Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 2

Til nr. 1

Det følger af årsregnskabslovens § 35 a, stk. 1, at aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

Det foreslås at der i § 35 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 210«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre der ikke længere vil skulle ske en regnskabsmæssig omklassificering af det udlånte beløb, som ellers var omfattet af § 210, hvorved selskabets frie reserver reduceres med et beløb svarende til det udlånte beløb.

Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til en hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118. Manglende sikring af, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.

Til nr. 2

Det følger af årsregnskabslovens § 35 a, stk. 1, at aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

Det foreslås at der i § 35 a, stk. 2, ændres »§§ 206 og 210« til: »§ 206«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve de særlige betingelser for kapitalejerlån i selskabslovens § 210, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Herved overflødiggøres kravet om at gøre en sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med § 210 i selskabsloven, bindende for selskabet.

Bestemmelsen finder dog fortsat anvendelse i forhold til selvfinansiering efter selskabslovens § 206.

Til nr. 3

Efter årsregnskabslovens § 77 c skal moderfonde, som i henhold til § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, medtage de oplysninger, der er nævnt i § 99 b i ledelsesberetningen.

Det foreslås, at § 77 c ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af årsregnskabslovens § 99 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 4. § 99 b fastsætter krav om visse virksomheders pligt til at rapportere om måltal og politikker for andelen af det underrepræsenterede køn i årsrapporten.

Den foreslåede ophævelse af årsregnskabslovens § 77 c vil medføre, at moderfonde, som skal opstille måltal og politikker efter § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke vil være forpligtiget til at medtage disse oplysninger i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Til nr. 4

Årsregnskabslovens § 99 b fastsætter krav om, at visse virksomheder, i ledelsesberetningen, skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Kravet om at opstille måltal og politik følger af den selskabsretlige regulering, mens kravet om rapportering herom følger af årsregnskabsloven.

Efter § 99 b i årsregnskabsloven, er store virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt udarbejde politik for at øge det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Foruden at virksomhedens redegørelse efter § 99 b skal fremgå af årsrapporten kræves det, at virksomhedens opstillede måltal skal være tilgængelige i et digitalt læsbart format, som skal kunne tilgås via hjemmesiden www.virk.dk. Derudover skal informationerne om kønsfordelingen og målsætninger offentliggøres på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Virksomheden skal i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over andelen af det underrepræsenterede køn og oplyse det samlede antal af medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Derudover skal det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer oplyses, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. Virksomheden skal desuden udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Virksomheden skal redegøre for politikken, herunder for det væsentligste indhold af politikken og de væsentligste handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling. Dette vedrører det væsentligste indhold af politikken, de væsentligste handlinger som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling, samt status for opfyldelsen af måltallet, og hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Virksomheden skal oplyse de nævnte tal i oversigten for indeværende år samt de fire foregående regnskabsår og angive en tidshorisont for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Såfremt en virksomhed, på balancedagen, har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomheden øvrige ledelsesniveauer, eller er undtaget fra pligten til at opstille måltal, skal virksomhederne angive dette i tilknytning til oversigten. Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct., som ligger tættest på 40 pct.

Virksomheder skal desuden i redegørelsen oplyse status for opfyldelsen af måltallet, de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet, og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b er en ren national bestemmelse.

Det foreslås, at § 99 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 99 b i årsregnskabsloven vil medføre, at rapporteringspligten bortfalder, og at virksomhederne dermed undgår dobbeltrapportering om kønsfordeling og mangfoldighed, da de allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser i årsregnskabsloven. Forslaget medfører derfor ikke, at de pågældende virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter selskabslovgivningen, men alene, at pligten til rapportering og offentliggørelse ophæves.

Som konsekvens af ophævelsen vil kravet i bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj 2021 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (Indsendelsesbekendtgørelsen) om, at oplysninger, jf. § 99 b, særskilt skal »opmærkes« i den digitale indberetning, skulle ophæves.

Ifølge lovforslagets § 17, stk. 3, vil den foreslåede ophævelse af § 99 b, få virkning for regnskabsår der begynder den 1. januar 2024 eller senere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 3.

Idet statslige aktieselskaber er omfattet af årsregnskabsloven, medtager disse selskaber ligeledes i årsrapporten oplysninger om måltal og politikker for kønsrepræsentation i ledelsen, jf. § 99 b. Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 99 b i årsregnskabsloven, foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 1, at ligestillingslovens § 11, stk. 6, 2. pkt. ophæves. Efter denne bestemmelse er statslige aktieselskaber undtaget fra at skulle indberette tilsvarende oplysninger efter ligestillingsloven, eftersom disse oplysninger allerede offentliggøres i selskabets årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.