Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 7

Til nr. 1

I § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Af 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at renten efter 1. pkt. ikke kan blive mindre end 0 pct. Renten tilskrives ifølge 3. pkt. fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet, jf. 4. pkt.

Bestemmelsen i 4. pkt. blev – som 3. pkt. – indsat ved § 1, nr. 9, i lov nr. 285 af 29. marts 2017. Af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 137 som fremsat, pkt. 2.2.1.2, side 33, og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, side 45, fremgår, at efter den daværende formulering af § 5 kunne der efter en ordlydsfortolkning opstå tvivl om, hvorvidt der var adgang til at forrente restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesomkostninger, da disse ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for overdragelsen af de fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovens § 2, stk. 3 og 4. I stedet stiftes de af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorfor en sådan overdragelse ikke giver mening. Det fremgår, at bestemmelsen derfor har til formål at udrydde denne tvivl om adgang til forrentning af inddrivelsesomkostningerne. Derudover skal det med bestemmelsen præciseres, at for fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. inddrivelsesomkostningerne, f.eks. gebyrer, der er stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives – efter gældende ret og i overensstemmelse med praksis hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorefter stiftelsestidspunktet for inddrivelsesomkostninger blev sidestillet med overdragelsestidspunktet for fordringer, der var modtaget til inddrivelse – rente fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres »fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden,« til »restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af inddrivelsesomkostninger«.

Forslaget skyldes, at det med ændringen præciseres, at alene restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesomkostninger vil være omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede regel i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentning af de krav, der foreslås omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, dvs. bl.a. restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagebetalingskrav efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., vil sådanne tilbagebetalingskrav blive forrentet efter § 15 b, stk. 1, 1. pkt., men med den gældende ordlyd i § 5, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet, vil også restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebetalingskrav være omfattet af ordlyden. Det er dog tanken, at sådanne tilbagebetalingskrav skal forrentes efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., så længe tilbagebetalingskravet befinder sig i et opkrævningssystem, f.eks. den nye opkrævningsløsning via DMO-platformen. Når fordringen overføres fra denne opkrævningsløsning til inddrivelsessystemet PSRM, vil dette indebære en modtagelse som anført i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og indtil den 1. i måneden efter overførslen til PSRM vil der påløbe renter efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Fra og med den 1. i måneden efter overførslen vil der derimod påløbe inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.