Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.

For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2.

Det foreslås således i 1. pkt., at procenten for indkomståret 2024 udgør 10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre 12,3 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 53.600 kr. (2023-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 58.200 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr. (2024-niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., efter »fradraget opgjort efter stk. 2« indsættes »og eventuelt stk. 6«.

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at personer, der er berettiget til at modtage det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf. gældende ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer efter det foreslåede stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr. (2024-niveau).

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 4.

Det foreslås således i 1. pkt., at for indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).

Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra og med indkomståret 2025 vil udgøre 11,5 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med 21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. (2024-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 4, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, herudover berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag.

Det foreslås, at der i § 9 J i ligningsloven indsættes to nye stykker, som stk. 5 og 6, hvormed der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at personer, der er omfattet af stk. 1, i hvert af de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.

Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, vil være berettiget til det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil bortfalde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pensionsalderen opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæftigede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i indkomståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have virkning fra.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil være det samme som grundlaget for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag, på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger, jf. nærmere herom nedenfor, samt udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår de med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til ATP indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet til Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår ikke. Der er tale om indbetalinger bl.a. for arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, for personer der modtager visse ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service og for personer, der modtager førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår heller ikke. Der er tale om frivillige ATP-indbetalinger for modtagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse og delpension. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP) for førtidspensionister og seniorpensionister indgår. Det samme er tilfældet for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning for overførselsmodtagere.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3, med fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift og fradrag af eventuelt fremført negativ personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den selvstændige samt rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for beregningen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.

Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Det foreslås i stk. 5 , 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre grundbeløbet i stk. 6.

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer ikke kan overstige det beløb, der er angivet for det pågældende indkomstår i det foreslåede § 9 J, stk. 6, i ligningsloven.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomstårene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 3,9 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400 kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 6, 1.-3. pkt., vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det svarer til, hvordan grundbeløbene for det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4, efter gældende ret reguleres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger