdingselskab og siden holdingselskabet i det andet EU-land alene skulle ske indeholdelse af udbyttekildeskat ved udlodningen fra holdingselskabet til selskabet i det andet EU-land (det andet led i gennemstrømningen), da der ikke er tale om misbrug i første led (mellem de to danske selskaber), når udbyttet er skattepligtigt i andet led.

Betingelsen om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestemmende indflydelse for, at udenlandske selskaber uden for EU vil kunne modtage skattefrie udbytter på unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk selskab bestemmende indflydelse på det udbyttegivende selskab, og er det udenlandske selskab hjemmehørende uden for EU, vil det således ikke kunne modtage skattefrie udbytter på en unoteret porteføljeaktie. Som det fremgår af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette bl.a. omfatte tilfælde, hvor en række investorer udøver fælles bestemmende indflydelse via en aftale eller via en skattemæssigt transparent enhed.

Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestemmende indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne omgåelsesmulighed forhindres imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske moderselskaber skal være retmæssige ejere af udbytteudlodningen.

Når selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) har fælles bestemmende indflydelse som følge af det fælles ejede danske holdingmoderselskab, vil det udbyttemodtagende holdingmoderselskab være skattepligtig af udbytteudlodningen, i det omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse. Beskatningen af udbytteudlodningen vil evt. skulle nedsættes, hvis selskabsdeltageren (den retmæssige ejer af sin del af udbyttet) ville være berettiget til nedsættelse af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem datterselskabets (udbyttegiverens) hjemland og deltagerens hjemland.

Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. Udbytteudlodninger, der akkumuleres i et dansk holdingmoderselskab og således ikke videreudloddes, vil fortsat være skattefrie for holdingmoderselskabet. Udbytteudlodningerne til et dansk moderselskab vil også fortsat være skattefrie, hvis aktionæren, der modtager de gennemstrømmede udbytter, selv ville være berettiget til skattefritagelse, eller hvis aktionæren selv beskattes af det gennemstrømmede udbytte på gennemstrømningstidspunket med mindst 22 pct. (f.eks. en fysisk person hjemmehørende i Danmark).

Til nr. 11

Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 10. Dermed beskattes udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.).

Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. finder ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for udbytteudlodninger.

Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 18, stk. 2.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, efter nr. 2 at indsætte et nyt nr. 3, hvorefter der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, bortset fra reglen om, at 70 pct. af udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Derudover foreslås den ændring, at det vil skulle være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. For en nærmere uddybning heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske selskaber m.v. og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, bliver skattefri af udbytter fra skattefri porteføljeaktier.

Kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, er afgrænset med en henvisning til selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b. Der indgår ikke en henvisning til andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, idet disse selskaber er undergivet en særlig beskatning baseret på selskabets formue (andelsbeskatning). En regel om skattefrihed for afkast modtaget af en investering i aktier (afkast af en formueplacering) er således ikke relevant for de andelsbeskattede andelsselskaber.

Ud over ovennævnte indgår der i kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, også de danske foreninger m.v. omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For disse foreninger m.v. har reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ikke været relevant, idet de betaler en skat på 15 pct. af aktieudbytter. I og med at det ikke kan afvises, at denne kategori af foreninger m.v. foretager investering i skattefri porteføljeaktier, bør den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier dog også omfatte disse foreninger.

For en beskrivelse af definitionen af skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Skattefriheden for udbytter omfatter ikke aktier i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet), der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næringsaktier. Endvidere omfatter skattefriheden ikke aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Dette beror på, at reglerne om skattefrihed for avancer af unoterede porteføljeaktier ikke omfatter næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.

Det vil være en forudsætning for skattefriheden, at det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) ikke har fradrag for udbytteudlodningen. Herved sikres mod en situation, hvor den indkomst, der danner grundlag for udbytteudlodningen, hverken beskattes hos giver eller modtager. For at sikre, at dette ikke kan omgås, vil der heller ikke være skattefrihed, i det omfang et datterselskab på et lavere niveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.

Til nr. 12

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, skal selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne finder ikke anvendelse, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Endvidere finder reglerne ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 13, stk. 2, affattes således, at ved betaling af skat på udbytteudlodningen i tilfælde, hvor selskabet ikke er retmæssig ejer af en udbytteudlodning, jf. stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller nr. 3, 1. pkt., kan den retmæssige ejer af udbytteudlodningen betale et beløb svarende til skattebetalingen. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Den foreslåede ændring medfører, dels at den nuværende bestemmelse ophæves, dels at der indsættes en bestemmelse om kompensationsbetalinger fra den retmæssige ejer til udbyttemodtageren, der ikke er skattefrie af udbyttelodninger efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ophævelsen af den nuværende bestemmelse er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved det foreslås at indføre skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier.

Bestemmelsen om kompensationsbetalinger skal ses i lyset af betingelsen om, at udbyttemodtageren skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Hvis udbyttemodtageren ikke er retmæssig ejer af hele udbytteudlodningen, men alene af en del af udlodningen, vil selskabet blive skattepligtig af den del af udbytteudlodningen, som det ikke er retmæssig ejer af, mens den resterende del vil være skattefri. Det er imidlertid alle aktionærerne i selskabet, der indirekte kommer til at betale skatten på den del af udbytteudlodningen, som selskabet ikke er retmæssig ejer af.

Det foreslås derfor, at en aktionær, der opfylder kravet om at være retmæssig ejer af (dele af) udbytteudlodningen, kan indskyde et beløb i selskabet svarende til udbytteskatten, uden at det har skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Den retmæssige ejer kan således indirekte kompensere de øvrige aktionærer uden skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne.