Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald)

Kilde

Til nr. 1

Selskabslovens kapitel 13 omhandler økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler og omfatter dels selvfinansiering og dels økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.

Det foreslås, at overskriften før § 210 ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at de særlige bestemmelser om økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v. (kapitalejerlån) ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af selskabslovens § 210, stk. 1, at et kapitalselskab direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at for at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end det der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at yder et kapitalselskab økonomisk bistand i form af selvfinansiering, skal betingelserne i §§ 206-209 være opfyldt.

Det følger af selskabslovens § 211, at uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser. Efter bestemmelsens stk. 2, fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om, hvilke udenlandske moderselskaber der er omfattet af stk. 1.

Det følger af selskabslovens § 212, at uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210.

Bekendtgørelse nr. 534 af 28. maj 2024 om lån m.v. til udenlandske moderselskaber (herefter moder-selskabsbekendtgørelsen) fastsætter, hvor moderselskabet skal have hjemsted for uden videre at kunne modtage midler, lån m.v. De gældende regler er ifølge lovbemærkningerne udformet til at omfatte moderselskaber beliggende i EU-/EØS-lande, og andre lande, der indgår i de to bedste kategorier hhv. 0 og 1 på OECD’s landerisikovurdering (Schweiz, Australien, Canada, Chile, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Israel, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, og USA). Det er desuden et krav, at moderselskabet er et aktieselskab, partnerselskab, anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform.

Det foreslås at §§ 210-212 ophæves.

Dette vil medføre, at et kapitalselskab vil kunne yde lån til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. på vilkår, der aftales mellem selskabet som långiver og en kapitalejer eller ledelsesmedlem som låntager uden specifikke lovgivningsmæssige betingelser.

Herved vil adgangen til at yde kapitalejerlån ikke indeholde begrænsninger ud over, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige regler. Dette betyder, at der fortsat vil være specifikke restriktioner ift. selvfinansiering, mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering i forhold til andre lån til kapitalejere m.v.

Den foreslåede ophævelse af de specifikke betingelser for kapitalejerlån vil desuden medføre, at det vil være muligt at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for udenlandske moderselskabers forpligtelser uden begrænsning mht. moderselskabets retsform og hjemsted.

Moder-selskabsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i selskabslovens § 211, stk. 2. Som følge af, at det foreslås at ophæve § 211 vil bekendtgørelsen ligeledes bortfalde.

Den foreslåede ophævelse af særlige betingelser for kapitalejerlån vil desuden indebære, at Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån vil ophøre. Det vil betyde, at der ikke vil blive ført kontrol med om de kapitalejerlån, der er optaget inden eller efter lovforslagets ikrafttræden, opfylder de særlige betingelser. Styrelsen vil dog fortsat føre kontrol med overholdelsen af selskabslovens og årsregnskabslovens bestemmelser om selvfinansiering, ligesom styrelsen f.eks. kan kontrollere, om udlånet er optaget korrekt i årsregnskabet, og om der er foretaget de nødvendige nedskrivninger m.v.

Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og til en hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118, og at dispositionerne er lovlige, jf. selskabslovens § 127. Manglende overholdelse heraf vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter selskabslovens § 213 finder §§ 206 og 210 ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et realkreditinstitut.

Selskabslovens § 214, stk. 1, fastsætter, at §§ 206 og 210 ikke finder anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab.

Det følger af selskabslovens § 215, stk. 1, at hvis et kapitalselskab har ydet økonomisk bistand i strid med §§ 206 og 210, skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.

Efter bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at hvis tilbagebetaling ikke kan finde sted, eller aftaler om anden økonomisk bistand ikke kan bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med §§ 206 og 210 for det tab, som kapitalselskabet måtte blive påført.

Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at sikkerhedsstillelse foretaget i strid med §§ 206 og 210 er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.

Det foreslås at i § 213 , § 214, stk. 1, og § 215, stk. 1-3, ændres »§§ 206 og 210« til: »§ 206«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at betingelserne i § 210 udgår. Når betingelserne udgår, er det heller ikke relevant at have undtagelser til disse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Selskabslovens § 367, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1, §§ 10, 15 og 17, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49, stk. 3, § 49 a, stk. 1-4, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, § 58, § 58 a, stk. 3, 5 og 6, §§ 59-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138, 139-139 b, § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 139 d, stk. 1-4 og 6, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357 og 359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes med bøde.

Det foreslås i § 367, stk. 1, 1. pkt., at »§ 210,« udgår" og i 2. pkt. udgår » eller § 210«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås, at bestemmelsen i selskabslovens § 210 om kapitalejerlån ophæves og straffebestemmelsen som følge heraf ikke vil skulle omfatte bestemmelsen.

Den videre konsekvens heraf er, at straffelovens § 3 finder anvendelse, hvorved udgangspunktet for en handlings påkendelse ved domstolene er den seneste lov (nærværende lovforslag), hvor betingelserne i selskabsloven for optagelse af et kapitalejerlån er foreslået ophævet og dermed afkriminaliseret. Straffesager, der alene vedrørende overtrædelsen af selskabslovens §§ 210-212, bør således frafaldes som følge af afkriminaliseringen.

Det bemærkes dog, at det fortsat påhviler ledelsen at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til enhver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118, og at dispositionerne er lovlige, jf. selskabslovens § 127. Manglende overholdelse heraf vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1. Sager vedrørende disse bestemmelser påvirkes således ikke af ophævelsen af de særlige betingelser for kapitalejerlån i selskabsloven og straffelovens § 3 finder derved ikke anvendelse på dette.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af årsregnskabslovens § 35 a, stk. 1, at aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

Det foreslås at der i § 35 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 210«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre der ikke længere vil skulle ske en regnskabsmæssig omklassificering af det udlånte beløb, som ellers var omfattet af § 210, hvorved selskabets frie reserver reduceres med et beløb svarende til det udlånte beløb.

Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til en hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118. Manglende sikring af, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.

Til nr. 2

Det følger af årsregnskabslovens § 35 a, stk. 1, at aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

Det foreslås at der i § 35 a, stk. 2, ændres »§§ 206 og 210« til: »§ 206«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve de særlige betingelser for kapitalejerlån i selskabslovens § 210, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Herved overflødiggøres kravet om at gøre en sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med § 210 i selskabsloven, bindende for selskabet.

Bestemmelsen finder dog fortsat anvendelse i forhold til selvfinansiering efter selskabslovens § 206.

Til nr. 3

Efter årsregnskabslovens § 77 c skal moderfonde, som i henhold til § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, medtage de oplysninger, der er nævnt i § 99 b i ledelsesberetningen.

Det foreslås, at § 77 c ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af årsregnskabslovens § 99 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 4. § 99 b fastsætter krav om visse virksomheders pligt til at rapportere om måltal og politikker for andelen af det underrepræsenterede køn i årsrapporten.

Den foreslåede ophævelse af årsregnskabslovens § 77 c vil medføre, at moderfonde, som skal opstille måltal og politikker efter § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke vil være forpligtiget til at medtage disse oplysninger i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Til nr. 4

Årsregnskabslovens § 99 b fastsætter krav om, at visse virksomheder, i ledelsesberetningen, skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Kravet om at opstille måltal og politik følger af den selskabsretlige regulering, mens kravet om rapportering herom følger af årsregnskabsloven.

Efter § 99 b i årsregnskabsloven, er store virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt udarbejde politik for at øge det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Foruden at virksomhedens redegørelse efter § 99 b skal fremgå af årsrapporten kræves det, at virksomhedens opstillede måltal skal være tilgængelige i et digitalt læsbart format, som skal kunne tilgås via hjemmesiden www.virk.dk. Derudover skal informationerne om kønsfordelingen og målsætninger offentliggøres på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Virksomheden skal i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over andelen af det underrepræsenterede køn og oplyse det samlede antal af medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Derudover skal det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer oplyses, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. Virksomheden skal desuden udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Virksomheden skal redegøre for politikken, herunder for det væsentligste indhold af politikken og de væsentligste handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling. Dette vedrører det væsentligste indhold af politikken, de væsentligste handlinger som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling, samt status for opfyldelsen af måltallet, og hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Virksomheden skal oplyse de nævnte tal i oversigten for indeværende år samt de fire foregående regnskabsår og angive en tidshorisont for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Såfremt en virksomhed, på balancedagen, har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomheden øvrige ledelsesniveauer, eller er undtaget fra pligten til at opstille måltal, skal virksomhederne angive dette i tilknytning til oversigten. Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct., som ligger tættest på 40 pct.

Virksomheder skal desuden i redegørelsen oplyse status for opfyldelsen af måltallet, de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet, og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b er en ren national bestemmelse.

Det foreslås, at § 99 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 99 b i årsregnskabsloven vil medføre, at rapporteringspligten bortfalder, og at virksomhederne dermed undgår dobbeltrapportering om kønsfordeling og mangfoldighed, da de allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser i årsregnskabsloven. Forslaget medfører derfor ikke, at de pågældende virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter selskabslovgivningen, men alene, at pligten til rapportering og offentliggørelse ophæves.

Som konsekvens af ophævelsen vil kravet i bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj 2021 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (Indsendelsesbekendtgørelsen) om, at oplysninger, jf. § 99 b, særskilt skal »opmærkes« i den digitale indberetning, skulle ophæves.

Ifølge lovforslagets § 17, stk. 3, vil den foreslåede ophævelse af § 99 b, få virkning for regnskabsår der begynder den 1. januar 2024 eller senere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 3.

Idet statslige aktieselskaber er omfattet af årsregnskabsloven, medtager disse selskaber ligeledes i årsrapporten oplysninger om måltal og politikker for kønsrepræsentation i ledelsen, jf. § 99 b. Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 99 b i årsregnskabsloven, foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 1, at ligestillingslovens § 11, stk. 6, 2. pkt. ophæves. Efter denne bestemmelse er statslige aktieselskaber undtaget fra at skulle indberette tilsvarende oplysninger efter ligestillingsloven, eftersom disse oplysninger allerede offentliggøres i selskabets årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Kilde

Det fremgår af ligestillingslovens § 11, at en række offentlige institutioner og virksomheder m.v., herunder statslige aktieselskaber, skal tilstræbe en ligelig kønssammensætning i bestyrelser mv. og på de øverste ledelsesniveauer, samt opstille måltal og udarbejde politikker, hvis de ikke har en ligelig kønssammensætning.

Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, skal de omfattede offentlige institutioner og virksomheder m.v. indberette om måltal og politikker mv. til ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, 3. pkt., gælder indberetningspligten dog ikke for statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politikker i henhold til årsregnskabslovens § 99 b.

Det foreslås, at § 11, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

Det foreslås således, at bestemmelsen i § 11, stk. 5, 3. pkt., om, at indberetningspligten efter § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., ikke gælder for de statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politikker i henhold til årsregnskabslovens § 99 b, ophæves.

Med den foreslåede ændring vil statslige aktieselskaber blive forpligtet til at indberette på lige fod med de øvrige institutioner og virksomheder mv. på det offentlige område efter ligestillingslovens § 11, stk. 5.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til eksportkontrolloven, retsakter nævnt i § 1 i eksportkontrolloven eller regler fastsat i medfør af eksportkontrolloven.

Det foreslås at ophæve § 1 f, stk. 2.

Den foreslåede ophævelse af § 1 f, stk. 2, i eksportkontrolloven vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke længere har hjemmel til at gennemføre kontrolbesøg i virksomheder, som har aktiviteter knyttet til eksportkontrol- og sanktionsområdet.

Erhvervsstyrelsen vil fortsat have hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser m.v., til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til eksportkontrolloven, retsakter nævnt i § 1 eller regler fastsat i medfør af eksportkontrolloven, jf. eksportkontrollovens § 1 f, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af eksportkontrollovens § 1 f, stk. 3, at fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter omfattet af denne lov eller af retsakter nævnt i § 1, skal yde Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 1 og 2, herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler og bistå ved kontrolbesøg m.v.

Det foreslås, at § 1 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres således, at følgende udgår »og 2« og », give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler og bistå ved kontrolbesøg m.v«

Den foreslåede ændring i § 1 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, er en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af den eksisterende § 1 f, stk. 2. Det betyder, at fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter omfattet af denne lov eller af retsakter nævnt i § 1, nu alene skal yde den fornødne bistand til tilsyns- og kontrolopgavers effektive gennemførsel efter stk. 1. Som følge af dette er de ikke længere forpligtet til at give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler og bistå ved kontrolbesøg m.v.

Til nr. 3

Det fremgår af eksportkontrollovens § 2, stk. 11, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1 f, stk. 3.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 11, således at henvisningen i bestemmelsen ændres fra »stk. 3« til: »stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse i overensstemmelse med forslagets § 3, nr. 1, så straffebestemmelsen henviser til stk. 2.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke adgang til at udpege klynger. Efter § 9, stk. 5 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, indstiller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erhvervs- og teknologiområder til Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 1, nr. 2 .

Med den foreslåede bestemmelse får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udpege klynger inden for de styrkepositioner, som fremgår af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udpege højst én klynge per erhvervs- eller teknologiområde inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det betyder, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indkalder ansøgninger om udpegning af klynger, og kan udbyde midler til disse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder dels over egne midler, som kan understøtte indsatsen, ligesom Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indstillingsretten over dele af EU’s Regionalfondsprogram i Danmark, hvorfra midler kan dedikeres til indsatsen.

Med bestemmelsen ændres der ikke på, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal aftales med erhvervsministeren, jf. lovens § 9, stk. 3.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 5 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, indstiller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erhvervs- og teknologiområder til Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.

Efter § 9 a, stk. 1, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, kan uddannelses- og forskningsministeren tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.

Efter § 9, stk. 2, tildeles medfinansiering af innovationsnetværk efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 5 . Det foreslås med bestemmelsen, at til at understøtte danske styrkepositioner identificeret i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpege klynger samt helt eller delvis finansiere klynger og klyngeindsatser.

Ifølge det foreslåede 1. pkt. , kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpege klynger samt helt eller delvis finansiere klynger og klyngeindsatser med henblik på at understøtte danske erhvervs- og teknologiområder identificeret i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan udpege højst én offentlig finansieret klynge per erhvervs- og teknologiområde identificeret i strategien. Udpegningen af klyngerne sker efter ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Annonceringen vil ske på baggrund af udmeldte objektive krav og kriterier, som fastsættes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud fra for eksempel hensyn til SMV’ernes innovationsbehov, hvor udviklet klyngelandskabet er på tidspunktet for annonceringen, herunder krav til certificering m.v. Det vil efter bestemmelsen være op til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at bestemme, hvornår der skal udpeges eller genudpeges klynger.

Herefter foretager sekretariatet for bestyrelsen den indledende sagsbehandling af ansøgningerne. Når sagsbehandlingen er afsluttet, forelægger sekretariatet bestyrelsen en indstilling, hvorefter der træffes afgørelse om udpegning eller om afslag. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses afgørelse om afslag eller delvist afslag skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav, herunder anvisning af klageadgang, begrundelse, retsregler m.v.

I forbindelse med eller efter udpegningen kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udbyde midler til finansiering af klynger. Til at understøtte klyngeindsatsen yder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilskud til klynger efter ansøgning eller uden forudgående ansøgning.

De midler, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over i medfør af denne bestemmelse, er midler afsat på de årlige finanslove.

Bestyrelsen kan udbyde midlerne i form af projekter til forfølgelse af formålene i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, men der kan også ydes tilskud af mere driftslignende karakter. Der er efter bestemmelsen adgang for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til enten at samle udpegningen og den efterfølgende finansiering i én ansøgningsrunde eller at gennemføre udpegningen og ansøgningen hver for sig. Bestyrelsen kan også vælge at udmønte tilskuddet efter lovens § 9, stk. 4, og dermed til andre typer af virkemidler, såfremt bidraget til forskningsforpligtelsen fortsat er opfyldt. Ligesom det er tilfældet med decentrale erhvervsfremmemidler, kan tilskuddet ydes uden forudgående ansøgning, hvis der vurderes at være et særligt behov herfor, og der ikke er noget i dansk lovgivning eller i EU-retten til hinder herfor, herunder EU’s statsstøtteregler.

I praksis vil klyngerne varetage administrationen af tilskud og regnskabsaflæggelsen til bestyrelsens sekretariat, som er placeret i Erhvervsstyrelsen. Tilskudsmodtager vil i nogle tilfælde selv deltage i og drage nytte af projektaktiviteterne, mens der i andre tilfælde er tale om et rammetilsagn- og projekt. Her er tilsagnsmodtager operatør på projektet, hvor det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen til en privat, juridisk enhed, som tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan også indstille om anvendelse af midler fra EU’s Regionalfond i Danmark. Udmøntningen af regionalfondsmidlerne følger reglerne i lov om administration om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæisk Socialfond Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019 og som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal ved hver udmøntning eller via mere langsigtet planlægning tage stilling til, hvorvidt bestyrelsens finanslovsmidler skal udmøntes som medfinansiering af EU’s Regionalfondsmidler, eller om der skal udbydes midler til klynger med udelukkende nationale midler. I tilfælde af medfinansiering af EU’s regionalfondsmidler finder reglerne herfor anvendelse, herunder bekendtgørelse nr. 162 af 28. januar 2022 om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus samt bekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2022 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. I tilfælde af, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udelukkende udbyder egne finanslovsmidler, administreres der efter reglerne i de bestemmelser, som forventes udstedt i medfør af dette lovforslags nr. 3. Lovforslaget berører i øvrigt ikke midler under målet om europæisk territorielt samarbejde (Interreg).

Den foreslåede ændring berører heller ikke Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses mulighed for at yde tilskud i henhold til § 9, stk. 4 og 5, til eksempelvis virksomheder, videninstitutioner m.v. med henblik på at understøtte innovationssamarbejder og andre klyngeaktiviteter. Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som for eksempel tilskudsudbetaling til den endelige støttemodtager, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte delegation af egentlig afgørelsesvirksomhed i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2, hvis tilsagnsmodtager påtager sig at bevilge og udbetale støtte til personer eller virksomheder, der ønsker at deltage. Tilsagnsmodtager forpligter sig i disse tilfælde til blandt andet at modtage og behandle ansøgninger fra ansøgere, udarbejde skriftlig bevilling eller afslag til ansøger m.v. Er operatøren en privat virksomhed eller institution, som det oftest vil være tilfældet med klyngeorganisationer, forpligtes denne til ved sin afgørelsesvirksomhed at overholde reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om begrundelsespligt. I de tilfælde, hvor administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en anden myndighed eller fysisk eller juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed eller private, som tillægges beføjelsen. Udmøntning af disse rammetilsagn vil dog normalt blive udbudt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter reglerne i § 9, stk. 4, men det kan ikke udelukkes, at det kan være en hensigtsmæssig projektkonstruktion at give en klynge eller anden juridisk enhed et rammetilsagn i konkrete tilfælde.

Delegation af afgørelseskompetence medfører, at klageadgangen ikke afskæres. Klageren kan dermed rette henvendelse til den underliggende myndighed og i sidste ende til ministeren, ligesom der i afgørelsen vil blive anvist konkret klageadgang, som vil blive fastlagt i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 3.

I udførelsen af sagsbehandlingen af ansøgninger om finansiering og efterfølgende kontrol m.v. kan der opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder blandt andet navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer, samt andre personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til gennemførelsen af sagsbehandlingen og kontrollen, behandler disse oplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Hertil sker behandlingen i overensstemmelse med principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsynsførende myndighed ved behandlingen særligt sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysningerne forventes at have karakter af almindelige personoplysninger, ligesom der kan indgå behandling af CPR-numre, jf. databeskyttelseslovens § 11, lønoplysninger og ansættelsesaftaler.

Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Til nr. 3

Efter den gældende lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, har erhvervsministeren ikke adgang til at fastsætte nærmere regler om finansiering af klynger. Derimod har erhvervsministeren fastsat generelle regler om hel eller delvis finansiering af decentrale erhvervsfremmeindsatser i henhold til lovens § 9, stk. 4. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1358 af 26. september 2022 om administration af decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i medfør af den gældende lovs § 8, stk. 5.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 7 . Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om administration af tilskud, der bevilges til klynger eller andre juridiske enheder efter stk. 5, herunder regler om tilskudsberettigede ansøgere, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren eller en underliggende myndighed kan fastsætte de nærmere regler i form af en bekendtgørelse om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses og dennes sekretariats opgaver, generelle krav til tilskud, herunder til tilskudsberettigede aktiviteter og til tilskudsmodtagere, afrapporteringer, udbetalinger, informationsforpligtelser, evaluering og effektmåling, projektændringer, bortfald og tilbagebetaling af tilskud, revision, kontrol samt bilagsopbevaring, krav om tilbagebetaling m.v.

Fastsættelse af regler om tilskudsberettigede ansøgere kan ske ud fra den hidtil gældende definition af klynger. Erhvervsministeren kan derfor fastsætte en nærmere definition i bekendtgørelsen af, hvad en klynge er. Med klynger og innovationsnetværk henvises til aktører, der har til formål at skabe innovation og vækst for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. Aktørerne udfører typisk en bredere vifte af aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking, innovationsprojekter og lignende. I den nærmere definition af klynger kan der inddrages fortolkningsbidrag fra EU-retten, hvor begrebet innovationsklynger er fastlagt.

Der kan også fastsættes regler om klageadgang, herunder klagefrister, hvortil klagen skal sendes og om det skal ske digitalt, samt afskæring af administrativ rekurs i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 3.

Bemyndigelsen for erhvervsministeren til at fastsætte regler om administration berører ikke de regler, der gælder for administration af tilskud og regnskabsaflæggelse for EU’s Regionalfond, herunder Interreg, EU’s Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. Her gælder der særlige krav til indstilling, afrapportering, organisering m.v., som enten udspringer af EU-retlige krav eller som er tilrettelagt til en indstillingsproces.

Der henvises også til afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 138, stk. 1, 2. pkt., i udbudsloven, at ordregivere til vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed, skal indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Pligten til at indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens enhed for pålidelighedsvurderinger har været gældende siden 1. januar 2023.

Bestemmelsen indebærer en pligt for ordregiver til at indsende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om baggrunden for udelukkelse af den pågældende ansøger eller tilbudsgiver, samt den dokumentation som virksomheden har tilsendt ordregiveren med henblik på dokumentation af pålidelighed i medfør af udbudslovens § 138. Herudover indebærer det pligt til at afvente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt den indsendte dokumentation af pålidelighed vurderes tilstrækkelig i henhold til udbudslovens § 138, stk. 3.

Ordregiveren kan vælge at lægge den vejledende udtalelse til grund ved vurderingen af, om virksomheden skal udelukkes eller ej. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse alene er vejledende, er ordregiveren ikke forpligtet til at følge denne.

Det foreslås at ophæve 2. pkt., i § 138, stk. 1, som lyder: Til vurdering af en økonomisk akt ørs dokumentation af p ålidelighed skal ordregiveren indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ordregiver ikke længere vil have mulighed for at indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens enhed for pålidelighedsvurderinger til vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed.

Ændringen medfører alene ordregivers pligt til at indhente en vejledende udtalelse om dokumentation for pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det vil fortsat være ordregiver selv, der træffer beslutning om udelukkelse og træffer beslutning om vurdering af dokumentation af pålidelighed mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Med loven blev der indsat enslydende bestemmelser i varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven om den særlige enhed.

Det foreslås at ophæve Kapitel 6 A i varemærkeloven om den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering.

Det vil indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne vejlede forbrugere og små og mellemstore virksomheder i forbindelse med konkrete sager om piratkopiering, ligesom enheden ikke længere vil kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse mod betaling af et gebyr.

Det vil også indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne bistå politiet og anklagemyndighed i deres arbejde mod piratkopiering. Denne bestemmelse har ikke været retligt nødvendig, men har alene været medtaget med det formål at beskrive enhedens opgaver fyldestgørende. Samarbejdet med politiet og anklagemyndigheden vil derfor fortsat ske som en naturlig del af styrelsens myndighedsarbejde.

Den foreslåede ændring vil også indebære en ophævelse af en bemyndigelse om, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om den særlige enheds opgaver og organisering. Dette vil medføre en ophævelse af bekendtgørelse nr. 1578 af 14 december 2016 om en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Til nr. 2

I varemærkeloven fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 60 d, stk. 2.

Det foreslås, at ophæve § 60 d, stk. 2, i varemærkeloven.

Det vil medføre, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne opkræve et gebyr for en skriftlig vejledende udtalelse.

Kilde

Til nr. 1

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Med loven blev der indsat enslydende bestemmelser i varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven om den særlige enhed.

Det foreslås at ophæve Kapitel 7 A i designloven om den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering.

Det vil indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne vejlede forbrugere og små og mellemstore virksomheder i forbindelse med konkrete sager om piratkopiering, ligesom enheden ikke længere vil kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse mod betaling af et gebyr.

Det vil også indebære, at den særlige enhed for håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne bistå politiet og anklagemyndighed i deres arbejde mod piratkopiering. Denne bestemmelse har ikke været retligt nødvendig, men har alene været medtaget med det formål at beskrive enhedens opgaver fyldestgørende. Samarbejdet med politiet og anklagemyndigheden vil derfor fortsat ske som en naturlig del af styrelsens myndighedsarbejde.

Den foreslåede ændring vil også indebære en ophævelse af en bemyndigelse om, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om den særlige enheds opgaver og organisering. Dette vil også medføre en ophævelse af bekendtgørelse nr. 1578 af 14 december 2016 om en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Til nr. 2

I designloven fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 59 d, stk. 3.

Det foreslås, at ophæve § 59 d, stk. 3, i designloven.

Det vil medføre, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne opkræve et gebyr for en skriftlig vejledende udtalelse.

Kilde

Til nr. 1

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Med loven blev der indsat enslydende bestemmelser i varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven om den særlige enhed.

Det foreslås at ophæve Kapitel 9 A i patentloven om den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering.

Det vil indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne vejlede forbrugere og små og mellemstore virksomheder i forbindelse med konkrete sager om piratkopiering, ligesom enheden ikke længere vil kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse mod betaling af et gebyr.

Det vil også indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne bistå politiet og anklagemyndighed i deres arbejde mod piratkopiering. Denne bestemmelse har ikke været retligt nødvendig, men har alene været medtaget med det formål at beskrive enhedens opgaver fyldestgørende. Samarbejdet med politiet og anklagemyndigheden vil derfor fortsat ske som en naturlig del af styrelsens myndighedsarbejde.

Den foreslåede ændring vil også indebære en ophævelse af en bemyndigelse om, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om den særlige enheds opgaver og organisering. Dette vil også medføre en ophævelse af bekendtgørelse nr. 1578 af 14 december 2016 om en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Til nr. 2

I patentloven fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 101, stk. 3.

Det foreslås, at ophæve § 101, stk. 3, i patentloven.

Det vil medføre, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne opkræve et gebyr for en skriftlig vejledende udtalelse.

Kilde

Til nr. 1

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Med loven blev der indsat enslydende bestemmelser i varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven om den særlige enhed.

Det foreslås at ophæve Kapitel 10 A i brugsmodelloven om den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering.

Det vil indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne vejlede forbrugere og små og mellemstore virksomheder i forbindelse med konkrete sager om piratkopiering, ligesom enheden ikke længere vil kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse mod betaling af et gebyr.

Det vil også indebære, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne bistå politiet og anklagemyndighed i deres arbejde mod piratkopiering. Denne bestemmelse har ikke været retligt nødvendig, men har alene været medtaget med det formål at beskrive enhedens opgaver fyldestgørende. Samarbejdet med politiet og anklagemyndigheden vil derfor fortsat ske som en naturlig del af styrelsens myndighedsarbejde.

Den foreslåede ændring vil også indebære en ophævelse af en bemyndigelse om, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om den særlige enheds opgaver og organisering. Dette vil også medføre en ophævelse af bekendtgørelse nr. 1578 af 14 december 2016 om en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Til nr. 2

I brugsmodelloven fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 73 d, stk. 3.

Det foreslås, at ophæve § 73 d, stk. 3, i brugsmodelloven.

Det vil medføre, at den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering ikke længere vil kunne opkræve et gebyr for en skriftlig vejledende udtalelse.

Kilde

Til nr. 1

Titlen på lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere oplyser om lovens anvendelsesområde.

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at loven finder anvendelse på virksomheder, der i deres erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter og formidling af boligkreditaftaler til forbrugere, jf. dog stk. 3.  Loven finder endvidere anvendelse på virksomheder, der udøver investeringsrådgivning og aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, vedrørende finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

En virksomhed, der udøver rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, skal i dag have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved at ændre lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås, at afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver opdeles i to tempi, hvor første del skal træde i kraft den 1. januar 2025, og anden del skal træde i kraft ved at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler ved udstedelse af en bekendtgørelse om ikrafttræden.

Det foreslås, at ændre lovens titel til lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det betyder, at finansielle rådgivere ikke er indeholdt i lovens titel.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 2

Den gældende § 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere regulerer lovens anvendelsesområde, som er virksomheder, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter og formidling af boligkreditaftaler til forbrugere, og virksomheder, der udøver investeringsrådgivning og aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, vedrørende finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, 1. pkt., således at »rådgivning om finansielle produkter og« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 3

Den gældende § 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at rådgivning efter stk. 1 kun kan udøves af virksomheder, som har fået tilladelse som finansiel rådgiver, som investeringsrådgiver eller som boligkreditformidler i medfør af § 3.

Det foreslås at i § 1, stk. 2, udgår »som finansiel rådgiver,«.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 4

Den gældende § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at loven ikke finder anvendelse på rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder på egne eller andres vegne.

Det foreslås at § 1, stk. 3, nr. 1, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 5

Den gældende § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, indeholder undtagelser til lovens anvendelsesområde. Ifølge disse bestemmelser finder loven ikke anvendelse på rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler til virksomhedens egne medarbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af modervirksomhedens andre dattervirksomheder og ej heller på lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsreguleret.

Det foreslås i § 1, stk. 3, nr. 2 og 3 , der bliver nr. 1 og 2, at »finansielle produkter eller« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 6

Den gældende § 1, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at loven ikke finder anvendelse på rådgivning, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber yder om finansielle produkter og boligkreditaftaler.

Det foreslås i § 1, stk. 3, nr. 4 , der bliver nr. 3, at »finansielle produkter og« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 7

Den gældende § 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere definerer en finansiel rådgiver som en virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere.

Den gældende § 2, nr. 7, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere definerer finansielle produkter som kreditaftaler, bortset fra boligkreditaftaler, indlån, forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.

Det foreslås at § 2, nr. 1 og 7, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 8

Den gældende § 2, nr. 6, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, definerer rådgivning som personlige anbefalinger til en forbruger, som vedrører en eller flere transaktioner i forbindelse med boligkreditaftaler eller finansielle produkter. For så vidt angår boligkreditaftaler, skal anbefalingerne være uafhængige af ydelsen af boligkreditaftalen og de aktiviteter, som ydes af en boligkreditformidler.

Det foreslås i § 2, nr. 6 , der bliver nr. 5, at »eller finansielle produkter« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 9

Den gældende § 2, nr. 7, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere definerer finansielle produkter som kreditaftaler, bortset fra boligkreditaftaler, indlån, forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.

Det foreslås i § 2, nr. 7 , at »Kreditaftaler, bortset fra boligkreditaftaler, indlån, forsikringer« ændres til: »Forsikringer«.

Det foreslåede indsnævrer definitionen af, hvad der skal forstås ved finansielle produkter, så kreditaftaler og indlån udgår, og dermed vil en tilladelse som finansiel rådgiver alene omfatte rådgivningsydelser om forsikringer, pensioner og investeringsprodukter. Dette svarer til det område, som fremover vil være reguleret og kræve en tilladelse som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver.

Afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere skal behandle ansøgninger om tilladelse som finansiel rådgiver, føre et offentligt register over finansielle rådgivere eller føre tilsyn med de finansielle rådgivere. Dog vil de finansielle rådgivere, der i dag udøver rådgivning om forsikrings- eller investeringsprodukter kunne blive omfattet af en overgangsordning, der indebærer, at de skal søge tilladelse enten som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver eller begge dele, hvorefter de fremadrettet vil blive underlagt tilsyn i forhold til disse regelsæt og blive registreret i de offentlige registre herover.

Til nr. 10

Overskriften før § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere omhandler tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditformidler.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 affattes således, at den omhandler tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsrådgiver og boligkreditformidler.

Det betyder, at finansiel rådgiver ikke er indeholdt i overskriften. Samtidig er der sket en sproglig opdatering af ordet ”udføre”, som er erstattet af ordet ”udøve”. Opdateringen medfører ikke nogen materiel ændring.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 11

Den gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en virksomhed, der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 11, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 12

Den gældende § 3, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver desuden kan modtage og formidle ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, til en fondsmægler samt et pengeinstitut eller et realkreditinstitut med tilladelse som værdipapirhandler.

Det foreslås i § 3, stk. 2 , at »finansiel rådgiver og en« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 13

Den gældende § 3, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere indeholder i nr. 1-5, de betingelser der skal opfyldes for at Finanstilsynet giver tilladelse som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditformidler, jf. dog stk. 4.

Tilladelseskravene i bestemmelsens nr. 1-5 handler om virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark; virksomheden skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder; virksomhedens ledelse skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed; virksomheden skal have en ansvarsforsikring og virksomhedens skal have en klientkonto og en sikkerhed herfor, hvis den modtager betroede midler.

Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere at Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers tilladelse, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for tilladelse efter kapitel 2.

Det foreslås i § 3, stk. 3 , at der efter »tilladelse« indsættes »som investeringsrådgiver eller boligkreditformidler«.

Det foreslåede er et led i første del af afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, der sammen med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 11, nr. 9 og 13-16, skal træde i kraft 1. januar 2025.

Det foreslåede indsnævrer Finanstilsynets mulighed for at give tilladelse til kun at vedrøre tilladelse som investeringsrådgiver eller boligkreditformidler og dermed ophæves Finanstilsynets hjemmel til at give tilladelse som finansiel rådgiver. Finanstilsynet kan således ikke træffe afgørelse i sager om ansøgning om tilladelse til finansiel rådgiver fra den 1. januar 2025. Det betyder i praksis, at Finanstilsynet ikke modtager ansøgninger som finansiel rådgiver fra denne dato eller træffer afgørelse i de ansøgninger, der ikke er færdigbehandlede pr. 1. januar 2025.

Det er et krav, at de finansielle rådgivere, der allerede har tilladelse fra Finanstilsynet, fortsat lever op til kravene i § 3, stk. 3, nr. 1-5, og at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som finansiel rådgiver, hvis virksomheden ikke lever op til kravene, f.eks. ved ikke at have en gyldig ansvarsforsikring. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 11 nr. 16.

Der henvises i øvrigt til § 11 nr. 9 og 13-16 og de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 14

Den gældende § 3, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler, som ikke modtager betroede midler, skal erklære dette over for Finanstilsynet.

Det foreslås i § 3, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., at »finansiel rådgiver eller« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Til nr. 15

Den gældende § 3, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at Finanstilsynet uanset stk. 3 kan give tilladelse som finansiel rådgiver eller som investeringsrådgiver, når virksomheden har en lignende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Disse virksomheder skal anmeldes og registreres i Finanstilsynet, inden virksomheden kan påbegyndes.

Det foreslås i § 3, stk. 5 , at »finansiel rådgiver eller som« udgår.

Det foreslåede er et led i første del af afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, der sammen med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 11, nr. 9 og 13-16, skal træde i kraft 1. januar 2025.

Forslaget vil medføre, at det ikke vil være muligt for en virksomhed, der har en lignende tilladelse som finansiel rådgiver i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at blive registreret som finansiel rådgiver efter den 1. januar 2025.

Der i dag ingen finansielle rådgivere i Finanstilsynets register, som er registreret efter denne regel.

Forslaget hænger sammen med lovforslagets § 11, nr. 13, om at indsnævre Finanstilsynets mulighed for at give tilladelse til kun at vedrøre tilladelse som investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, og dermed ophæves Finanstilsynets hjemmel til at give tilladelse som finansiel rådgiver. Finanstilsynet kan således ikke træffe afgørelse i sager om ansøgning om tilladelse til finansiel rådgiver fra den 1. januar 2025. Det betyder i praksis, at Finanstilsynet ikke modtager ansøgninger som finansiel rådgiver fra denne dato eller træffer afgørelse i de ansøgninger, der ikke er færdigbehandlede pr. 1. januar 2025.

Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 9 og 13-16, og de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 16

Den gældende § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere omhandler ansøgning om tilladelse som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditformidler.

§ 3, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere indeholder i nr. 1-5, de betingelser der skal opfyldes for at Finanstilsynet giver tilladelse som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditformidler, jf. dog stk. 4.

Tilladelseskravene i bestemmelsens nr. 1-5 handler om virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark; virksomheden skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder; virksomhedens ledelse skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed; virksomheden skal have en ansvarsforsikring og virksomhedens skal have en klientkonto og en sikkerhed herfor, hvis den modtager betroede midler.

Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers tilladelse, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for tilladelse efter kapitel 2.

Det foreslås, at i § 3 indsættes et nyt stykke 9, som bestemmer, at betingelserne i stk. 3, nr. 1-5, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der har fået tilladelse som finansiel rådgiver.

Det foreslåede er et led i første del af afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, der sammen med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 11 nr. 9 og 14-17 skal træde i kraft 1. januar 2025.

Det foreslåede medfører, at de finansielle rådgivere, der allerede har en tilladelse fra Finanstilsynet og på tidspunktet for ansøgning levede op til betingelserne i § 3, stk. 3, nr. 1-5, fortsat skal leve op til kravene i § 3, stk. 3, nr. 1-5, for at kunne bevare deres tilladelse. Dette har tidligere fulgt af § 3, stk. 3, jf. § 15, stk. 1, nr. 5. i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Men den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, i lovforslagets § 11 nr. 14, om at indsnævre Finanstilsynets mulighed for at give tilladelse til kun at vedrøre tilladelse som investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, og dermed ophæve Finanstilsynets hjemmel til at give tilladelse som finansiel rådgiver, medfører at de finansielle rådgivere bliver skrevet ud af bestemmelsen i § 3, stk. 3. Derfor er det nødvendigt at indføre en ny selvstændig bestemmelse, som sikrer, at de finansielle rådgivere fortsat skal leve op til kravene om bl.a. ansvarsforsikring m.v. i § 3, stk. 3, nr. 1-5, og sikrer Finanstilsynets hjemmel til at inddrage tilladelsen som finansiel rådgiver i § 15, stk. 1, nr. 5, hvis virksomheden ikke lever op til kravene i kapitel 2, herunder § 3, stk. 3, nr. 1-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger og § 11, nr. 13, og de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 17

Den gældende § 4, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere indeholder i bestemmelsens nr. 1-5, kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler eller en indehaver af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Den gældende § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal informere Finanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i virksomhedens ledelse eller for en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1.

Den gældende § 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, jf. stk. 1

Den gældende § 7, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og distribution af produkter og tjenester.

Den gældende § 10, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at hvis en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler ikke er uafhængig, jf. § 9, skal dette fremgå af virksomhedens hjemmeside.

Den gældende § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den finansielle rådgivers, investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers navn, jf. dog stk. 4.

Det foreslås to steder i § 4, stk. 1, tre steder i § 4, stk. 2, 1. pkt., i § 6, stk. 2, § 7, stk. 6, § 10, 1. pkt., § 15, stk. 2, og § 18, stk. 1, 1. pkt., at »en finansiel rådgiver,« udgår.

Forslaget indebærer, at referencen til en finansiel rådgiver udgår af bestemmelserne.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 18

Den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at § 4, stk. 1 og 2, om krav til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og en boligkreditformidler, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren, hvis den finansielle rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren.

Den gældende § 21, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at i nedennævnte tilfælde, angivet i nr. 1-5, anses en anden end den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Det foreslås to steder i § 4, stk. 3, i § 10 a, stk. 2, og § 21, stk. 2, 1. pkt., at »den finansielle rådgiver,« udgår.

Forslaget indebærer, at referencen til finansiel rådgiver udgår af bestemmelserne.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 19

Den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at § 4, stk. 1 og 2, om krav til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og en boligkreditformidler, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren, hvis den finansielle rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Det foreslås i § 4, stk. 3 , at »investeringsrådgiver eller boligkreditformidler« ændres til »investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren«.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17

Til nr. 20

Den gældende § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Den gældende § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 2, at »finansielle rådgivere,« udgår.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, indebærer, at hjemlen til at fastsætte regler om god skik for finansielle rådgivere bortfalder. Hjemlen har været udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016 om god skik for finansielle rådgivere. Bekendtgørelsen vil blive ophævet, når hjemmelsbestemmelsen bortfalder.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 21

Den gældende § 4 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at det offentlige register over finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere skal indeholde navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgivningsvirksomhed i investeringsrådgivervirksomheden og navne på personer i ledelsen for boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, nr. 1, at »den finansielle rådgivningsvirksomhed i« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 22

Den gældende § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler er ud over i de tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 2, forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse som henholdsvis finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at »finansiel rådgiver, en« og »finansiel rådgiver,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 23

Den gældende § 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning.

Den gældende § 7, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler skal have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, som kan skade forbrugernes interesser i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden.

Den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler må kun anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder de betingelser, som er oplistet i bestemmelsens nr. 1-3.

Den gældende § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Det foreslås i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at »finansiel rådgiver, en« udgår.

Forslaget indebærer, at referencen til en finansiel rådgiver udgår af bestemmelserne.

Den foreslåede ændring i § 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere om kompetencekrav medfører, at de finansielle rådgivere, der søger om tilladelse som investeringsrådgiver, forsikringsformidler eller begge skal leve op til de kompetencekravsregler, der stilles til disse tilladelser, inden de påbegynder udøvelsen af deres virksomhed. I forhold til tilladelsen som investeringsrådgiver vil de kompetencekrav, som stilles til denne tilladelse, svare til de kompetencekrav, der allerede i dag stilles til finansielle rådgivere. I forhold til tilladelsen som forsikringsformidler betyder det, at virksomheden skal have ansatte, der lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 1113 af 2. juni 2021 om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler. Heraf fremgår det, at forsikringsformidlervirksomheden skal sikre, at virksomhedens ansatte, der udøver forsikringsdistribution, har bestået en prøve, der dokumenterer, at de ansatte besidder de fornødne kompetencer inden for det arbejdsområde, de varetager. Et sådant krav er ikke gældende for finansielle rådgivere i dag, idet kravet er, at de har tilstrækkelige kompetencer til at yde forsvarlig rådgivning. Der vil i bekendtgørelsen blive indsat en overgangsordning, som sikrer, at virksomhedens ansatte har tilstrækkelig tid til at kunne bestå de relevante prøver. Da de finansielle rådgivere dog allerede i dag er underlagt krav om tilstrækkelige kompetencer til at yde forsvarlig rådgivning, formodes det, at de nemt vil kunne gennemføre de relevante prøver.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 24

Den gældende § 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning.

Den gældende § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at virksomheden ikke må modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde provision videregives til kunden uden ugrundet ophold.

Det foreslås i § 6, nr. 1 , og § 9, stk. 1, nr. 1, at »finansielle produkter« ændres til »investeringsprodukter«.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 25

Den gældende § 7, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, bestemmer, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om finansielle rådgiveres og investeringsrådgiveres dokumentation og opbevaring af dokumentation i forbindelse med investeringsrådgivning.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at »finansielle rådgiveres og« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 26

Den gældende § 7 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at en finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver skal have en lønpolitik, der fremmer rimelig behandling af kunder og forebygger interessekonflikter, for ansatte, der yder investeringsrådgivning og modtager og formidler ordrer til en værdipapirhandler.

Det foreslås i § 7 b, stk. 1, 1. pkt., at »finansiel rådgiver og en« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 27

Den gældende § 7 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at den finansielle rådgiver og investeringsrådgiveren skal endvidere sikre, at aflønning af ansatte ikke er i strid med den finansielle rådgivers eller investeringsrådgiverens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 7 b, stk. 1, 2. pkt., at ændre »Den finansielle rådgiver og investeringsrådgiveren« til »Investeringsrådgiveren« og at »den finansielle rådgivers eller« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 28

Den gældende § 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at finansielle rådgivere må for at kunne anvende betegnelsen uafhængig eller andre tilsvarende betegnelser, som reguleret i stk. 1, ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle produkter til forbrugere.

Det foreslås, at § 9, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 29

Den gældende § 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere regulerer i bestemmelsens nr. 1-6, de forhold som kan begrunde, at Finanstilsynet inddrager en finansiel rådgivers, en investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers tilladelse.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at »en finansiel rådgivers,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 30

Den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at indgår en ansat eller en tidligere ansat og en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.

Den gældende § 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at indehaveren af en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, kan forlange, at Finanstilsynets afgørelse om at inddrage en tilladelse i medfør af stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller stk. 2 bliver indbragt for domstolene.

Den gældende § 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler uden tilladelse, jf. § 3.

Den gældende § 20 a, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at videregiver en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler oplysninger om virksomheden, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet under nærmere fastsætte omstændigheder i bestemmelsens nr. 1-2, påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Det foreslås i § 10 a, stk. 1, § 15, stk. 3, 1. pkt., § 19, stk. 2, og § 20 a, stk. 1, at »finansiel rådgiver,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 31

Den gældende § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den finansielle rådgivers, investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers navn, jf. dog stk. 4.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at »den finansielle rådgivers, investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers« ændres til »investeringsrådgiverens eller boligkreditformidlerens«.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Til nr. 32

Den gældende § 20 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for finansielle rådgiveres, investeringsrådgiveres og boligkreditformidleres pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.

Det foreslås i § 20, at »finansielle rådgiveres,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Denne ændring vil træde i kraft, når ministeren ved bekendtgørelse fastsætter det, jf. lovforslagets § 17.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, at et formålsbestemt selskab er et selskab, hvis væsentligste formål er at udstede omsættelige værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering til køb af aktiver indført i et refinansieringsregister og omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister.

Definitionen af et formålsbestemt selskab, i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 20, er tilføjet ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning og er indført samtidig med de regler, der muliggør at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage sekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer af lån, kreditter og leasingkontrakter til erhvervsvirksomhed.

Definitionen i nr. 20 foreslås ophævet, da sekuritiseringsområdet siden 2019 har været reguleret af EU-reguleringen, mærmere bestemt STS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering). Her findes definitionen ”sekuritiseringsenhed med særligt formål” eller SSPE (art. 2, stk. 1, nr. 2), som allerede kan benyttes og fremover vil benyttes i stedet for formålsbestemt selskab.

De danske regler om sekuritiseringer bliver således ikke benyttet og afskaffelsen af dem vil ikke have nogen umiddelbar indflydelse på sekuritiseringer.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed. Egnethedskravet følger af § 64, stk. 1, nr. 1, hvorefter medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Den gældende § 64, stk. 2, fastsætter, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det følger videre af den gældende § 64, stk. 5, nr. 1, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.8.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i § 64, i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det fremgår, at for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er bestyrelsesformand, finder stk. 2 og stk. 5, 1. pkt., alene anvendelse for kravene i stk. 1, nr. 2-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere i henhold til § 64, stk. 2, vil skulle påse, at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr. 1, der stiller krav om, at bestyrelsesmedlemmet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen. Finanstilsynet vil fremover alene skulle påse at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, nr. 2-5, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at der ikke længere påhviler bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, en pligt til at indsende Finanstilsynet oplysninger om sin viden, faglige kompetence eller erfaring i forbindelse med sin indtræden som bestyrelsesmedlem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Overskriften foreslås ophævet som en konsekvens af lovforslagets § 12, nr. 4, da alle bestemmelser under overskriften foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af §§ 152 i – 152 y i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter har mulighed for at lade en række lån m.v. til erhvervsvirksomheder indgå i en større pulje, der sælges videre til en såkaldt berettiget enhed, som derefter udsteder obligationer med sikkerhed i pengestrømmene fra lånene m.v. i puljen, såkaldte refinansieringsregistre. Dette sker ved oprettelse af et formålsbestemt selskab, som defineret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 20. Dette kaldes registerbaseret sekuritisering, idet overdragelsen af lån m.v. sker ved, at disse indføres i et refinansieringsregister, som indeholder oplysninger om de enkelte lån, jf. § 152 i, stk. 3 og 4, og § 152 j i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstituttet opnår herved en mulighed for at frigøre likviditet fra sin balance, så der kan ydes flere lån til de mindre virksomheder og derudover kan pengeinstituttet reducere deres kapitalkrav.

Det fremgår af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter skal ansøge om tilladelse hos Finanstilsynet til at oprette og føre et refinansieringsregister. Det fremgår af § 152 i, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fører en database over, hvilke pengeinstitutter, der har opnået en tilladelse efter stk. 1. Finanstilsynets fører derudover registre over de refinansieringstransaktioner, som de pågældende pengeinstitutter har gennemført.

I forbindelse med transaktioner baseret på refinansieringsregistre kan der anvendes en såkaldt repræsentant. Reglerne i lov om finansiel virksomhed om refinansieringsregistre skal derfor ses i sammenhæng med reglerne om repræsentanter for obligationsudstedelser i § 1, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Disse regler giver mulighed for, at der kan udpeges og registreres en repræsentant i forbindelse med obligationsudstedelser, som fungerer som kontaktpunkt mellem udsteder og obligationsejerne.

Det foreslås, at §§ 152 i-152 y, i lov om finansiel virksomhed, der vedrører refinansieringsregistre, ophæves.

Dette skyldes, at der sideløbende med de danske regler om refinansieringsregistre for sekuritiseringer er kommet EU-regler på området i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordningen)

Refinansieringsregister er i EU-lovgivningen suppleret af ”securitiseringsregister”, som defineret i STS-forordningens art. 2, stk. 1 nr. 23) som ”en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer. ESMA fører en liste over alle sekuritiseringer der lever op til kravene efter STS-forordningen.

Reguleringen af sekuritiseringer er blevet gennemgående reguleret på EU-plan, med et regelsæt, der sætter en ramme, der muliggør sekuritiseringer inden for et andet regelsæt end de danske regler. Det finansielle område har i forvejen en høj grad af harmonisering på tværs af EU-lande. Dette vil give nemmere forhold for finansielle virksomheder, der vil agere på tværs af EU-lande. Derfor vil virksomheder oftere anvende et europæisk regelsæt, frem for et nationalt sæt af regler. Det vil også være mere simpelt for institutterne at anvende de samme definitioner, som man bruger i andre EU-lande. Desuden vil reglerne i højere grad fortolkes ens på tværs af EU-lande, hvilket vil medføre, at institutter i højere grad kan skele til andre institutter i forhold til fortolkning og anvendelse af reglerne.

Ophævelsen af reglerne vil ikke få umiddelbare konsekvenser for området for sekuritiseringer i Danmark. De regler, der foreslås ophævet, spiller ingen rolle ift. reguleringen af sekuritiseringer i medfør af EU-reglerne, og der vil gælde samme krav for sekuritiseringer, uanset om de nationale bestemmelser ophæves. Derfor foreslås det at ophæve bestemmelserne og på den måde mindske mængden af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og gøre regelværket mere simpelt. Desuden er mulighederne for at lave og bruge refinansieringsregistre, efter bestemmelserne i §§ 152 i – 152 y, aldrig har blevet udnyttet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 198, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 198, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 79 a, i lov om finansiel virksomhed, men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Til nr. 6

Det fremgår af § 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse fra et pengeinstitut med tilladelse til at føre et refinansieringsregister, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2, 4 eller 5, § 152 l, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 152 j, stk. 5, eller § 152 m, stk. 2.

Bestemmelserne som refereret i stk. 4 vedrører de registreringer, der skal ske, når man fører refinansieringsregistre over, hvem der kan sælges aktiver til og videregivelse af væsentlig viden om aktiverne i registreret.

Bestemmelsen i § 224, stk. 4 foreslås ophævet, da den giver Finanstilsynet sanktionsmuligheder i medfør af reglerne om refinansieringsregistre, som foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 nr. 4 og til pkt. 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 331 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fremmer den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område.

Det foreslås, at § 331 ophæves.

Ophævelsen af bestemmelsen skal sikre, at det offentlige ikke varetager opgaver, som løses tilfredsstillende af det private marked. Der findes således allerede i dag mange aktører, som yder forbrugerinformation på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12 nr. 6, vil medføre, at Finanstilsynet ikke længere skal varetage den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område, og at de eksisterende medieplatforme nedlægges, herunder f.eks. www.raadtilpenge.dk og de grupper på sociale medier, som Finanstilsynet har oprettet for at fremme den offentlige forbrugerinformation.

Med nedlæggelsen af nedlægges samtidig facebookgruppen På Røven og Tjek Boliglån , der giver mulighed for at sammenligne priser på en række forskellige boliglån med 1. prioritet i fast ejendom ydet af banker og realkreditinstitutter i det seneste kvartal.

Ophævelsen vil endvidere medføre, at Finanstilsynet i EU-sammenhænge, herunder i arbejdsgrupper og komitéer i de europæiske tilsynsmyndigheder, EBA, ESMA og EIOPA ikke længere vil have en rolle i forhold til finansielle færdigheder og uddannelsesinitiativer på forbrugerområdet. Finanstilsynet vil dermed ikke fremadrettet vil bidrage til disse myndigheders arbejde med at revidere og koordinere på dette område, der følger af forordningerne for de tre europæiske myndigheders arbejde. Disse forordninger stiller ikke krav om, at medlemsstaterne skal have særlige myndigheder, der beskæftiger sig med forbrugerinformation.

Finanstilsynet vil som følge af ophævelsen af § 331, ikke kunne gennemføre andre kampagner på dette område, ligesom tilsynet fremadrettet heller ikke vil kunne bidrage til forhandlingerne i rådet om initiativer vedrørende forbrugerinformation, som f.eks. de netop vedtagne rådskonklusioner om finansiel dannelse.

Finanstilsynet vil dog fortsat orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, jf. § 354 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet vil også i relevant omfang lægge materiale ud på sin hjemmeside om forståelsen af den forbrugerbeskyttende lovgivning, som forbrugerne kan bruge til at styrke deres kendskab til de rettigheder, som de finansielle regler giver forbrugerne. Finanstilsynet vil endvidere fortsat advare om produkter eller udbydere, som tilsynet ikke mener skaber værdi for forbrugerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den gældende § 361, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, indeholder i nr. 1-3, regler om, at de fysiske og juridiske personer omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet. § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansielle virksomheder, bestemmer, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, betaler 26.800 kr.

Det foreslås i § 361, stk. 5, at »finansielle rådgivere,« udgår.

Det foreslåede medfører, at finansielle rådgivere pr. 1. januar 2025 ikke længere er omfattet af kravet om at betale en årlig afgift til Finanstilsynet. Det betyder, at de finansielle rådgivere, som får inddraget deres tilladelse pr. 1. marts 2025, ikke skal betale afgift til Finanstilsynet for året 2025. Det betyder også, at de finansielle rådgivere, som ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikring, pension eller investeringsprodukter, og derfor søger om tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge senest den 28. februar 2025, heller ikke skal betale afgift til Finanstilsynet for tilladelsen som finansiel rådgiver for året 2025. Disse virksomheder vil i stedet skulle betale afgift til Finanstilsynet for de nye tilladelser som henholdsvis forsikringsformidler og investeringsrådgiver, dvs. efter reglerne i § 362, stk. 5-7, og § 361, stk. 5, nr. 3, der med denne lov ændres til nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. For tilladelsen som forsikringsformidler udgør den årlige afgift 3,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr. For tilladelsen som investeringsrådgiver, udgør den årlige afgift 18.400 kr.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Til nr. 9

Den gældende § 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, bestemmer, at 1. pkt., om at boligkreditformidlere betaler et årligt grundbeløb på 16.700 kr., ikke finder anvendelse på virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås at § 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede medfører, at en boligkreditformidler, der tidligere har haft en tilladelse som finansiel rådgiver, men får en ny tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge, skal betale afgift til Finanstilsynet for hver tilladelsestype efter reglerne i § 362, stk. 5-7, og § 361, stk. 5, nr. 3, der med denne lov ændres til nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. For tilladelsen som forsikringsformidler udgør afgiften 3,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr. For tilladelsen som investeringsrådgiver, udgør afgiften 18.400 kr. årligt.

Dermed kan en boligkreditformidler, der i dag også har tilladelse som finansiel rådgiver, ikke længere nøjes med at betale én afgift til Finanstilsynet. Hvorvidt det for den enkelte virksomhed vil være et lavere beløb eller et højere beløb end tidligere vil dels afhænge af, hvor mange tilladelser virksomheden fremover skal have, og dels afhænge af virksomhedens omsætning, jf. reglerne om afgift for forsikringsformidlere. De finansielle rådgivere, der som følge af afskaffelsen af tilladelsen, skal have ny tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge vil dog også få mulighed for at udøve flere ydelser end tidligere, da de også vil kunne formidle produkter til og rådgive erhvervskunder. Det vurderes således mest rimeligt, at virksomheden betaler en årlig afgift baseret på det konkrete antal af tilladelser, da Finanstilsynet dermed også fører tilsyn med virksomheden på flere områder.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Til nr. 10

Den gældende § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, bestemmer, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, betaler 26.800 kr.

Det foreslås at § 361, stk. 5, nr. 2, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det fremgår af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af visse regler om refinansieringsregistre kan straffes med bøde.

Det drejer sig om § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 og 5, § 152 m, stk. 1. Bestemmelserne drejer sig om tilladelse til at føre refinansieringsregistre over, hvem der kan sælges aktiver til og videregivelse af væsentlig viden.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af, at de bestemmelser, den gør strafbelagte, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 4.

Til nr. 12

Det fremgår af § 373, stk. 3, at en finansiel virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 152 k, stk. 4, kan straffes med bøde.

§ 152 k, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed vedrører Finanstilsynets mulighed for at give et pengeinstitut med tilladelse om at føre refinansieringsregistre, et påbud om at ophøre med at sælge aktiver, hvis de sælger til andre end et formålsbestemt selskab, et andet pengeinstitut, et fællesejet sektorselskab, et forsikringsselskab eller en firmapensionskasse.

Bestemmelsen foreslås tilpasset og henvisningerne til § 152 k, stk. 4 foreslås slettet som konsekvens af at de bestemmelser den gør strafbelagte foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. § 12, nr. 4.

Til nr. 13

Det fremgår af § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed bl.a., at forældelsesfristen for overtrædelse af § 152 m, stk. 1, er 10 år.

Den almindelige forældelsesfrist for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed er 5 år, jf. § 373, stk. 9.

§ 152 m vedrører det tilfælde, at et pengeinstitut, der administrer aktiver i et refinansieringsregister, opnår væsentligt viden om aktiverne i refinansieringsregistret, og at de i dette tilfælde skal videregive denne viden til den berettigede enhed, som udsteder omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, med sikkerhed i aktiverne i refinansieringsregistret.

Bestemmelsen foreslås tilpasset og henvisningerne til § 152 m, stk. 1 foreslås slettet som konsekvens af, at den bestemmelse, for hvilken den forlænger forældelsesfristen, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12, nr. 4.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at det tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Tilsvarende gælder for ændringer i de angivne forhold.

Det foreslås, at § 29, stk. 1, angiver, hvilke forhold det tekniske grundlag m.v. skal indeholde. Der er med den nye formulering ikke tilsigtet ændringer af gældende ret for selve indholdet af det tekniske grundlag m.v. Den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed vil således være en videreførelse af gældende ret om selve indholdet af det tekniske grundlag m.v.

Det foreslås, at indsætte en ny § 29, stk. 2, som angiver de nævnte forhold i det tekniske grundlag m.v. samt ændringer af disse forhold, som skal anmeldes til Finanstilsynet. Den forslåede ændring af stk. 1 og 2 vil således medføre, at visse dele af det tekniske grundlag m.v. ikke længere skal anmeldes til Finanstilsynet. Det drejer sig om forhold, der vedrører principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger samt regler for overførsler af pensionsordninger. Det bemærkes, at ophævelse af anmeldelseskravet for overførsler af pensionsordninger ikke gælder for omkostningssatser/gebyrer for overførsel af pensionsordninger, da dette er omfattet af § 29, stk. 1, nr. 2.

Foruden ophør af anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske grundlag m.v., er der ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af gældende ret. Kravene om rimelighed og betryggende grundlag, som følger af § 30 i lov om forsikringsvirksomhed, gælder således fortsat, uanset om forholdet ikke længere vil skulle anmeldes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 29, stk. 3, som bliver til stk. 4, ændres, så Finanstilsynets har mulighed for at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 29, stk. 1 og 2, der vil medføre, at kravet om anmeldelse flyttes til stk. 2.

Til nr. 3

Den gældende § 105, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter egnetheds- og hæderlighedskravene til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed samt for generalagenter. Egnethedskravet følger af § 105, stk. 1, nr. 1, hvorefter medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller generalagenter skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Det fremgår af den gældende § 105, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et forsikringsselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det fremgår af § 105, stk. 5, 1. pkt. i lov om forsikringsvirksomhed, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i et forsikringsselskab skal meddele Finanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i forsikringsselskabets ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.8.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 105, i lov om forsikringsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelsesformand, finder stk. 2 og stk. 5, 1. pkt., alene anvendelse for kravene i stk. 1, nr. 2-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere i henhold til § 105, stk. 2, vil skulle påse, at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder egnethedskravet i § 105, stk. 1, nr. 1, der stiller krav om, at bestyrelsesmedlemmet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen. Finanstilsynet vil fremover alene skulle påse, at et bestyrelsesmedlem i et gruppe 2-forsikringsselskab, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder hæderlighedskravene i § 105, stk. 1, nr. 2-5, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at der ikke længere påhviler bestyrelsesmedlemmer i et gruppe 2-forsikringsselskab, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, en pligt til at indsende Finanstilsynet oplysninger om sin viden, faglige kompetence eller erfaring i forbindelse med sin indtræden som bestyrelsesmedlem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.8.

Til nr. 4

Det fremgår af § 192, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 100, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 100. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 192, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 100, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 100.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 100, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 100. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 100, i lov om forsikringsvirksomhed, men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Til nr. 5

Det foreslås i § 322, stk. 1 at ændre »§ 29, stk. 3,« til: »§ 29, stk. 4,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen af § 29, stk. 3 til § 29, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 159, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 159, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 71, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 131, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af § 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 28. Forvalteren skal for hver af de fonde, som forvalteren er ansvarlig for, jf. § 28, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., foretage tilsvarende årlige indberetninger. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 131, stk. 7, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af § 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 28, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil også medføre, at forvalteren ikke længere vil være forpligtet til at foretage tilsvarende årlige indberetninger for hver af de fonde, som forvalteren er ansvarlig for, jf. § 28, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af § 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 28. Der er heller ikke længere behov for, at forvalteren foretager tilsvarende årlige indberetninger for hver af de fonde, som forvalteren er ansvarlig for, jf. § 28, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 28 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 97, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at investeringsforeninger og SIKAV’er omfattet af § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 97, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at investeringsforeninger og SIKAV’er omfattet af § 58, stk. 1, ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at investeringsforeninger og SIKAV’er omfattet af § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 58. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 11, nr. 1-8, 10-12 og 17-32.

Det foreslåede er en del af forslaget om, at afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver opdeles i to tempi, hvor første del skal træde i kraft den 1. januar 2025, og anden del skal træde i kraft ved at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse ved udstedelse af en bekendtgørelse om ikrafttræden.

Det foreslåede stk. 2 vedrører de bestemmelser i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, der indeholder referencer til finansielle rådgivere, og et forslag om, at ændre lovens titel så finansielle rådgivere udgår, så loven fremover vil hedde lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

De ændringer, der er oplistet i det foreslåede stk. 2, vil skulle træde i kraft, når erhvervsministeren udsteder en bekendtgørelse herom. På den måde sikres det, at reguleringen af finansielle rådgivere først ophæves, når alle indkomne ansøgninger fra finansielle rådgivere om ny tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge er færdigbehandlede.

Ophævelse af tilladelsen som finansiel rådgiver vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere skal behandle ansøgninger om tilladelse som finansiel rådgiver, føre et offentligt register over finansielle rådgivere eller føre tilsyn med de finansielle rådgivere. Dog vil de finansielle rådgivere, der i dag udøver rådgivning om forsikrings- eller investeringsprodukter kunne blive omfattet af en overgangsordning, hvis de søger om tilladelse enten som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver eller begge dele. I så fald vil de fremadrettet blive underlagt tilsyn i forhold til disse regelsæt og blive registreret i de offentlige registre herover.

Samtidig med afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver foreslås det derfor at etablere en overgangsordning, som sikrer, at de finansielle rådgivere, som skal rådgive forbrugere om forsikrings- eller investeringsprodukter, søger tilladelse som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver, og at Finanstilsynet har mulighed for at behandle ansøgningerne, inden tilladelsen som finansiel rådgiver bortfalder.

Den foreslåede model til en overgangsordning vil indebære, at det allerede pr. 1. januar 2025 bliver muligt for virksomheder at rådgive om ind- og udlån, med undtagelse af boligkreditaftaler, til forbrugere uden at have en tilladelse som finansiel rådgiver. For det andet vil den indebære, at de virksomheder, der har en tilladelse som finansiel rådgiver, og som fremover ønsker at rådgive om forsikring, pension eller investeringsprodukter, vil skulle søge om de nye relevante tilladelser senest den 28. februar 2025, hvis de vil kunne fortsætte deres virksomhed, indtil ansøgning om tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge dele er blevet behandlet færdig af Finanstilsynet. Dermed vil de finansielle rådgivere, som yder rådgivning om pension, forsikring og investeringsprodukter, kontinuerligt være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 3 og 4, §§ 12 og 14-16, har virkning for regnskabsår der starter den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, som efter selskabslovgivningen er forpligtet til at opstille måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, vil blive undtaget fra pligten til at rapportere herom i ledelsesberetningen for regnskabsår, der starter den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, stk. 9, i lov om finansielle virksomheder, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere som affattet ved denne lovs § 11, nr. 16, ophæves, når erhvervsministeren ved bekendtgørelse fastsætter det.

§ 3, stk. 9, indføres med dette lovforslags § 11, nr. 16, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere og bestemmer, at betingelserne i stk. 3, nr. 1-5, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der har fået tilladelse som finansiel rådgiver.

I nærværende lovforslag foreslås det, at afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver opdeles i to tempi, hvor første del skal træde i kraft den 1. januar 2025 og anden del skal træde i kraft ved at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler ved udstedelse af en bekendtgørelse om ikrafttræden.

Bestemmelsen i § 3, stk. 9, der foreslås indsat med lovforslagets § 11, nr. 16, er et led i første del af afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, der sammen med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 11, nr. 9 og 13-16, er foreslået til at skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Forslaget indebærer, at § 3, stk. 9, der udgør en overgangsbestemmelse, kan ophøre, når afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver er gennemført helt.

Denne ændring vil ophøre, når erhvervsministeren ved bekendtgørelse fastsætter det. Det er forventningen, at dette vil ske samtidig med det tidspunkt for ikrafttrædelse, som erhvervsministeren fastsætter for de bestemmelser, der er anført i stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet med virkning fra den 1. marts 2025 inddrager alle finansielle rådgiveres tilladelse og sletter de finansielle rådgivere fra Finanstilsynets offentlige register, jf. § 4 a, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. 1. pkt. gælder ikke, hvis den finansielle rådgiver senest den 28. februar 2025 har indgivet ansøgning om tilladelse til at udøve forsikringsdistribution som forsikringsformidler, jf. § 3 i lov om forsikringsformidling, eller om tilladelse som investeringsrådgiver, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere eller boligkreditformidlere. I disse tilfælde inddrager Finanstilsynet først den finansielle rådgivers tilladelse og sletter virksomheden fra Finanstilsynets offentlige register, når ansøgningerne er færdigbehandlede af Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse. Stk. 5, 1. pkt., medfører, at de finansielle rådgivere, som i dag kun rådgiver om ind- og udlån, med undtagelse af boligkreditaftaler, eller som fremover ønsker at rådgive om kun disse produkter ikke er underlagt tilsyn hermed pr. 1. januar 2025 og uden selv at skulle bede aktivt om det, får inddraget deres tilladelse som finansiel rådgiver og bliver slettet fra det offentlige register pr. 1. marts 2025.

Stk. 5, 2. pkt., medfører, at Finanstilsynet først inddrager den finansielle rådgivers tilladelse og sletter virksomheden fra Finanstilsynets offentlige register, når ansøgningerne om at overgå til en eller flere af de øvrige tilladelsesformer er færdigbehandlede af Finanstilsynet. Det betyder, at virksomheder der i dag rådgiver om forsikring, pension eller investeringsprodukter, eller som fremover ønske at rådgive om alle eller dele af disse produkter, vil kunne søge om de nye relevante tilladelser senest den 28. februar 2025, og være sikker på at kunne fortsætte med sin virksomhed, indtil ansøgning om tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge er blevet behandlet færdig af Finanstilsynet. Dermed vil de finansielle rådgivere, som yder rådgivning om pension, forsikring og investeringsprodukter, også hele tiden være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

De eksisterende finansielle rådgivere skal i dag for at få tilladelse, som anført ovenfor, leve op til krav om, at ledelsen eller indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed skal være egnet og hæderlig. Der stilles desuden krav om, at de har forretningsgange på alle væsentlige områder, har en ansvarsforsikring og, hvis de modtager betroede midler, en klientkonto og der er stillet sikkerhed herfor. Disse krav stilles også for at få tilladelse som investeringsrådgiver og til dels for at få tilladelse som forsikringsformidler. Det vurderes derfor, at det vil være forholdsvist let for de finansielle rådgivere at leve op til tilladelseskravene for de nye tilladelsestyper. Det vil dog stadig kræve, at ansøgeren oplyser om andre forhold, herunder om virksomheden vil være uafhængig forsikringsformidler, og at erklæringer om ansvarsforsikring mv. stilles på ny, da der skal anvendes andre blanketter. Samtidig vil en virksomhed, der ansøger om tilladelse som investeringsrådgiver, også skulle leve op til kravene om kvalificerede ejere, jf. § 3, stk. 4, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Stk. 6 indebærer, at anmodninger om en vejledende udtalelse skal være modtaget hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest den 31. december 2024, hvis den skal behandles af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens enhed for pålidelighedsvurderinger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 5, 11, 12, 14, 15 og 16 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, er ikke anordnet på Færøerne.

Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på

Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Efter § 30 i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslagets § 13 skal dog ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjemmel.

Det foreslås i stk. 3, at lovens §§ 1, 2, 5, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, er ikke anordnet på Grønland.

Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om forsikringsvirksomhed følger hovedlovens territoriale gyldighedsområde. Efter § 355 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 336 og 343-354 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere følger hovedlovens territoriale gyldighedsområde. Efter § 30 i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.