LOV nr 631 af 08/06/2016
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) § 14
Erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.
Detaljer
Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr)
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,3 +1,1 @@
|
|
| 1 |
-
§ 14
|
| 2 |
-
|
| 3 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
+
Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikrafttræden.
|
Ændringer
| Nr 1: | § 14 affattes således:
»§ 14. Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikrafttræden.« |
Forarbejder
Til nr. 1
I ændringslovens § 14 er der indsat en bestemmelse, hvorefter erhvervsministeren 2 år efter lovens ikrafttræden skal fremsætte
forslag om revision af hele eller dele af loven.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil lovændringen og den nye forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af
interesse for offentligheden (forordning (EU) nr. 537/2014) indebære ændringer, som vil få stor betydning for revisionsbranchen og
brugerne af revisors ydelser. Det er derfor naturligt at evaluere virkningen af ændringerne efter et par år, så der kan tages
stilling til, om loven bør ændres eller opretholdes uændret.
Efter forordningen skal Erhvervsstyrelsen regelmæssigt overvåge udviklingen på markedet for lovpligtige revisionsydelser til
virksomheder af interesse for offentligheden. Evalueringen vil bl.a. tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens erfaringer fra denne
overvågning og styrelsens erfaringer i øvrigt som ansvarlig myndighed for tilsynet med godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder.
Det foreslås, at evalueringen af loven udsættes til 2021, så erhvervsministeren først skal fremsætte forslag om eventuel revision
af hele eller dele af loven 5 år efter lovens ikrafttræden. Forslaget skyldes, at loven og forordningen på væsentlige områder kun
har haft begrænset virkning eller endnu ikke har haft virkning af betydning for revisorbranchen og brugerne af revisors ydelser.
Det drejer sig om:
-
Forordningens forbud mod levering af en række ikke-revisionsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden (forbudte ydelser) vil - for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår - første gang gælde i forbindelse med revision af regnskabet for 2017, som afsluttes i 2018. Revisorlovens § 24 a tillader revisionsvirksomheden at levere visse skatte- og vurderingsydelser, der ellers som udgangspunkt er forbudte efter forordningen.
-
Forordningens loft på revisionsvirksomhedens levering af ikke-revisionsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden, som - for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår - tidligst vil få betydning i forbindelse med revision af regnskabet for 2020. Revisorlovens § 24 b giver Erhvervsstyrelsen adgang til at fritage for loftet for 1 regnskabsår.
-
Forordningens krav om, at virksomheder af interesse for offentligheden som udgangspunkt skal skifte revisionsvirksomheden efter 10 år, men som følge af overgangsordninger i forordningen for størstedelen af virksomhederne først få virkning for valg af revisionsvirksomhed i henholdsvis 2020 og 2023 afhængig af, hvor længe virksomheden har haft den nuværende revisor. De selskabsretlige love tillader, at virksomhederne kan forlænge perioden med samme revisionsvirksomhed med yderligere op til 10 år eller op til 14 år, hvis generalforsamlingen vælger yderligere mindst én revisor til at udføre revisionen.
Med forslaget sikres, at de første erfaringer med loft på revisionsvirksomhedens levering af ikke-revisionsydelser til
revisionskunder af interesse for offentligheden og med indvirkningen af reglerne om udskiftning af revisionsvirksomheden kan indgå
i evalueringen, ligesom der vil foreligge et bedre grundlag for evaluering af reglerne om forbudte ikke-revisionsydelser.
Evaluering af reglerne om forbudte ikke-revisionsydelser vil dog ske allerede i 2019, hvor der vil foreligge et erfaringsgrundlag
med disse regler.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til forordningens artikel 27 udarbejde en rapport i 2019 om udviklingen på det danske marked for
lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden, som bl.a. skal sendes til EU-Kommissionen.
Rapportens resultater vil ligeledes indgå i evalueringen.
Afhængig af resultatet af evalueringen vil der herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne i revisorloven og de
selskabsretlige love i folketingsåret 2021-2022.