Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) § 1

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-19, hvilke køretøjer, der er fritaget for registreringsafgift. Efter § 2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og varevogne som nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2 og 8, der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende, fritaget for afgift.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, ændres, så henvisningen til stk. 1, 2 og 8, ændres til stk. 1, 2 og 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 2

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, som er fritaget for afgift efter bestemmelsens stk. 1 og 2, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, at såfremt et motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfrit, jf. lovens § 1, stk. 4, overgår til en person eller virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden overdragelse, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 11, at hvis en leasingaftale ændres i andre tilfælde end de i stk. 8 opregnede, uden at aftalen med de ønskede ændringer indsendes til Skatteforvaltningen til godkendelse, og anvendes køretøjet uanset forpligtelsen i stk. 8, 1. pkt., efter det tidspunkt, hvor den pågældende ændring er foretaget, forfalder den fulde registreringsafgift for køretøjet efter § 1, stk. 1, opgjort efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e fra ændringstidspunktet. Efter § 3 b, stk. 13, skal et køretøj afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, hvis køretøjet overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af landet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 11 og 13, og § 7 b, stk. 1, ændres, så henvisningen til §§ 4-5 e ændres til §§ 4-5 c.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, at registreringsafgiften for nye biler, der er forsynet med selealarmer, nedsættes med 1.000 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for tre selealarmer. Efter § 3, stk. 3, er fradraget for selealarmer betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2 og 3, ophæves.

Det betyder, at registreringsafgiften for nye biler ikke vil blive nedsat med 1.000 kr. pr. selealarm, selvom køretøjet er forsynet med tre eller flere selealarmer, der er monteret af fabrikations- og importørvirksomheden.

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For motorcykler udgør registreringsafgiften 85 pct. af den afgiftspligtige værdi mellem 10.500 kr. og 63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 63.800 kr. Der betales ikke registreringsafgift af de første 10.500 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Beløbet på 63.800 kr. benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1, ændres, så 85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr. (2010-niveau) ændres til 25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 17.100 kr.-58.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct. Den eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en mellemsats, og den høje sats på 150 pct. bevares. Det betyder derudover, at skalaknækket mellem den lave og den mellemste sats fastsættes til 17.100 kr. (2010-niveau), og at skalaknækket mellem den mellemste og den høje sats fastsættes til 58.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene fastsættes til 20.000 kr. og 68.000 kr.

Registreringsafgiften for nye motorcykler vil således komme til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 17.100 kr. og op til 58.100 kr. (2010-niveau), og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 58.100 kr. (2010-niveau).

Til nr. 5

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a, udgør registreringsafgiften 85 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 202.200 kr., jf. § 4, stk. 1, nr. 2. Beløbet på 202.200 kr. benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, ændres, så 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) ændres til 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct. Den eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en mellemsats, og den høje sats på 150 pct. bevares. Det betyder derudover, at skalaknækket mellem den lave og den mellemste sats fastsættes til 55.600 kr. (2010-niveau), og at skalaknækket mellem den mellemste og den høje sats fastsættes til 172.900 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene fastsættes til 65.000 kr. og 202.200 kr. Endvidere ændres henvisningen til §§ 5-6 a til §§ 5- 5 c, som følge af den foreslåede ændring af §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Registreringsafgiften for nye personbiler vil således komme til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 55.600 kr. og op til 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 172.900 kr. (2010-niveau).

Til nr. 6

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes fradraget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, gives der et tillæg i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne personbiler, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes tillægget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energieffektivitet, efter § 4, stk. 2 og 3, opgøres for benzin- og dieseldrevne personbiler som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 858/2018 af 30. maj 2018. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal. For biler, hvor brændstofforbruget er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Hrmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én decimal, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007 af 5. september 2007, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008.

WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 og erstattede den tidligere metode New European Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev der endvidere indført en overgangsperiode, hvorefter brændstofforbruget indtil den 31. marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug som forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct. Ved lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode forlænget indtil udgangen af 2020. Efter gældende ret omregnes brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden således til et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på 1,1 indtil udgangen af 2020. Fra og med den 1. januar 2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå en utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til WLTP.

For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter den ovenfor nævnte WLTP-metode, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

For benzin- og dieseldrevne biler, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om bilens brændstofforbrug, foretages en omregning til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel svarende til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3-10. Det fremgår af disse bestemmelser i brændstofforbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning betales afgift af som henholdsvis benzin- eller dieseldrevne biler.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, forhøjes med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, skal registreringsafgiften for nye personbiler mindst udgøre 20.000 kr. efter nedsættelserne i stk. 2, og § 8, stk. 7. Det vil sige, at registreringsafgiften for personbiler mindst kan udgøre 20.000 kr. inklusive fradrag for brændstofforbrug, sikkerhedspuder og fem stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes § 4, stk. 2-5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der for personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram af de første 125 g CO2 pr. kilometer, 427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de næste 35 g CO2 pr. kilometer og 812 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer af resten.

Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften for personbilers CO2-udledning. Der vil skulle betales 213,5 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer af de første 125 g, 427 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer af de næste 35 g og 812 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer fra 160 g og opefter. Det svarer i 2021-niveau til, at tillægget vil udgøre 250 kr. pr. gram af de første 125 g CO2 pr. kilometer, 500 kr. af det næste 35 g CO2 pr. kilometer og 950 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer af resten. Tillægget vil således være lavest for biler, der udleder mindst CO2, og højest for biler, der udleder mest CO2.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for personbiler, hvor CO2-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres personbilers CO2-udledning efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.

Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt efter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO2-udledningen fremgå direkte af bilens typegodkendelse. Det er denne CO2-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning af tillægget for CO2-udledning efter foreslåede § 4, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at for personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21.

Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt efter den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal gram CO2 pr. kilometer blive multipliceret med 1,21. Faktoren på 1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-målemetoden og NEDC-målemetoden.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at for personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer, som angivet i 1. pkt. eller 2. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Det betyder, at for personbiler, der enten er så gamle, at de ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anvendes omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug beregnet i liter pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Det foreslås i stk. 4, at de grænseværdier for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, fra og med den 1. januar 2022 nedsættes med 3,3 procentpoint årligt i hvert af årene 2022-2035, og med 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene 2026,2035, og der herved fremkomne grænseværdier afrundet til nærmeste hele gram.

Det betyder, at de angivne grænseværdier for CO2-udledning årligt nedsættes med 3,3 procentpoint i hvert af årene 2022-2025 og 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene 2026-2035, og afrundes til nærmeste hele gram.

  2020-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

Nedskrivning i pct. point. 0 3,3 3,3 3,3 3,3 1,1 1,1 1,1

Reguleringsfaktor 1 0,967 0,934 0,901 0,868 0,857 0,846 0,835

Nedre værdi (CO2 g. pr. km.) 125 121 117 113 109 107 106 104

Mellem værdi (CO2 g. pr. km.) 35 34 33 32 30 30 30 29

Øvre værdi (CO2 g. pr. km.) 160 155 150 145 139 137 136 133

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at der for personbiler gives et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2 og tillæg efter stk. 2. Det svarer i 2021-niveau til, at fradraget vil udgøre 21.700 kr.

Det betyder, at der ved anmeldelse af personbiler til registrering i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne udgøre summen af registreringsafgiften efter § 4, stk. 1, nr. 2, og CO2-tillægget efter det foreslåede § 4, stk. 2.

Til nr. 7

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften som 85 pct. af 10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct. af 202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, at registreringsafgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye. Registreringsafgiften nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Dette gælder ligeledes for beløbene for tillæg og fradrag for køretøjets brændstofeffektivitet, fradrag for selealarmer, bundfradrag for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, fradrag for sikkerhedspuder og fradrag for fem stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres, så henvisningen til § 4, stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, ændres til § 4, stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4 og § 5 c, stk. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, og den foreslåede ændring af § 4, stk. 2-6, og §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 20.

Til nr. 8

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften som 85 pct. af 10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct. af 202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9, reguleres beløbsgrænserne i stk. 1 efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestemmelse. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter bestemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10, at der for hver kalendermåned fastsættes en korrektion af de afgiftssatser, der er fastsat i stk. 1, nr. 2. Kalendermånedens korrektion beregnes på grundlag af afvigelsen mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under ét. Prisudviklingen måles ved det indeks for nettopriser, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Prisudviklingen for personbiler måles i procent ved ændringen i nettoprisindekset for personbiler måned for måned. Prisudviklingen under ét måles som den gennemsnitlige procentvise ændring måned for måned i det samlede nettoprisindeks de seneste 12 måneder. Prisafvigelsen beregnes herefter som forskellen mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under ét. Den samlede prisafvigelse er summen af prisafvigelserne siden marts 2003 og beregnes med to decimaler. Korrektionen udgør det dobbelte af den samlede prisafvigelse 2 måneder tidligere. Positiv korrektion fradrages i afgiftssatserne, og der bortses fra negativ korrektion.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 11, at korrektioner af afgiftssatserne beregnet efter stk. 10, har virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i den kalendermåned, for hvilken korrektionen er beregnet.

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 395 af 28. maj 2003, da den daværende regering ikke ønskede, at ekstraordinært store stigninger i bilpriserne skulle føre til øget skatteprovenu. Med bestemmelserne indførte regeringen en ordning, hvorefter statskassen ikke fik øgede indtægter fra moms og registreringsafgift af personbiler, såfremt personbiler steg mere end prisudviklingen under ét. På den måde blev bilkøberne friholdt for ekstraordinære stigninger i afgifterne som følge af ekstraordinære prisstigninger, men ikke fra øgede afgifter, der knyttede sig til prisstigninger, der var på niveau med den generelle prisudvikling.

Bestemmelserne relaterer sig til de registreringsafgiftssatser, som var gældende i 2003, på henholdsvis 105 pct. og 180 pct. Efter bestemmelserne sker der således ikke korrektion, når den samlede prisudvikling for personbiler siden marts 2003 er den laveste i forhold til den generelle prisudvikling, og der kan således ikke forekomme afgiftssatser over henholdsvis 105 pct. og 180 pct.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 12, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10, stk. 4, gives tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette gælder også for benzin- og dieseldrevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017.

De gældende regler om tillæg og fradrag for energieffektivitet finder således ikke anvendelse for køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veterankøretøjer), og køretøjer, som er konstrueret til ophold og beboelse (autocampere), jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder for benzin- og dieseldrevne personbiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og dieseldrevne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofeffektivitet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Efter reglerne registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler, og 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler. Tillægget udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9-12 , der bliver til stk. 8-11, ophæves, og i stedet indsættes stk. 8 og 9.

Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at de regulerede beløb i stk. 2 dog afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registreringsafgift, jf. stk. 1, tillæg for CO2-udledning, jf. stk. 2, og bundfradrag, jf. stk. 5, skal reguleres efter personskattelovens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Beløbene i stk. 1 vedrørende sats for registreringsafgift, og stk. 5 vedrørende bundfradrag vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Da satserne i stk. 2 vedrørende tillæg for CO2-udledning er meget lave, vil det være uhensigtsmæssigt at afrunde disse satser til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Derfor præciseres det, at beløbene i stk. 2 vedrørende tillæg for CO2-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i stk. 9, at der for benzin- og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg for CO2-udledning med den laveste sats, jf. stk. 2.

Det betyder, at der for benzin- og dieseldrevne autocampere vil skulle betales tillæg for CO2-udledning med den laveste sats efter § 4, stk. 2. Der vil blive beregnet tillæg for CO2-udledning for hele køretøjets udledning, men udledning opgjort i gram pr. kilometer multipliceres altid med den laveste sats. For en autocamper, der udleder eksempelvis 320 gram CO2-pr. km, vil der således skulle beregnes et tillæg på 320 x 213,5 kr., i alt 68.320 kr. Det svarer i 2021-niveau til, at den laveste sats udgør 250 kr.

Det betyder derudover, at køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veterankøretøjer), og køretøjer, omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt. (autocampere) ikke længere vil blive behandlet ens i forhold til tillæg for energieffektivitet. Dette skyldes ophævelsen af tillæg og fradrag for energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og den foreslåede indførelse af tillæg for CO2-udledning, som ikke vil finde anvendelse for veterankøretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 9

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr. Beløbet på 63.400 kr. benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, ændres, så 54.200 kr. (2010-niveau) ændre stil 64.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at skalaknækket på 54.200 kr. (2010-niveau) ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækket ændres til 75.000 kr.

Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, vil således komme til at udgøre 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 64.100 kr. (2010-niveau).

Til nr. 10

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højest udgøre 56.800 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2. Beløbet på 38.200 benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, ændres, så i 1. pkt. ændres 38.000 kr. til 64.100 kr., og 30 pct. ændres til 50 pct., og i 2. pkt . ændres 56.800 kr. til 47.000 kr.

Det betyder, at skalaknækket på 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækket ændres til 75.000 kr. Derudover foreslås det, at satsen på 30 pct. ændres til 50 pct., og at afgiften højst kan udgøre 47.000 kr. i stedet for 56.800 kr.

Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, vil således komme til at udgøre 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højst udgøre 47.000 kr.

Skalaknækket på 75.000 kr. vil blive reguleret efter personskattelovens § 20, hvorefter der ved regulering anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Til nr. 11

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4, at der for benzin- og dieseldrevne varebiler gives et fradrag i registreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne varebiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne varebiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler fastsættes fradraget som for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 5, gives et tillæg i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne varebiler, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne varebiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler fastsættes tillægget som for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energieffektivitet, efter § 5, stk. 4 og 5, opgøres for benzin- og dieseldrevne varebiler som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal. For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én decimal, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007 af 5. september 2007, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008.

WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018, og erstattede den tidligere metode New European Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev der endvidere indført en overgangsperiode, hvorefter brændstofforbruget indtil den 31. marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug som forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct. Ved lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode forlænget indtil udgangen af 2020. Brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden omregnes således til et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på 1,1 indtil udgangen af 2020, og fra og med den 1. januar 2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå en utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til WLTP.

For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter den ovenfor nævnte metode, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

For benzin- og dieseldrevne varebiler, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om en benzindreven varebils brændstofforbrug, foretages en omregning til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel svarende til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3-10. Det fremgår af disse bestemmelser i brændstofforbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning betales afgift af som henholdsvis benzin- eller dieseldrevne biler.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 7, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af § 5, stk. 1, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, forhøjes med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, ophæves, og i stedet indsættes § 5, stk. 4-6.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der for varebiler beregnes et tillæg på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer i registreringsafgiften efter stk. 1 og 2.

Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften for varebilers CO2-udledning på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer. Det svarer i 2021-niveau til, at tillægget udgør 250 kr. Tillægget vil således være lavest for de biler, der udleder mindst CO2, og højest for de biler, der udleder mest CO2.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at for varebiler, hvor CO2-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres CO2-udledningen efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 631/2019 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.

Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt efter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO2-udledningen fremgå direkte af bilens typegodkendelse. Det er denne CO2-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning af tillægget for CO2-udledning efter foreslåede § 5, stk. 4.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at for varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21.

Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt efter den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal gram CO2 pr. kilometer blive multipliceret med 1,21. Faktoren på 1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-målemetoden og NEDC-målemetoden.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at for varebiler, for hvilke der hverken opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Det betyder, at for varebiler, der enten er så gamle, at de ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anvendes omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug beregnet i liter pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at der for varebiler gives et fradrag i afgiften efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4 på 25.600 kr. (2010-niveau). Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4. Det svarer i 2021-niveau til, at fradraget udgør 30.000 kr.

Det betyder, at der ved anmeldelse af varebiler til registrering i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften på 25.600 kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne udgøre summen af registreringsafgiften efter § 5, stk. 1 og 2, og CO2-tillæget efter det foreslåede § 5, stk. 4.

Til nr. 12

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes af bilens afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrette til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8, at registreringsafgiften for brugte biler beregnes på samme måde som for nye. Registreringsafgiften nedsættes med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende bil, der er afgiftsberigtiget som ny. Dette gælder ligeledes for beløbene for tillæg og fradrag for bilens brændstofeffektivitet, fradrag for selealarmer, fradrag for bundfradrag for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, fradrag for sikkerhedspuder og fem stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres, så henvisningen til § 5, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7 ændres til stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, og den foreslåede ændring af § 5, stk. 4-7, og §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 11 og 20.

Til nr. 13

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10, at stk. 1-9 tilsvarende finder anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 t afgiftsberigtiget efter stk. 2 og indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk. 1-9 ændres til stk. 1-8.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11, at for biler mellem 2,5 og 4 t tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne, biblioteksvogne og lign., og anvendes hertil, finder stk. 1-9 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres, så henvisningen til stk. 1-9 ændres til stk. 1-8.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 15

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For biler, der er omfattet af § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres, så henvisningen i 1. pkt.  til stk. 1-11 ændres til stk. 1-10, og henvisningen i 2-4. pkt.  til stk. 8 ændres til stk. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 16

Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, afgiftsberigtiges en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedsættelsen højst udgøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres, så i 2. pkt. ændres 54.200 kr. til 64.100 kr., i 3. pkt. ændres 30 pct. til 50 pct., og 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau) og i 4. pkt. ændres 56.800 kr. til 47.000 kr.

Det betyder, at skalaknækket i 2. pkt. på 54.200 kr. (2010-niveau) ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). I 3. pkt. ændres satsen på 30 til 50 pct., og skalaknækket på 38.200 kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det foreslås derudover i 4. pkt., at ændre den maksimale afgift på 56.800 kr. til 47.000 kr. Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene ændres til 75.000 kr.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.

Til nr. 17

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at registreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes af bilens afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, at beløbsgrænserne i stk. 1 og 12 reguleres efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestemmelse. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter bestemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, der bliver til stk. 12, nyaffattes.

Det foreslås i stk. 12, 1. pkt., at beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11 reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i stk. 12, 2. pkt., at de regulerede beløb i stk. 4 dog afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registreringsafgift, jf. stk. 1, 2 og 11, tillæg for CO2-udledning, jf. stk. 4, og bundfradrag, jf. stk. 6, skal reguleres efter personskattelovens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Beløbene i stk. 1, 2 og 11 vedrørende sats for registreringsafgift, og stk. 6 vedrørende bundfradrag vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Da satsen i stk. 4 vedrørende tillæg for CO2-udledning er meget lav, vil det være uhensigtsmæssigt at afrunde denne sats til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Derfor præciseres det, at beløbet i stk. 4 vedrørende tillæg for CO2-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 18

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14, at benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, får tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette gælder også for benzin- og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017.

Det betyder, at de gældende regler om tillæg og fradrag for energieffektivitet ikke finder anvendelse for køretøjer, der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering (veterankøretøjer), jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14. Det samme gælder for benzin- og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og dieseldrevne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofeffektivitet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives der et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler, og 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler. Tillægget udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14, ophæves.

Det betyder, at der herefter ikke vil gives tillæg og fradrag for benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af § 10, stk. 4, efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette vil også gælde for benzin- og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017. Dette skyldes ophævelsen af tillæg og fradrag for energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og den foreslåede indførelse af tillæg for CO2-udledning, som ikke vil finde anvendelse for veterankøretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 19

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at for køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer inklusive føreren, har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser), udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. Efter bestemmelsens stk. 3, forhøjes den afgiftspligtige værdi efter stk. 1, med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der kun er forsynet med én sikkerhedspude.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, ophæves.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer efter bestemmelsens stk. 1 (busser), ikke vil blive forhøjet, selvom køretøjet ikke er forsynet med sikkerhedspuder eller kun er forsynet med én sikkerhedspude.

Til nr. 20

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, at afgiften for eldrevne køretøjer beregnes som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2020, jf. dog § 5 b, stk. 2 og 3. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 beregnes afgiften som 65 pct. og i 2022 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Efter § 5 b, stk. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

Efter § 5 b, stk. 3, gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017-2022 som beregnet efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Fradraget udgør 1.700 kr. på kilowatt-time (kWh) batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5 c, at afgiften for biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas (pluginhybridbiler), og hvor opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, beregnes efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1, beregnes afgiften ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2020 som 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1, i 2021 som 65 pct. og i 2022 som 90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5, og registreringsafgiften efter stk. 1, jf. stk. 2.

Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev brændstofforbruget for pluginhybridbiler alene opgjort på baggrund af bilens benzin- eller dieselforbrug, det vil sige uden indregning af elforbrug. Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev en ny metode indført, hvorefter pluginhybridbilers elforbrug medregnes ved beregning af brændstofforbruget. Denne metode, hvor bilens elforbrug medregnes ved beregning af brændstofforbruget, medfører en merafgift ved beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler. Denne merafgift indfases gradvist ved, at registreringsafgiften i indfasningsperioden beregnes efter den tidligere metode, det vil sige med udgangspunkt i brændstofforbrug uden indregning af elforbrug. I tillæg hertil betales en andel af differencen mellem registreringsafgiften ved fuld indregning af elforbrug og uden indregning heraf. Den andel af differencen, der skal betales i indfasningsperioden, stiger gradvist fra 2016 til og med 2022, og udgør 20 pct. i 2016-2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2. Fra og med 2023 beregnes fuld afgift efter den nugældende metode, og merafgiften er fuldt indfaset.

Efter § 5 c, stk. 3, gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.

Efter § 5 c, stk. 4, gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens anmeldelse til registrering i 2017-2022 som beregnet efter § 5 c, stk. 2. Fradraget udgør 1.700 kr. på kilowatt-time (kWh) batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5 d, stk. 1, at registreringsafgiften for brændselscelledrevne køretøjer beregnes som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022, 40 pct. i 2023, 65 pct. i 2024 og 90 pct. i 2025.

Det følger endeligt af registreringsafgiftslovens § 5 e, at der for natur- og biogasdrevne biler beregnes registreringsafgift efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de regler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var gældende den 31. december 2017.

Efter § 5 e, stk. 2, beregnes afgift i tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1. Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018-2019 beregnes 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1, 40 pct. i 2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022. Efter stk. § 5 e, stk. 3, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2, på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2018, 40.000 kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b-5 e, ophæves, og i stedet indsættes §§ 5 b-5 c.

Det foreslås i § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at afgiften af biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler, beregnes som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025, hvorefter procentdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af registreringsafgiften for biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler, fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket fuld indfasning af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025 vil afgiften således beregnes som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Herefter vil procentdelen årligt stige med 8 procentpoint i årene 2026-2030, så afgiften vil beregnes som 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a i 2030. Herefter vil procentdelen årligt stige med 4 procentpoint i årene 2031-2035, så afgiften vil beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, fra og med den 1. januar 2031, og som 100 pct. i 2035. Formålet med indfasningen er at fremme udbredelsen af biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nulemissionsbiler), og el- og brændselscelledrevne motorcykler, frem for konventionelle køretøjer og dermed opnå målet om CO2-reduktioner.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for personbiler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, efter stk. 1 på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 137.000 kr. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for personbiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer fra og med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 170.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.500 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 160.000 kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 4.600 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 137.000 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 137.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, efter stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 65.000 kr. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for varebiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer fra og med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 80.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 75.000 kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 65.000 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 65.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler efter stk. 1 på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 91.500 kr. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler fra og med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 101.500 kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 91.500 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 91.500 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 5 , at for eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a, som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.

Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, på 1.700 kr. pr kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det vil udgøre 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget vil således være fuldt afskaffet fra og med 2025. Batterifradraget vil gælde for person- og varebiler, men ikke for el- og brændselscelledrevne motorcykler.

Det foreslås i stk. 6, at der for brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022, 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det vil udgøre 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024. Der ydes ikke fradrag fra og med 2025.

Brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, har ikke en batterikapacitet på samme måde som f.eks. eldrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, men er fortsat en dyr teknologi. Det foreslås således, at brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, skal have det maximale fradrag, som elbiler, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer, kan få i 2022-2024.

Det foreslås i § 5 c, stk. 1, 1. pkt., at afgiften af biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer, beregnes som 45 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2 og 3, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, hvorefter procentdelen årligt stiger med 5 procentpoint til og med 2025, hvor der beregnes 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2026 beregnes som 68 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at afgiften ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af registreringsafgiften for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer, fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket fuld indfasning af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021 vil afgiften således beregnes som 45 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Herefter vil procentdelen årligt stige med 3 procentpoint i årene 2026-2030, så afgiften vil beregnes som 68 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a fra og med den 1. januar 2026 og som 80 pct. i 2030. Herefter vil procentdelen årligt stige med 4 procentpoint i årene 2031-2035, så afgiften vil beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, fra og med den 1. januar 2031, og som 100 pct. i 2035.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 50.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2021 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 48.750 kr. i 2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i 2024, 45.000 kr. i 2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027, 39.000 kr. i 2028 og 37.000 kr. i 2029 og 35.000 kr. i 2030. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 35.000 kr. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgiften for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer, fra og med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 50.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 45.000 kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 35.000 kr. i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 35.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a, som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.

Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for biler, der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. kilometer, på 1.700 kr. pr kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så det vil udgøre 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget vil således være fuldt afskaffet fra og med 2025.

Til nr. 21

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, at der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., hvis køretøjerne er omfattet af en skadesforsikring, og hvis udgiften inklusive moms til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheldet m.v. skete skader overstiger 75 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, og 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a. Der beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 25.000 kr. inklusive moms. Afgiften beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg og fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Afgiften for disse køretøjer kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres, så »medmindre disse er omfattet af § 10, stk. 4« udgår, og i 3. pkt. udgår »dog uden tillæg eller fradrag for eventuelle manglende sikkerhedspuder«.

Det betyder, at retstilstanden for genopbyggede køretøjer ikke vil blive ændret. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede ophævelse af kravet om, at køretøjer omfattet af § 10, stk. 4, skal fremtræde som ved første registrering, og den generelle ophævelse af tillæg og fradrag for sikkerhedspuder for alle køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og 26.

Til nr. 22

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, at udgifterne til genopbygning af et køretøj opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inklusive moms, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse, og opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Efter § 7, stk. 3, 5. pkt., kan der i opgørelsen fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., hvis genopbygningen medfører reetablering af en eller flere sikkerhedspuder.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 1, at reparerede og genopbyggede køretøjer, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse, er fritaget for afgift.

Efter § 7 a, stk. 3, er større samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, fritaget for afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, og omkostningerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. Efter § 7 a, stk. 3, 4. pkt., gælder 1.-4. pkt. dog ikke for motorkøretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, 5. pkt., og § 7 a, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

Det betyder, at der ikke vil kunne fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., hvis genopbygning af et køretøj vil medføre reetablering af en eller flere sikkerhedspuder. Ændringerne har sammenhæng med den foreslåede generelle ophævelse af tillæg og fradrag for sikkerhedspuder for alle køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og 26.

Ophævelsen af § 7 a, stk. 3, 4. pkt., har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 23

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at for motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7, og for personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres, så henvisningen til § 4, stk. 7, ændres til § 4, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 24

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 2 eller 8, § 29 eller § 29 a som afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8. Afgiften af en varebil, der er afgiftsberigtiget med 95 pct., godtgøres dog på grundlag af en afgiftssats på 95 pct.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres, så henvisningen til § 5, stk. 1, 2 eller 8, ændres til § 5, stk. 1, 2 eller 7, og henvisningen til § 5, stk. 8, ændres til § 5, stk. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 25

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således, at godtgørelsesbeløbet for køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b-5 e, fastsættes som afgiften efter §§ 5 b-5 e, jf. § 7 b, stk. 2, nr. 3.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelsens nr. 1-6, kan straffes med bøde. Efter stk. 1, nr. 4, kan den, som forsætligt eller groft uagtsomt anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5 e, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse, straffes med bøde.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 5, og § 27, stk. 1, nr. 4, ændres, så henvisningen til §§ 5 b-5 e ændres til §§ 5 b eller 5 c.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 26

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer som udgangspunkt udgør køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift. Afgiften beregnes derfor med udgangspunkt i den afgiftspligtige værdi, hvori der ydes fradrag eller tillæg afhængig af forskellige tekniske parametre vedrørende især sikkerhedsudstyr.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6, at den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes med 6.000 kr. pr. integreret sæde, hvis der inden afgiftsberigtigelse er synet og godkendt integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af såvel børn som voksne. Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi er betinget af, at sæderne er godkendt og mærket som barnesæder i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg) og er testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EF) nr. 39/2005 af 7. september 2005.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 7, at den afgiftspligtige værdi for nye motorcykler nedsættes med 4.165 kr., hvis motorcyklen er forsynet med blokeringsfri bremser. Endvidere nedsættes den afgiftspligtige værdi for nye biler med 1.280 kr. pr. pude for tredje til sjette pude, hvis bilen er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, og den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes med 8.000 kr., hvis bilen har fået mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilens sikkerhed på basis af Euro NCAP.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 8, at de i stk. 7 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6-8, ophæves.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye personbiler ikke vil blive nedsat, selv om bilen indeholder integrerede sæder, der er synet og godkendt, og som erstatter bilens sædvanlige sæder. Den afgiftspligtige værdi for nye biler vil heller ikke blive nedsat, selvom bilen er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, eller hvis bilen har opnået mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP. Den afgiftspligtige værdi vil heller ikke blive nedsat for nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser (ABS).

Til nr. 27

Det følger af registreringsafgiftslovens § 9 a, at for nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være omfattet af § 3 b, og som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9, eller som anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller erhvervsmæssigt udlån, og som ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, skal den afgiftspligtige værdi angives som for et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest fire måneder efter tidspunktet for første registrering. Udlån af en virksomheds køretøjer til virksomhedens egne ansatte anses ikke for erhvervsmæssigt udlån, medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, så henvisningen til § 8, stk. 9 ændres til § 8, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 28

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, at for brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres, så »i medfør af § 7 a, stk. 5« ændres til en henvisning til § 1, stk. 3.

Det betyder, at afgiftsberigtigelse skal ske efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3 for brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, at der svares afgift af køretøjer som nævnt i § 1, stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog §§ 7 og 7 a. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning. Der foretages fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3 og 4, eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c, stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3 og 4, eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c, stk. 1, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 3 og 4, og § 3 c, stk. 2. Der foretages fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 b, stk. 1, betales afgift efter reglerne i § 3 b, stk. 2.

Til nr. 29

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms, men uden afgift efter denne lov. Den beregnede afgift kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven. Hvis der også er udbetalt godtgørelse for det samme køretøj efter registreringsafgiftslovens § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.

Et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, betegnes også som et veterankøretøj. Kravet om, at køretøjet skal fremtræde som ved første registrering, betegnes også originalitetskravet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, nyaffattes.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for CO2-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4, uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.

Det betyder, at originalitetskravet for veterankøretøjer vil blive ophævet, så der ikke vil være krav om, at køretøjet skal fremstå som ved første registrering. Det foreslåede vil også gælde for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, før lovens ikrafttrædelse, og originalitetskravet vil således bortfalde for alle køretøjer. Det vil medføre, at køretøjer behandles ens i forhold til reglerne om identitetstab, uanset om køretøjet er mere eller mindre end 35 år gammelt.

Det betyder derudover, at der for alle veterankøretøjer ikke vil skulle betales tillæg for CO2-udledning. Der vil ikke ydes fradrag i registreringsafgiften på 18.500 kr. (2010-niveau) for personbiler og 25.600 kr. (2010-niveau) for varebiler ved bilens anmeldelse til registrering. Det svarer i 2021-niveau til 21.700 kr. for personbiler og 30.000 kr. for varebiler.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at for motorcykler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.

Det betyder, at afgiften for motorcykler, der på registreringstidspunktet er mere end 35 år gamle, ikke kan overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af motorcyklens nypris inklusive moms, men uden afgift efter denne lov (motorcyklens oprindelige afgiftspligtige værdi). Motorcykler er ikke omfattet af de foreslåede regler om tillæg for CO2-udledning, ligesom der ikke foreslås at give motorcykler et bundfradrag i registreringsafgiften.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.

Det betyder endeligt, at hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b, fastsættes afgiften til den udbetalte godtgørelse. Dette er en videreførelse af gældende ret. Hvis et køretøj eksempelvis eksporteres inden det fyldte 35. år, og der i forbindelse med eksporten er blevet udbetalt en eksportgodtgørelse, vil der ved en senere genimport skulle betales det samme beløb i registreringsafgift, som der blev udbetalt som eksportgodtgørelse.