Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) § 4

Til nr. 1

Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning af biler, lystbåde, campingvogne m.v. er skattepligtig som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske udgifter og værditab forbundet med udlejningen, jf. statsskattelovens § 6. Det er en forudsætning for fradrag, at omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter.

Som alternativ til fradrag efter den regnskabsmæssige opgørelse er der ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 indført et deleøkonomisk bundfradrag i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 1. pkt., på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021. Fradraget gives i bruttolejeindtægter fra privat udlejning af aktiver som nævnt i § 15 R, stk. 2, dvs. personbiler til lille kørekort, herunder nul- og lavemissionsbiler, lystbåde og campingvogne m.v. Ved bruttolejeindtægter forstås den betaling, som en person modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

Der er tale om ét fælles bundfradrag for de omfattede aktiver, hvilket betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte bundfradraget ved lejeindtægt fra campingvogn og/eller lystbådudlejning og herudover foretage en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning. Bundfradraget kan ikke kan overstige bruttolejeindtægten, jf. ligningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

I tilfælde hvor bruttolejeindtægten overstiger bundfradraget, kan der af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct., jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 3. pkt. Det vil sige, at det er alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, der bliver beskattet.

Fradrag efter 1. og 3. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 4. pkt. Benyttes bundfradraget i et givent indkomstår, kan der således ikke foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det relevante indkomstår.

Formålet med bundfradraget er at lette administrative byder forbundet med opgørelse af de faktiske udgifter og værditab for personer, som kun i begrænset omfang foretager udlejning. Bundfradraget gælder derfor ikke udlejning, der foretages som led i erhvervsmæssig virksomhed, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 5. pkt.

Grundbeløbet for bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 6. pkt.

En person, der udlejer sine aktiver, kan for et givent indkomstår vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse i stedet for at benytte bundfradraget, men det skal i givet fald gælde for alle de omfattede aktiver. Herved kan en udlejer, der har faktiske udgifter forbundet med udlejningen, som overstiger bundfradraget, opnå et fradrag, der fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er høje udgifter forbundet med udlejningen.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 15 R, stk. 1, hvorved der foreslås indført et forhøjet deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra og med indkomståret 2021. Forslaget skal gøre det mere attraktivt at dele nul- og lavemissionsbiler og gøre bedre brug af de nuværende nul- og lavemissionsbiler.

Hertil bemærkes, at gældende ret fsva. det gældende bundfradrag foreslås videreført, dog således at indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af dette bundfradrag. Samtidig foreslås det, at betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler skal være de samme, som allerede gælder for at opnå det gældende deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v.

De foreslås i 1. pkt., at fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Ved bruttolejeindtægter forstås den betaling, som en person modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

De aktiver, der er nævnt i stk. 2, og som dermed er omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt., er:

– Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er nul- og lavemissionsbiler.

– Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, og ikke er nul- og lavemissionsbiler.

– Campingvogne.

– Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.

– Lystbåde.

Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede indkomst fra udlejning af de nævnte aktiver, hvilket betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv.

Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje det aktiv, der udlejes, eller at den pågældende skal afholde bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en fysisk person kan gøre brug af bundfradraget, er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau), dog således at indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af dette bundfradrag.

Det foreslås i 2. pkt., at der ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 20.000 kr. i 2021, i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver.

Forslaget vil give fysiske personer, der udlejer nul- og lavemissionsbiler, mulighed for at foretage et forhøjet bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) i indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra og med indkomståret 2021.

Ved nul- og lavemissions forstås biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nulemissionsbiler), og biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer (lavemissionsbiler). Denne definition af nul- og lavemissionsbiler svarer til biler, der vil kunne omfattes af registreringsafgiftslovens §§ 5 b eller 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det vil således være et krav, at der er tale om en nul- eller lavemissionsbil som defineret i registreringslovens §§ 5 b og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen skal være registreret i Danmark.

Det foreslås, at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt skal gælde i tillæg til det gældende bundfradrag i 1. pkt. på 10.700 kr. (2021-niveau), som fortsat vil gælde for andre biler, herunder benzin- og dieseldrevne biler, campingvogne m.v. Det betyder, at en person vil kunne opnå et bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau) for udlejning af en benzin- eller dieseldrevet bil og et bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) for udlejning af en nul- eller lavemissionsbil, f.eks. en elbil.

Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbiler, hvilket betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv.

Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje de nul- og lavemissionsbiler, der udlejes, eller at den pågældende skal afholde bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en fysisk person kan gøre brug af det forhøjede bundfradrag, er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af en eller flere nul- eller lavemissionsbiler, der omfattes af bestemmelsen.

Det foreslås i 3. pkt., at fradraget efter 1. pkt. ikke kan overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og at fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3.

Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være tale om to forskellige bundfradrag, der vil skulle opgøres hver for sig. Der vil således skulle foretages en særskilt opgørelse af de samlede bruttolejeindtægter fra privat udlejning af aktiver som nævnt i stk. 2, hvori bundfradraget i 1. pkt. kan fradrages. På tilsvarende måde vil der skulle foretages en særskilt opgørelse af bruttolejeindtægterne fra udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3, hvori det foreslåede forhøjede bundfradrag i 2. pkt. kan fradrages. Der vil ikke kunne overføres et uudnyttet bundfradrag fra den ene indkomstkategori til den anden.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som foreslået i 2. pkt., ikke kan overstige bruttolejeindtægten ved udleje af nul- og lavemissionsbiler.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler skal være de samme som allerede gælder for at opnå det gældende bundfradrag.

Det foreslås i 4. pkt., at der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og at der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., kan fradrages 40 pct.

For bundfradraget i 1. pkt. betyder det, at det alene vil være 60 pct. af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget på 10.700 kr. (2021-niveau), der vil blive beskattet. For det forhøjede bundfradrag i 2. pkt. betyder det, at det alene vil være 60 pct. af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget på 20.000 kr. (2021-niveau), der vil blive beskattet.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at der indføres tilsvarende regler om et yderligere fradrag ved anvendelsen af det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt.

Det foreslås i 5. pkt., at fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. vil dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen.

Anvendes fradragene i 1. og/eller 2. pkt. og 4. pkt., vil der således ikke kunne foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab forbundet med udlejningen i det relevante indkomstår. Dette gælder både ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 2 og aktiver som nævnt i stk. 3.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. gældende fradrag i indkomst fra privat udlejning af konventionelle biler, campingvogne m.v. i 1. og 4. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at der indføres tilsvarende regler om, at anvendelsen af de foreslåede fradrag i indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. og 4. pkt., vil træde i stedet for fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse.

Hertil bemærkes, at en person, der udlejer sine aktiver, forsat kan vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse for et givent indkomstår i stedet for at benytte bundfradrag, men det skal i givet fald gælde for alle de omfattede aktiver. Herved kan en udlejer, der har faktiske udgifter, som overstiger bundfradraget i 1. pkt. og/eller det forhøjede bundfradrag i 2. pkt., fortsat opnå et fradrag, der fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er høje udgifter forbundet med udlejningen.

Det foreslås i 6. pkt., at 1.-5. pkt. ikke gælder for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Det sikres herved, at fradragene målrettes privatpersoners lejlighedsvise udlejning.

Vurderingen af, om udlejning sker som led i erhvervsmæssig virksomhed, foretages efter den gældende praksis for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt. ikke vil kunne anvendes ved erhvervsmæssig udlejning.

Det foreslås i 7. pkt., at grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Bestemmelsen medfører, at grundbeløbene reguleres i takt med indkomstudviklingen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt. på tilsvarende vis reguleres i takt med indkomstudviklingen.

Til nr. 2

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på op til 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af visse aktiver. § 15, stk. 2, indeholder en oplistning af de aktiver, som er omfattet af stk. 1.

Det foreslås at ændre § 15 R, stk. 2, hvorved det præciseres, at de oplistede aktiver fremover vil være omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt.

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås at indføre et forhøjet bundfradrag i indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 3 og 4

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af visse aktiver.

De aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15, stk. 1, er oplistet i stk. 2, dvs. visse personbiler, visse varebiler, campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og lystbåde.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som skal gælde i tillæg til det gældende bundfradrag.

Det foreslås derfor at ændre § 15 R, stk. 2, nr. 1 og 2, således at nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af stk. 2.

Forslaget medfører, at indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil kunne omfattes af det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau). I stedet vil indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler blive omfattet af det forhøjede bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau).

Udlejning af benzin- og dieseldrevne biler vil fortsat være omfattet af det gældende bundfradrag på 10.700 (2021-niveau).

Til nr. 5

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås derfor at indsætte en ny § 15 R, stk. 3, der definerer aktiver omfattet af det forhøjede bundfradrag i stk. 1, 2. pkt., som »biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer.

Person- og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, er:

– Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der omfatter biler, som er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, herunder almindelige personbiler og campingbiler (autocampere), der må køres af personer med lille kørekort.

– Varebiler N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, omfatter varebiler indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet af § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

For at indkomst fra privat udlejning af disse typer af biler ville kunne omfattes af det forhøjede bundfradrag, som foreslået i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt., skal der være tale om biler og varebiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nulemissionsbiler), eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer (lavemissionsbiler). Denne definition af nul- og lavemissionsbiler svarer til biler, der vil kunne omfattes af registreringsafgiftslovens §§ 5 b eller 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det vil således være et krav, at der er tale om en nul- eller lavemissionsbil som defineret i registreringslovens §§ 5 b og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen skal være registreret i Danmark.

Til nr. 6

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v. Endvidere kan der i den del af lejeindtægten, der overstiger 10.700 kr. (2021-niveau), fradrages 40 pct. Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, skal beskattes.

Det følger af ligningslovens § 15 R, stk. 3, at det fra og med indkomståret 2021 er en betingelse for at anvende bundfradraget, at en eller flere virksomheder formidler udlejningen og indberetter indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle de omfattede aktiver. Udlejere vil herved automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen. Betingelsen om indberetning gælder ved udlejning af aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2, dvs. personbiler, campingvogne og lystbåde m.v.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler. Betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag skal være de samme, som gælder for det gældende bundfradrag.

Det foreslås derfor at nyaffatte § 15 R, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., således det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning efter skatteindberetningslovens § 43 af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.

Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være tale om to forskellige bundfradrag. Det betyder, at en eller flere virksomheder, som formidler udlejningen, vil skulle foretage en særskilt indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og en særskilt indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.

For indberetninger vedrørende årene forud for kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. For personer med bagudforskudt indkomstår vil det således for indkomståret 2021 kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har ret til de fulde fradrag i ligningslovens § 15 R.

Hvis den fysiske person også udlejer det samme aktiv eller andre aktiver omfattet af det gældende bundfradrag i 1. pkt. eller det foreslåede forhøjede bundfradrag i 2. pkt. på en måde, hvorpå der ikke foretages den angivne indberetning, kan udlejeren ikke benytte bundfradraget, men må i stedet foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der foretages udlejning både gennem en digital platform og gennem opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.

Til nr. 7 og 8

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Miljøtillægget giver et incitament for arbejdstageren til at vælge en brændstoføkonomisk firmabil, da tillægget er baseret på ejerafgiften eller vægtafgiften, som er differentieret efter bilens brændstofforbrug.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver m.v., herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16, stk. 4, således at miljøtillægget skal vægtes højere i beskatningsgrundlaget, og at anskaffelsesprisen skal vægtes mindre.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4, efter 1. pkt., indsættes nye punktummer, således at den årlige skattepligtige værdi fra og med den 1. juli 2021 for resten af indkomståret 2021 foreslås til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022 foreslås den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 foreslås den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 foreslås den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår foreslås den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4, efter 4. pkt., der bliver 9. pkt., indsættes nye punktummer, således at miljøtillægget fra og med den 1. juli 2021 for resten af indkomståret 2021 udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og senere indkomstår foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 600 pct.

Med forslaget foreslås satsen på 25 pct. således reduceret med et ½ procentpoint årligt fra 2021 og satsen på 20 pct. forhøjet med et ½ procentpoint årligt fra 2021, således at der fra og med 2025 anvendes én sats på 22,5 pct.

Samtidig foreslås miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025. Herved vil det miljøtillæg, der skal medregnes til den skattepligtige værdi af fri bil, forhøjes fra de nuværende 150 pct. af den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, til 700 pct. af den årlige afgift.

De to foreslåede ændringer indebærer en samlet justering af beskatningsgrundlaget, der i højere grad vægter bilens brændstofforbrug og i mindre grad bilens anskaffelsespris.

Ændringerne foreslås indfaset over 5 år. Efter indfasningsperioden medfører forslaget en forenkling i forhold til de gældende regler, idet der fra og med indkomståret 2025 foreslås at skulle anvendes én sats på 22,5 pct., hvortil kommer miljøtillægget på 700 pct.

Det foreslås samtidig hermed at skattefritage værdien af arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil, jf. forslagets § 4, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.

Til nr. 9-14

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt., skal der ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, nr. 4, anvendes den værdi, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Det foreslås at ændre henvisningen til 5. og 6. pkt. i § 16, stk. 4, 7. pkt., til 15. og 16. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt., beskattes værdien af den private benyttelse af en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-7. pkt. i § 16, stk. 4, 9. pkt. , der bliver 19. pkt., til 1-17. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt., beskattes den skattepligtige af værdien, hvis dagsafgiften som nævnt i 7. pkt. er betalt af arbejdsgiveren.

Det foreslås at ændre henvisningen til 7. pkt. i § 16, stk. 4, 10. pkt., der bliver 20. pkt., til 17. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., anses kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.

Det foreslås at ændre henvisningen til 9. pkt. i § 16, stk. 4, 11. pkt., der bliver 21. pkt., til 19. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt., med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-9. pkt., i § 16, stk. 4, 12. pkt., der bliver 22. pkt., til 1.-19. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 13. pkt., finder 1.-11. pkt. kun anvendelse for biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i vægtafgiftsloven.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 14. pkt., finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, hvis merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-11. pkt., i § 16, stk. 4, 13. pkt., der bliver 23. pkt., og i § 16, stk. 4, 14. pkt., der bliver 24. pkt., til 1.-21. pkt.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede indsættelse af nye punktummer i § 16, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 7 og 8.

Til nr. 15

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver m.v., herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.

Efter gældende ret er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis en ladestander stilles til privat rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil. Værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf skal efter gældende ret medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM·2015·376·SR.

Det indebærer, at værdien af ladestanderen samt udgifterne til opstilling af ladestanderen ikke er dækket af beskatningen af fri bil, men skal tillægges beregningsgrundlaget.

Forudsat at ladestanderen er udstyret med et specialstik, som kun kan anvendes til opladning af elbiler, beskattes den arbejdsgiverbetalte udgift til el til opladning af bilen ikke særskilt, men er en sædvanlig driftsudgift, der er dækket af den almindelige beskatning af fri bil.

Hvis arbejdsgiveren forærer ladestander og installationer til medarbejderen, herunder når denne ikke længere får fri elbil/pluginhybridbil stillet til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien heraf på tidspunktet for overdragelse af ejerskab til medarbejderen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4, indsættes nye 26. og 27. pkt., hvorefter værdien af ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes. Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, foreslås det, at markedsværdien af ladestander og installation skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter alene tilfælde, hvor arbejdsgiveren samtidig stiller en fri bil til privat rådighed, som skal oplades med el via ladestanderen, herunder en pluginhybridbil. Det er således ikke omfattet af skattefritagelsen, hvis arbejdsgiveren betaler for installation af ladestander på den ansattes bopæl, hvis den fri bil er en konventionel bil.

Med den foreslåede bestemmelse skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed. Den skattepligtige vil som hidtil skulle beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bemærkes, at selve udgiften til arbejdsgiverbetalt el til opladning af bilen som hidtil anses som en sædvanlig driftsudgift, der er dækket af den almindelige beskatning af fri bil.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den ansatte vil kunne beholde ladestanderen skattefrit, når den pågældende ikke længere har fri elbil eller pluginhybridbil stillet til privat rådighed, forudsat at der ikke alene har været tale om en meget kort periode med beskatning af fri bil. Denne periode foreslås at være 6 måneder.

Med den foreslåede bestemmelse vil værdien af installation af ladestander og værdien af selve ladestanderen – uanset at denne evt. ikke nedtages eller tilbageleveres efter brug – ikke skulle beskattes særskilt, hvis den ansatte samtidig beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Det bemærkes, at da ændringen har virkning fra og med den

1. juli 2021, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, vil de 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil tidligst skulle regnes fra dette tidspunkt. At en person evt. forud for virkningstidspunktet har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at den pågældende vil skulle beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6 måneder efter virkningstidspunktet for ikke at blive omfattet af værnsreglen i forhold til ladestanderen. Det bemærkes endvidere, at det er en betingelse, at der samtidig med beskatningen af fri elbil/pluginhybridbil har været stillet en ladestander til rådighed ved bopælen. At en person har haft fri elbil stillet til rådighed i 6 måneder uden at have haft en ladestander stillet til rådighed er således ikke tilstrækkeligt.

Det foreslås således, at hvis perioden med fri elbil/pluginhybridbil til rådighed er kortere end 6 måneder, skal den skattepligtige beskattes af markedsværdien af ladestander og installation ved periodens ophør, hvis installationen ikke nedtages, men overgår til privat brug. Af administrative årsager foreslås dog, at der ikke også skal ske efterregulering af beskatningen af fri bil ved at tillægge værdien af ladestanderen og installationen til beregningsgrundlaget for fri bil for den forløbne periode.

Sker der således kun beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, af privat rådighed over elbil eller pluginhybridbil i f.eks. 4 måneder, vil den skattepligtige – når det konstateres, at perioden med privat rådighed over bilen har varet kortere end 6 måneder – skulle beskattes af udgiften til installation af ladestanderen samt markedsværdien af ladestanderen, hvis installationen overgår til privat brug, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil indebære en årlig skattelempelse for omfattede medarbejdere på ca. 1.000-1.500 kr.