Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.) § 3

Til nr. 1

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, momsfritaget. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

Fritaget for moms er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j.

Fritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Bestemmelsen implementerer betingelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt som havende tilsvarende formål.

Det er administrativ praksis, at momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., forudsætter, at undervisningen overordnet set har samme karakter som den undervisning, der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter.

Der opstilles i praksis en række betingelser, som skal opfyldes, før undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, kan momsfritages, herunder at der skal foreligge et lærer-elev-forhold, at der skal undervises i et fag eller et nærmere afgrænset emne, at undervisningen skal have indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter, og at der skal foreligge et væsentligt element af undervisning.

I henhold til gældende praksis omfatter momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, bl.a. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning.

EU-Domstolen har imidlertid i sagerne C-449/17, A&G Fahrschul, C-47/19, HA, og C-373/19, Dubrovin & Tröger Aquatics, opstillet en række betingelser i relation til momssystemdirektivets momsfritagelse af skole- og universitetsundervisning, som i henhold til hidtidig dansk praksis ikke har indgået i fortolkningen af momsfritagelsen, herunder fortolkningen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning.

For at kunne momsfritages skal skole- og universitetsundervisning i henhold til EU-Domstolens afgørelser i sig selv medføre en overførsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner, ligesom der skal ske en uddybning og udvikling af denne viden og disse færdigheder hos eleverne, efterhånden som de specialiserer sig inden for de forskellige dele af skolesystemet. Undervisningsaktiviteterne må herudover ikke være af ren rekreativ karakter, ligesom der tages sigte på at fritage en bestemt type uddannelsessystem, som er fælles i alle medlemsstaterne.

EU-Domstolens afgørelser vedrørte henholdsvis en køreskole, en surf- og sejlerskole og en svømmeskole. I alle tre tilfælde fandt EU-Domstolen, at der var tale om en for snæver eller specialiseret undervisning, som ikke kunne karakteriseres som en del af en bred overførsel af viden som led i skole- og universitetsundervisning.

Det vurderes, at EU-Domstolens afgørelser medfører en væsentlig ændring af den danske administrative praksis vedrørende momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, hvilket indebærer, at anvendelsesområdet for momsfritagelsen indskrænkes. Praksisændringen vurderes at indebære, at f.eks. undervisning i legemsøvelser og danse- og musikundervisning ikke vil kunne momsfritages.

Som konsekvens af EU-Domstolens afgørelser ændrer Skatteforvaltningen den administrative praksis på momsområdet for undervisning.

Momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, omfatter uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Det vurderes, at artikel 132, stk. 1, litra i, ikke er tilstrækkeligt implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, da momsloven i modsætning til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, ikke omfatter momsfritagelse for uddannelse af børn og unge.

Det foreslås derfor, at i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »Skoleundervisning« til »Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning«, og at »og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning,« udgår.

Det foreslåede betyder, at al uddannelse af børn og unge under 30 år som udgangspunkt fortsat vil være momsfritaget. I den forbindelse skal uddannelse forstås bredt, således at al undervisning af børn og unge under 30 år, som efter hidtidig administrativ praksis har være momsfritaget som anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, vil være omfattet af momsfritagelsen af uddannelse af børn og unge. Lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis om anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, vil der dog med lovforslaget også være et krav om et væsentligt element af undervisning, jf. SKM2001.121.VLR.

Fritagelsen vil ikke omfatte undervisning, hvor det primære formål med undervisningen er at modtageren af undervisningsydelsen opnår eller generhverver certifikat udstedt af en offentlig myndighed, eller et organ med lignende autoritativ funktion inden for det pågældende område, til at kunne udøve en specifik aktivitet. Som eksempel herpå kan nævnes undervisning med henblik på, at modtageren opnår kørekort til f.eks. almindelig bil, samt undervisning med henblik på, at modtageren opnår speedbådsbevis, jagttegn, som alle i dag er momspligtige ydelser. Det vurderes, at disse former for undervisning ikke er sammenlignelige med undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik og dans, og at momspligten derfor er i overensstemmelse med det momsretlige neutralitetsprincip, der er til hinder for, at sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt momsmæssigt.

Med forslaget vil undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik, dans, drama, friluftsliv, skoleskak m.v. givet til børn og unge under 30 år være omfattet af momsfritagelsen. Dette uanset om udbyderen driver sin virksomhed med gevinst for øje eller ej.

Aldersgrænsen på 30 år betyder i praksis, at såfremt et undervisningsforløb påbegyndes, mens eleven er 29 år, vil hele dette undervisningsforløb leveret til den pågældende elev være omfattet af momsfritagelsen. Der tages her udgangspunkt i tidspunktet for den første undervisningslektion i forløbet.

Afgørelsen af, hvor langt et undervisningsforløb er, vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den sammenhæng, hvori undervisningen foregår.

Eksempelvis vil undervisning på musikskoler typisk være tilrettelagt således, at undervisningsforløbene tilrettelægges på baggrund af en fast undervisningsplan, som følger skoleåret. F.eks. vil en elev, som fylder 30 år i september, og hvor den første lektion i klaverspil er i august, kunne modtage momsfri undervisning i hele forløbet frem til, at undervisningen slutter i juni i det følgende år. Dette uanset, at betalingen for undervisningen måtte blive opkrævet kvartalsvis.

Er der derimod tale om undervisning, hvor lektionerne ikke har en nærmere sammenhæng, vil momsfritagelsen af undervisningen ophøre ved udgangen af den betalingsperiode, hvori dagen, hvor eleven fylder 30 år, falder. En sådan betalingsperiode vil f.eks. være en måned eller et år alt afhængig af hvad der er typisk for den pågældende branche. Dette kunne f.eks. være spinning i et fitnesscenter, hvor lektionerne typisk kan tages uafhængigt af hinanden.

Forslaget skal sikre korrekt implementering af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

Til nr. 2

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, er salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr momsfritaget, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet fast udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis skal der ved vurderingen af, hvad der forstås ved skibes faste udstyr lægges vægt på, om udstyret er fast installeret, herunder om det er nødvendigt for fartøjets indretning og konstruktion. Som eksempel på fast udstyr kan nævnes skibets motor, navigationsudstyr og redningsbåde.

Begrebet fast udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet nødvendigt udstyr i § 34, stk. 1, nr. 8. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

Det foreslås, at i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »disses faste udstyr« til »genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe«.

Det foreslåede betyder, at begrebet fast udstyr vil udgå af bestemmelsen og blive erstattet af begrebet genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe.

Den eksplicitte benævnelse af fiskegrej og smøreolie i bestemmelsens ordlyd har til formål at sikre, at der ikke er tvivl om, hvorvidt leverancer af de pågældende varer er omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »indbygget i eller anvendes« indebærer, at der ikke kun er tale om fastmonteret udstyr, men også fiskegrej og smøreolie.

Den foreslåede justering af bestemmelsens ordlyd har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære indholdsmæssige ændringer.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 3, der ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Til nr. 3

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, er nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet nødvendigt udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis omfatter begrebet både løst og fast udstyr, hvis udstyret er nødvendigt for et skib i udenrigsfartsdrift, herunder udførelsen af de opgaver, som skibet løser. I tillæg til en række varer af mere konkret karakter er også vand og elektricitet omfattet af momsfritagelsen.

Begrebet nødvendigt udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet fast udstyr i § 34, stk. 1, nr. 7. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, er levering af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Det foreslås, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, affattes således, at det kommer til at fremgå, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande omfattet af nr. 7 til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, samt ydelser der præsteres for sådanne skibe og deres ladning vil være fritaget efter nr. 8.

Det foreslås derudover, at nr. 9 affattes således, at det kommer til at fremgå, at leveringer af varer bestemt som brændstof samt elektricitet og vand til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord og til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler vil være fritaget efter nr. 9.

Det foreslåede nr. 8 betyder, at for skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, vil momsfritagelsen for genstande i nr. 7 gælde tilsvarende, og der vil desuden fortsat være momsfritagelse for ydelser, der præsteres for at dække et direkte behov for skibe og deres ladning.

Det er ikke åbenbart, om der med den gældende formulering er tale om leverancer generelt, eller om det skal forstås som udelukkende levering og således ikke f.eks. udlejning, reparation og vedligeholdelse. Det følger af momssystemdirektivets artikel 148, litra c, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande – herunder fiskegrej – der er indbygget i eller anvendes ved driften af fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, jf. litra a, momsfritages af medlemslandene. Med den foreslåede lovændring vil det fremgå af ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af de pågældende genstande vil være momsfritaget. Den foreslåede lovændring tilsigtes således at indebære, at der ikke vil være tvivl om, hvilke leverancer der er omfattet af fritagelsen.

Ved afgørelsen af, om der er tale om udenrigsfart, vil der, lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis, skulle skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Ved udenrigsfart vil skulle forstås skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i momsloven § 2 og skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område. Ved skibsfart med personbefordring anses sejlads, der overvejende finder sted mellem en havn, der ligger inden for det danske momsområde, og en anden defineret destination end en havn, der ligger uden for det danske momsområde, også for at være sejlads i udenrigsfart.

I forhold til de genstande, der vil være omfattet af momsfritagelsen, er der tale om genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe, jf. det foreslåede til ændringen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Vand og elektricitet vil skulle indgå i § 34, stk. 1, nr. 9.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 2, som ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Den foreslåede justering af nr. 9 har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære væsentlige indholdsmæssige ændringer i den praktiske anvendelse af reglen.

Det foreslåede indebærer, at der vil ske en justering af ordlyden i bestemmelsen, hvorved vand og elektricitet bliver nævnt som momsfritagne varer. Efter gældende ret er vand og elektricitet efter administrativ praksis nødvendigt udstyr efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 2, at indføre begrebet genstande. Vand og elektricitet vil ikke kunne rummes inden for dette begreb, hvorfor fritagelsen af disse leverancer foreslås flyttet til nr. 9. Det foreslåede indebærer ikke nogen materiel ændring af gældende ret, idet anvendelsesområdet for fritagelsen af levering af vand og elektricitet vil være det samme efter nr. 9. Det foreslåede indebærer desuden, at det fremadrettet vil fremgå direkte af ordlyden af bestemmelsen, at anvendelsesområdet vil være skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer. Der er tale om en sproglig justering, som ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.

Fradraget reguleres i de situationer, der fremgår af momslovens § 37, stk. 3 og 4, samt §§ 43 og 44. Fradraget reguleres desuden i overensstemmelse med en eventuel kreditnota modtaget af virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023).

EU-Domstolen har i sag C-396/16, T-2 under konkurs, afsagt dom den 22. februar 2018 om regulering af momsfradrag i tilfælde af, at en skyldner opnår en tvangsakkord. Det fremgår af dommen, at en nedsættelse eller bortfald af en skyldners forpligtelser, der følger af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, medfører, at der skal ske regulering af skyldnerens momsfradrag, idet der er tale om en situation omfattet af momssystemdirektivets artikel 185, stk. 1, og som ikke samtidig er udtryk for et tilfælde af en helt eller delvis ubetalt transaktion efter stk. 2, som ville kunne give mulighed for, at medlemslandene ikke udnytter denne mulighed for regulering af momsfradraget.

Momsloven indeholder ikke hjemmel til regulering af momsfradrag i den pågældende situation, og retsvirkningen af ovennævnte dom kan derfor ikke gennemføres inden for rammerne af dansk ret.

Det foreslås, at der i § 37 indsættes som stk. 10, at såfremt en virksomheds forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres virksomhedens fradrag i overensstemmelse med nedsættelsen eller bortfaldet af disse.

Det foreslåede vil indebære, at en virksomhed, som har forpligtelser i form af udestående regninger, som denne ikke kan betale, og som følge heraf opnår en tvangsakkord, hvorved disse forpligtelser nedsættes eller bortfalder, vil have pligt til at nedregulere sit momsfradrag i overensstemmelse hermed. Dette vil indebære, at momsfradrag, som virksomheden har taget, og der som følge af tvangsakkorden ikke længere vil afspejle en erlagt betaling, vil skulle nedreguleres i overensstemmelse med den procentvise nedsættelse af den pågældende forpligtelse henholdsvis i overensstemmelse med bortfaldet af denne.

Lovændringen vil medføre, at dansk ret vil være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om regulering af fradrag i tilfælde af tvangsakkord, som følger af dommen i sag C-396/16, T-2 under konkurs.

Til nr. 5

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Momslovens § 38, stk. 1 og 2, fastsætter regler om delvis fradragsret for varer og ydelser, som anvendes i registreringspligtig virksomhed. Momslovens § 38, stk. 1, fastsætter fordelingen mellem den registreringspligtige og den ikke-registreringspligtige del af virksomheden, mens § 38, stk. 2, fastsætter fordelingen mellem på den ene side den registreringspligtige del af virksomheden og på den anden side alle aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde såsom myndighedsudøvelse og ikke-økonomisk virksomhed, og leverancer fra offentlige institutioner, der efter momslovens § 9 er undtaget fra momspligt.

Begrebet uvedkommende formål stammer i relation til fradragsreglerne fra den oprindelige momslov fra 1994 og skulle ifølge bemærkningerne forstås som ”formål, der ikke vedrører virksomheden”.

Begrebet uvedkommende formål anvendes ligeledes i momslovens § 5, stk. 4 og 5, som udgør implementering af momssystemdirektivets artikel 16 henholdsvis artikel 26. Begrebet har samme indhold efter § 5, stk. 4 og 5, henholdsvis § 38, stk. 2. Praksis om begrebet uvedkommende formål ændres i relation til § 5, stk. 4 og 5, ved et styresignal, som Skatteforvaltningen har udgivet den 30. oktober 2025 (SKM2025.610.SKTST). Praksisændringen følger af retspraksis fra EU-Domstolen om momssystemdirektivets udtagningsregler. Der vil fremadrettet i relation til § 5, stk. 4 og 5, skulle ske en konkret vurdering af, om den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet uvedkommende formål.

Praksis vedrørende begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, om fradragsbegrænsning berøres derimod ikke af den omtalte praksis fra EU-Domstolen og omfattes derfor ikke af styresignalets praksisændring. Begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 5, stk. 4 og 5, og begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, vil derfor som følge af styresignalet have forskelligt indhold.

Det foreslås i momslovens § 38, stk. 2, at ændre »virksomheden uvedkommende formål« til »formål, der ikke vedrører virksomheden«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at praksisændringen vedrørende begrebet »virksomheden uvedkommende formål« i momslovens § 5, stk. 4 og 5, ikke berører momslovens § 38, stk. 2.

Det foreslåede indebærer en sproglig ændring af § 38, stk. 2, men der tilsigtes ikke nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til nr. 6

I momslovens kapitel 17 a er der fastsat en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34, stk. 1, nr. 22, om passagerbefordring med fly m.v. ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra b.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 2, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 18« indsættes »og 22«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget indebærer således, at den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2, også vil skulle bestå af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

I momslovens kapitel 17 a er der en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34 b om fritagelse for visse leveringer af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra c.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 3, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 5-17,« indsættes »§ 34 b«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget indebærer således, at den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2, også vil skulle bestå af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34 b.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.