LOV nr 631 af 08/06/2016
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) § 13
Stk. 1. Kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovens § 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der er gennemført kvalitetskontrolbesøg før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler. Efter lovens ikrafttræden forestår Erhvervsstyrelsen behandlingen af og træffer afgørelse i de kvalitetskontrolsager, der ikke er færdigbehandlet af Revisortilsynet. Kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovens § 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der gennemføres kvalitetskontrolbesøg efter lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. En revisionsvirksomhed, der udfører revision af årsregnskaber m.v. for virksomheder omfattet af revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 6, skal for regnskabsår, der påbegyndes før den 17. juni 2016, inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb offentliggøre en årlig rapport om gennemsigtighed på sin hjemmeside. Rapporten, for hvis rigtighed af indholdet revisionsvirksomhedens øverste ansvarlige ledelse har ansvaret, skal indeholde følgende:
-
En beskrivelse af den juridiske struktur og ejerskabet,
-
en beskrivelse af revisionsvirksomhedens ledelsesstruktur,
-
hvis revisionsvirksomheden tilhører et netværk, en beskrivelse af netværket og revisionsvirksomhedens retlige og strukturelle aftaler med netværket,
-
oplysninger om grundlaget for partnernes vederlag,
-
en beskrivelse af revisionsvirksomhedens interne kvalitetsstyringssystem, herunder en angivelse af politikkerne for henholdsvis uafhængighed og efteruddannelse,
-
en angivelse af, hvornår den seneste kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 29, fandt sted,
-
en erklæring fra revisionsvirksomhedens øverste ansvarlige ledelse om, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt og uafhængighedspolitikken overholdes,
-
regnskabsoplysninger, der viser revisionsvirksomhedens størrelse, herunder samlet omsætning fordelt på honorarer for revision af regnskaber, honorarer for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, skatterådgivning og andre ydelser, og
-
en liste over virksomheder omfattet af revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 6, for hvilke revisionsvirksomheden i det foregående regnskabsår har udført opgaver efter revisorlovens § 1, stk. 2.
Stk. 3. Revisorkommissionen nedsat i medfør af revisorlovens § 33 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 bistår uanset ikrafttræden af bestemmelserne i revisorlovens § 32 a, stk. 1, 2. pkt., og § 33 som affattet ved § 1, nr. 56 og 58, Erhvervsstyrelsen ved:
-
Den mundtlige prøve til eksamen for statsautoriserede revisorer i første halvår 2016,
-
den skriftlige prøve til eksamen for statsautoriserede revisorer i 2016,
-
den særlige prøve for personer, som i en årrække har været uden godkendelse som revisor, jf. revisorlovens § 9, stk. 3, som afholdes før den 1. oktober 2016,
-
egnethedsprøve for personer, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision, jf. revisorlovens § 10, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, som afholdes før den 1. oktober 2016, og
-
den skriftlige eksamen til kvalifikationseksamen i 2016, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 617 af 12. juni 2013 som ændret ved denne lovs § 6.