Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbru...
Gældende
LOV nr 203 af 13/02/2021
Skatteministeriet
Ændringer:
2
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.)
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, § 4 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og lov nr. 2222 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, 2 og 8« til: »§ 5, stk. 1, 2 og 7,«.
3. I § 2, stk. 3, § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 11 og 13, og § 7 b, stk. 1, ændres »§§ 4-5 e« til: »§§ 4-5 c«.
4. § 3, stk. 2 og 3, ophæves.
5. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr. (2010-niveau)« til: »25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 17.100 kr.-58.100 kr. (2010-niveau)«.
6. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau)« til: »jf. dog §§ 5-5 c: 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau)«.
7. § 4, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. g af de første 125 g CO2 pr. km, 427 kr. (2010-niveau) pr. g af de næste 35 g CO2 pr. km og 812 kr. (2010-niveau) pr. g CO2 pr. km af resten.
Stk. 3. Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 18. februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, 1. pkt., ændres »med én decimal« til: »til en decimal«
2. I § 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For biler, hvor CO2-udledningen er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, anvendes denne.«
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering senest den 30. juni 2021. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb.
Brændstofforbrug
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)
(Kilometer pr. liter)
Personbiler registreret første gang her i landet før den 3. oktober 2017 og varebiler.
Personbiler registreret første gang her i landet den 3. oktober 2017 eller senere.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 2 b, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
2. § 3, stk. 1, affattes således:
»Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.
A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne.
Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 91 af 31. januar 2020 og lov nr. 93 af 31. januar 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 2219 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 15 R, stk. 1, affattes således:
»Fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3. Endvidere kan der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-5. pkt. gælder ikke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«
2. I § 15 R, stk. 2, ændres »af stk. 1« til: »af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt.,«.
3. I § 15 R, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »5. september 2007«: », der ikke er omfattet af stk. 3«.
4. I § 15 R, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »benyttelse«: »og ikke er omfattet af stk. 3«.
5. I § 15 R indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Aktiver omfattet af bundfradraget i stk. 1, 2. pkt., er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. § 15 R, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning efter skatteindberetningslovens § 43 af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.«
7. I § 16, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi.«
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1727 af 27. december 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 43 affattes således:
»§ 43. En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges bolig omfattet af ligningslovens §§ 15 O eller 15 Q, skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 2. En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, skal, uanset om udlejningen er erhvervsmæssig, hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning til identifikation af den skattepligtige og aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Den, der har indgået en aftale om udlejning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virksomhed, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af den pågældende bolig.
Stk. 5. Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetning af de oplysninger, som ville have været omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for identifikation af boliger omfattet af stk. 3 og 4. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om indberetning af oplysninger til brug for identifikation af aktiver omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.«
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og senest ved § 7 i lov nr. 1585 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
I lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand), som ændret ved § 8 i lov nr. 1585 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
I lov nr. 2225 af 29. december 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 4, ændres »1. januar 2022« til: »1. januar 2031«.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 1, 2 og 10-13, § 3, nr. 1 og 6-9, og §§ 4-7 træder i kraft den 1. juni 2021.
Stk. 3. § 2, nr. 3-9, og § 3, nr. 2-5, har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
Stk. 4. § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8, har virkning fra og med den 18. december 2020, jf. dog stk. 9-11.
Stk. 5. § 4, nr. 1-6, har virkning fra og med indkomståret 2021.
Stk. 6. § 4, nr. 7-15, har virkning fra og med den 1. juli 2021.
Stk. 7. § 5 har virkning fra og med kalenderåret 2021. For indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. For køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, fastsættes registreringsafgiften på ny efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling eller pligt til efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference, der måtte opstå for disse køretøjer. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler eller efteropkræver told- og skatteforvaltningen afgiftsdifferencen til eller hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registrering af køretøjet, alene rettes mod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, kan tilsvarende alene rette et eventuelt krav om efterbetaling af registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet. Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.
Stk. 9. For køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor der i forbindelse med registreringen indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, finder stk. 8 ikke anvendelse. Disse køretøjer afgiftsberigtiges efter de satser, som var gældende den 17. december 2020. Anmodning skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering, og der skal vedlægges dokumentation for, at der er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 17. december 2020. Virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15 kan dog selv angive registreringsafgiften for disse køretøjer, men skal, inden afgiften angives, indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved leasingvirksomheders indgåelse af bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer. For så vidt angår aftaler omfattet af 5. pkt., skal anmodning og dokumentation for, at der er indgået en bindende leasingaftale, indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 15. februar 2021 eller senest samtidig med registreringen af køretøjet, hvis dette sker fra og med den 16. februar 2021. Til og med den 31. maj 2021 sker afgiftsberigtigelsen efter de satser, der finder anvendelse på indregistreringstidspunktet, hvorefter told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler en eventuel afgiftsdifference til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.
Stk. 4. Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035.
Stk. 5. For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
8. I § 4, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«.
9. § 4, stk. 9-12, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 8. Beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. For benzindrevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg for hele CO2-udledningen med den laveste sats, jf. stk. 2.«
11. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »38.200 kr.« til: »64.100 kr. (2010-niveau)«, og »30 pct.« ændres til: »50 pct.«, og i 2. pkt. ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr. inkl. tillæg efter stk. 4 og fradrag efter stk. 6.«
12. § 5, stk. 4-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. For varebiler beregnes et tillæg på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer i registreringsafgiften efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Grundlaget for tillæg efter stk. 4 er CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For varebiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For varebiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For varebiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Stk. 6. For varebiler gives der et fradrag i afgift efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4 på 25.600 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4.«
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.
13. I § 5, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«.
14. I § 5, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »Stk. 1-9« til: »Stk. 1-8«.
15. I § 5, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-8«.
16. I § 5, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 1-11« til: »stk. 1-10«, og i 2.-4. pkt. ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
17. I § 5, stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres »54.200 kr.« til: »64.100 kr.«, i 3. pkt. ændres »30 pct.« til: »50 pct.«, og »38.200 kr.« ændres til: »64.100 kr. (2010-niveau)«, og i 4. pkt. ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr.«
18. § 5, stk. 13, der bliver stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11 reguleres efter personskattelovens § 20. Det regulerede beløb i stk. 4 afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.«
19. § 5, stk. 14, ophæves.
20. § 5 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
21. §§ 5 b-5 e ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 5 b. For biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025, hvorefter procentdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. For biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 3. For biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 4. For el- og brændselscelledrevne motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 5. For eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og den med 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. kWh i 2024.
Stk. 6. For brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022, 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024.
§ 5 c. For biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km, beregnes afgiften som 45 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2 og 3, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, hvorefter procentdelen årligt stiger med 5 procentpoint til og med 2025, hvor der beregnes 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2026 beregnes afgiften som 68 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 50.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 48.750 kr. i 2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i 2024, 45.000 kr. i 2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027, 39.000 kr. i 2028 og 37.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 35.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.«
22. I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår », medmindre disse er omfattet af § 10, stk. 4«, og i 3. pkt. udgår », dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder«.
23. § 7, stk. 3, 5. pkt., og § 7 a, stk. 3, 4. pkt., ophæves.
24. I § 7 a, stk. 3, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.-4.« til: »1.-3.«
25. I § 7 b, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres i alt fire steder »§ 4, stk. 7« til: »§ 4, stk. 6«.
26. I § 7 b, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1, 2 eller 8« til: »§ 5, stk. 1, 2 eller 7«, og »§ 5, stk. 8« ændres til: »§ 5, stk. 7«.
27. To steder i § 7 b, stk. 2, nr. 5, og i § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 5 b-5 e« til: »§§ 5 b eller 5 c«.
28. § 8, stk. 6-8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 6 og 7.
29. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 9« til: »§ 8, stk. 6«.
30. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »i medfør af § 7 a, stk. 5« til: », jf. § 1, stk. 3«.
31. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for CO2-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4, og uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. For motorcykler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.«
330
410
Under 36,4 men ikke under 33,3
330
430
Under 33,3 men ikke under 28,6
330
460
Under 28,6 men ikke under 25,0
330
500
Under 25,0 men ikke under 22,2
330
540
Under 22,2 men ikke under 20,0
330
580
Under 20,0 men ikke under 18,2
640
890
Under 18,2 men ikke under 16,7
940
1.190
Under 16,7 men ikke under 15,4
1.260
1.510
Under 15,4 men ikke under 14,3
1.570
1.820
Under 14,3 men ikke under 13,3
1.870
2.120
Under 13,3 men ikke under 12,5
2.180
2.430
Under 12,5 men ikke under 11,8
2.480
2.730
Under 11,8 men ikke under 11,1
2.790
3.040
Under 11,1 men ikke under 10,5
3.100
3.350
Under 10,5 men ikke under 10,0
3.410
3.660
Under 10,0 men ikke under 9,1
4.010
4.260
Under 9,1 men ikke under 8,3
4.650
4.900
Under 8,3 men ikke under 7,7
5.260
5.510
Under 7,7 men ikke under 7,1
5.870
6.120
Under 7,1 men ikke under 6,7
6.480
6.730
Under 6,7 men ikke under 6,3
7.110
7.360
Under 6,3 men ikke under 5,9
7.720
7.970
Under 5,9 men ikke under 5,6
8.330
8.580
Under 5,6 men ikke under 5,3
8.970
9.220
Under 5,3 men ikke under 5,0
9.580
9.830
Under 5,0 men ikke under 4,8
10.190
10.440
Under 4,8 men ikke under 4,5
10.800
11.050
Under 4,5
11.430
11.680
Brændstofforbrug
Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)
Personbiler registreret første gang her i landet før den 3. oktober 2017 og varebiler.
Personbiler registreret første gang her i landet den 3. oktober 2017 eller senere.
Udligningsafgift pr. 6 måneder (kr.)
Mindst 56,3
-
330
130
Under 56,3 men ikke under 50,0
-
370
130
Under 50,0 men ikke under 45,0
-
390
130
Under 45,0 men ikke under 41,0
-
410
130
Under 41,0 men ikke under 37,6
-
430
130
Under 37,6 men ikke under 32,1
-
460
130
Under 32,1 men ikke under 28,1
-
500
610
Under 28,1 men ikke under 25,0
-
540
1.090
Under 25,0 men ikke under 22,5
330
580
1.180
Under 22,5 men ikke under 20,5
640
890
1.300
Under 20,5 men ikke under 18,8
940
1.190
1.400
Under 18,8 men ikke under 17,3
1.260
1.510
1.510
Under 17,3 men ikke under 16,1
1.570
1.820
1.620
Under 16,1 men ikke under 15,0
1.870
2.120
1.740
Under 15,0 men ikke under 14,1
2.180
2.430
1.870
Under 14,1 men ikke under 13,2
2.480
2.730
1.990
Under 13,2 men ikke under 12,5
2.790
3.040
2.120
Under 12,5 men ikke under 11,9
3.100
3.350
2.220
Under 11,9 men ikke under 11,3
3.410
3.660
2.330
Under 11,3 men ikke under 10,2
4.010
4.260
2.580
Under 10,2 men ikke under 9,4
4.650
4.900
2.790
Under 9,4 men ikke under 8,7
5.260
5.510
3.010
Under 8,7 men ikke under 8,1
5.870
6.120
3.270
Under 8,1 men ikke under 7,5
6.480
6.730
3.460
Under 7,5 men ikke under 7,0
7.110
7.360
3.680
Under 7,0 men ikke under 6,6
7.720
7.970
3.950
Under 6,6 men ikke under 6,2
8.330
8.580
4.160
Under 6,2 men ikke under 5,9
8.970
9.220
4.380
Under 5,9 men ikke under 5,6
9.580
9.830
4.640
Under 5,6 men ikke under 5,4
10.190
10.440
4.870
Under 5,4 men ikke under 5,1
10.800
11.050
5.170
Under 5,1
11.430
11.680
5.410
4. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »eldrevne biler«: »registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«.
5. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med benzin«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«.
6. I § 3, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med diesel«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«.
7. I § 3, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med natur- og biogas«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«.
8. I § 3, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »brændselscelledrevne biler«: », der er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere,«.
9. § 3, stk. 11-14, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 11. De i stk. 1 under A angivne beløb for forbrugsafgift og de under B angivne beløb for forbrugsafgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog stk. 12 og 13.
Stk. 12. Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1 under B angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1 under B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Stk. 13. For kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
10. Efter § 3 b indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 c. Af afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens CO2-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Afgiften svares med de nedenfor under A anførte beløb.
CO₂-baseret afgift
Afgift pr. 6 måneder (kr.)
Udligningsafgift for dieseldrevne biler pr. 6 måneder (kr.)
(Gram CO₂ udledt pr. kilometer)
Højst 58
330
160
Over 58 men ikke over 65
370
160
Over 65 men ikke over 73
390
160
Over 73 men ikke over 80
410
160
Over 80 men ikke over 87
430
160
Over 87 men ikke over 102
460
160
Over 102 men ikke over 116
500
740
Over 116 men ikke over 131
540
1.320
Over 131 men ikke over 145
580
1.420
Over 145 men ikke over 160
890
1.570
Over 160 men ikke over 174
1.190
1.690
Over 174 men ikke over 189
1.510
1.820
Over 189 men ikke over 203
1.820
1.960
Over 203 men ikke over 218
2.120
2.100
Over 218 men ikke over 232
2.430
2.260
Over 232 men ikke over 246
2.730
2.400
Over 246 men ikke over 262
3.040
2.560
Over 262 men ikke over 277
3.350
2.680
Over 277 men ikke over 290
3.660
2.810
Over 290 men ikke over 319
4.260
3.110
Over 319 men ikke over 350
4.900
3.370
Over 350 men ikke over 377
5.510
3.630
Over 377 men ikke over 409
6.120
3.950
Over 409 men ikke over 433
6.730
4.180
Over 433 men ikke over 461
7.360
4.440
Over 461 men ikke over 492
7.970
4.770
Over 492 men ikke over 519
8.580
5.020
Over 519 men ikke over 548
9.220
5.290
Over 548 men ikke over 581
9.830
5.600
Over 581 men ikke over 605
10.440
5.880
Over 605 men ikke over 645
11.050
6.240
Over 645
11.680
6.530
Stk. 2. For benzin- og dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysninger om CO2-udledning fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO2-udledningen ved at multiplicere det efter § 3, stk. 9, beregnede brændstofforbrug udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Stk. 3. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
11. I § 6, stk. 2, indsættes efter »under B«: »eller i § 3 c, stk. 1, under A«.
12. § 6, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
13. I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »under B«: »eller § 3 c, stk. 1, under A«.
III. Egenvægt 801-1.100 kg
1.760
1.300
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg
2.340
1.650
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg
Pr. 6 måneder
3.050
Pr. 3 måneder
1.550
1.060
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg
Pr. 6 måneder
4.200
Pr. 3 måneder
2.110
1.410
VII. Egenvægt over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder
120
80
B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler se § 15, stk. 1, nr. 6
Vægtafgift
Udligningsafgift
(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)
Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder
kr.
kr.
I. Egenvægt indtil 1.300 kg
450
1.130
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg
585
1.160
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg
810
1.230
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg
900
1.230
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg
1.440
1.230
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg
1.920
1.230
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg
2.400
1.230
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg
3.120
1.230
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg
3.640
1.230
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg
4.160
1.230
XI. Egenvægt over 9.000 kg
Afgift pr. 100 kg egenvægt
50
14
C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler
Vægtafgift
Udligningsafgift
Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 12 måneder
36
10
D. Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport
Udligningsafgift
(Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5)
Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder
kr.
I. Egenvægt indtil 800 kg
2.500
II. Egenvægt 801-1.100 kg
3.100
III. Egenvægt 1.101-1.300 kg
3.670
IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg
4.020
V. Egenvægt 1.501-2.000 kg
4.440
VI. Egenvægt over 2.000 kg
5.320
3. § 3, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. De i stk. 1 under A-C angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift og de under D angivne beløb for udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1 under A og D angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1 under A og D opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Stk. 5. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Vægtafgift
Udlignings-
Tillæg for privat anvendelse
Motorkøretøj
Motorkøretøjer registreret første gang til og med den 24. april 2007
Motorkøretøjer registreret første gang den 25. april 2007 eller senere
Motorkøretøj
Påhængskøretøj
kr.
kr.
kr.
I.
Motorcykler med varesidevogn
330
-
130
II.
Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse påhængskøretøjer
A.
Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500 kg
1.060
-
600
1.120
Totalvægt 501-1.000 kg
1.360
150
860
1.120
Totalvægt 1.001-2.000 kg
2.250
290
1.170
1.120
Totalvægt 2.001-2.500 kg
3.890
360
1.460
6.250
Totalvægt 2.501-3.000 kg
4.660
460
1.660
6.250
Totalvægt 3.001-4.000 kg
4.660
560
1.880
6.250
Afgiften er angivet pr. køretøj pr. 12 måneder
Vægtafgift
Motorkøretøj
Påhængskøretøj
Udligningsafgift
Motorkøretøj
Påhængskøretøj
B.
a) Med højst to aksler
Totalvægt 4.001-5.000 kg
2.052
552
1.150
200
Totalvægt 5.001-6.000 kg
2.052
672
1.150
250
Totalvægt 6.001-7.000 kg
2.052
825
1.150
300
Totalvægt 7.001-8.000 kg
2.052
988
1.150
400
Totalvægt 8.001-9.000 kg
2.052
1.161
1.150
450
Totalvægt 9.001-10.000 kg
2.052
1.344
1.150
550
Totalvægt 10.001-11.000 kg
2.279
1.537
1.150
650
Totalvægt 11.001-12.000 kg
2.610
1.740
1.150
750
Totalvægt 12.001-13.000 kg
3.087
1.953
1.150
850
Totalvægt 13.001-14.000 kg
3.604
2.176
1.150
1.000
Totalvægt 14.001-15.000 kg
4.161
2.628
1.150
1.100
Totalvægt over 15.000 kg
Afgift pr. 200 kg totalvægt
60
40
16
16
b) Med mere end to aksler
Totalvægt indtil 18.000 kg
Afgift pr. 200 kg totalvægt
32
20
11
12
Totalvægt 18.001-19.000 kg
3.069
1.953
1.150
1.100
Totalvægt 19.001-20.000 kg
3.332
2.156
1.150
1.200
Totalvægt over 20.000 kg
Afgift pr. 200 kg totalvægt
36
24
13
13
5. § 4, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. De i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse og de under II, B, angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
Stk. 4. Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Stk. 5. For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 6-13.
6. I § 4, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., og i § 23, stk. 2, nr. 6, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.
7. I § 4, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
8. § 15, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
9. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 12-14« til: »stk. 11-13«.
8. I § 16, stk. 4, indsættes efter 4. pkt., der bliver 9. pkt., som nye punktummer:
»Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for resten af indkomståret 2021 den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og senere indkomstår udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 600 pct.«
9. I § 16, stk. 4, 7. pkt., der bliver 17. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »15. og 16. pkt.«
10. I § 16, stk. 4, 9. pkt., der bliver 19. pkt., ændres »1.-7. pkt.« til: »1.-17. pkt.«
11. I § 16, stk. 4, 10. pkt., der bliver 20. pkt., ændres »7. pkt.« til: »17. pkt.«
12. I § 16, stk. 4, 11. pkt., der bliver 21. pkt., ændres »9. pkt.« til: »19. pkt.«
13. I § 16, stk. 4, 12. pkt., der bliver 22. pkt., ændres »1.-9. pkt.« til: »1.-19. pkt.«
14. I § 16, stk. 4, 13. og 14. pkt., der bliver 23. og 24. pkt., ændres »1.-11. pkt.« til: »1.-21. pkt.«
15. I § 16, stk. 4, indsættes som 26. og 27. pkt.:
»Værdien af ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, beskattes ikke. Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, medregnes markedsværdien af ladestander og installation til den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.«
Stk. 10. For køretøjer, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, og som er registreret første gang her i landet senest den 17. december 2020 eller er omfattet af overgangsordningen i stk. 9, og hvor angivelsen efter registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, af den afgiftspligtige værdi som et brugt køretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 sker den 18. december 2020 eller senere, sker genberegningen af køretøjets afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de regler, der fandt anvendelse den 17. december 2020. Der kan dog efter anmodning ske genberegning af den afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de nye regler, efter disse er trådt i kraft den 1. juni 2021. Anmodningen skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen senest den 31. maj 2021. Når køretøjet efterfølgende afgiftsberigtiges på ny på grundlag af den nye afgiftspligtige værdi, beregnes afgiften efter de regler, som fandt anvendelse den 17. december 2020. Til og med den 31. maj 2021 sker genberegningen af køretøjets afgiftspligtige værdi og den efterfølgende afgiftsberigtigelse efter de satser, der er gældende på tidspunktet for genberegningen, hvorefter told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler en eventuel afgiftsdifference til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.
Stk. 11. For køretøjer, for hvilke der senest den 17. december 2020 betales forholdsmæssig registreringsafgift efter en af ordningerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8, først virkning fra og med den første afgiftsperiode, som påbegyndes den 18. december 2020 eller senere.
Stk. 12. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke der i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021 er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, finder stk. 8 tilsvarende anvendelse.
Stk. 13. Tilbagebetalingskrav som følge af stk. 8-12 forfalder den 1. december 2021 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-19, hvilke køretøjer, der er fritaget for registreringsafgift. Efter §
2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og varevogne som nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2 og 8, der udelukkende
anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private
erhvervsdrivende, fritaget for afgift.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2,
ændres, så henvisningen til stk. 1, 2 og 8, ændres til stk. 1, 2 og 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, som er fritaget for afgift efter bestemmelsens stk. 1 og 2,
skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er
opfyldt.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, at såfremt et motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfrit, jf. lovens §
1, stk. 4, overgår til en person eller virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden overdragelse, skal
køretøjet afgiftsberigtiges efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 11, at hvis en leasingaftale ændres i andre tilfælde end de i stk. 8
opregnede, uden at aftalen med de ønskede ændringer indsendes til Skatteforvaltningen til godkendelse, og anvendes køretøjet
uanset forpligtelsen i stk. 8, 1. pkt., efter det tidspunkt, hvor den pågældende ændring er foretaget, forfalder den fulde
registreringsafgift for køretøjet efter § 1, stk. 1, opgjort efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e fra
ændringstidspunktet. Efter § 3 b, stk. 13, skal et køretøj afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, hvis køretøjet overgår til varig
anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af
landet.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 11
og 13,
og § 7 b, stk. 1,
ændres, så henvisningen til §§ 4-5 e ændres til §§ 4-5 c.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 3
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, at registreringsafgiften for nye biler, der er forsynet med selealarmer,
nedsættes med 1.000 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for tre selealarmer. Efter § 3, stk. 3, er fradraget for
selealarmer betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2
og 3,
ophæves.
Det betyder, at registreringsafgiften for nye biler ikke vil blive nedsat med 1.000 kr. pr. selealarm, selvom køretøjet er
forsynet med tre eller flere selealarmer, der er monteret af fabrikations- og importørvirksomheden.
Til nr. 4
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer,
der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For motorcykler
udgør registreringsafgiften 85 pct. af den afgiftspligtige værdi mellem 10.500 kr. og 63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af den
del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 63.800 kr. Der betales ikke registreringsafgift af de første 10.500 kr., jf.
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Beløbet på 63.800 kr. benævnes også et skalaknæk.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1,
ændres, så 85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr. (2010-niveau) ændres til 25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 17.100
kr.-58.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct. Den eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en mellemsats, og
den høje sats på 150 pct. bevares. Det betyder derudover, at skalaknækket mellem den lave og den mellemste sats fastsættes til
17.100 kr. (2010-niveau), og at skalaknækket mellem den mellemste og den høje sats fastsættes til 58.100 kr. (2010-niveau). Det
svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene fastsættes til 20.000 kr. og 68.000 kr.
Registreringsafgiften for nye motorcykler vil således komme til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 17.100 kr.
(2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 17.100 kr. og op til 58.100 kr. (2010-niveau), og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige
værdi, som overstiger 58.100 kr. (2010-niveau).
Til nr. 5
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer,
der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For andre
køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a, udgør registreringsafgiften 85 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 202.200 kr. (2021-niveau) og
150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 202.200 kr., jf. § 4, stk. 1, nr. 2. Beløbet på 202.200 kr.
benævnes også et skalaknæk.
Det foreslås at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2,
ændres, så 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) ændres til 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr.
(2010-niveau).
Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct. Den eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en mellemsats, og
den høje sats på 150 pct. bevares. Det betyder derudover, at skalaknækket mellem den lave og den mellemste sats fastsættes til
55.600 kr. (2010-niveau), og at skalaknækket mellem den mellemste og den høje sats fastsættes til 172.900 kr. (2010-niveau). Det
svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene fastsættes til 65.000 kr. og 202.200 kr. Endvidere ændres henvisningen til §§ 5-6 a til
§§ 5- 5 c, som følge af den foreslåede ændring af §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Registreringsafgiften for nye personbiler vil således komme til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 55.600 kr.
(2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 55.600 kr. og op til 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige
værdi, som overstiger 172.900 kr. (2010-niveau).
Til nr. 6
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i
registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne personbiler udgør 4.000
kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør
4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes
fradraget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i
liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4.
pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.
Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, gives der et tillæg i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne personbiler,
der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer,
som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver
kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes tillægget som for
benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr.
kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter
diesel pr. kilometer.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energieffektivitet,
efter § 4, stk. 2 og 3, opgøres for benzin- og dieseldrevne personbiler som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer
(Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 858/2018 af 30. maj 2018. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes til én decimal. For biler, hvor brændstofforbruget er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede
prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Hrmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstofforbruget til
kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én decimal, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn
til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007 af 5. september
2007, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december
2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008.
WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 og erstattede den tidligere metode New European
Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev der endvidere indført en overgangsperiode, hvorefter
brændstofforbruget indtil den 31. marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug som forbruget efter WLTP-metoden tillagt
10 pct. Ved lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode forlænget indtil udgangen af 2020. Efter gældende ret
omregnes brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden således til et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på 1,1
indtil udgangen af 2020. Fra og med den 1. januar 2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå en utilsigtet
afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til WLTP.
For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter den ovenfor nævnte WLTP-metode, omregnes bilens energiforbrug til et
forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brændstofforbrug
omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For benzin- og dieseldrevne biler, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om bilens brændstofforbrug, foretages en omregning
til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.
For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel svarende
til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3-10. Det
fremgår af disse bestemmelser i brændstofforbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning betales afgift af som
henholdsvis benzin- eller dieseldrevne biler.
Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af § 4, stk.
1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, forhøjes med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med én sikkerhedspude,
forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.
Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, skal registreringsafgiften for nye personbiler mindst udgøre 20.000 kr. efter
nedsættelserne i stk. 2, og § 8, stk. 7. Det vil sige, at registreringsafgiften for personbiler mindst kan udgøre 20.000 kr.
inklusive fradrag for brændstofforbrug, sikkerhedspuder og fem stjerner på basis af Euro NCAP.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6,
ophæves, og i stedet indsættes § 4, stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at der for personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram af de
første 125 g CO2 pr. kilometer, 427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de næste 35 g CO2 pr. kilometer og 812 kr. (2010-niveau) pr.
gram CO2 pr. kilometer af resten.
Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften for personbilers CO2-udledning. Der vil skulle betales 213,5 kr.
pr. gram CO2 pr. kilometer af de første 125 g, 427 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer af de næste 35 g og 812 kr. pr. gram CO2 pr.
kilometer fra 160 g og opefter. Det svarer i 2021-niveau til, at tillægget vil udgøre 250 kr. pr. gram af de første 125 g CO2 pr.
kilometer, 500 kr. af det næste 35 g CO2 pr. kilometer og 950 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer af resten. Tillægget vil således være
lavest for biler, der udleder mindst CO2, og højest for biler, der udleder mest CO2.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
at for personbiler, hvor CO2-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr.
1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres personbilers CO2-udledning efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers
CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.
Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt efter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO2-udledningen fremgå direkte af
bilens typegodkendelse. Det er denne CO2-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning af tillægget for CO2-udledning
efter foreslåede § 4, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt.,
at for personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet
CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers
brændstofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21.
Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt efter den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal gram CO2 pr.
kilometer blive multipliceret med 1,21. Faktoren på 1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-målemetoden og
NEDC-målemetoden.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt.,
at for personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer, som angivet i 1. pkt. eller 2. pkt., beregnes
CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 2, 9 eller 10. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt.,
at det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det
beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Det betyder, at for personbiler, der enten er så gamle, at de ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anvendes
omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug beregnet i liter
pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Det foreslås i stk. 4,
at de grænseværdier for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, fra og med den 1. januar 2022 nedsættes med 3,3 procentpoint
årligt i hvert af årene 2022-2035, og med 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene 2026,2035, og der herved fremkomne
grænseværdier afrundet til nærmeste hele gram.
Det betyder, at de angivne grænseværdier for CO2-udledning årligt nedsættes med 3,3 procentpoint i hvert af årene 2022-2025 og 1,1
procentpoint årligt i hvert af årene 2026-2035, og afrundes til nærmeste hele gram.
Nedre værdi (CO2 g. pr. km.) 125 121 117 113 109 107 106 104
Mellem værdi (CO2 g. pr. km.) 35 34 33 32 30 30 30 29
Øvre værdi (CO2 g. pr. km.) 160 155 150 145 139 137 136 133
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt.,
at der for personbiler gives et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Det
foreslås i stk. 5, 2. pkt.,
at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2 og tillæg efter stk. 2. Det svarer i 2021-niveau til, at
fradraget vil udgøre 21.700 kr.
Det betyder, at der ved anmeldelse af personbiler til registrering i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften på 18.500
kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne udgøre summen af registreringsafgiften efter § 4, stk. 1, nr. 2, og CO2-tillægget
efter det foreslåede § 4, stk. 2.
Til nr. 7
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal
afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften som 85 pct. af
10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct. af 202.200 kr.
(2021-niveau) og 150 pct. af resten.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, at registreringsafgiften for brugte køretøjer beregnes på samme
måde som for nye. Registreringsafgiften nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret
sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Dette gælder ligeledes for beløbene for tillæg og
fradrag for køretøjets brændstofeffektivitet, fradrag for selealarmer, bundfradrag for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler,
fradrag for sikkerhedspuder og fradrag for fem stjerner på basis af Euro NCAP.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres, så henvisningen til § 4, stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8,
stk. 7, ændres til § 4, stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4 og § 5 c, stk. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, og den
foreslåede ændring af § 4, stk. 2-6, og §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 20.
Til nr. 8
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal
afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften som 85 pct. af
10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct. af 202.200 kr.
(2021-niveau) og 150 pct. af resten.
Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9, reguleres beløbsgrænserne i stk. 1 efter personskattelovens § 20.
Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestemmelse.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter bestemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering med samme
procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 100.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10, at der for hver kalendermåned fastsættes en korrektion af de afgiftssatser,
der er fastsat i stk. 1, nr. 2. Kalendermånedens korrektion beregnes på grundlag af afvigelsen mellem prisudviklingen for
personbiler og prisudviklingen under ét. Prisudviklingen måles ved det indeks for nettopriser, der offentliggøres af Danmarks
Statistik. Prisudviklingen for personbiler måles i procent ved ændringen i nettoprisindekset for personbiler måned for måned.
Prisudviklingen under ét måles som den gennemsnitlige procentvise ændring måned for måned i det samlede nettoprisindeks de seneste
12 måneder. Prisafvigelsen beregnes herefter som forskellen mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under ét.
Den samlede prisafvigelse er summen af prisafvigelserne siden marts 2003 og beregnes med to decimaler. Korrektionen udgør det
dobbelte af den samlede prisafvigelse 2 måneder tidligere. Positiv korrektion fradrages i afgiftssatserne, og der bortses fra
negativ korrektion.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 11, at korrektioner af afgiftssatserne beregnet efter stk. 10, har virkning for
personbiler, der afgiftsberigtiges i den kalendermåned, for hvilken korrektionen er beregnet.
Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 395 af 28. maj 2003, da den daværende regering ikke ønskede, at ekstraordinært store
stigninger i bilpriserne skulle føre til øget skatteprovenu. Med bestemmelserne indførte regeringen en ordning, hvorefter
statskassen ikke fik øgede indtægter fra moms og registreringsafgift af personbiler, såfremt personbiler steg mere end
prisudviklingen under ét. På den måde blev bilkøberne friholdt for ekstraordinære stigninger i afgifterne som følge af
ekstraordinære prisstigninger, men ikke fra øgede afgifter, der knyttede sig til prisstigninger, der var på niveau med den
generelle prisudvikling.
Bestemmelserne relaterer sig til de registreringsafgiftssatser, som var gældende i 2003, på henholdsvis 105 pct. og 180 pct. Efter
bestemmelserne sker der således ikke korrektion, når den samlede prisudvikling for personbiler siden marts 2003 er den laveste i
forhold til den generelle prisudvikling, og der kan således ikke forekomme afgiftssatser over henholdsvis 105 pct. og 180 pct.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 12, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler, som er omfattet
af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10, stk. 4, gives tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette gælder også for benzin- og
dieseldrevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2.
oktober 2017.
De gældende regler om tillæg og fradrag for energieffektivitet finder således ikke anvendelse for køretøjer, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veterankøretøjer), og køretøjer, som er konstrueret til ophold og beboelse (autocampere),
jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder for benzin- og dieseldrevne personbiler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017.
For disse benzin- og dieseldrevne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofeffektivitet efter reglerne i
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.
Efter reglerne registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives et fradrag i
registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne
biler, og 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.
Tillægget udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler
og 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9-12
, der bliver til stk. 8-11, ophæves, og i stedet indsættes stk. 8 og 9.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt.,
at beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i stk. 8, 2. pkt.,
at de regulerede beløb i stk. 2 dog afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registreringsafgift, jf. stk. 1, tillæg for CO2-udledning, jf. stk. 2, og
bundfradrag, jf. stk. 5, skal reguleres efter personskattelovens § 20.
Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes
beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Beløbene i stk. 1 vedrørende sats for registreringsafgift, og stk. 5 vedrørende bundfradrag vil blive afrundet opad til nærmeste
hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Da satserne i stk. 2 vedrørende tillæg for CO2-udledning er meget lave, vil det være
uhensigtsmæssigt at afrunde disse satser til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Derfor præciseres det, at beløbene i
stk. 2 vedrørende tillæg for CO2-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 9,
at der for benzin- og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg for CO2-udledning med den
laveste sats, jf. stk. 2.
Det betyder, at der for benzin- og dieseldrevne autocampere vil skulle betales tillæg for CO2-udledning med den laveste sats efter
§ 4, stk. 2. Der vil blive beregnet tillæg for CO2-udledning for hele køretøjets udledning, men udledning opgjort i gram pr.
kilometer multipliceres altid med den laveste sats. For en autocamper, der udleder eksempelvis 320 gram CO2-pr. km, vil der
således skulle beregnes et tillæg på 320 x 213,5 kr., i alt 68.320 kr. Det svarer i 2021-niveau til, at den laveste sats udgør 250
kr.
Det betyder derudover, at køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veterankøretøjer), og køretøjer, omfattet
af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt. (autocampere) ikke længere vil blive behandlet ens i forhold til tillæg for
energieffektivitet. Dette skyldes ophævelsen af tillæg og fradrag for energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og den
foreslåede indførelse af tillæg for CO2-udledning, som ikke vil finde anvendelse for veterankøretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr.
29.
Til nr. 9
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt på ikke
over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af
den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr. Beløbet på 63.400 kr.
benævnes også et skalaknæk.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1,
ændres, så 54.200 kr. (2010-niveau) ændre stil 64.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at skalaknækket på 54.200 kr. (2010-niveau) ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at
skalaknækket ændres til 75.000 kr.
Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, vil således komme til at udgøre 0 kr. af de
første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger
64.100 kr. (2010-niveau).
Til nr. 10
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne
eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre
side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en
tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højest udgøre 56.800 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2. Beløbet på 38.200
benævnes også et skalaknæk.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,
ændres, så i 1. pkt.
ændres 38.000 kr. til 64.100 kr., og 30 pct. ændres til 50 pct., og i 2. pkt
. ændres 56.800 kr. til 47.000 kr.
Det betyder, at skalaknækket på 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækket
ændres til 75.000 kr. Derudover foreslås det, at satsen på 30 pct. ændres til 50 pct., og at afgiften højst kan udgøre 47.000 kr.
i stedet for 56.800 kr.
Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet
i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, vil således komme til at udgøre
0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten. For sådanne varebiler med en
tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højst udgøre 47.000 kr.
Skalaknækket på 75.000 kr. vil blive reguleret efter personskattelovens § 20, hvorefter der ved regulering anvendes et årligt
beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at ved
regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100.
De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 11
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4, at der for benzin- og dieseldrevne varebiler gives et fradrag i
registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne varebiler udgør 4.000 kr.
for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne varebiler udgør 4.000
kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler fastsættes fradraget som
for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr.
kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter
diesel pr. kilometer.
Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 5, gives et tillæg i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne varebiler, der
opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne varebiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som
bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer,
som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler fastsættes tillægget som for benzindrevne
varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som
for dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energieffektivitet,
efter § 5, stk. 4 og 5, opgøres for benzin- og dieseldrevne varebiler som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette
personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal. For biler, hvis brændstofforbrug er
fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light
Vehicle Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én decimal,
jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af
20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer
(Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007 af 5. september 2007, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 og
Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af
18. juli 2008.
WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018, og erstattede den tidligere metode New European
Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev der endvidere indført en overgangsperiode, hvorefter
brændstofforbruget indtil den 31. marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug som forbruget efter WLTP-metoden tillagt
10 pct. Ved lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode forlænget indtil udgangen af 2020. Brændstofforbrug fastsat
efter WLTP-metoden omregnes således til et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på 1,1 indtil udgangen af 2020, og
fra og med den 1. januar 2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå en utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgangen
fra NEDC til WLTP.
For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter den ovenfor nævnte metode, omregnes bilens energiforbrug til et
forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brændstofforbrug
omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For benzin- og dieseldrevne varebiler, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om en benzindreven varebils brændstofforbrug,
foretages en omregning til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.
For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel svarende
til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3-10. Det
fremgår af disse bestemmelser i brændstofforbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning betales afgift af som
henholdsvis benzin- eller dieseldrevne biler.
Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 7, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af § 5, stk.
1, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, forhøjes med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den
afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,
ophæves, og i stedet indsættes § 5, stk. 4-6.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at der for varebiler beregnes et tillæg på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer i registreringsafgiften efter stk. 1
og 2.
Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften for varebilers CO2-udledning på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram
CO2 pr. kilometer. Det svarer i 2021-niveau til, at tillægget udgør 250 kr. Tillægget vil således være lavest for de biler, der
udleder mindst CO2, og højest for de biler, der udleder mest CO2.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt.,
at for varebiler, hvor CO2-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner
fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer
om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og
Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres CO2-udledningen
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 631/2019 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye
personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og
(EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.
Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt efter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO2-udledningen fremgå direkte af
bilens typegodkendelse. Det er denne CO2-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning af tillægget for CO2-udledning
efter foreslåede § 5, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt.,
at for varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet
CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers
brændstofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21.
Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt efter den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal gram CO2 pr.
kilometer blive multipliceret med 1,21. Faktoren på 1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-målemetoden og
NEDC-målemetoden.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt.,
at for varebiler, for hvilke der hverken opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes
CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 2, 9 eller 10. Det foreslås i stk. 5, 4. pkt.,
at det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det
beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Det betyder, at for varebiler, der enten er så gamle, at de ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anvendes
omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug beregnet i liter
pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt.,
at der for varebiler gives et fradrag i afgiften efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4 på 25.600 kr. (2010-niveau). Det
foreslås i stk. 6, 2. pkt.,
at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4. Det svarer i 2021-niveau til, at
fradraget udgør 30.000 kr.
Det betyder, at der ved anmeldelse af varebiler til registrering i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften på 25.600
kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne udgøre summen af registreringsafgiften efter § 5, stk. 1 og 2, og CO2-tillæget
efter det foreslåede § 5, stk. 4.
Til nr. 12
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes af bilens
afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrette til
godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af
den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8, at registreringsafgiften for brugte biler beregnes på samme måde
som for nye. Registreringsafgiften nedsættes med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en
tilsvarende bil, der er afgiftsberigtiget som ny. Dette gælder ligeledes for beløbene for tillæg og fradrag for bilens
brændstofeffektivitet, fradrag for selealarmer, fradrag for bundfradrag for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, fradrag for
sikkerhedspuder og fem stjerner på basis af Euro NCAP.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres, så henvisningen til § 5, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3,
og § 8, stk. 7 ændres til stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, og den
foreslåede ændring af § 5, stk. 4-7, og §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 11 og 20.
Til nr. 13
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10, at stk. 1-9 tilsvarende finder anvendelse for biler med en tilladt
totalvægt på indtil 3,5 t afgiftsberigtiget efter stk. 2 og indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indrettet
til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes
privat.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk. 1-9 ændres til stk. 1-8.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 14
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11, at for biler mellem 2,5 og 4 t tilladt totalvægt, som er specielt indrettet
til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne, biblioteksvogne
og lign., og anvendes hertil, finder stk. 1-9 tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11,
der bliver stk. 10, ændres, så henvisningen til stk. 1-9 ændres til stk. 1-8.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 15
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, skal
afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er
opfyldt. For biler, der er omfattet af § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct.
af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del af
bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr., reguleret efter
stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes
afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12,
der bliver stk. 11, ændres, så henvisningen i 1. pkt.
til stk. 1-11 ændres til stk. 1-10, og henvisningen i 2-4. pkt.
til stk. 8 ændres til stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 16
Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, afgiftsberigtiges en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, efter
registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For biler, der er
omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct.
af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af §
5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi
før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedsættelsen højst udgøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet
af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.
Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12,
der bliver stk. 11, ændres, så i 2. pkt.
ændres 54.200 kr. til 64.100 kr., i 3. pkt.
ændres 30 pct. til 50 pct., og 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau) og i 4. pkt.
ændres 56.800 kr. til 47.000 kr.
Det betyder, at skalaknækket i 2. pkt. på 54.200 kr. (2010-niveau) ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). I 3. pkt. ændres satsen på
30 til 50 pct., og skalaknækket på 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det foreslås derudover i 4. pkt., at ændre den
maksimale afgift på 56.800 kr. til 47.000 kr. Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene ændres til 75.000 kr.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 og 2, og § 5,
stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 17
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes af bilens
afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til
godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af
den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, skal
afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er
opfyldt. For biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte
varebiler i stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau).
For biler, der er omfattet af § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del
af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr., reguleret
efter stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning,
nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, at beløbsgrænserne i stk. 1 og 12 reguleres efter personskattelovens § 20.
Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestemmelse.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter bestemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering med samme
procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 100.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, der bliver til stk. 12, nyaffattes.
Det foreslås i stk. 12, 1. pkt.,
at beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11 reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i stk. 12, 2. pkt.,
at de regulerede beløb i stk. 4 dog afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registreringsafgift, jf. stk. 1, 2 og 11, tillæg for CO2-udledning, jf. stk. 4, og
bundfradrag, jf. stk. 6, skal reguleres efter personskattelovens § 20.
Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes
beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Beløbene i stk. 1, 2 og 11 vedrørende sats for registreringsafgift, og stk. 6 vedrørende bundfradrag vil blive afrundet opad til
nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Da satsen i stk. 4 vedrørende tillæg for CO2-udledning er meget lav, vil det være
uhensigtsmæssigt at afrunde denne sats til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Derfor præciseres det, at beløbet i stk.
4 vedrørende tillæg for CO2-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 18
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14, at benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, får tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i
registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette gælder også for benzin- og dieseldrevne
varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i
landet senest den 2. oktober 2017.
Det betyder, at de gældende regler om tillæg og fradrag for energieffektivitet ikke finder anvendelse for køretøjer, der er mere
end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering (veterankøretøjer), jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14. Det
samme gælder for benzin- og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5,
og som er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og dieseldrevne biler gives tillæg
eller fradrag for brændstofeffektivitet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af
7. september 2017.
Efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives der et fradrag
i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for
benzindrevne biler, og 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne
biler. Tillægget udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne
biler og 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14,
ophæves.
Det betyder, at der herefter ikke vil gives tillæg og fradrag for benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af § 10, stk.
4, efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette vil
også gælde for benzin- og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og
som er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017. Dette skyldes ophævelsen af tillæg og fradrag for
energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og den foreslåede indførelse af tillæg for CO2-udledning, som ikke vil finde
anvendelse for veterankøretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 19
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at for køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til
befordring af mere end 9 personer inklusive føreren, har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til
andet formål end personbefordring (busser), udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct.
af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. Efter bestemmelsens stk. 3, forhøjes den afgiftspligtige værdi
efter stk. 1, med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der
kun er forsynet med én sikkerhedspude.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3,
ophæves.
Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer efter bestemmelsens stk. 1 (busser), ikke vil blive forhøjet, selvom
køretøjet ikke er forsynet med sikkerhedspuder eller kun er forsynet med én sikkerhedspude.
Til nr. 20
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, at afgiften for eldrevne køretøjer beregnes som 20 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2020, jf. dog § 5 b, stk. 2 og 3. Ved køretøjets
anmeldelse til registrering i 2021 beregnes afgiften som 65 pct. og i 2022 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a.
Efter § 5 b, stk. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Efter § 5 b, stk. 3, gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2017-2022 som beregnet efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Fradraget udgør 1.700 kr. på kilowatt-time
(kWh) batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.
Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5 c, at afgiften for biler, der drives af el i kombination med benzin,
diesel, naturgas eller biogas (pluginhybridbiler), og hvor opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern
strømforsyning, beregnes efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter
§ 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1, beregnes afgiften ved bilens
anmeldelse til registrering i 2016-2020 som 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1, i 2021 som 65 pct. og i 2022 som 90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§
4 eller 5, og registreringsafgiften efter stk. 1, jf. stk. 2.
Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev brændstofforbruget for pluginhybridbiler alene opgjort på baggrund af bilens benzin-
eller dieselforbrug, det vil sige uden indregning af elforbrug. Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev en ny metode indført,
hvorefter pluginhybridbilers elforbrug medregnes ved beregning af brændstofforbruget. Denne metode, hvor bilens elforbrug
medregnes ved beregning af brændstofforbruget, medfører en merafgift ved beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler.
Denne merafgift indfases gradvist ved, at registreringsafgiften i indfasningsperioden beregnes efter den tidligere metode, det vil
sige med udgangspunkt i brændstofforbrug uden indregning af elforbrug. I tillæg hertil betales en andel af differencen mellem
registreringsafgiften ved fuld indregning af elforbrug og uden indregning heraf. Den andel af differencen, der skal betales i
indfasningsperioden, stiger gradvist fra 2016 til og med 2022, og udgør 20 pct. i 2016-2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022, jf.
registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2. Fra og med 2023 beregnes fuld afgift efter den nugældende metode, og merafgiften er
fuldt indfaset.
Efter § 5 c, stk. 3, gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i
2016-2018 og på 40.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften
efter stk. 2.
Efter § 5 c, stk. 4, gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens anmeldelse til
registrering i 2017-2022 som beregnet efter § 5 c, stk. 2. Fradraget udgør 1.700 kr. på kilowatt-time (kWh) batterikapacitet, der
anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5 d, stk. 1, at registreringsafgiften for brændselscelledrevne køretøjer
beregnes som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022, 40 pct.
i 2023, 65 pct. i 2024 og 90 pct. i 2025.
Det følger endeligt af registreringsafgiftslovens § 5 e, at der for natur- og biogasdrevne biler beregnes registreringsafgift
efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de regler i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var gældende den 31. december 2017.
Efter § 5 e, stk. 2, beregnes afgift i tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1. Ved bilens anmeldelse til registrering i
2018-2019 beregnes 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1,
40 pct. i 2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022. Efter stk. § 5 e, stk. 3, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter
stk. 2, på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2018, 40.000 kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b-5 e,
ophæves, og i stedet indsættes §§ 5 b-5 c.
Det foreslås i § 5 b, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiften af biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler, beregnes som 40 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og
med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025, hvorefter procentdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og med
2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes som 84 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der
beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af registreringsafgiften for biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, og for
el- og brændselscelledrevne motorcykler, fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket fuld indfasning af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18.
december 2020 til og med den 31. december 2025 vil afgiften således beregnes som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5
eller 5 a. Herefter vil procentdelen årligt stige med 8 procentpoint i årene 2026-2030, så afgiften vil beregnes som 80 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a i 2030. Herefter vil procentdelen årligt stige med 4 procentpoint i årene 2031-2035,
så afgiften vil beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, fra og med den 1. januar 2031, og som 100
pct. i 2035. Formålet med indfasningen er at fremme udbredelsen af biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nulemissionsbiler),
og el- og brændselscelledrevne motorcykler, frem for konventionelle køretøjer og dermed opnå målet om CO2-reduktioner.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at der gives et fradrag i registreringsafgiften for personbiler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer,
efter stk. 1 på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december
2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr.
i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 137.000 kr. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt.,
at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for personbiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer fra og med den
18. december 2020. Fradraget vil udgøre 170.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter
vil fradraget blive nedsat med 2.500 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 160.000 kr. i 2025. Herefter vil
fradraget blive nedsat med 4.600 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 137.000 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil
fradraget udgøre 137.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
at der gives et fradrag i registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer,
efter stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december
2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i
2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt.,
at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 65.000 kr. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt.,
at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for varebiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer fra og med den
18. december 2020. Fradraget vil udgøre 80.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil
fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 75.000 kr. i 2025. Herefter vil fradraget
blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 65.000 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre
65.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at der gives et fradrag i registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler efter stk. 1 på 106.500 kr. ved
motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at
fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i
2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 91.500 kr. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler fra og med den 18.
december 2020. Fradraget vil udgøre 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil
fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 101.500 kr. i 2025. Herefter vil fradraget
blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 91.500 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre
91.500 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 5
, at for eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a,
som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens
anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr.
pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.
Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for
batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, på
1.700 kr. pr kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med
den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det vil udgøre 1.300 kr.
pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget vil således være fuldt afskaffet fra og med 2025.
Batterifradraget vil gælde for person- og varebiler, men ikke for el- og brændselscelledrevne motorcykler.
Det foreslås i stk. 6,
at der for brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4,
5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022, 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr.
i 2024.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr.
kilometer, på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det vil
udgøre 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024. Der ydes ikke fradrag fra og med 2025.
Brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, har ikke en batterikapacitet på samme måde som f.eks. eldrevne
biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, men er fortsat en dyr teknologi. Det foreslås således, at brændselscelledrevne biler,
der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, skal have det maximale fradrag, som elbiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, kan få i
2022-2024.
Det foreslås i § 5 c, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiften af biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer, beregnes som 45 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2 og 3, fra og med den 18.
december 2020 til og med den 31. december 2021, hvorefter procentdelen årligt stiger med 5 procentpoint til og med 2025, hvor der
beregnes 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2026 beregnes som 68 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at afgiften ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af registreringsafgiften for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g
CO2 pr. kilometer, fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket fuld indfasning af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den
31. december 2021 vil afgiften således beregnes som 45 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Herefter vil
procentdelen årligt stige med 3 procentpoint i årene 2026-2030, så afgiften vil beregnes som 68 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a fra og med den 1. januar 2026 og som 80 pct. i 2030. Herefter vil procentdelen årligt stige med 4
procentpoint i årene 2031-2035, så afgiften vil beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, fra og med
den 1. januar 2031, og som 100 pct. i 2035.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 50.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den
18. december 2021 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 48.750
kr. i 2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i 2024, 45.000 kr. i 2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027, 39.000 kr. i 2028 og
37.000 kr. i 2029 og 35.000 kr. i 2030. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt.
, at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 35.000 kr. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt.,
at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr.
kilometer, fra og med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 50.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31.
december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 45.000 kr. i
2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 35.000 kr. i 2030. Fra og
med 2030 vil fradraget udgøre 35.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3,
at der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a, som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh
batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december
2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.
Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for
batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.
Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2
pr. kilometer, på 1.700 kr. pr kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til
registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det
vil udgøre 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget vil således være fuldt afskaffet
fra og med 2025.
Til nr. 21
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, at der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer,
medmindre disse er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved
færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., hvis køretøjerne er omfattet af en skadesforsikring, og hvis udgiften inklusive moms
til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheldet m.v. skete skader overstiger 75 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for
køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, og 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a. Der beregnes dog ikke
afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 25.000 kr. inklusive moms. Afgiften beregnes som for nye
køretøjer, dog uden tillæg og fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt,
jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg
til bruger her i landet inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Afgiften for disse køretøjer kan ikke overstige afgiften
beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj
udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, så »medmindre disse er omfattet af § 10, stk. 4« udgår, og i 3. pkt.
udgår »dog uden tillæg eller fradrag for eventuelle manglende sikkerhedspuder«.
Det betyder, at retstilstanden for genopbyggede køretøjer ikke vil blive ændret. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede
ophævelse af kravet om, at køretøjer omfattet af § 10, stk. 4, skal fremtræde som ved første registrering, og den generelle
ophævelse af tillæg og fradrag for sikkerhedspuder for alle køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og 26.
Til nr. 22
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, at udgifterne til genopbygning af et køretøj opgøres af
forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inklusive moms, herunder maling og lakering.
Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse, og opgørelsen skal
ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Efter § 7, stk. 3, 5. pkt., kan der i opgørelsen
fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., hvis genopbygningen medfører reetablering af en eller flere sikkerhedspuder.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 1, at reparerede og genopbyggede køretøjer, hvoraf der tidligere er betalt
registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation udføres løbende som
almindelig vedligeholdelse, er fritaget for afgift.
Efter § 7 a, stk. 3, er større samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, fritaget for afgift, hvis
betingelserne i stk. 2 er opfyldt, og omkostningerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et
tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne
til genopbygningen må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning
overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets
alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. Efter § 7 a, stk. 3,
4. pkt., gælder 1.-4. pkt. dog ikke for motorkøretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, 5. pkt.,
og § 7 a, stk. 3, 4. pkt.,
ophæves.
Det betyder, at der ikke vil kunne fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., hvis genopbygning af et køretøj vil medføre reetablering
af en eller flere sikkerhedspuder. Ændringerne har sammenhæng med den foreslåede generelle ophævelse af tillæg og fradrag for
sikkerhedspuder for alle køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og 26.
Ophævelsen af § 7 a, stk. 3, 4. pkt., har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 23
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af
landet.
Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at for
motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7, og for personbiler
afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 1
og 2,
ændres, så henvisningen til § 4, stk. 7, ændres til § 4, stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 24
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af
landet.
Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at for
varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 2 eller 8, § 29 eller § 29 a som afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5,
stk. 8. Afgiften af en varebil, der er afgiftsberigtiget med 95 pct., godtgøres dog på grundlag af en afgiftssats på 95 pct.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,
ændres, så henvisningen til § 5, stk. 1, 2 eller 8, ændres til § 5, stk. 1, 2 eller 7, og henvisningen til § 5, stk. 8, ændres til
§ 5, stk. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 25
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af
landet.
Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således, at
godtgørelsesbeløbet for køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b-5 e, fastsættes som afgiften efter §§ 5 b-5 e, jf. § 7 b, stk. 2,
nr. 3.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelsens nr.
1-6, kan straffes med bøde. Efter stk. 1, nr. 4, kan den, som forsætligt eller groft uagtsomt anvender et afgiftspligtigt køretøj,
der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5 e, i
strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse, straffes med
bøde.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 5,
og § 27, stk. 1, nr. 4,
ændres, så henvisningen til §§ 5 b-5 e ændres til §§ 5 b eller 5 c.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 26
Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer som udgangspunkt udgør
køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift. Afgiften beregnes
derfor med udgangspunkt i den afgiftspligtige værdi, hvori der ydes fradrag eller tillæg afhængig af forskellige tekniske
parametre vedrørende især sikkerhedsudstyr.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6, at den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes med 6.000 kr. pr.
integreret sæde, hvis der inden afgiftsberigtigelse er synet og godkendt integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder,
og som kan benyttes af såvel børn som voksne. Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi er betinget af, at sæderne er godkendt og
mærket som barnesæder i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III
(22-36 kg) og er testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EF) nr. 39/2005 af 7.
september 2005.
Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 7, at den afgiftspligtige værdi for nye motorcykler nedsættes med
4.165 kr., hvis motorcyklen er forsynet med blokeringsfri bremser. Endvidere nedsættes den afgiftspligtige værdi for nye biler med
1.280 kr. pr. pude for tredje til sjette pude, hvis bilen er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, og den afgiftspligtige
værdi for nye personbiler nedsættes med 8.000 kr., hvis bilen har fået mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer
for vurdering af bilens sikkerhed på basis af Euro NCAP.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 8, at de i stk. 7 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er
betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6-8,
ophæves.
Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye personbiler ikke vil blive nedsat, selv om bilen indeholder integrerede sæder,
der er synet og godkendt, og som erstatter bilens sædvanlige sæder. Den afgiftspligtige værdi for nye biler vil heller ikke blive
nedsat, selvom bilen er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, eller hvis bilen har opnået mindst fem stjerner efter
Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP. Den afgiftspligtige værdi vil heller ikke
blive nedsat for nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser (ABS).
Til nr. 27
Det følger af registreringsafgiftslovens § 9 a, at for nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være omfattet af §
3 b, og som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9, eller som anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller
erhvervsmæssigt udlån, og som ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, skal den afgiftspligtige værdi
angives som for et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første
registrerede ejer til en tredjepart, dog senest fire måneder efter tidspunktet for første registrering. Udlån af en virksomheds
køretøjer til virksomhedens egne ansatte anses ikke for erhvervsmæssigt udlån, medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes
med henblik på videresalg.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, så henvisningen til § 8, stk. 9 ændres til § 8, stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 28
Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, at for brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i
landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 5,
kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes
prisen skønsmæssigt.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt.,
ændres, så »i medfør af § 7 a, stk. 5« ændres til en henvisning til § 1, stk. 3.
Det betyder, at afgiftsberigtigelse skal ske efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3 for brugte køretøjer, som
ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, at der svares afgift af køretøjer som nævnt i § 1, stk. 1, som efter
reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog §§ 7 og
7 a. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning. Der foretages fornyet beregning af afgift
for et motorkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3 og 4, eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c, stk. 1, som efter
reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet
afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3 og 4,
eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c, stk. 1, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 3 og 4, og § 3 c, stk. 2. Der foretages fornyet
beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, som efter reparation eller ombygning
ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres
motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 b, stk. 1, betales afgift efter reglerne i § 3 b, stk. 2.
Til nr. 29
Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt,
jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg
til bruger her i landet inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Den beregnede afgift kan ikke overstige afgiften beregnet
på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven. Hvis der
også er udbetalt godtgørelse for det samme køretøj efter registreringsafgiftslovens § 7 b, fastsættes afgiften dog til den
udbetalte godtgørelse.
Et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, betegnes også som et veterankøretøj. Kravet om, at køretøjet skal fremtræde som ved
første registrering, betegnes også originalitetskravet.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, nyaffattes.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at for biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for CO2-udledning, jf. § 4, stk. 2, og §
5, stk. 4, uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75
pct. af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.
Det betyder, at originalitetskravet for veterankøretøjer vil blive ophævet, så der ikke vil være krav om, at køretøjet skal
fremstå som ved første registrering. Det foreslåede vil også gælde for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter
registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, før lovens ikrafttrædelse, og originalitetskravet vil således bortfalde for alle
køretøjer. Det vil medføre, at køretøjer behandles ens i forhold til reglerne om identitetstab, uanset om køretøjet er mere eller
mindre end 35 år gammelt.
Det betyder derudover, at der for alle veterankøretøjer ikke vil skulle betales tillæg for CO2-udledning. Der vil ikke ydes
fradrag i registreringsafgiften på 18.500 kr. (2010-niveau) for personbiler og 25.600 kr. (2010-niveau) for varebiler ved bilens
anmeldelse til registrering. Det svarer i 2021-niveau til 21.700 kr. for personbiler og 30.000 kr. for varebiler.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at for motorcykler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40
pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.
Det betyder, at afgiften for motorcykler, der på registreringstidspunktet er mere end 35 år gamle, ikke kan overstige afgiften
beregnet på grundlag af 40 pct. af motorcyklens nypris inklusive moms, men uden afgift efter denne lov (motorcyklens oprindelige
afgiftspligtige værdi). Motorcykler er ikke omfattet af de foreslåede regler om tillæg for CO2-udledning, ligesom der ikke
foreslås at give motorcykler et bundfradrag i registreringsafgiften.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.
Det betyder endeligt, at hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b, fastsættes
afgiften til den udbetalte godtgørelse. Dette er en videreførelse af gældende ret. Hvis et køretøj eksempelvis eksporteres inden
det fyldte 35. år, og der i forbindelse med eksporten er blevet udbetalt en eksportgodtgørelse, vil der ved en senere genimport
skulle betales det samme beløb i registreringsafgift, som der blev udbetalt som eksportgodtgørelse.
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, at en bils brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6),
om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med én
decimal. For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure
for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer
(Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og
afrundes til en decimal. Brændstofforbrugsafgiftslovens § 2 regulerer således afgiftens grundlag.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, så »med én decimal« ændres til »til en decimal«.
Det betyder, at der rettes en fejl i lovteksten, da der af lovteksten fremgår afrunding med én decimal frem for afrunding til én
decimal. Det har oprindeligt været hensigten, at tal efter afrundingen skulle angives med netop én decimal. Der er derfor tale om
en sproglig rettelse.
Til nr. 2
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, at en bils brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6),
om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med én
decimal. For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure
for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer
(Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og
afrundes til en decimal. Brændstofforbrugsafgiftslovens § 2 regulerer således afgiftens grundlag.
Der foreslås at brændstofforbrugsafgiftslovens § 2,
ændres så der efter første 1. pkt. indsættes et punktum.
Det foreslås i 2 pkt.,
at for biler, hvor CO2-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette
køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer
(Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, anvendes denne.
Det betyder, at person- og varebilers CO2-udledning skal fastsættes efter den lovpligtige prøvningsprocedure til måling af
CO2-udledninger og brændstofforbrug for lette erhvervskøretøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure (WLTP)), der
er fastsat i Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og
om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af
Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008. Måling efter WLTP-metoden giver værdier for CO2-udledning, som er repræsentative for
de faktiske kørselsforhold. For biler, hvor CO2-udledning er fastsat efter WLTP-metoden, vil bilens CO2-udledning opgøres efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers
CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.
For person- og varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden, skal der ske
en omregning af køretøjets CO2-udledning, så det er svarende til CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden.
Såfremt der ikke forligger opgørelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden, skal CO2-udledning
fastsættes som målt ved New European Driving Cycle (NEDC) målemetoden og multipliceres med 1,21. NEDC er den tidligere anvendte
målemetode.
For person- og varebiler, for hvilke der hverken er målt CO2-udledning efter WLTP- eller NEDC-målemetoderne, skal der beregnes en
anslået CO2-udledning. Dette sker ved først at omregne køretøjets egenvægt til et brændstofforbrug og herefter at omregne dette
brændstofforbrug til CO2-udledning. Beregningerne foretages som angivet nedenfor.
For person- og varebiler, der omfattes af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, skal forbrug af brændstof beregnes i liter
pr. 100 km på følgende måde: For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger
oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, vil brændstofforbruget fastsættes som summen af et fast element og et variabelt
element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne
biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, vil det faste element udgøre 6,41 pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der
opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, vil det faste element udgøre 7,41 pr. 100 km, og for dieseldrevne
biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, vil det faste element udgøre 9,01 pr. 100 km. For benzindrevne person-
og varebiler vil forbruget blive beregnet som for dieseldrevne biler efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, 1.-3. pkt.,
og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.
Når brændstofforbruget er beregnet efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, og efter § 3, stk. 9, vil det beregnede
brændstofforbrug blive omregnet i liter pr. 100 km til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede
brændstofforbrug med 29 for benzindrevne person- og varebiler (2400x1,21/100) og med 32 for dieseldrevne person- og varebiler
(2650x1,21/100). Hermed findes den beregnede CO2-udledning, som anvendes i stk. 1.
Det betyder, at der for nye biler, som registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere, vil skulle betales en afgift for
bilens CO2-udledning udtrykt i gram CO2 pr. kilometer. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede omlægning af
brændstofforbrugsafgiften og udligningsafgiften til en CO2-baseret afgift i den foreslåede § 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 3
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, at der betales afgift af alle afgiftspligtige personbiler, der er
indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren, og af varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
Afgiften betales af bilens brændstofforbrug, udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt
ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark.
Der betales en periodisk brændstofforbrugsafgift for personbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og for varebiler
indregistreret fra og med den 18. marts 2009. Afgiften har til formål at medvirke til at begrænse bilers energiforbrug ved at give
incitament til at anskaffe mere energieffektive biler. Afgiften beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug. For de mest
energieffektive dieseldrevne biler, som kører mindst 56,3 km pr. liter, er afgiften i dag 310 kr., og for de mest energieffektive
benzindrevne biler, som kører mindst 50 km pr. liter, er afgiften også 310 kr.
De gældende satser fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under A og B. Der er to forskellige satser, en for
personbiler, der indregistreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017, og varebiler, og en for personbiler
indregistreret første gang her i landet den 3. oktober 2017 eller senere.
Der betales derudover udligningsafgift af dieseldrevne person- og varebiler, som er omfattet af brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
§ 3, stk. 1, under B. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne person- og varebiler har til formål at udligne forskellen
mellem beskatningen af energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin og opkræves halvårligt. Udligningsafgiften er gradueret
efter bilens brændstofforbrug for både person- og varebiler.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,
nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at der af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter som
anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark senest
den 30. juni 2021. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften svares med de under A eller B anførte beløb.
Det betyder, at der af alle afgiftspligtige biler, der er registreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal
betales afgift af bilens brændstofforbrug udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved
syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften skal svares med de i § 3, stk. 1, under A og B
anførte beløb. Dette er en videreførelse af gældende ret, dog indsættes der i bestemmelsen en slutdato den 30. juni 2021.
Dette skyldes, at der af biler indregistreret den 1. juli 2021 eller senere vil skulle betales en CO2-baseret afgift på baggrund
af bilens CO2-udledning, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der indsættes derfor en slutdato i denne bestemmelse, hvorefter det kun vil
være biler indregistreret til og med den 30. juni 2021, som der skal svares brændstofforbrugsafgift af som udtrykt i kilometer pr.
liter benzin eller diesel.
Det foreslås i A,
at der af benzindrevne biler indregistreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares afgift med de under A
anførte beløb. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr. liter benzin. For de mest
energieffektive benzindrevne biler, som kan køre mindst 50,0 km pr. liter benzin, foreslås afgiften at udgøre 330 kr. Dette gælder
både for biler registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017, og for biler registreret første gang her i landet
den 3. oktober 2017 eller senere. For de mindst energieffektive benzindrevne biler, som kan køre under 4,5 km pr. liter benzin,
foreslås afgiften at udgøre 11.430 kr. for biler registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017, og 11.680 kr.
for biler registreret første gang i her i landet den 3. oktober 2017 eller senere. Afgiftsperioden foreslås at være 6 måneder.
Det betyder, at der af benzindrevne biler registreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares afgift med de
i under A anførte beløb. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr. liter benzin. Dette
er en videreførelse af gældende ret, dog indsættes der i bestemmelsen en slutdato den 30. juni 2021.
Det foreslås i B,
at der af dieseldrevne biler m.v. registreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021 skal svares afgift med de under B
anførte beløb. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr. liter diesel. For de mest
energieffektive dieseldrevne biler, som kan køre mindst 56,3 km pr. liter diesel, foreslås afgiften at udgøre 0 kr. for biler, der
er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017, og 330 kr. for biler, der er registreret første gang i her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere. For de mindst energieffektive dieseldrevne biler, som kan køre under 5,1 km pr. liter
diesel, foreslås afgiften at udgøre 11.430 kr. for biler registreret første gang i her i landet senest den 2. oktober 2017, og
11.680 kr. for biler registreret første gang i her i landet den 3. oktober 2017 eller senere.
Det foreslås, at der for dieseldrevne biler derudover skal betales en udligningsafgift, som har til formål at udligne forskellen
mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Beløbet for udligningsafgiften foreslås at være ens for biler
registreret første gang i her i landet senest den 2. oktober 2017, og for biler registreret første gang her i landet den 3.
oktober 2017 eller senere. For de mest energieffektive dieseldrevne biler, som kan køre mindst 56,3 km pr. liter diesel, foreslås
udligningsafgiften at udgøre 160 kr. For de mindst energieffektive dieseldrevne biler, som kan køre under 5,1 km pr. liter diesel,
foreslås udligningsafgiften at udgøre 6.530 kr. Afgiftsperioden foreslås at være 6 måneder for både brændstofforbrugsafgiften og
udligningsafgiften.
Det betyder, at der af dieseldrevne biler registreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares afgift med de
under B anførte beløb. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr. liter diesel. Der vil
derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen
af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret, dog indsættes der i bestemmelsen en slutdato den
30. juni 2021.
Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgiften for dieseldrevne køretøjer i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk.
1, under B reguleres ved én forhøjelse i 2021 på ca. 21 pct., svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030.
Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for
årene 2021-2030. De forhøjelede satser vil opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes
den 15. februar 2021 eller senere, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 11, at de i stk. 1, under A angivne beløb gælder for afgiftsperioder, der
begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december 2017. De i stk. 1, under B angivne beløb gælder for
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december 2015.
Det følger endvidere af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 12, at de i stk. 1, under B angivne beløb for udligningsafgiften
fra og med kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020 reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år
forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed
nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der
fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.
Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med 2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen fulgte samme
retningslinjer som indekseringen af satserne i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil sige med 1,8 pct. årligt
i 2014 og 2015 og herefter på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal
gælde.
Det følger derudover af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, at de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift
forhøjes med 5,5 pct. for kalenderåret 2018. De beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. De forhøjede beløb gælder for forbrugsafgift, er opkræves i kalenderåret 2018 til og med
kalenderåret 2020.
Det følger endeligt af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 14, at reguleringer efter stk. 12 og den i stk. 13 fastsatte
forhøjelse har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i
kalenderåret.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 11-14,
ophæves, og i stedet indsættes stk. 11-13.
Det foreslås i stk. 11,
at de i stk. 1, under A angivne beløb for forbrugsafgift og de under B angivne beløb for forbrugsafgift og udligningsafgift
opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog
stk. 12 og 13.
Det betyder, at de i stk. 1, under A angivne 2020-satser for brændstofforbrugsafgift og de under B angivne 2020-satser for
brændstofforbrugsafgift og udligningsafgift også vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2021. Dette er en videreførelse af
gældende ret. De angivne 2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under B vil gælde for perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 14. februar 2021. Fra og med den 15. februar 2021 foreslås de i stk. 1, under B angivne beløb for udligningsafgift
forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 12. De angivne 2020-satser i stk. 1, under A og B for brændstofforbrugsafgift vil gælde for
kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar 2022 foreslås de i stk. 1, under A og B angivne beløb for brændstofforbrugsafgift
forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 13.
Det foreslås i stk. 12, 1. pkt.,
at de i stk. 1, under B angivne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct. den 15. februar 2021. Det foreslås i stk. 12,
2. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringen. afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Det
foreslås i stk. 12, 3. pkt.,
at de således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under B vil blive forhøjet med 20,7 pct. fra og med den 15.
februar 2021. Dette svarer til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de forhøjede satser for
udligningsafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15.
februar 2021 eller senere.
Det foreslås i stk. 13, 1. pkt.,
at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 3,0 pct. Det foreslås i stk.
13, 2. pkt.,
at for kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. Det foreslås i stk.
13, 3. pkt.,
at for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. Det foreslås i stk.
13, 4. pkt.,
at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. Det foreslås i stk.
13, 5. pkt.,
at for kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. Det foreslås i stk.
13, 6. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. Det foreslås i stk. 13, 7. pkt.,
at de således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1, under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det betyder, at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3, vil blive reguleret ved 5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af
brændstofforbrugsafgiften skal ses i forhold til det foregående år.
Det vil sige, at de i § 3, stk. 1, under A og B angivne 2021-satser for brændstofforbrugsafgiften, jf. lovforslagets § 2, nr. 3,
vil blive forhøjet med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De beløb, der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad
til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Det er således de forhøjede satser for forbrugsafgift, der vil blive
opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 3, stk. 1, under A og B angivne satser for forbrugsafgift, som vil gælde i 2022, blive
forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold
til de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 3. I forbindelse med beregning af
satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5 pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil
blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 3, stk. 1, under A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil gælde i 2023,
blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 3. I forbindelse med
beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for
2024. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i
forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 3, stk. 1, under A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil gælde i 2024,
blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 3. I forbindelse med
beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024
og 6,5 pct. i 2025. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4
pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 3, stk. 1, under A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil gælde i 2025,
blive forhøjet med 10 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 3. I forbindelse med
beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for
2024, 6,5 pct. i 2025 og 10 pct. i 2026. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 10 pct. i forhold til de i 2025 gældende
satser, men med 36,9 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af forbrugsafgiften efter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-satser for
brændstofforbrugsafgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026 og frem.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte § 3 c
i brændstofforbrugsafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at der af alle afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens
CO2-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften svares med de under A anførte beløb.
Det betyder, at der af nye biler, som registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere, vil skulle svares afgift for bilens
CO2-udledning udtrykt i gram CO2 pr. kilometer.
Det betyder, at der af nye person- og varebiler, som registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere, vil skulle betales en
afgift af bilens CO2-udledning udtrykt i gram CO2 pr. kilometer. CO2-udledningen skal fastsættes efter den lovpligtige
prøvningsprocedure til måling af CO2-udledninger og brændstofforbrug for lette erhvervskøretøjer (Worldwide Harmonised Light
Vehicles Test Procedure (WLTP)), der er fastsat i Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr.
1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008. Måling efter WLTP-metoden giver værdier for
CO2-udledning, som er repræsentative for de faktiske kørselsforhold. For biler, hvor CO2-udledning er fastsat efter WLTP, vil
bilens CO2-udledning opgøres efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye
personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og
(EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.
For person- og varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden, skal der ske
en omregning af køretøjets CO2-udledning, så det er svarende til CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden.
Såfremt der ikke forligger opgørelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemetoden, skal CO2-udledning
fastsættes som målt ved New European Driving Cycle (NEDC) målemetoden og multipliceres med 1,21. NEDC er den tidligere anvendte
målemetode.
For person- og varebiler, for hvilke der hverken er målt CO2-udledning efter WLTP- eller NEDC-målemetoderne, skal der beregnes en
anslået CO2-udledning. Dette sker ved først at omregne køretøjets egenvægt til et brændstofforbrug og herefter at omregne dette
brændstofforbrug til CO2-udledning. Beregningerne foretages som angivet nedenfor.
Det foreslås i A,
at der af benzin- og dieseldrevne biler registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere skal svares afgift med de i under A
anførte beløb. Afgiften har til formål at medvirke til at begrænse bilers CO2-udledning ved at give incitament til at anskaffe
biler, der udleder mindre CO2. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens CO2-udledning udtrykt i gram CO2 pr. kilometer. For de
biler, som udleder højst 58 g CO2 pr. kilometer, foreslås afgiften at udgøre 330 kr. For de biler, som udleder over 645 g CO2 pr.
kilometer, foreslås afgiften at udgøre 11.680 kr.
Det foreslås, at der for dieseldrevne biler derudover skal betales en CO2-baseret udligningsafgift, som har til formål at udligne
forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. For de biler, som udleder højst 58 g CO2 pr. kilometer,
foreslås udligningsafgiften at udgøre 160 kr. For de biler, som udleder over 645 g CO2 pr. kilometer, foreslås udligningsafgiften
at udgøre 6.530 kr. Det foreslås, at afgiftsperioden for den CO2-baserede afgift og udligningsafgiften skal være 6 måneder.
Det betyder, at der af benzin- og dieseldrevne biler registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, skal svares afgift med
de i under A anførte beløb. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens CO2-udledning udtrykt i gram CO2 pr. kilometer. Der vil
derudover skulle betales en CO2-baseret udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem
beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin.
Det foreslås i stk. 2,
at for benzin- og dieseldrevne biler med en køreklar vægt over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysninger om CO2-udledning
fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til
Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse
af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF,
Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens
forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO2-udledning ved at multiplicere det efter § 3, stk. 9 beregnede brændstofforbrug
udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Det betyder, at hvis der ikke fremgår en CO2-udledning af CoC-dokumentet (Certificate of Conformity), som er et certifikat, som
fabrikken udsteder, når en bil bliver produceret, skal bilens CO2-udledning beregnes ved at anvende metoden i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9.
For person- og varebiler, der omfattes af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, skal forbrug af brændstof beregnes i liter
pr. 100 km på følgende måde: For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger
oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, vil brændstofforbruget fastsættes som summen af et fast element og et variabelt
element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne
biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, vil det faste element udgøre 6,41 pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der
opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, vil det faste element udgøre 7,41 pr. 100 km, og for dieseldrevne
biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, vil det faste element udgøre 9,01 pr. 100 km. For benzindrevne person-
og varebiler vil forbruget blive beregnet som for dieseldrevne biler efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, 1.-3. pkt.,
og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.
Når brændstofforbruget er beregnet efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, og efter § 3, stk. 9, vil det beregnede
brændstofforbrug blive omregnet i liter pr. 100 km til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede
brændstofforbrug med 29 for benzindrevne person- og varebiler (2400x1,21/100) og med 32 for dieseldrevne person- og varebiler
(2650x1,21/100). Hermed findes den beregnede CO2-udledning, som anvendes i stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. Det foreslås i stk. 3,
2. pkt.,
at for kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. Det foreslås i stk. 3,
3. pkt.,
at for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 16,8 pct. Det foreslås i stk. 3,
4. pkt.,
at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. Det foreslås i stk. 3,
5. pkt.,
at for kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. Det foreslås i stk. 3,
5. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. Det foreslås i stk. 3, 7. pkt.,
at de således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1, under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det betyder, at de angivne satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, vil blive reguleret ved 5
forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af den CO2-baserede afgift skal ses i forhold til det foregående år. Det er
således de forhøjede satser for CO2-baseret afgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det vil sige, at de angivne 2021-satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, vil blive forhøjet med 3 pct.
fra og med den 1. januar 2022. De beløb, der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti.
Fra og med den 1. januar 2023 vil de angivne satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som vil gælde i
2022, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive
forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5 pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i
2022 gældende satser, men med 9,7 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2024 vil de angivne satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som vil gælde i
2023, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive
forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i
forhold til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2025 vil de angivne satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som vil gælde i
2024, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive
forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct. i 2025. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet
med 6,5 pct. i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2026 vil de angivne satser for CO2-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som vil gælde i
2025, blive forhøjet med 10 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive
beregnet i forhold til de gældende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser således blive
forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og 10 pct. i 2026. Det betyder, at satserne
vil blive forhøjet med 10 pct. i forhold til de i 2025 gældende satser, men med 36,9 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af den CO2-baserede afgift efter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne
2026-satser for den CO2-baserede afgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026 og frem.
Til nr. 6
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 2, at der af dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport betales det dobbelte af de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B fastsatte satser for
udligningsafgift.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 2,
ændres, så der efter »under B« indsættes »eller § 3 c, stk. 1, under A«.
Det betyder, at der af dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal betales det dobbelte af de
i § 3, stk. 1, under B angivne beløb for udligningsafgift, hvis bilen er registreret første gang senest den 30. juni 2021. Er
bilen indregistreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales det dobbelte af de i § 3 c, stk. 1, under A angivne beløb
for udligningsafgift. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede § 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 7
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 3, at når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra
den følgende afgiftsperiode kun betales afgift eller tillæg med ¼ af sædvanlig afgift eller tillæg. Det følger af § 6, stk. 3, 2.
pkt., at det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Det betyder, at der af biler, der er mindst 35 år gamle, vil skulle betales afgift og tillæg med ¼ af de gældende satser, uanset
om køretøjet fremtræder som ved første registrering.
Ændringen har sammenhæng med den foreslåede ophævelse af originalitetskravet generelt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6
og 9-12, § 5, stk. 4-7, og § 10, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 11 og 29.
Til nr. 8
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social
service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgift, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales
afgift efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og
-nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres, så der efter »under B« indsættes »eller § 3 c, stk. 1, under A«.
Det betyder, at en person med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en
bil, skal betale udligningsafgift af en dieseldreven bil efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B angivne
beløb, hvis bilen er registreret første gang her i landet senest den 30. juni 2021. Er bilen registreret første gang den 1. juli
2021 eller senere, vil udligningsafgiften skulle betales efter de i § 3 c, stk. 1, under A angivne beløb. Ændringen har sammenhæng
med den foreslåede § 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Det følger af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 3, at tillægget for partikeludledning for dieseldrevne personbiler også gælder for
dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er registreret første gang før den 18. marts 2009.
Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør 400 kr. i 2017 og 600 kr. i 2018.
Der har således været en indfasningsordning for tillæg for partikeludledning for varebiler registreret første gang før den 18.
marts 2009.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Det betyder, bestemmelsen udgår af loven. Ændringen har ikke nogen betydning for retstilstanden, da ordningen med indfasning af
tillægget for partikeludledning for dieseldrevne varebiler er fuldt indfaset. Bestemmelsen er således ikke længere relevant.
Til nr. 2
Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, at der af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring
svares afgift af køretøjernes egenvægt efter de i bestemmelsen angivne satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af
satserne for vægtafgift, men ikke udligningsafgift. Der svares afgift af sættevogne som for påhængsvogne.
Der betales en periodisk vægtafgift for motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring og
påhængsredskaber, herunder campingvogne, busser, rute- og turistbiler, hyrevogne og personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig
persontransport.
Loven gælder for personbiler indregistreret før den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret før den 18. marts 2009. Afgiften er
for personbiler gradueret efter bilens vægt, og for vare- og lastbiler gradueret efter bilens tilladte totalvægt.
De gældende satser for vægtafgift for ovenstående køretøjer fremgår af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1.
Der betales derudover udligningsafgift for dieseldrevne køretøjer. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne køretøjer har
til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin og opkræves i intervallet 3
måneder, 6 måneder eller 12 måneder.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 3, stk. 1,
nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at der af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter de
satser, der er angivet under A-D. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at der af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Det foreslås i stk.
1, 3. pkt.,
at der af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.
Det betyder, at der af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes
egenvægt efter de satser, som er angivet i § 3, stk. 1, under A-D. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af
vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne. Dette er en
videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i A,
at der af personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne samt påhængs- og sættevogne til
befordring, skal svares afgift med de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgift og
udligningsafgift vil skulle beregnes på baggrund af køretøjets vægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen
mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. For køretøjer med en egenvægt på indtil 600 kg foreslås vægtafgiften at
udgøre 730 kr., og udligningsafgiften foreslås udgøre 660 kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For
køretøjer med en egenvægt på over 2.000 kg foreslås vægtafgiften at udgøre 120 kr. pr. 100 kg, og udligningsafgiften foreslås at
udgøre 100 kr. pr. 100 kg. Afgiften for disse køretøjer foreslås at være 3 måneder.
Det betyder, at der af personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne samt påhængs- og
sættevogne til befordring, skal svares vægtafgift med de under A angivne satser for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales
en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i
diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i B,
at der af busser, turistbiler og lignende med højst to aksler, skal svares afgift med de i § 3, stk. 1, under B angivne satser for
vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgiften og udligningsafgift vil skulle beregnes på baggrund af køretøjets vægt.
Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. For køretøjer
med en egenvægt på indtil 1.300 kg foreslås vægtafgiften at udgøre 450 kr., og udligningsafgiften foreslås at udgøre 1.130 kr.
Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For køretøjer med en egenvægt på over 9.000 kg foreslås
vægtafgiften at udgøre 50 kr. pr. 100 kg, og udligningsafgiften foreslås at udgøre 14 kr. pr. 100 kg. Afgiftsperioden for disse
køretøjer foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af busser, turistbiler og lignende med højst to aksler, skal svares vægtafgift med de under B angivne satser
for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne
forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i C,
at der af busser, turistbiler og lignende med mere end to aksler, skal svares afgift med de i § 3, stk. 1, under C angivne satser
for vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgiften og udligningsafgift skal beregnes på baggrund af køretøjets vægt.
Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. For disse
køretøjer skal afgiften betales pr. 100 kg. Vægtafgiften foreslås at udgøre 36 kr. pr. 100 kg, og udligningsafgiften foreslås at
udgøre 10 kr. pr. 100 kg. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af busser, turistbiler og lignende med mere end to aksler, skal svares vægtafgift med den under C angivne sats
for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne
forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i D,
at der af personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, skal svares afgift med den i § 3, stk. 1, under D angivne
sats for udligningsafgift. Der vil således ikke skulle betales vægtafgift af disse køretøjer. Udligningsafgiften skal beregnes på
baggrund af køretøjets vægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i
diesel og benzin. For køretøjer med en egenvægt på indtil 800 kg foreslås udligningsafgiften at udgøre 3.020 kr. Afgiftsperioden
for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For køretøjer med en egenvægt på over 2.000 kg foreslås udligningsafgiften at
udgøre 6.420 kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, skal svares udligningsafgift med de under D
angivne satser for udligningsafgift. Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af
energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgiften for dieseldrevne køretøjer i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, reguleres
ved én forhøjelse i 2021 på ca. 21 pct., svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030.
Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for
årene 2021-2030.
Til nr. 3
Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 3, at de i stk. 1, under A og D angivne beløb for vægtafgift gælder for afgiftsperioder,
der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december 2017. De i stk. 1, under A og D angivne beløb under
udligningsafgift gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december 2015. De i
stk. 1, under B og C angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013
eller senere, dog senest den 31. december 2020.
Det følger endvidere af vægtafgiftslovens § 3, stk. 4, at de i stk. 1, under A og D angivne beløb for udligningsafgift fra og med
kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020 reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for
det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed
nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der
fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.
Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med 2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen fulgte samme
retningslinjer som indekseringen af satserne i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil sige med 1,8 pct. årligt
i 2014 og 2015, og er herefter blevet reguleret på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2 år forud for det kalenderår, i
hvilket satsen skal gælde.
Det følger derudover af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift forhøjes med 5,5 pct.
for kalenderåret 2018. De beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb.
Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De forhøjede beløb
gælder for vægtafgift, der opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.
Det følger endeligt af vægtafgiftslovens § 3, stk. 6, at reguleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte forhøjelse har
virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 3, stk. 3-6,
ophæves, og i stedet indsættes stk. 3-5.
Det foreslås i stk. 3,
at de i stk. 1, under A-C angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift og de under D angivne beløb for udligningsafgift
opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog
stk. 4 og 5.
Det betyder, at de i stk. 1, under A-C angivne 2020-satser for vægtafgift og udligningsafgift og de under D angivne 2020-satser
for udligningsafgift også vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2021. Dette er en videreførelse af gældende ret. De angivne
2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under A og D vil gælde for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 14.
februar 2021. Fra og med den 15. februar 2021 foreslås de i stk. 1, under A og D angivne beløb for udligningsafgift forhøjet, jf.
det foreslåede § 3, stk. 4. Der vil således ikke ske forhøjelse af udligningsafgiften for de i stk. 1, under B og C nævnte
køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i stk. 1, under B og C angivne 2020-satser, som opkræves. De angivne
2020-satser i stk. 1, under A for vægtafgift vil gælde for kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar 2022 foreslås de i stk. 1,
under A angivne beløb for vægtafgift forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 5. Der vil således ikke ske forhøjelse af vægtafgiften
for de i stk. 1, under B-D nævnte køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i § 3, stk. 1, under B-D angivne
2020-satser, som opkræves.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at de i stk. 1, under A og D angivne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct. den 15. februar 2021. Det foreslås i stk.
4, 2. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Det
foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at de således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under A og D opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under A og D vil blive forhøjet med 20,7 pct. fra og med den
15. februar 2021. Dette svarer til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de forhøjede satser for
udligningsafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15.
februar 2021 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt.,
at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. Det foreslås i stk. 5, 2. pkt.,
at for kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt.,
at for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. Det foreslås i stk. 5, 4.
pkt.,
at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. Det foreslås i stk. 5, 5.
pkt.,
at for kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. Det foreslås i stk. 5, 6.
pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. Det foreslås i stk. 5, 7. pkt.,
at de således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1, under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det betyder, at de i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil blive
reguleret ved 5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af vægtafgiften skal ses i forhold til det foregående år.
Forhøjelse af vægtafgiften vil alene gælde for køretøjer under A, det vil sige personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og
turistbiler m.m.) og hyrevogne. Det vil ligeledes gælde for påhængs- og sættevogne til personbefordring.
Det vil sige, at de i § 3, stk. 1, under A angivne 2021-satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil blive forhøjet
med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De beløb, der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. Det er således de forhøjede satser for vægtafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2022, blive forhøjet
med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de
gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindelse med beregning af satserne vil
de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5 pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil blive
forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2023, blive forhøjet
med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de
gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindelse med beregning af satserne vil
de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det betyder, at
satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i forhold til de gældende
2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2024, blive forhøjet
med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold de
gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindelse med beregning af satserne vil
de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct. i 2025. Det
betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4 pct. i forhold til de
gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2025, blive forhøjet
med 10 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de
gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindelse med beregning af satserne vil
de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og 10
pct. i 2026. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 10 pct. i forhold til de i 2025 gældende satser, men med 36,9 pct. i
forhold til de gældende 2021-satser.
Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af vægtafgiften efter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-satser for
vægtafgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026 og frem.
Til nr. 4
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, at der svares afgift af køretøjets tilladte totalvægt efter bestemmelsens satser for
vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport
og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet
til godstransport. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som
fastsat i stk. 7. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte
motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til
godstransport, der har en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
De gældende satser for vægtafgift for vare- og lastmotorkøretøjer fremgår af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, under I og II, A og B.
Der betales derudover udligningsafgift for dieseldrevne køretøjer. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne køretøjer har
til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin og opkræves årligt.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 4, stk. 1,
nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at der af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til
godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber,
som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter de stk. 1 angivne satser. Det foreslås
i stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6.
Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satser for påhængsvogne. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Det foreslås i stk. 1, 4. pkt.,
at der ikke betales afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
Det betyder, at der af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af
påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige
motorredskaber, som er indrettet til godstransport, skal svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter de satser, som er
angivet i stk. 1, I, og II, A eller B. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber vil blive beregnet efter satserne for påhængsvogne.
Afgiften af de nævnte motorredskaber vil blive beregnet efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der vil ikke skulle
betales afgift af påhængskøretøjer til godstransport med en tilladt totalvægt over 3.500 kg. Dette er en videreførelse af gældende
ret, dog ændres stk. 7 til stk. 6 som følge af, at § 4, stk. 3-6 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Det foreslås i stk. 1, I,
at der af motorcykler og varesidevogne, skal svares afgift med de i stk. 1, under I angivne satser for vægtafgift og
udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift skal beregnes på baggrund af motorkøretøjets tilladte totalvægt.
Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. For disse
motorkøretøjer foreslås vægtafgiften at udgøre 330 kr., og udligningsafgiften foreslås at udgøre 160 kr. Afgiftsperioden for disse
køretøjer foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af motorcykler og varesidevogne, skal svares vægtafgift med den i stk. 1, under I angivne sats for vægtafgift.
Der vil derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem
beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i stk. 1, II, A,
at der af motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares afgift med de i stk. 1, under II, A,
angivne satser for vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift skal beregnes på baggrund af motor- og
påhængskøretøjets tilladte totalvægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af
energiindholdet i diesel og benzin. For motorkøretøjer med en tilladt totalvægt indtil 500 kg foreslås vægtafgiften at udgøre
1.060 kr., og udligningsafgiften foreslås at udgøre 720 kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For
motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt mellem 3.001-4.000 kg foreslås vægtafgiften at udgøre 4.660 kr. for
motorkøretøjer og 560 kr. for påhængskøretøjer, og udligningsafgiften for motorkøretøjer foreslås at udgøre 2.270 kr. Der skal
således ikke betales udligningsafgift af påhængskøretøjer. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares vægtafgift med den i stk. 1,
under II, A, angivne satser for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har
til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende
ret.
Det foreslås i stk. 1, II, B,
at der af motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares afgift med de i stk. 1, under II, B,
angivne satser for vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift skal beregnes på baggrund af motor- og
påhængskøretøjets tilladte totalvægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af
energiindholdet i diesel og benzin. For motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt mellem 4.001-5.000 kg og med højst to
aksler, foreslås vægtafgiften at udgøre 2.052 kr. for motorkøretøjer og 552 kr. for påhængskøretøjer. Udligningsafgiften foreslås
at udgøre 1.150 kr. for motorkøretøjer og 200 kr. for påhængskøretøjer. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12
måneder. For motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt mellem 14.001-15.000 kg vil vægtafgiften udgøre 4.161 kr. for
motorkøretøjer og 2.628 kr. for påhængskøretøjer. Udligningsafgiften foreslås at udgøre 1.150 kr. for motorkøretøjer og 1.110 kr.
for påhængskøretøjer.
For motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt indtil 18.000 kg og med mere end to aksler, foreslås vægtafgiften at
udgøre 32 kr. pr. 200 kg totalvægt for motorkøretøjer og 24 kr. pr. 200 kg totalvægt for påhængskøretøjer. Udligningsafgiften
foreslås at udgøre 13 kr. pr. 200 kg totalvægt for motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Afgiftsperioden for disse køretøjer
foreslås at være 12 måneder.
Det betyder, at der af motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares vægtafgift med den i stk. 1,
under II, B, angivne satser for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har
til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende
ret.
Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgift for dieseldrevne køretøjer i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, reguleres ved
én forhøjelse i 2021 på ca. 21 pct., svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030.
Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for
årene 2021-2030.
Til nr. 5
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3, at de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg for privat
anvendelse gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december 2017. De i stk.
1, under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgiften gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller
senere, dog senest den 31. december 2015. De i stk. 1, under II, B, angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift gælder for
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013 eller senere, dog senest den 31. december 2020.
Det følger endvidere af vægtafgiftslovens § 4, stk. 4, at de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgiften fra
og med kalenderåret 2016 til og med kalenderåret 2020 reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud
for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed
nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der
fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.
Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med 2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen fulgte samme
retningslinjer som indekseringen af satserne i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil sige med 1,8 pct. årligt
i 2014 og 2015, og herefter på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal
gælde.
Det følger derudover af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg
for privat anvendelse forhøjes med 5,5 pct. for kalenderåret 2018. De beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes
opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. De forhøjede beløb gælder for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse, der opkræves i kalenderåret 2018 til og
med kalenderåret 2020.
Det følger endeligt af vægtafgiftsloven § 4, stk. 6, at reguleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte forhøjelse har
virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6,
ophæves, og i stedet indsættes stk. 3-5.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
at de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse og de under II,
B, angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der
påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
Det betyder, at de i stk. 1, under I og II, A, angivne 2020-satser for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat
anvendelse, og de under II, B, angivne 2020-satser for vægtafgift og udligningsafgift også vil blive opkrævet fra og med den 1.
januar 2021. Dette er en videreførelse af gældende ret. De angivne 2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under I og II, A,
vil gælde for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 14. februar 2021. Fra og med den 15. februar 2021 foreslås de
i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 4. Der vil således ikke ske
forhøjelse af udligningsafgiften for de i stk. 1, under II, B, nævnte køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i §
3, stk. 1, under II, B, angivne 2020-satser, som opkræves. De angivne 2020-satser i stk. 1, under I og II, A, for vægtafgift vil
gælde for kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar 2022 foreslås de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift
forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 5. Der vil således ikke ske forhøjelse af vægtafgiften for de i stk. 1, under II, B, nævnte
køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i § 3, stk. 1, under II, B, angivne 2020-satser, som opkræves.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct. den 15. februar 2021. Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at de således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den
første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift i stk. 1, under I og II, A, vil blive forhøjet med 20,7 pct. fra og
med den 15. februar 2021. Dette svarer til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de forhøjede
satser for udligningsafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes
den 15. februar 2021 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt.,
at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. Det foreslås i stk.
5, 2. pkt.,
at for kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. Det foreslås i stk.
5, 3. pkt.,
at for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. Det foreslås i stk.
5, 4. pkt.,
at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. Det foreslås i stk.
5, 5. pkt.,
at for kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. Det foreslås i stk.
5, 6. pkt.,
at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt
med ti. Det foreslås i stk. 5, 7. pkt.,
at de således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1, under I og II, A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det betyder, at de i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 4,
vil blive reguleret ved 5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af vægtafgiften skal ses i forhold til de
foregående år. Det er således de forhøjede satser for vægtafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den
første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
Det vil sige, at de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne 2021-satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil blive
forhøjet med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De beløb, der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad til
nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.
Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2022, blive
forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold
til de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 4. I forbindelse med beregning af
satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5 pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil
blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2023, blive
forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold
til de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 4. I forbindelse med beregning af
satserne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det
betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i forhold til de
gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2024, blive
forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb,
der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold
de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 4. I forbindelse med beregning af satserne
vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct. i 2025.
Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4 pct. i forhold til
de gældende 2021-satser.
Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2025, blive
forhøjet med 10 pct. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der
er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til
de gældende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 4. I forbindelse med beregning af satserne
vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og
10 pct. i 2026. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 10 pct. i forhold til de i 2025 gældende satser, men med 36,9 pct.
i forhold til de gældende 2021-satser.
Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af vægtafgift efter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-satser for
vægtafgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026 og frem.
Til nr. 6
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 10, at betaling efter § 4, stk. 9, dækker de tilsvar fraset merværdiafgift, der følger
af den private benyttelse af og rådighed over køretøjet den pågældende dag, og køretøjet anses fortsat som udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse til privat benyttelse til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift
efter denne lov eller brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2.
2. pkt. gælder dog ikke el- og brintdrevne køretøjer.
Det følger af vægtafgiftslovens § 23, stk. 1, at den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved de i bestemmelsens nr. 1-3 nævnte formål, kan straffes med bøde.
Efter § 23, stk. 2, nr. 6, straffes den, der forsætligt eller uagtsomt undlader at medbringe et bevis udstedt efter
vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, under kørslen.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 4, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., og § 23, stk. 2, nr. 6,
ændres, så henvisningen til stk. 9 ændres til stk. 8.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf. lovforslagets § 3,
nr. 5.
Til nr. 7
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 8, at der svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer af køretøjer, som
er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis køretøjets varelad eller varerum har større
flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 4 t.
Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 14, at der i køretøjer som nævnt i stk. 8 alene må befordres føreren og personer, der
arbejder i ejerens virksomhed, til eller fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet
virksomhedens navn.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 4, stk. 14, 1. pkt.,
der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk. 8 ændres til stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf. lovforslagets § 3,
nr. 5.
Til nr. 8
Det følger af vægtafgiftslovens § 15, stk. 3, at når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den
følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og partikeludledningstillæg med ¼ af
sædvanlig afgift og tillæg. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Dette betyder, at når et køretøj er
mere end 35 år gammelt og samtidig fremtræder som ved første registrering, skal der for den efterfølgende afgiftsperiode kun
betales afgift og tillæg med ¼ af de gældende satser, som fremgår af vægtafgiftslovens §§ 3, 4 og 4 a.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Det betyder, at der af køretøjer, der er mindst 35 år gamle, vil skulle betales afgift og tillæg med ¼ af de gældende satser,
uanset om køretøjet fremtræder som ved første registrering. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede ophævelse af
originalitetskravet for veterankøretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 9
Det følger af vægtafgiftslovens § 23, stk. 1, at den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved de i bestemmelsens nr. 1-3 nævnte formål, kan straffes med bøde.
Efter § 23, stk. 2, nr. 1, straffes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder vægtafgiftslovens § 4, stk. 12-14.
Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 23, stk. 2, nr. 1,
ændres, så henvisningen til stk. 12-14 ændres til stk. 11-13.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf. lovforslagets § 3,
nr. 5.
Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning af biler, lystbåde, campingvogne m.v. er skattepligtig som
ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske udgifter og
værditab forbundet med udlejningen, jf. statsskattelovens § 6. Det er en forudsætning for fradrag, at omkostningerne i rimelig
grad dokumenteres eller sandsynliggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter.
Som alternativ til fradrag efter den regnskabsmæssige opgørelse er der ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 indført et
deleøkonomisk bundfradrag i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 1. pkt., på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i
2021. Fradraget gives i bruttolejeindtægter fra privat udlejning af aktiver som nævnt i § 15 R, stk. 2, dvs. personbiler til lille
kørekort, herunder nul- og lavemissionsbiler, lystbåde og campingvogne m.v. Ved bruttolejeindtægter forstås den betaling, som en
person modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i
bruttolejeindtægten.
Der er tale om ét fælles bundfradrag for de omfattede aktiver, hvilket betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv,
f.eks. ved at benytte bundfradraget ved lejeindtægt fra campingvogn og/eller lystbådudlejning og herudover foretage en
regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning. Bundfradraget kan ikke kan overstige bruttolejeindtægten, jf.
ligningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.
I tilfælde hvor bruttolejeindtægten overstiger bundfradraget, kan der af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger
bundfradraget, fradrages 40 pct., jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 3. pkt. Det vil sige, at det er alene 60 pct. af den
bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, der bliver beskattet.
Fradrag efter 1. og 3. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 4.
pkt. Benyttes bundfradraget i et givent indkomstår, kan der således ikke foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab
forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det relevante indkomstår.
Formålet med bundfradraget er at lette administrative byder forbundet med opgørelse af de faktiske udgifter og værditab for
personer, som kun i begrænset omfang foretager udlejning. Bundfradraget gælder derfor ikke udlejning, der foretages som led i
erhvervsmæssig virksomhed, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 5. pkt.
Grundbeløbet for bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 6. pkt.
En person, der udlejer sine aktiver, kan for et givent indkomstår vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse i
stedet for at benytte bundfradraget, men det skal i givet fald gælde for alle de omfattede aktiver. Herved kan en udlejer, der har
faktiske udgifter forbundet med udlejningen, som overstiger bundfradraget, opnå et fradrag, der fuldt ud dækker udgifterne. Det
kan f.eks. være relevant, hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er høje udgifter forbundet med
udlejningen.
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 15 R, stk. 1,
hvorved der foreslås indført et forhøjet deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra og med
indkomståret 2021. Forslaget skal gøre det mere attraktivt at dele nul- og lavemissionsbiler og gøre bedre brug af de nuværende
nul- og lavemissionsbiler.
Hertil bemærkes, at gældende ret fsva. det gældende bundfradrag foreslås videreført, dog således at indkomst fra privat udlejning
af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af dette bundfradrag. Samtidig foreslås det, at betingelserne for at
opnå det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler skal være de samme, som allerede gælder for at
opnå det gældende deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v.
De foreslås i 1. pkt.,
at fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer
til 10.700 kr. i 2021, i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Ved
bruttolejeindtægter forstås den betaling, som en person modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en
formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.
De aktiver, der er nævnt i stk. 2, og som dermed er omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt., er:
– Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er nul- og
lavemissionsbiler.
– Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af § 4, stk. 1,
II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret
til hel eller delvis privat benyttelse, og ikke er nul- og lavemissionsbiler.
– Campingvogne.
– Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
– Lystbåde.
Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede indkomst fra udlejning af de nævnte aktiver, hvilket betyder, at der ikke
kan foretages en opdeling pr. aktiv.
Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje det aktiv, der udlejes, eller at den pågældende skal afholde bestemte
udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en fysisk person kan gøre brug af bundfradraget, er kun, at den
pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af bestemmelsen.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau), dog således at
indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af dette bundfradrag.
Det foreslås i 2. pkt.,
at der ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til
20.000 kr. i 2021, i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver.
Forslaget vil give fysiske personer, der udlejer nul- og lavemissionsbiler, mulighed for at foretage et forhøjet bundfradrag på
20.000 kr. (2021-niveau) i indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra og med indkomståret 2021.
Ved nul- og lavemissions forstås biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nulemissionsbiler), og biler, der udleder mere end 0 g
CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer (lavemissionsbiler). Denne definition af nul- og lavemissionsbiler svarer til biler, der vil
kunne omfattes af registreringsafgiftslovens §§ 5 b eller 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det vil således være et krav, at der
er tale om en nul- eller lavemissionsbil som defineret i registreringslovens §§ 5 b og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen
skal være registreret i Danmark.
Det foreslås, at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt skal gælde i tillæg til det
gældende bundfradrag i 1. pkt. på 10.700 kr. (2021-niveau), som fortsat vil gælde for andre biler, herunder benzin- og
dieseldrevne biler, campingvogne m.v. Det betyder, at en person vil kunne opnå et bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau) for
udlejning af en benzin- eller dieseldrevet bil og et bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) for udlejning af en nul- eller
lavemissionsbil, f.eks. en elbil.
Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbiler, hvilket betyder, at
der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv.
Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje de nul- og lavemissionsbiler, der udlejes, eller at den pågældende skal
afholde bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en fysisk person kan gøre brug af det forhøjede
bundfradrag, er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af en eller flere nul- eller
lavemissionsbiler, der omfattes af bestemmelsen.
Det foreslås i 3. pkt.,
at fradraget efter 1. pkt. ikke kan overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og at fradraget efter
2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3.
Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være tale om to forskellige bundfradrag, der vil skulle opgøres hver for
sig. Der vil således skulle foretages en særskilt opgørelse af de samlede bruttolejeindtægter fra privat udlejning af aktiver som
nævnt i stk. 2, hvori bundfradraget i 1. pkt. kan fradrages. På tilsvarende måde vil der skulle foretages en særskilt opgørelse af
bruttolejeindtægterne fra udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3, hvori det foreslåede forhøjede bundfradrag i 2. pkt. kan
fradrages. Der vil ikke kunne overføres et uudnyttet bundfradrag fra den ene indkomstkategori til den anden.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det
forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som foreslået i 2. pkt., ikke kan overstige
bruttolejeindtægten ved udleje af nul- og lavemissionsbiler.
Dette skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af
nul- og lavemissionsbiler skal være de samme som allerede gælder for at opnå det gældende bundfradrag.
Det foreslås i 4. pkt.,
at der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40
pct., og at der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., kan
fradrages 40 pct.
For bundfradraget i 1. pkt. betyder det, at det alene vil være 60 pct. af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger
bundfradraget på 10.700 kr. (2021-niveau), der vil blive beskattet. For det forhøjede bundfradrag i 2. pkt. betyder det, at det
alene vil være 60 pct. af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget på 20.000 kr. (2021-niveau), der vil blive
beskattet.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at der
indføres tilsvarende regler om et yderligere fradrag ved anvendelsen af det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler i 2. pkt.
Det foreslås i 5. pkt.,
at fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. vil dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen.
Anvendes fradragene i 1. og/eller 2. pkt. og 4. pkt., vil der således ikke kunne foretages yderligere fradrag for udgifter og
værditab forbundet med udlejningen i det relevante indkomstår. Dette gælder både ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 2 og
aktiver som nævnt i stk. 3.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. gældende fradrag i indkomst fra privat udlejning af konventionelle biler,
campingvogne m.v. i 1. og 4. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at der indføres tilsvarende regler om, at anvendelsen af de
foreslåede fradrag i indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. og 4. pkt., vil træde i stedet for fradrag
efter en regnskabsmæssig opgørelse.
Hertil bemærkes, at en person, der udlejer sine aktiver, forsat kan vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse
for et givent indkomstår i stedet for at benytte bundfradrag, men det skal i givet fald gælde for alle de omfattede aktiver.
Herved kan en udlejer, der har faktiske udgifter, som overstiger bundfradraget i 1. pkt. og/eller det forhøjede bundfradrag i 2.
pkt., fortsat opnå et fradrag, der fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis udlejningen har et relativt
stort omfang, eller hvis der er høje udgifter forbundet med udlejningen.
Det foreslås i 6. pkt.,
at 1.-5. pkt. ikke gælder for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Det sikres herved, at fradragene målrettes privatpersoners lejlighedsvise udlejning.
Vurderingen af, om udlejning sker som led i erhvervsmæssig virksomhed, foretages efter den gældende praksis for vurdering af,
hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det
forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt. ikke vil kunne anvendes ved erhvervsmæssig
udlejning.
Det foreslås i 7. pkt.,
at grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Bestemmelsen medfører, at grundbeløbene reguleres i takt med indkomstudviklingen.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer, at det
forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt. på tilsvarende vis reguleres i takt med
indkomstudviklingen.
Til nr. 2
Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på op til 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket
svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af visse aktiver. § 15, stk. 2, indeholder en oplistning af de
aktiver, som er omfattet af stk. 1.
Det foreslås at ændre § 15 R, stk. 2,
hvorved det præciseres, at de oplistede aktiver fremover vil være omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt.
Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås at indføre et forhøjet bundfradrag i indkomst fra privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler i stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Til nr. 3 og 4
Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer
til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af visse aktiver.
De aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15, stk. 1, er oplistet i stk. 2, dvs. visse personbiler, visse varebiler,
campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og lystbåde.
Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som skal
gælde i tillæg til det gældende bundfradrag.
Det foreslås derfor at ændre § 15 R, stk. 2, nr. 1 og 2,
således at nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være omfattet af stk. 2.
Forslaget medfører, at indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil kunne omfattes af det gældende
bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau). I stedet vil indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler blive omfattet af
det forhøjede bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau).
Udlejning af benzin- og dieseldrevne biler vil fortsat være omfattet af det gældende bundfradrag på 10.700 (2021-niveau).
Til nr. 5
Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler i
ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås derfor at indsætte en ny § 15 R, stk. 3,
der definerer aktiver omfattet af det forhøjede bundfradrag i stk. 1, 2. pkt., som »biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1
og 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer.
Person- og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, er:
– Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der omfatter biler,
som er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, herunder almindelige personbiler og
campingbiler (autocampere), der må køres af personer med lille kørekort.
– Varebiler N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af
vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, omfatter varebiler indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet af § 1, stk.
2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
For at indkomst fra privat udlejning af disse typer af biler ville kunne omfattes af det forhøjede bundfradrag, som foreslået i
ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt., skal der være tale om biler og varebiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer
(nulemissionsbiler), eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer (lavemissionsbiler). Denne definition af
nul- og lavemissionsbiler svarer til biler, der vil kunne omfattes af registreringsafgiftslovens §§ 5 b eller 5 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20. Det vil således være et krav, at der er tale om en nul- eller lavemissionsbil som defineret i
registreringslovens §§ 5 b og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen skal være registreret i Danmark.
Til nr. 6
Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mulighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer
til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v. Endvidere
kan der i den del af lejeindtægten, der overstiger 10.700 kr. (2021-niveau), fradrages 40 pct. Det betyder, at alene 60 pct. af
den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, skal beskattes.
Det følger af ligningslovens § 15 R, stk. 3, at det fra og med indkomståret 2021 er en betingelse for at anvende bundfradraget, at
en eller flere virksomheder formidler udlejningen og indberetter indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle de omfattede
aktiver. Udlejere vil herved automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst
på årsopgørelsen. Betingelsen om indberetning gælder ved udlejning af aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2,
dvs. personbiler, campingvogne og lystbåde m.v.
Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et forhøjet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler.
Betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag skal være de samme, som gælder for det gældende bundfradrag.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 15 R, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., således det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning efter
skatteindberetningslovens § 43 af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og indkomstårets samlede
lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.
Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være tale om to forskellige bundfradrag. Det betyder, at en eller flere
virksomheder, som formidler udlejningen, vil skulle foretage en særskilt indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra
aktiver som nævnt stk. 2 og en særskilt indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.
For indberetninger vedrørende årene forud for kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberetningsloven og lov
om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. For personer med bagudforskudt indkomstår vil det
således for indkomståret 2021 kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal
indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har ret til de fulde fradrag i ligningslovens § 15 R.
Hvis den fysiske person også udlejer det samme aktiv eller andre aktiver omfattet af det gældende bundfradrag i 1. pkt. eller det
foreslåede forhøjede bundfradrag i 2. pkt. på en måde, hvorpå der ikke foretages den angivne indberetning, kan udlejeren ikke
benytte bundfradraget, men må i stedet foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der foretages
udlejning både gennem en digital platform og gennem opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.
Til nr. 7 og 8
Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til
rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for
den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige
værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal
betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens §
16, stk. 4.
Miljøtillægget giver et incitament for arbejdstageren til at vælge en brændstoføkonomisk firmabil, da tillægget er baseret på
ejerafgiften eller vægtafgiften, som er differentieret efter bilens brændstofforbrug.
Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver m.v.,
herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.
Det foreslås at ændre ligningslovens § 16, stk. 4, således at miljøtillægget skal vægtes højere i beskatningsgrundlaget, og at
anskaffelsesprisen skal vægtes mindre.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4,
efter 1. pkt., indsættes nye punktummer, således at den årlige skattepligtige værdi fra og med den 1. juli 2021 for resten af
indkomståret 2021 foreslås til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I
indkomståret 2022 foreslås den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0
pct. af resten. I indkomståret 2023 foreslås den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger
300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 foreslås den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der
ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår foreslås den årlige værdi til
22,5 pct. af bilens værdi.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4,
efter 4. pkt., der bliver 9. pkt., indsættes nye punktummer, således at miljøtillægget fra og med den 1. juli 2021 for resten af
indkomståret 2021 udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 foreslås miljøtillægget at
udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 foreslås miljøtillægget at
udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 foreslås miljøtillægget at
udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og senere indkomstår
foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for
bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 600 pct.
Med forslaget foreslås satsen på 25 pct. således reduceret med et ½ procentpoint årligt fra 2021 og satsen på 20 pct. forhøjet med
et ½ procentpoint årligt fra 2021, således at der fra og med 2025 anvendes én sats på 22,5 pct.
Samtidig foreslås miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra
og med 2025. Herved vil det miljøtillæg, der skal medregnes til den skattepligtige værdi af fri bil, forhøjes fra de nuværende 150
pct. af den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, til 700 pct. af den årlige afgift.
De to foreslåede ændringer indebærer en samlet justering af beskatningsgrundlaget, der i højere grad vægter bilens
brændstofforbrug og i mindre grad bilens anskaffelsespris.
Ændringerne foreslås indfaset over 5 år. Efter indfasningsperioden medfører forslaget en forenkling i forhold til de gældende
regler, idet der fra og med indkomståret 2025 foreslås at skulle anvendes én sats på 22,5 pct., hvortil kommer miljøtillægget på
700 pct.
Det foreslås samtidig hermed at skattefritage værdien af arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindelse
med fri elbil eller pluginhybridbil, jf. forslagets § 4, nr. 15, og bemærkningerne hertil.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.
Til nr. 9-14
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt., skal der ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved
værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, nr. 4, anvendes den værdi, som efter 5. og 6. pkt.
ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.
Det foreslås at ændre henvisningen til 5. og 6. pkt. i § 16, stk. 4, 7. pkt.,
til 15. og 16. pkt.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt., beskattes værdien af den private benyttelse af en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er
stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, i det pågældende år efter reglerne i 1.-7.
pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-7. pkt. i § 16, stk. 4, 9. pkt.
, der bliver 19. pkt., til 1-17. pkt.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt., beskattes den skattepligtige af værdien, hvis dagsafgiften som nævnt i 7. pkt. er
betalt af arbejdsgiveren.
Det foreslås at ændre henvisningen til 7. pkt. i § 16, stk. 4, 10. pkt.,
der bliver 20. pkt., til 17. pkt.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., anses kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60
arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige,
der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.
Det foreslås at ændre henvisningen til 9. pkt. i § 16, stk. 4, 11. pkt.,
der bliver 21. pkt., til 19. pkt.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt., med den skattepligtiges betaling
i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9
C, stk. 7.
Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-9. pkt., i § 16, stk. 4, 12. pkt.,
der bliver 22. pkt., til 1.-19. pkt.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 13. pkt., finder 1.-11. pkt. kun anvendelse for biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om
vægtafgift af køretøjer m.v., såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i vægtafgiftsloven.
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 14. pkt., finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, der er indregistreret første gang den 2.
juni 1998 eller tidligere, hvis merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, §
38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-11. pkt., i § 16, stk. 4, 13. pkt.,
der bliver 23. pkt., og i § 16, stk. 4, 14. pkt.,
der bliver 24. pkt., til 1.-21. pkt.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede indsættelse af nye punktummer i § 16, stk. 4, jf. lovforslagets §
4, nr. 7 og 8.
Til nr. 15
Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til
rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for
den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige
værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal
betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens §
16, stk. 4.
Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver m.v.,
herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.
Efter gældende ret er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis en ladestander stilles til privat rådighed for
arbejdstageren sammen med en fri bil. Værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf skal efter gældende ret
medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. Skatterådets afgørelse
offentliggjort i SKM·2015·376·SR.
Det indebærer, at værdien af ladestanderen samt udgifterne til opstilling af ladestanderen ikke er dækket af beskatningen af fri
bil, men skal tillægges beregningsgrundlaget.
Forudsat at ladestanderen er udstyret med et specialstik, som kun kan anvendes til opladning af elbiler, beskattes den
arbejdsgiverbetalte udgift til el til opladning af bilen ikke særskilt, men er en sædvanlig driftsudgift, der er dækket af den
almindelige beskatning af fri bil.
Hvis arbejdsgiveren forærer ladestander og installationer til medarbejderen, herunder når denne ikke længere får fri
elbil/pluginhybridbil stillet til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien heraf på tidspunktet for overdragelse
af ejerskab til medarbejderen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 16, stk. 4,
indsættes nye 26.
og 27. pkt.,
hvorefter værdien af ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren
ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes. Hvis den
skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, foreslås
det, at markedsværdien af ladestander og installation skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved periodens
ophør, hvis installationen overgår til privat brug.
Den foreslåede skattefritagelse omfatter alene tilfælde, hvor arbejdsgiveren samtidig stiller en fri bil til privat rådighed, som
skal oplades med el via ladestanderen, herunder en pluginhybridbil. Det er således ikke omfattet af skattefritagelsen, hvis
arbejdsgiveren betaler for installation af ladestander på den ansattes bopæl, hvis den fri bil er en konventionel bil.
Med den foreslåede bestemmelse skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og
installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der
stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed. Den skattepligtige vil som hidtil skulle beskattes af værdien af fri
bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Det bemærkes, at selve udgiften til arbejdsgiverbetalt el til opladning af bilen som hidtil anses som en sædvanlig driftsudgift,
der er dækket af den almindelige beskatning af fri bil.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den ansatte vil kunne beholde ladestanderen skattefrit, når den pågældende ikke længere
har fri elbil eller pluginhybridbil stillet til privat rådighed, forudsat at der ikke alene har været tale om en meget kort
periode med beskatning af fri bil. Denne periode foreslås at være 6 måneder.
Med den foreslåede bestemmelse vil værdien af installation af ladestander og værdien af selve ladestanderen – uanset at denne evt.
ikke nedtages eller tilbageleveres efter brug – ikke skulle beskattes særskilt, hvis den ansatte samtidig beskattes af fri
elbil/pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Det bemærkes, at da ændringen har virkning fra og med den
juli 2021, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, vil de 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil tidligst skulle regnes
fra dette tidspunkt. At en person evt. forud for virkningstidspunktet har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved
bopælen stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at den pågældende vil skulle beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6
måneder efter virkningstidspunktet for ikke at blive omfattet af værnsreglen i forhold til ladestanderen. Det bemærkes endvidere,
at det er en betingelse, at der samtidig med beskatningen af fri elbil/pluginhybridbil har været stillet en ladestander til
rådighed ved bopælen. At en person har haft fri elbil stillet til rådighed i 6 måneder uden at have haft en ladestander stillet
til rådighed er således ikke tilstrækkeligt.
Det foreslås således, at hvis perioden med fri elbil/pluginhybridbil til rådighed er kortere end 6 måneder, skal den
skattepligtige beskattes af markedsværdien af ladestander og installation ved periodens ophør, hvis installationen ikke nedtages,
men overgår til privat brug. Af administrative årsager foreslås dog, at der ikke også skal ske efterregulering af beskatningen af
fri bil ved at tillægge værdien af ladestanderen og installationen til beregningsgrundlaget for fri bil for den forløbne periode.
Sker der således kun beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, af privat rådighed over elbil eller pluginhybridbil i f.eks. 4
måneder, vil den skattepligtige – når det konstateres, at perioden med privat rådighed over bilen har varet kortere end 6 måneder
– skulle beskattes af udgiften til installation af ladestanderen samt markedsværdien af ladestanderen, hvis installationen overgår
til privat brug, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil indebære en årlig skattelempelse for omfattede medarbejdere på ca. 1.000-1.500 kr.
Det bemærkes indledningsvist, at beskrivelsen af gældende ret relaterer sig til retstilstanden på lovforslagets
fremsættelsestidspunkt. Skatteindberetningslovens § 43 er nyaffattet ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1727 af 27. december 2018, som
træder i kraft 1. januar 2021. Dvs., at der er tale om en beskrivelse af retstilstanden, som den ser ud til og med 31. december
2020.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig, indberette til Skatteforvaltningen om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved
udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til
identifikation af virksomheden og fritidsboligen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlejning af
fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter aftale med
den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1, hvis virksomheden havde
været indberetningspligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af fritidsboliger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlejning af
fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejningsbureauer, som ikke er
indberetningspligtige til indkomstregisteret, mulighed for at indberette til indkomstregisteret efter aftale med ejeren og dermed
sikre ejeren samme bundfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske udlejningsbureauer.
Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2, skal ske årligt og senest den 20. januar eller, hvis denne dag
er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 3, skal den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed
efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen. Ved identifikation af fritidsboligen skal
forstås ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret (BBR-nummeret).
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om
identifikation af fritidsboligen efter stk. 3. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 til at
fastsætte regler om, at indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43 skal omfatte oplysninger om identiteten af den
indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt,
som den skattepligtige har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).
Endvidere er der fastsat regler om, at den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1,
skal give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen. Dette gælder både, når der er tale om en dansk, og når
der er tale om en udenlandsk ejendom.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 43
nyaffattes. Der er hovedsageligt tale om en videreførelse af bestemmelsen med det indhold, der følger af § 5, nr. 1, i lov nr.
1727 af 27. december 2018 med ikrafttræden den 1. januar 2021. Set i forhold til § 5, nr. 1, i lov nr. 1727 af 27. december 2018
indebærer nyaffattelsen ved dette lovforslag således alene materielle ændringer i stk. 3 og 6.
Det foreslås i stk. 1,
at en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig omfattet af ligningslovens §§
15 O eller 15 Q, hvert år skal indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved
gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter udlejning af såvel danske som udenlandske boliger ejet af personer, som er
skattepligtige til Danmark. Indberetningspligten efter den foreslåede bestemmelse påhviler den formidler, der formidler
udlejningen for den skattepligtige. Udlejningen kan være formidlet gennem en række af formidlere. Det vil alene være den
formidler, der er nærmest udlejeren, der vil have de nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten, hvorfor
indberetningspligten påhviler denne formidler. Ved den formidler, der er nærmest udlejeren forstås den formidler, der har indgået
formidlingsaftalen med udlejeren, og som derfor er den formidler, der udbetaler lejeindtægten til udlejeren.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, vil indberetningen kunne sikre den skattepligtige et bundfradrag på 40.000 kr. ved udlejning
af sin fritidsbolig.
Efter ligningslovens § 15 Q vil indberetningen kunne sikre den skattepligtige et højere bundfradrag på 25.550 kr. (2010-niveau),
hvilket svarer til 29.900 kr. i 2021, ved udlejning af sin bolig.
Indberetningen vil skulle ske årligt til indkomstregisteret. Efter den gældende § 43 i skatteindberetningsloven skal der
indberettes om det forudgående års lejeindtægter. Det vil sige, at der er tale om en årlig indberetning. Indberetningen skal ske
til Skatteforvaltningen. Den årlige indberetning fastholdes med forslaget, men det foreslås, at indberetningerne fremover skal ske
til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, så borgerne og
virksomhederne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til
skatteformål og af andre myndigheder til andre formål, f.eks. ved tildeling af kontanthjælp og boligstøtte.
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til Skatteforvaltningen i øvrigt, anvender Skatteforvaltningen
oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende, mens andre
oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af at være kontroloplysninger.
Det foreslås i stk. 2,
at en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, hvert år, uanset om
udlejningen er erhvervsmæssig, skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Årsagen til, at der skal ske indberetning, hvad enten der er tale om erhvervsmæssig udlejning eller privat udlejning, er, at
formidleren ikke nødvendigvis er bekendt med, om der er tale om erhvervsmæssig eller privat udlejning.
De aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15 R, er personbiler, varebiler, lystbåde, påhængskøretøjer, der er konstrueret og
indrettet til ophold og beboelse, og campingvogne
Indberetningspligten efter den foreslåede bestemmelse påhviler den formidler, der formidler udlejningen for den skattepligtige.
Udlejningen kan være formidlet gennem en række af formidlere. Det vil alene være den formidler, der er nærmest udlejeren, der vil
have de nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten, hvorfor indberetningspligten påhviler denne formidler.
Indberetningen vil kunne sikre den skattepligtige et bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau) ved privat udlejning af en eller
flere benzin- eller dieseldrevne biler, lystbåde og campingvogne m.v. og/eller et forhøjet bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau)
ved udlejning af nul- og lavemissionsbiler.
Det foreslås i stk. 3,
at indberetningen efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen efter stk. 1
skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens
nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummeret), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige.
Indberetning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning til identifikation af den skattepligtige og aktiver som nævnt i
ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.
Disse oplysninger er supplement til oplysninger om årets samlede lejeindtægt, som skal indberettes efter de foreslåede
bestemmelser i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysning om identifikation af den virksomhed, der foretager indberetningen.
Indberetningen skal således ske ved oplysning om den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer, dvs. den
indberetningspligtiges registreringsnummer.
Identifikationen af boligen er nødvendig, da der kan opnås et fradrag pr. bolig, der udlejes efter ligningslovens §§ 15 O og 15 Q.
Efter skatteindberetningslovens § 43 om indberetning vedrørende udlejning af fritidsboliger skal ejendommens BBR-nummer
indberettes. Dette giver en entydig identifikation af ejendommen. Identiteten af den skattepligtige indberettes derimod ikke.
Skatteforvaltningen kan på grundlag af BBR-registeret finde frem til, hvem ejeren/ejerne er, og således beskatte denne/disse. Det
foreslås, at der fortsat vil kunne indberettes på denne måde.
Virksomheder, der formidler udlejning af boliger, vil som udgangspunkt ikke have oplysning om BBR-nummeret. Oplysning herom vil
dog kunne findes ved opslag på internettet. Det vurderes, at udenlandske virksomheder vil have vanskeligere ved dette end danske
virksomheder. Det foreslås derfor, at der som alternativ til indberetning af BBR-nummeret etableres en ordning, hvor der
indberettes om ejendommens adresse og om identiteten af udlejeren.
Det er tanken, at denne ordning skal fungere således, at udlejeren af formidleren gøres opmærksom på, at udlejeren på
Skatteforvaltningens hjemmeside på TastSelv Borger kan give sit samtykke til, at der genereres en unik identifikationskode, som
altid kan forbindes til vedkommendes cpr-nummer. Formidleren vil ikke blive gjort bekendt med udlejerens cpr-nummer.
Når Skatteforvaltningen modtager indberetning fra en tredjepart, vil man således via identifikationskoden kunne knytte data til
den pågældende udlejers cpr-nummer.
I relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v., foreslås det, at indberetningen skal indeholde oplysning om
identiteten af udlejeren. Det er tanken, at den samme ordning, som vil skulle anvendes til identifikation af udlejere af fritids-
og helårsboliger, også vil skulle anvendes i relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
Som noget nyt foreslås endvidere, at der ved indberetningen kan kræves oplysninger til identifikation af aktiver som nævnt i
ligningslovens § 15 R, stk. 2, og 3. Det vil sige biler og andre køretøjer, der kan omfattes af reglerne om deleøkonomisk
bundfradrag i ligningslovens § 15 R. Herved sikres, at der kan skelnes mellem konventionelle biler, der giver adgang til det
gældende bundfradrag, og nul- og lavemissionsbiler, der efter lovforslaget skal give adgang til det forhøjede bundfradrag.
Det foreslås i stk. 4,
at den, der har indgået aftale om udlejning eller fremleje efter den foreslåede § 43, stk. 1 eller 2, i skatteindberetningsloven,
med en virksomhed, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af den pågældende bolig.
De oplysninger, der skal afgives, er de oplysninger, der er nødvendige for at den indberetningspligtige virksomhed kan foretage
indberetning om identiteten af boligen. Hvis virksomheden ønsker at indberette BBR-nummeret, er det således dette nummer, som skal
oplyses. I andre tilfælde er det adressen.
Det foreslås i stk. 5,
at virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetninger af de oplysninger, som ville
have været omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
Efter den foreslåede bestemmelse skal virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, kunne indberette de
oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af boliger og biler m.v. Efter bestemmelsen kan en
virksomhed, der ikke er indberetningspligtig, indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten for
virksomheder, der er indberetningspligtige.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens §§ 15 O-15 R, hvorefter anvendelsen af de forskellige bundfradrag afhænger
af, om der sker indberetning af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske virksomheder, der formidler udlejning, som ikke er
indberetningspligtige til indkomstregisteret, mulighed for at indberette til indkomstregisteret og dermed sikre ejeren samme
bundfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske virksomheder.
Indberetningspligten efter de foreslåede regler i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2, omfatter udlejning af såvel danske
som udenlandske boliger ejet af personer, der er skattepligtige til Danmark af udlejningsindtægter. I forbindelse med udenlandske
formidleres valg om at foretage indberetning vil den pågældende – da indberetningen her er frivillig – kunne vælge alene at
foretage indberetning om udlejning af danske boliger.
Det foreslås i stk. 6,
at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for identifikation af
boliger omfatter af stk. 3 og 4. Som noget nyt foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af
oplysninger til brug for identifikation af aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.
Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 43 er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om
skatteindberetning m.v. Det fremgår heraf, at indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43 skal omfatte oplysninger om
identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede ejendom og den
samlede lejeindtægt, som den skattepligtige har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten). Endvidere er der fastsat
regler om, at den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden
oplysninger til identifikation af fritidsboligen. Dette gælder både, når der er tale om en dansk ejendom, og når der er tale om en
udenlandsk ejendom.
Bemyndigelsen som affattet ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 er udnyttet i § 49 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om
skatteindberetning m.v. Bemyndigelsen er således benyttet til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i
dag, for så vidt angår identifikation af den indberettende virksomhed og om indberetning af den samlede lejeindtægt.
Herudover er bemyndigelsen udnyttet til at fastsættes regler om afgivelse af oplysninger om identiteten af udlejeren. Disse regler
er bygget på den ordning for identitetsoplysninger, der er beskrevet ovenfor i relation til den bestemmelse, der er foreslået i
skatteindberetningslovens § 43, stk. 4.
Bemyndigelsen vil efter forslaget tillige blive udnyttet til at fastsætte regler om aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R,
stk. 2 og 3, dvs. biler, lystbåde, og campingvogne m.v. I den forbindelse forventes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler
om indberetning af oplysninger til identifikation af biler og andre køretøjer m.v., f.eks. registreringsnumre. Herved sikres, at
der kan skelnes mellem konventionelle biler, der giver adgang til det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau), og nul- og
lavemissionsbiler, der efter lovforslaget foreslås at give adgang til det forhøjede bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau).
Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en særordning, hvorefter elafgift tilbagebetales delvist for elektricitet
anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler m.v. Særordningen medfører, at der for elektricitet
forbrugt til erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. betales elafgift svarende til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Ordningen er
tidligere blevet forlænget ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1558 af 13. december 2016,
lov nr. 687 af 8. juni 2017. Ordningen er senest blevet forlænget ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 til og med den 31.
december 2021.
Det foreslås, at § 21, stk. 2, 3. pkt.,
i lov nr. 1353 af 21. december 2012, ændres, så 2021 ændres til 2030.
Det betyder, at særordningen om erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlænges, så
ordningen vil gælde til og med den 31. december 2030. Fra og med den 1. januar 2031 vil der opkræves fuld elafgift for al
opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for delvis tilbagebetaling af afgiften.
Ved § 4, nr. 1-3, i lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i elafgiftsloven indsat bestemmelser om momsregistrerede virksomheders
mulighed for tilbagebetaling af elafgift for elektricitet til lagring af komponenter, herunder batterier, som benyttes til
fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Reglerne indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan ydes tilbagebetaling af
elafgift for elektricitet til lagring af komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede
køretøjer. Bestemmelserne trådte i kraft den 1. juli 2017, men har først virkning fra og med den 1. januar 2022.
Det foreslås at § 7, stk. 3,
i lov nr. 687 af 8. juni 2017, ændres, så 2022 ændres til 2031.
Det betyder, at virkningstidspunktet for bestemmelserne bliver udskudt, så de vil få virkning fra og med den 1. januar 2031.
Bestemmelsernes virkningstidspunkt udskydes som følge af, at særordningen for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. til den
lave processats på 0,4 øre pr. kWh foreslås forlænget til og med den 31. december 2030, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft
enten den 1. januar eller den 1. juli. Det skyldes, at ændringerne ønskes gennemført hurtigst muligt, således at borgere og
virksomheder hurtigst muligt får klarhed over de nye regler.
Det foreslås i stk. 2,
at § 1, § 2, nr. 1, 2 og 5-8, § 3, nr. 1 og 6-9, og §§ 4-7 træder i kraft den 1. juni 2021.
Den systemmæssige understøttelse forventes at være klar den 1. juni 2021, derfor foreslås ændringerne i § 1, § 2, nr. 1, 2 og 5-8,
§ 3, nr. 1 og 6-9, og §§ 4-7 at skulle træde i kraft denne dato.
Det foreslås i stk. 3,
at § 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 2-5, har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den
januar 2021 eller senere.
Det betyder, at ændringerne vedrørende brændstofforbrugsafgiften, vægtafgiften, udligningsafgiften og tillæg for privat anvendelse
vil få virkning fra den 1. januar 2021. For det enkelte køretøj skal der således betales brændstofforbrugsafgift, vægtafgift
udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse efter de satser, der er angivet i lovens § 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 2-5. De
angivne satser er de gældende 2020-satser, og det er således en videreførelse af gældende satser. Der er alene tale om, at
virkningsbestemmelsen sikrer, at der ikke kan rejses tvivl om, at de gældende 2020-satser kan anvendes med virkning fra og med den
januar 2021. Det bemærkes, at loven indebærer en forhøjelse i forhold til 2020-satserne af udligningsafgift, der opkræves for
det enkelte køretøj. Det følger imidlertid af lovens bestemmelser herom, at denne forhøjelse først vil gælde fra og med den første
afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
Det foreslås i stk. 4,
at § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, får virkning fra og med den 18. december 2020, jf. dog stk. 9-11.
Det betyder, at de forslåede ændringer af registreringsafgiften og konsekvensændringer heraf i brændstofforbrugsafgiftsloven og
vægtafgiftsloven vil få virkning fra lovforslagets fremsættelse den 18. december 2020. Hvis ikke denne del af loven får virkning
fra lovforslagets fremsættelse, er der risiko for, at bilsalget i Danmark reelt vil blive sat i stå frem til lovens ikrafttræden,
eller at der risikeres hamstring af køretøjer, der efter de nye regler vil stige i pris. Formålet med det foreslåede er at undgå
en sådan periode med opbremsning af bilsalget eller hamstring.
Det foreslås, at køretøjer, som er anmeldt til registrering i henhold til reglerne i registreringsafgiftsloven den 18. december
2020 eller senere, skal være omfattet af lovens § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8. Det betyder, at køretøjer indregistreret fra og
med lovforslagets fremsættelse skal afgiftsberigtiges på baggrund af de foreslåede regler. Det vil afhænge af det konkrete køretøj
og dets energieffektivitet, om dette er til gunst eller ugunst for den afgiftspligtige.
Det foreslås i stk. 5,
at § 4, nr. 1-6, har virkning fra og med indkomståret 2021.
Det fremgår af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020, som er indgået mellem Regeringen
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at der skal indføres et forhøjet deleøkonomisk
bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som skal udgøre 20.000 kr. (2021-niveau), fra og med indkomståret
2021. Det er således i overensstemmelse med aftalen, at denne del af lovforslaget får virkning tilbage i tid.
Denne del af lovforslaget er udelukkende af begunstigende karakter, idet det forhøjede bundfradrag i forhold til gældende regler
giver fysiske personer mulighed for at opnå et forhøjet fradrag, som vil kunne reducere skattebetalingen for indkomst fra privat
udlejning af nul- og lavemissionsbiler.
Det foreslås i stk. 6,
at § 4, nr. 7-15, har virkning fra og med den 1. juli 2021. Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at den foreslåede
justering af beskatning af fri bil tillægges virkning fra dette tidspunkt. Den foreslåede justering af beskatningen af fri bil
gælder alle ansatte med fri bil fra og med den 1. juli 2021, herunder ansatte med fri bil stillet til privat rådighed inden denne
dato. Der vil derfor være forskel i den skattepligtige værdi (årsniveau) før og efter den 1. juli 2021. En fri bil med en
skattepligtig værdi beregnet efter gældende regler til eksempelvis 96.740 kr. (årsniveau), svarer til 8.062 kr. pr. måned. Denne
skattepligtige værdi skal anvendes til og med juni 2021. Hvis bilens skattepligtige værdi beregnet efter de foreslåede regler
udgør 96.900 kr. (årsniveau), skal der fra og med juli 2021 anvendes denne værdi, svarende til 8.075 kr. pr. måned. Ændringen af
beskatning af fri bil sker således midt i et indkomstår, hvilket skyldes hensynet til, at ændringerne får virkning hurtigst muligt
efter vedtagelsen, samtidig med at ansatte og virksomheder får tid til at indrette sig på de nye regler.
Det foreslås i stk. 7,
at § 5 har virkning fra og med kalenderåret 2021. For indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Det følger allerede af de regler, der gælder pr. 1. januar 2021, at virksomheder, der formidler udlejning af aktiver som nævnt i
ligningslovens § 15 R, stk. 2, skal indberette visse oplysninger til Skatteforvaltningen.
Ændringen består således primært i, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger
til brug for identifikation af aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.
De indberetningspligtige vurderes i forvejen at være i besiddelse af f.eks. bilers registreringsnumre, som ved indberetning vil
kunne anvendes til at skelne mellem konventionelle biler, der giver adgang til det gældende bundfradrag, og nul- og
lavemissionsbiler, der efter lovforslaget giver adgang til det forhøjede bundfradrag.
For indberetninger vedrørende årene forud for kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberetningsloven og lov
om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. For personer med bagudforskudt indkomstår vil det
således for indkomståret 2021 kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal
indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har ret til de fulde fradrag i ligningslovens § 15 R.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt.,
at for køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, fastsættes
registreringsafgiften på ny efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8. Det
foreslås i stk. 8, 2. pkt.,
at den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling eller pligt til
efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference, der måtte opstå for disse køretøjer. Det foreslås i stk. 8, 3. pkt.,
at told- og skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden skal tilbagebetale eller efteropkræve afgiftsdifferencen til eller hos
den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslås i stk. 8, 4. pkt.,
at krav om tilbagebetaling af registreringsafgift af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registrering af
køretøjet, alene kan rettes imod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslås i
stk. 8, 5. pkt.,
at den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, tilsvarende alene kan rette et eventuelt krav
om efterbetaling af registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet.
Det betyder, at efterreguleringer af afgiftsbeløb, både tilbagebetaling og efterbetaling, skal ske i forhold til den, der skal
svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det er normalt en bilforhandler eller en anden virksomhed, som
erhvervsmæssigt enten sælger, udlejer eller leaser køretøjer til en tredjepart, der skal svare afgift efter
registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det vil sige, at hvis en forbruger køber en bil af en bilforhandler, er det efter
de almindelige regler bilforhandleren, som både indledningsvist betaler afgiften, og som vil være ansvarlig for enten
tilbagebetaling af en merafgift, eller som vil få refunderet afgift i de tilfælde, hvor afgiften af bilen efter de nye regler
måtte være enten lavere eller højere end efter de hidtil gældende regler. Regulering af købesummen i anledning af ændringen af
afgiften vil være et anliggende mellem køber og sælger af bilen, uanset om afgiften stiger eller falder som følge af de foreslåede
regler. Hverken køber eller sælger vil derfor kunne rette et krav mod Skatteforvaltningen, som vedrører selve købesummen som følge
af ændringen af afgift.
Skatteforvaltningen tilbagebetaler eller efteropkræver efter lovens ikrafttræden den 1. juni 2021 forskelsbeløbet til eller hos
den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.
Det foreslås i stk. 9, 1. pkt.,
at for køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17.
december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor
der i forbindelse med registrering indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende
den 17. december 2020, finder stk. 8 ikke anvendelse. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt.,
at disse køretøjer afgiftsberigtiges efter de satser, som var gældende den 17. december 2020. Det foreslås i stk. 9, 3. pkt.,
at anmodning skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering, og der skal
vedlægges dokumentation for, at der er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 17. december
2020. Det foreslås i stk. 9, 4. pkt.,
at virksomheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15 selv kan angive registreringsafgiften for disse
køretøjer, men skal, inden afgiften angives, indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation
for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale.
Det betyder, at det for køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger
senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til
registrering, vil være valgfrit, om køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de nye regler eller de regler, som var gældende den 17.
december 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019. Hvis
køretøjet skal afgiftsberigtiges efter disse, kan dette ske ved at indsende en anmodning til Skatteforvaltningen. Anmodningen skal
være vedlagt dokumentation for, at der er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 17. december
2020, og skal indsendes senest i forbindelse med anmeldelse til registrering.
Det foreslåede har til hensigt at sikre, at køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale inden lovforslagets
fremsættelse, også kan indregistreres efter de vilkår, som var gældende på købstidspunktet. Dette vil f.eks. omfatte de tilfælde,
hvor der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020, men hvor køretøjet ikke kan leveres inden den 18.
december 2020, hvor de nye regler vedrørende registreringsafgift får virkning.
Det foreslås, at det for de omfattede biler bliver valgfrit, om der ønskes afgiftsberigtigelse efter de regler, som fandt
anvendelse på tidspunktet for indgåelse af købsaftalen. Hvis der ikke fremsendes erklæring om afgiftsberigtigelse efter de regler,
som fandt anvendelse på tidspunktet for indgåelse af købsaftale ved registrering, vil køretøjet automatisk blive afgiftsberigtiget
efter de nye regler.
Såfremt en virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, ikke ønsker at afgiftsberigtige et køretøj efter de hidtil
gældende regler, kan virksomheden selv registrere køretøjer som normalt.
Begrebet bindende købsaftaler skal forstås i overensstemmelse med den sædvanlige aftaleretlige fortolkning, herunder blandet
andet, at ingen af parterne ensidigt kan træde tilbage fra aftalen.
Det foreslås i stk. 10, 1. pkt.,
at for køretøjer, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, og som er registreret første gang her i landet senest den
17. december 2020, og hvor angivelse efter § 9 a, stk. 1, af den afgiftspligtige værdi som et brugt køretøj efter
registreringsafgiftslovens § 10 sker den 18. december 2020 eller senere, sker genberegningen af køretøjets afgiftspligtige værdi
ved anvendelse af de regler, der fandt anvendelse på tidspunktet for registrering af køretøjet her i landet første gang. Det
foreslås i stk. 10, 2. pkt.,
at der efter anmodning kan ske genberegning af den afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de nye regler, efter disse er trådt i
kraft den 1. juni 2021. Det foreslås i stk. 10, 3. pkt.,
anmodningen skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen senest den 31. maj 2021. Det foreslås i stk. 10, 4. pkt.,
at den efterfølgende afgiftsberigtigelse med den nye afgiftsværdi sker efter de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for
registrering af køretøjet her i landet.
Det betyder, at der for køretøjer, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, og som er registreret første gang her i
landet senest den 17. december 2020, og hvor angivelse af registreringsafgiften på ny efter § 9 a, stk. 1, sker den 18. december
2020 eller senere, efter anmodning kan ske en fornyet genberegning af den afgiftspligtige værdi på baggrund af køretøjets værdi
efter ikrafttrædelse af de nye regler. Det vil sige, at der ved den fornyede genberegning af køretøjets afgiftspligtige værdi
korrigeres for eventuelle prisstigninger på brugte biler, der skyldes omlægningen af bilafgifterne. Anmodningen skal være fremsat
over for Skatteforvaltningen senest den 31. maj 2021.
Hovedreglen vil herefter være, at de gældende regler for både genberegning af den afgiftspligtige værdi og den efterfølgende
regulering af registreringsafgiften fortsat finder anvendelse. Der gives dog mulighed for at anmode om en fornyet genberegning og
regulering efter ovenfor nævnte metode efter ikrafttrædelse af de nye regler, hvorefter der kan ske en korrektion af den
afgiftspligtige værdi for de køretøjer, der er steget i pris som følge af omlægningen. Hvis der ikke anmodes herom, vil både
genberegning af den afgiftspligtige værdi og regulering i forbindelse med den afgiftspligtige værdi ske på baggrund af køretøjets
værdi på tidspunktet for første registrering her i landet.
Den foreslåede mulighed for anmodning om genberegning efter § 9 a, stk. 1, på baggrund af køretøjets værdi efter ikrafttræden af
de nye regler har til formål at undgå, at omlægningen af registreringsafgiften får den konsekvens, at en eventuel afgiftsstigning
får virkning for køretøjer indregistreret før den 18. december 2020, så køretøjets genberegnede tekniske nypris er højere end den
almindelige nypris på tidspunktet for køretøjets registrering her i landet første gang.
Det foreslås i stk. 11,
at for køretøjer, for hvilke der den 17. december 2020 betales forholdsmæssige registreringsafgift efter en af ordningerne i
registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, først virkning for det pågældende køretøj fra og med
den første afgiftsperiode, som påbegyndes den 18. december 2020 eller senere.
Det betyder, at for leasingkøretøjer, udlejningsbiler, demobiler, værkstedsbiler m.v., hvoraf der betales forholdsmæssig
registreringsafgift efter en af ordningerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, får de nye regler først virkning fra
påbegyndelsen af den førstkommende efterfølgende afgiftsperiode for det pågældende køretøj. Det vil sige, at de foreslåede
ændringer vedrørende registreringsafgift, CO2-tillæg m.v. først vil få virkning fra og med den første afgiftsperiode, som
påbegyndes den 18. december 2020 eller senere. Forlængelse af f.eks. en leasingaftale omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b
anses i denne sammenhæng for en ny afgiftsperiode, hvorfor de nye regler vil få virkning for køretøjet fra det tidspunkt, hvor den
periode, som forlængelsen vedrører, påbegyndes. En forlængelse omfatter både de tilfælde, hvor der sker en ændring af en
leasingperiodes udløbsdato, og de tilfælde, hvor en leasingperiode forlænges efter udløb af den tidligere leasingperiodes udløb.
Den foreslåede ordning, med at de nye regler først får virkning for det pågældende køretøj fra og med den afgiftsperiode, som
påbegyndes den 18. december 2020 eller senere, har til formål at undgå, at omlægningen af registreringsafgiften får den
konsekvens, at en eventuel afgiftsstigning får virkning for køretøjer indregistreret før den 18. december 2020.
Eksisterende leasingaftaler vil derfor kunne afsluttes som efter de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for indgåelse af
aftale om forholdsmæssig registreringsafgift. Aftales og påbegyndes der derimod en ny leasingperiode for det pågældende køretøj
den 18. december 2020 eller senere, vil køretøjet være omfattet af de nye regler.
Det foreslås i stk. 12,
at for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke der i perioden fra og med den
18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7
b-7 d, finder stk. 8 tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke der i perioden
fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter
registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, opkræver eller tilbagebetaler Skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden hos henholdsvis
til den godtgørelsesberettigede det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet godtgørelse efter de
hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter de nye regler.
Skatteforvaltningens sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter derfor uændret i perioden fra lovforslagets
fremsættelse den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021. Efter lovens ikrafttræden opkræver eller tilbagebetaler
Skatteforvaltningen det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af lovens §§ 4-5 e, hvor der er beregnet
eksportgodtgørelse på grundlag af de hidtil gældende regler, og hvor der herefter i stedet skal beregnes eksportgodtgørelse på
baggrund af de nye regler. Efteropkrævning eller tilbagebetaling vil skulle ske hos eller til den, der har anmodet om og er
berettiget til eksportgodtgørelse for det pågældende køretøj. Beløbet opkræves eller tilbagebetales, efter at loven er trådt i
kraft.
Det forslås i stk. 13,
at tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i stk. 10 og 12, forfalder den 1. december 2021 og forrentes fra forfaldsdagen efter
reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.
Det betyder, at tilbagebetalingskrav som følge af overgangsordningerne vedrørende bindende købsaftaler og eksportgodtgørelse
forfalder den 1. december 2021 og forrentes efter rentelovens § 5, stk. 1, det vil sige til en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procentpoint. Den foreslåede forfaldsdato afspejler, at der forventeligt vil være tale
om genberegning af afgift for et meget stort antal biler, og at det administrative arbejde hermed derfor også må forventes at være
af betydeligt omfang.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en dato for, hvornår Skatteforvaltningen kan forventes at have korrigeret
afgiftsberegninger i forhold til de nye regler.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og
ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
