Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1668 af 30/12/2024

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 18

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 5, 11, 12 og 14-16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. §§ 1, 2, 5 og 11-16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

/ Morten Bødskov
Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 18

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 5, 11, 12, 14, 15 og 16 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, er ikke anordnet på Færøerne.

Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på

Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Efter § 30 i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslagets § 13 skal dog ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjemmel.

Det foreslås i stk. 3, at lovens §§ 1, 2, 5, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, er ikke anordnet på Grønland.

Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om forsikringsvirksomhed følger hovedlovens territoriale gyldighedsområde. Efter § 355 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 336 og 343-354 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere følger hovedlovens territoriale gyldighedsområde. Efter § 30 i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.