Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

Kilde

Til nr. 1

Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som summen af en række skatter. Indkomstskatten til staten opgøres således som summen af

1. bundskat efter § 6,

2. topskat efter § 7,

3. udligningsskat efter § 7 a,

4. sundhedsbidrag efter § 8,

5. skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6. skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7. skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige).

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 5, hvorefter indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1. bundskat efter § 6,

2. mellemskat efter § 7,

3. topskat efter § 7 a,

4. top-topskat efter § 8,

5. skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6. skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7. skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.

Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående ændringer af personskattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-6.

Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 omdøbt til »mellemskat«.

Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, som fra og med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager pladsen i personskattelovens § 7 a.

Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, som fra og med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny top-topskat overtager pladsen i personskattelovens § 8.

Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a, skatten af CFC-indkomst efter § 8 b og skatten svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i personskattelovens § 5.

Til nr. 2

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010-niveau), hvis det samlede beløb overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2, i daglig tale topskattegrænsen.

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun topskat af den del af topskattegrundlaget, der overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2.

Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten for henholdsvis enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, og ægtefæller, der er samlevende hele året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af den gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, følger således, at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, dvs. enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, beregnes topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-grænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.

Det foreslås således i personskattelovens § 7, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger den nuværende topskattegrænse. Denne skat omdøbes fra »topskat« til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ændringen af den nuværende topskat foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4.

Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er på 7,5 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.

Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, vil henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, udgå, idet der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension.

Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, men disse var ikke fradragsberettigede i grundlaget for beregningen af topskat. Skatteberegningen var indrettet sådan, at der var fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den personlige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten, hvilket dog blev neutraliseret ved at tillægge kapitalpensi-onsindbetalingen til det skattegrundlag, der beregnes topskat af. Dermed var der fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.

Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskat-ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Allerede fordi der dermed ikke er fradragsret for indbetalinger til kapitalpension, er der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle tillægges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.

Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 2, som vil gælde fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, er af teknisk karakter, da bundfradraget allerede efter den gældende formulering for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-niveau).

Endelig foreslås det i personskattelovens § 7, stk. 3, at for personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, vil blive beregnet med 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskattegrænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, vil med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 3, udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., jf. nærmere ovenfor.

Til nr. 3

Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat af enliges positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 40.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 50.500 kr. i 2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at topskatten beregnes med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året.

Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes topskat af samlevende ægtefællers samlede positive nettoka-pitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 80.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3. pkt. , at »15 pct.« ændres til »7,5 pct.«

Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, vil skulle beregnes med 7,5 pct. af enliges positive nettokapitalind-komst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af samlevende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for den nuværende topskat, som bliver til en mellemskat, foreslås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf. den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægtefæller topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskattegrænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 7, hvorefter der for hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive beregnet med 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang vedkommendes personlige indkomst overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskatte-grænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, foreslås at udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 5

I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 procentpoint årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for 2018 blev satsen for udligningsskatten fra og med indkomståret 2018 fastsat til 0 pct. og derved ophørte den reelt.

Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved at nyaffatte personskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig indføres en ny topskat på 7,5 pct.

I personskattelovens § 7 a, stk. 1, foreslås det, at skatten efter § 5, nr. 3, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag som nævnt i personskattelovens § 7 a, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at bundfradraget for topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget vil skulle reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og den foreslåede ændring af den nuværende topskat til en mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil samlet set betyde, den nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 776.500 kr. (2024-niveau).

Til nr. 6

I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af sundhedsbidrag. Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved at nyaffatte personskattelovens § 8, hvorved der samtidig foreslås indført en top-topskat på 5 pct.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 4, skal udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede § 8, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det samme beregningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved beregningen af den ny topskat. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye top-topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget for top-topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 7

Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gives et personfradrag i skatten.

Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og kommunale skat reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skatteværdien beregnes med de tilhørende skatteprocenter.

Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.

Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i sundhedsbidraget, kan den uudnyttede del fradrages i bundskatten, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i sundhedsbidraget, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten og indkomstskat til kommunen er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få beregnet statsskatten uden at skulle betale indkomstskat til kommunen. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales indkomstskat.

Det foreslås at personskattelovens § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at i det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.

Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som reelt er ophørt, foreslås erstattet af top-topskatten i personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Top-topskatten skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i forhold til udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den nye top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag, som den nye topskat.

Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget ikke kan udnyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resterende herefter kunne udnyttes i mellemskatten, topskatten, top-topskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

Til nr. 8

Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til staten, efter at skattebeløbene er reguleret efter personskattelovens § 13, skal nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.

Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatteværdien ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes med beskatningsprocenterne for bundskat efter personskattelovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 5, nr. 4.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., at ændre »beskatningsprocenterne« til »beskatningsprocenten«, ligesom det foreslås, at », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 9

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 10

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Skatteværdien af underskuddet modregnes således først i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over 61.000 kr. (2024-niveau). Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt.

Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i den gifte persons egen skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den anden ægtefælles beregnede skatter efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, dvs. i samme rækkefølge som ved modregningen i den første ægtefælles beregnede skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1 , 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., at »§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« ændres til »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2«.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., betyder, at modregning af skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst fortsat først sker i bundskatten efter § 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende underskud modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som foreslås omdøbt til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet det bemærkes, at den nye topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a og dermed også udligningsskattens plads i den nugældende modreg-ningsrækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at udligningsskatten reelt ophørte fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i top-topskatten, jf. personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over (2010-niveau), hvilket svarer til 61.000 kr. (2024-niveau).

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., betyder, at modregningsrækkefølgen, når der sker modregning af skatteværdien af en gift persons resterende underskud i den almindelige indkomst i den anden ægtefælles skatter, er den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte persons egne skatter.

Til nr. 11-14

Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), i indkomstårets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.

Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat efter personskattelovens §§ 6 og 7. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat, (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.

Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for skatterne i indkomståret, fremføres til modregning i de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.

Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke ske overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 4, af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås derudover i personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt., at ændre »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.«, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med, at der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Henvisningerne til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. er derfor uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 15

Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatteprocenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07. Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det følger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.

Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget reelt ophørt.

For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 udgjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct. For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.

Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat, som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskattesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet – samtidig med at der ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med personlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.

Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på 52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på 57,07 pct. for top-topskat.

Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fastholdes på gældende niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § 19, stk. 2, jf. den gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbidraget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ophævet.

Til nr. 16

Efter personskattelovens § 26 gjaldt der fra indkomståret 2012 og frem til indkomståret 2019 en kompensationsordning for personer med særligt store rentefradrag og lignings-mæssige fradrag i forhold til indkomsten.

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 26 .

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kompensationsordningen ikke har været gældende siden indkomståret 2019.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.

For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2.

Det foreslås således i 1. pkt., at procenten for indkomståret 2024 udgør 10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre 12,3 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 53.600 kr. (2023-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 58.200 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr. (2024-niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., efter »fradraget opgjort efter stk. 2« indsættes »og eventuelt stk. 6«.

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at personer, der er berettiget til at modtage det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf. gældende ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer efter det foreslåede stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr. (2024-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 4.

Det foreslås således i 1. pkt., at for indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra og med indkomståret 2025 vil udgøre 11,5 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 4, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, herudover berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag.

Det foreslås, at der i § 9 J i ligningsloven indsættes to nye stykker, som stk. 5 og 6, hvormed der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at personer, der er omfattet af stk. 1, i hvert af de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.

Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, vil være berettiget til det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil bortfalde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pensionsalderen opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæftigede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i indkomståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have virkning fra.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil være det samme som grundlaget for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag, på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger, jf. nærmere herom nedenfor, samt udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår de med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til ATP indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet til Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår ikke. Der er tale om indbetalinger bl.a. for arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, for personer der modtager visse ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service og for personer, der modtager førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår heller ikke. Der er tale om frivillige ATP-indbetalinger for modtagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse og delpension. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP) for førtidspensionister og seniorpensionister indgår. Det samme er tilfældet for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning for overførselsmodtagere.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3, med fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift og fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den selvstændige samt rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for beregningen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.

Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Det foreslås i stk. 5 , 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre grundbeløbet i stk. 6.

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer ikke kan overstige det beløb, der er angivet for det pågældende indkomstår i det foreslåede § 9 J, stk. 6, i ligningsloven.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomstårene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 3,9 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400 kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 6, 1.-3. pkt., vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det svarer til, hvordan grundbeløbene for det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4, efter gældende ret reguleres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Kilde

Til nr. 1

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre »med plejebarnet.« til »med plejebarnet, og«.

Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.

Til nr. 2

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.

Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at indsætte »afdødes søskende«.

Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsboafgift af arv fra afdøde.

Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.

Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og afdødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.

Til nr. 3

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.

Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.

Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.

Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.

Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.

Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 4

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.

Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften i et bo af den afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.

Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af før-stafdødes del af fællesboet først, når det uskiftede bo skiftes, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.

Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det år, hvor dødsfaldet indtræder eller begæring om skifte af et uskiftet bo imødekommes af skifteretten, anvendes som bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget anvendes ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bundfradraget, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del af bundfradraget vil i forbindelse med skiftet af fællesboet skulle reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.

Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.

Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.

Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2027, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027. Boafgiften vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. I dette eksempel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit bundfradrag – ved at skulle skifte sit særbo – skal boafgiften af fællesboet beregnes med begge ægtefællers bundfradrag, dvs. dobbelt bundfradrag.

Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.

Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.

Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2029, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde primært indtræde ved skifte af særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte af det uskiftede bo, herunder førstafdødes del af fællesboet. Boafgiften i forbindelse med skiftet af førstafdødes særbo vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skiftet af førstafdødes særbo, beregnes boafgiften i fællesboet blot med længstlevende ægtefælles bundfradrag på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, i længstlevendes del af fællesboet.

Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil den del af beløbet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages, når boafgiften af fællesboet beregnes. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.

Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når det uskiftede bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den samme forholdsmæssige andel af bundfradraget, som er brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for brugt af det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbindelse med skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).

Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning således til halvdelen af bundfradraget på 285.700 (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau, skal halvdelen af bundfradraget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det uskiftede bo (eller fællesboet).

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.

Til nr. 5

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.

Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men afdøde havde aktiver omfattet af afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2, skal arvingerne foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De afgiftspligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften beregnes af den værdi af afgiftspligtige aktiver, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.

Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor arvingerne erhverver de afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.

Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.

Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.

Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.

Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.

Til nr. 6

Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften af hele den del af arvebeholdningen eller formuen, som er godkendt efter boafgiftslovens § 4, der tilfalder andre end de i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer, dvs. andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af den samlede afgiftspligtige arvebeholdning, jf. boafgiftslovens § 7, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 7, 1. pkt., at »litra a-f,« udgår.

Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste familie vil omfatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens § 1, stk. 2, herunder afdødes søskende, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.

Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregningsgrundlaget for tillægsboafgift og den persongruppe, der skal betale tillægsboafgift af arv.

Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan tillægsboafgiften beregnes efter boafgiftslovens § 7.

 

 

Kilde

Til nr. 1

For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-og ungeydelse, hvis betingelserne i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt. Børne- og ungeydelsen er indkomstafhængig.

Af § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse følger således, at den samlede børne- og ungeydelse, som en person modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved beregningen af nedsættelsen af børne- og ungeydel-sen. Det følger af § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Det er således topskattegrundlaget efter omregning efter personskattelovens § 14, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen.

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås to steder i § 1 a, stk. 1, 1 pkt., og i § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse at ændre »topskat« til »mellemskat«.

Det vil betyde, at det er mellemskattegrundlaget, der vil danne grundlag for nedsættelse af børne- og ungeydelsen.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter det foreslås at omdøbe den nuværende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konsekvens af, at den nuværende topskat fremover vil blive benævnt »mellemskat«.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1

Efter dødsboskattelovens § 63, stk. 4, 2. pkt., kan en ægtefælles uudnyttede bundfradrag ved opgørelse af udligningsskat efter personskattelovens § 5, nr. 3, overføres til afdødes indkomstopgørelse i dødsåret.

Det foreslås at § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at udligningsskatten foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Er etablering ikke foretaget inden fristen for etablering, medregnes indskud på etableringskonto med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Efter § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker beskatningen af indskud efter etableringskontoordningen med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Er der hævet indskud af en etableringskonto eller iværksæt-terkonto, uden at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Det følger af § 11 A, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Det følger af § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, at beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, at »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Derudover foreslås det i § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ved overførsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel ordning, der har en højere aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, hvis det overførte beløb ikke overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20.

Den gældende formulering er ikke entydig, idet reguleringen efter personskattelovens § 20 på den ene side altid sker i forhold til 2010-niveau, mens grundbeløbet i lovteksten på den anden side står angivet i 2023-niveau.

Det foreslås derfor i § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ændre »50.000 kr. (2023-niveau)« til »41.000 kr. (2010-niveau)«.

Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20. Det bemærkes desuden, at 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 50.000 kr. i 2023-niveau, og den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning. 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 51.800 kr. i 2024-niveau.

Til nr. 2 og 3

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, modregnes kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Af pensionsbeskatningslovens § 49 C, følger at engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i lov om social pension medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor engangstillægget medregnes i den skattepligtige indkomst.

Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, 2. pkt., at »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og« udgår.

Derudover foreslås det i § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8« udgår.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerreg-ler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og miljøafgifter.

Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegænge-reglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.

Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang top-skattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.

Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås i § 2, stk. 1, og i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat« og at ændre »topskattegrundlaget« til »mellemskattegrundlaget«.

Det foreslås herudover i § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat«.

Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at omdøbe den gældende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konsekvens af, at den gældende topskat fremover foreslås at blive benævnt »mellemskat«.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrollovens § 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides, og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.

Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til »mellemskat«.

Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre »topskatten« til »mellemskatten«.

Dermed vil skattetillægget udgøre 100 kr., for hver dag fristen overskrides, for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter det foreslåede § 7 i personskatteloven.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024. jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at det almindelige beskæftigelsesfradrag, som første gang foreslås forhøjet med virkning fra og med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 1, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som ligeledes foreslås forhøjet med virkning fra og med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 3, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet fra og med indkomståret 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften forhøjes med virkning fra 2026 og yderligere fra 2029.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.

Det vil betyde, at tillægsboafgiften for afdødes søskende afskaffes med virkning fra 2027.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil for det første betyde, at omlægningen af topskatten og indførelsen af de to nye topskatter, jf. § 1, får virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil for det andet betyde, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer får virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 2, nr. 4.

Det vil for det tredje betyde, at ændringerne af børne- og ungeydelsesloven, jf. § 4, ændringerne af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. § 5, og ændringen af skattekontrolloven, jf. § 6, som alle går ud på at omdøbe »topskat« til »mellemskat« som konsekvens af, at topskatten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat i personskatteloven, får virkning fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

Det vil indebære, at boafgiften i et bo, hvor boafgiften beregnes af den godkendt arvebeholdning i en boopgørelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, skal beregnes af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

For afgiftspligtig arv i 2029 eller senere vil bundfradrag foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 3, nr. 4.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.

Det vil indebære, at boafgiften i en anmeldelse efter boaf-giftslovens § 10, stk. 3, jf. § 3, nr. 5, skal beregnes af den afgiftspligtige formue, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når arven eller erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.

For afgiftspligtige erhvervelser i 2029 eller senere, vil bundfradrag foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. § 3, nr. 5.

Det foreslås i stk. 6 , at § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Det vil indebære, at afdødes søskende vil være undtaget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftspligtige erhvervelser i 2027 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.