LOV nr 414 af 23/04/2024
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) § 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 3-6 og 8, og § 4.
Stk. 3. § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der er indgivet eller forelagt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forarbejder til Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2024, jf. dog stk, 2.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 3-6 og 8, og § 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de nuværende regler om ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering fortsat vil gælde, indtil udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3-6 og 8, og § 4, træder i kraft.
Bestemmelserne vil blive sat i kraft, når problemstillingerne vedrørende fremgangsmåden ved den praktiske udbetaling af navnlig anden rate er endelig afklaret.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1-2, ikke skal finde anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der er indgivet eller forelagt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil skulle færdigbehandles i Udlændingestyrelsen efter de nuværende regler. Det vil gælde både sager, der er indgivet ved ansøgning eller på baggrund af forelæggelse fra Hjemrejsestyrelsen.