Gældende

LOV nr 1783 af 29/12/2025

Skatteministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 332 af 9. april 2024 og § 1 i lov nr. 1693 af 30. december 2024 og senest ved § 16 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »Skoleundervisning« til: »Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning«, og »og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning,« udgår.

2. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »disses faste udstyr« til: »genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe«.

3. § 34, stk. 1, nr. 8 og 9, affattes således:

»8) Levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande omfattet af nr. 7 til skibe i udenrigsfart bortset fra lystfartøjer, samt ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning.

Levering af varer bestemt som brændstof samt elektricitet og vand til skibe i udenrigsfart bortset fra lystfartøjer, og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord og til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.«

4. I § 37 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Nedsættes eller bortfalder en virksomheds forpligtelser ved tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres virksomhedens fradrag i overensstemmelse med nedsættelsen eller bortfaldet af disse.«

5. I § 38, stk. 2, ændres »virksomheden uvedkommende formål« til: »formål, der ikke vedrører virksomheden«.

6. I § 71 j, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 34, stk. 1, nr. 18«: »og 22«.

7. I § 71 j, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 34, stk. 1, nr. 5-17,«: »§ 34 b«.

§ 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og senest ved § 22 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 3, nr. 3, ændres »19, 21 og 23« til: »18, 20 og 22«.

2. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »9-16 og 31« til: »9-15 og 30«.

3. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: », krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, krav efter selskabsskatteloven«.

4. I § 16 indsættes som nr. 10:

»10) Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.«

5. I § 16 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »En debetsaldo« til: »Den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer,«.

6. § 16 c, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Efter registreringen af virksomhedens ophør sker der ikke forrentning efter 1. pkt., hvis den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer, højst udgør 200 kr.«

7. I § 16 c, stk. 4, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Indgår i beløbet en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten vedrører, kan disse fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring, der betegnes restskat og skal anses for at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.«

§ 3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, som ændret ved § 11 i lov nr. 562 af 27. maj 2025 og § 2 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»1. pkt. finder også anvendelse på selskaber, foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.«

2. I § 30, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»3. pkt. gælder ikke i den situation, der er nævnt i 2. pkt.«

3. I § 30, stk. 2, 1. pkt., udgår »og renter efter 3. pkt.«, og »i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt« ændres til: »november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.«

4. I § 30, stk. 2, 2. pkt., udgår »og renter efter 3. pkt.«, og »den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt« ændres til: »som anført i 1. pkt«.

5. § 30, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

6. I § 30, stk. 3. 1. pkt., udgår »samt renter efter 6. pkt.«

7. I § 30, stk. 3, 6. pkt., ændres »forrentes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives« til: »forfalder restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, til betaling som anført i 1. pkt., dog senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for«.

8. § 30, stk. 3, 7. pkt., og stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.

9. I § 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november« til: »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fra den 21. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 21. november«.

§ 4

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 13 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder, hvis fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., benyttes ved forhøjelse af hovedstolen på et pantebrev, jf. stk. 6, 1. pkt., og det beløb, hovedstolen forhøjes med, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant.«

2. I § 5 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »tinglyste hovedstol«: », idet fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse under de betingelser, der er fastsat i stk. 1-4«.

§ 5

I lov nr. 1694 af 30. december 2024 om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 15 og 18, ophæves.

2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 6, 15, 17 og 18« til: »§ 1, nr. 6 og 17«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, § 2, nr. 3, 4 og 7, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 5 og 6.

Stk. 4. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for leverancer, der finder sted før den 1. januar 2026. For sådanne leverancer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. § 2, nr. 3, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden inden den 1. januar 2026.

Stk. 6. § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse, hvis indkomstårets sidste dag indtræder senest den 30. december 2025.

Stk. 7. Ved betaling, der sker efter den sidste rettidige betalingsdag, der anvendes ved betaling efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 3, efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4, og efter selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 7, finder opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, ikke anvendelse forud for det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter i medfør af stk. 3 for denne lovs § 2, nr. 5 og 6. I stedet anvendes i denne periode opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024.

Stk. 8. § 4 har virkning for forhøjelser, der er tinglyst fra og med den 1. juli 2019.

Stk. 9. Anmodninger om genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 4, nr. 2, der omhandler en tinglyst forhøjelse af det pantsikrede beløb foretaget i perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2023, kan indsendes til told- og skatteforvaltningen til og med den 15. juli 2026 uanset skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Stk. 10. I sager, hvor der sker genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 4, nr. 2, løber fristen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, fra den dato, hvor der træffes endelig afgørelse i genoptagelses- eller godtgørelsessagen. Tilsvarende gælder for genoptagelses- og godtgørelsessager omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, der den 1. januar 2026 allerede er under behandling hos told- og skatteforvaltningen. Overholdes fristen i 1. og 2. pkt. ikke, kan told- og skatteforvaltningen afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i sager som nævnt i 1. og 2. pkt. indtil 1 år efter udløbet af fristen i 1. og 2. pkt., medmindre en længere frist gælder efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. eller 2. pkt.

Detaljer

Bemærkninger til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)s enkelte bestemmelser

Kilde

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 1, at ansatte kan modtage medarbejderaktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier som vederlag uden at medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.

Det er bl.a. krav efter stk. 2, nr. 1, at vederlaget er entydigt identificeret, at det fremgår, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og at den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, fremgår af aftalen. Disse krav indebærer, at hvis udnyttelseskursen kendes, skal det fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller hvis kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse. For at opfylde dette krav til aftalen om angivelse af værdien af vederlaget, når udnyttelseskursen er kendt, er en værdiansættelse påkrævet. Kravet skal ses i sammenhæng med betingelsen om, hvor stor en del af årslønnen aktielønnen må udgøre.

Skattefriheden er derudover bl.a. betinget af, at værdien af vederlaget efter stk. 1 som udgangspunkt ikke i samme år overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år dog udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Endelig kan værdien af vederlaget efter stk. 1 i samme år for ansatte i visse nye, mindre virksomheder dog udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes tre nye punktummer.

Det foreslås som 4. pkt., at udgør den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, mindst et grundbeløb på 193.200 kr. (2010-niveau), og er betingelserne i stk. 7 tillige opfyldt, skal betingelserne i 1. og 2. pkt. ikke være opfyldt.

Det foreslåede 4. pkt. vil indebære, at der ikke vil være nogen øvre grænse for værdien af vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, der kan modtages indkomstskattefrit, hvis den ansattes årsløn udgør et beløb på 253.100 kr. i 2025-niveau og betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 7, tillige er opfyldt. Beløbet svarer omtrentligt til 12 måneder med højeste dagpengesats, jf. § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Højeste dagpengesats udgør i 2025 21.092 pr. måned, jf. vejledning nr. 10039 af 4. december 2024 om satser m.v. på arbejdsløshedsforsikringens område 2025. Det svarer til minimum 253.104 kr. årligt i 2025.

Det foreslåede 4. pkt. indebærer desuden en præcisering af, at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt., ikke skal opfyldes, hvis bestemmelsen i 4. pkt. er opfyldt. Det betyder f.eks., at det ikke er krav, at adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, hvis betingelserne i det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., og stk. 7, er opfyldt.

Det foreslåede 4. pkt. vil desuden indebære, at ansatte med en årsløn under den foreslåede beløbsgrænse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., uanset at arbejdsgiverselskabet opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 7, alene vil kunne modtage vederlag omfattet af ligningslovens § 7 P udover 10 pct.-grænsen, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Adgangen anses f.eks. for åben på vilkår, hvis de omfattede ansatte tilbydes samme procent af deres løn op til 20 pct. som indkomstskattefrit vederlag. Hvis en virksomhed, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 7 P, stk. 7, eksempelvis tilbyder halvdelen af virksomhedens medarbejdere – som opfylder grundlønskravet – aktier eller købe-/tegningsretter efter ligningslovens § 7 P med en værdi, der overstiger 20 pct. af deres løn, vil adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier i ordningen ikke være åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier. I denne situation vil de resterende medarbejdere, der ikke opfylder kravet om grundløn, alene kunne modtage vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P svarende til op til 10 pct. af deres årsløn, jf. stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Ansatte, der ikke opfylder grundlønskravet ved at have en årsløn på aftaletidspunktet, der udgør mindst 253.100 i 2025-niveau, vil fortsat kunne modtage vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, hvis betingelserne i § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Virksomheder, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 7, men har ansatte, der ikke modtager tilstrækkelig grundløn, vil således kunne vederlægge disse ansatte efter 10 pct.-reglen i stk. 2, 1. pkt., eller 20 pct.-reglen i stk. 2, 2. pkt., hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås som 5. pkt., at grundløbet i 4. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslåede 5. pkt. vil indebære, at beløbsgrænsen for den krævede grundløn i 1. pkt. årligt vil blive reguleret efter personskattelovens § 20.

Det foreslås som 6. pkt., at anvendes 4. pkt. kan betingelserne i stk. 2, nr. 1, 2. og 3. pkt., opfyldes uden angivelse af vederlagets værdi.

Formålet med det foreslåede 6. pkt. er, at det ikke skal være et krav, at værdien af vederlaget fremgår af aftalen, når vederlæggelsen foregår efter det foreslåede 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, idet en del af baggrunden for den foreslåede ændring er at friholde disse selskaber fra at skulle foretage en værdiansættelse af selskabet for at anvende ligningslovens § 7 P.

Det foreslåede 6. pkt., vil betyde, at det ikke skal være nødvendigt at foretage en værdiansættelse af selskabet for at opfylde de krav til vederlaget, der følger af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 2. og 3. pkt.

Virkningen af det foreslåede 6. pkt. vil således være, at når vederlæggelsen foregår efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, 4. pkt., vil det ikke vil være et krav, at værdien af vederlaget fremgår af aftalen, når udnyttelseskursen kendes, sådan som det normalt følger af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, 2. og 3. pkt. Friholdelsen fra at opfylde dette krav skal ses i sammenhæng med, at der i disse tilfælde ikke er en betingelse om, hvor stor en del af årslønnen vederlaget efter stk. 1 må udgøre.

Det foreslåede skal endelig ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3-5, hvor visse grænseværdier for selskabet i ligningslovens § 7 P, stk. 7, foreslås ændret.

Til nr. 2

Det fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, at værdien af vederlaget i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der kan modtages skattefrit efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, ikke kan overstige en vis procent af årslønnen. Procentgrænsen udgør som udgangspunkt 10 pct. af den ansattes årsløn, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., men kan hvis visse nærmere kriterier er opfyldt udgøre 20 pct., jf. 2. pkt., eller 50 pct., jf. 4. pkt. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 4, at vurderingen af, om betingelsen om en vis procent af årslønnen, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, som udgangspunkt foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktisk udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger. Vurderingen foretages dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret. Vederlagets værdi sammenholdes med årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte dog vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 5.

Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, hvis udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, hvis udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 4, og stk. 5, 3. pkt., efter »stk. 2, nr. 2,« at indsætte »1. og 2. pkt.,«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, ikke længere vil være en procentgrænse af årslønnen, der begrænser omfanget af vederlag, der kan modtages indkomstskattefrit efter ligningslovens § 7 P, stk. 1. Det foreslåede vil således ikke ændre, hvornår vurderingen af, om betingelsen om en vis procentgrænse af årslønnen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, skal foretages efter ligningslovens § 7 P, stk. 4 og 5.

Til nr. 3

Efter medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder kan ansatte i samme år som indkomstskattefrit vederlag modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Som betingelse for at anvende ordningen gælder en række kriterier.

Det gælder bl.a., at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber.

Opgørelsen af antal ansatte skal følge reglerne for årsregnskabsaflæggelsen. Hvis selskabet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal opgørelsen i det eller de pågældende regnskabsår ske for koncernen som helhed.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., at ændre »50« til »150«.

Det foreslåede vil indebære, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 150 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Det foreslåede vil ikke ændre opgørelsesmetoden.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter det foreslås, at der ikke skal være nogen øvre grænse for værdien af vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, der kan modtages indkomstskattefrit, hvis den ansattes årsløn udgør et beløb på 253.100 kr. i 2025-niveau og betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 7, tillige er opfyldt.

Til nr. 4

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 2, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 15 mio. kr. Selskabet opfylder således betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller balancesummen i et af de på aftaletidspunktet seneste to årsregnskaber var under 15 mio. kr.

Opgørelsen af nettoomsætning og balancesum skal følge reglerne for årsregnskabsaflæggelsen. Hvis selskabet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal opgørelsen i det eller de pågældende regnskabsår ske for koncernen som helhed.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., at ændre »15« til »200«.

Det foreslåede vil indebære, at ordningen kun vil kunne anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 200 mio. kr. Det foreslåede vil ikke ændre opgørelsesmetoden.

Til nr. 5

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 3, at ordningens anvendelsesområde er begrænset til selskaber, der har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, idet formålet er at målrette ordningen til selskaber, som for nylig er påbegyndt erhvervsmæssig aktivitet, uanset om de måtte være stiftet på et tidligere tidspunkt.

Et selskab, der har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering, anses for at have været aktivt i mindst 5 år, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgåelsen. I en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, bedømmes alderskravet i forhold til det selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering. Denne betingelse har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre aktiviteter overføres skattefrit til et yngre eller nystiftet selskab for at blive omfattet af ordningen.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 3, 1. og to steder i 3. pkt., at ændre »5« til »10«.

Det foreslåede vil indebære, at ordningens anvendelsesområde begrænses til selskaber, der har været aktive på et marked i mindre end 10 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Det foreslåede vil ikke ændre opgørelsesmetoden.

§ 2

Til nr. 1

Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, at der svares CO2-afgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 20 og 21, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., bortset fra gas omfattet af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Efter CO2-afgiftslovens § 3 skal virksomheder, der skal registreres efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, samt virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes til motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med indfyret effekt på over 1.000 kW, registreres hos Skatteforvaltningen for CO2-afgift.

Efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven er udgangspunktet, at der betales afgift ved energiproduktets overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 2 og gasafgiftslovens § 1. Der betales derfor som udgangspunkt også CO2-afgift ved energiproduktets overgang til forbrug.

CO2-afgiftslovens §§ 5 og 6 regulerer opgørelse af den CO2-afgiftspligtige mængde og fradrag i den afgiftspligtige mængde. Efter CO2-afgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 3, fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 5 varer, der fritages for afgift efter § 7.

Det følger af § 8, nr. 3, at virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, i samme omfang som fastsat i mineralolieafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 7, stk. 4, af Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer, der fritages for afgift efter CO2-afgiftslovens § 7.

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, at visse CO2-afgiftspligtige brændsler, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, er fritaget for CO2-afgift.

De afgiftspligtige brændsler, der er omfattet af afgiftsfritagelse efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, er dem, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19. Det omfatter gas og dieselolie, herunder med iblandet biobrændstof på 6,8 pct., fuelolie, fyringstjære, petroleum, autogas i form af LPG, anden flaskegas i form af LPG, gas bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, benzin, herunder med iblandet biobrændstoffer på 4,8 pct. eller 9,8 pct., smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, og karburatorvæske og varer omfattet af § 1, stk. 1, for hvilke der ikke er fastsat en sats i § 1, stk. 1, nr. 1-18.

Det følger således af § 7, stk. 1, nr. 1, at der ikke skal betales CO2-afgift af disse afgiftspligtige brændsler, når de leveres fra en virksomhed registreret efter § 3 eller fra en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, til brug for en række oplistede formål.

Indtil den 1. januar 2025 var visse CO2-afgiftspligtige brændsler, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover også fritaget for CO2-afgift. Med lov nr. 637 af 11. juni 2024 blev denne fritagelse dog ophævet, og der har således skullet betales CO2-afgift af brændstof anvendt til fiskerfartøjer.

Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 1, at efter »18,« indsættes »og«, og efter »skibe i udenrigsfart« indsættes »med undtagelse af lystfartøjer og for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028 til brug ombord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer«.

Ændringen medfører, at CO2-afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, udvides til også at omfatte leverancer af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, fra virksomheder registreret efter § 3 eller med bevilling efter § 8 til brug om bord på erhvervsmæssige fiskerfartøjer for perioden fra og med den

januar 2026 til og med den 31. december 2028.

Leverancer af brændstof til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover vil dermed være fritaget for CO2-afgift i 2026-2028. Fra 2029 vil der dog ikke kunne leveres brændstof afgiftsfrit til brug om bord på disse fiskerfartøjer.

Udvidelsen af afgiftsfritagelsen for fiskerfartøjer medfører, at registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, i perioden 2026-2028, vil kunne levere varer, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, afgiftsfrit til brug om bord på fiskerfartøjer til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Dermed vil registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, fremover skulle sikre dokumentation m.v. for, at de afgiftsfrie leverancer sker til brug om bord på erhvervsmæssige fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover.

Virksomheder med fiskerfartøjer, der skal modtage de afgiftsfrie leverancer, vil først skulle opnå en fritagelsesbevilling fra Skatteforvaltningen, førend der kan leveres afgiftsfrit.

Indsættelsen af betingelsen om, at brændstoffet omfattet af fritagelsen ikke anvendes i lystfartøjer, gælder både for fiskerfartøjer og for skibe i udenrigsfart, der fremgår tidligere i bestemmelsen. Dette er for så vidt skibe i udenrigsfart en præcisering, som sikrer klarhed om behandlingen af lystfartøjer, og som sikrer ens behandling heraf efter § 7, stk. 1 og 4.

Ændringen for så vidt angår fiskerfartøjer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at tilbagebetalingen af afgift efter § 9 e ændres, så tilbagebetaling af afgiften af brændstof anvendt til erhvervsmæssige fiskerfartøjer ikke reduceres i 2026-2028, og at tilbagebetalingen reduceres, så der betales 375 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau) i 2029. Dermed kan virksomheder med fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover enten få leveret brændstoffet afgiftsfrit eller anmode om godtgørelse i 2026-2028.

Til nr. 2

Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssatserne for afgiftspligtige energiprodukter, herunder for rene energiprodukter og blandinger af forskellige energiprodukter. Afgiftssatserne er fastlagt på grundlag af energiprodukternes CO2-indhold og er balanceret omkring en afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau) for varerne ved dagtemperatur (8o C). Afgiftssatserne i stk. 1 og 2 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, jf. CO2-afgiftslovens § 2, stk. 7, 1. pkt. I 2025 udgør satsen dermed 851,8 kr. pr. ton CO2 (2025-niveau).

Efter CO2-afgiftslovens § 9 e, stk. 1, 1. pkt., kan momsregistrerede virksomheder for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften af afgiftspligtige varer og varme, når varerne anvendes til procesformål som defineret i energiafgiftslovene.

Efter § 9 e, stk. 2, 1. pkt., kan momsregistrerede virksomheder for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Det følger af § 9 e, stk. 2, 2. og 3. pkt., at det samme gælder virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling fra Skatteforvaltningen om afgiftsgodtgørelse. Efter § 9 e, stk. 2, 2. pkt., gælder det samme for virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling, jf. § 9 e, stk. 2, 3. pkt. Efter § 9 e, stk. 2, 3. pkt., kan virksomheder omfattet af 2. pkt., der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., anmode Skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Efter § 9 e, stk. 3, skal tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med satsen efter § 2 ganget med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med 590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029.

Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres dermed med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med 590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029 i forhold til satsen efter § 2. I 2030 reduceres tilbagebetalingen ikke.

Afgiften for procesformål indfases fra 2025 til 2029 og vil være fuldt indfaset fra 2030. Godtgørelsen udgør dermed 400 kr. pr. ton CO2 i 2025, 320 kr. pr. ton CO2 i 2026, 240 kr. pr. ton CO2 i 2017, 160 kr. pr. ton CO2 i 2018 og 80 kr. pr. ton CO2 i 2029 i forhold til den almindelige afgift efter CO2-afgiftslovens § 2, som udgør 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau). Satsen efter § 2 indekseres.

Efter § 9 e, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheden til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 og 2 kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., eller gasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof. Efter 2. pkt. finder gasafgiftslovens § 11, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Efter § 9 e, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug efter denne lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, gasafgiftslovens § 10, stk. 3, eller kulafgiftslovens § 9, stk. 9, jf. stk. 1, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 3.

Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 9 e, stk. 3, efter 1. pkt. at indsætte som nyt 2. punktum, at ved brug af varerne til erhvervsmæssigt fiskeri reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 dog ikke for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028, og for perioden fra og med den 1. januar 2029 til og med den 31. december 2029 reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750.

Det foreslåede § 9 e, stk. 3, 2. pkt., vil for erhvervsmæssige fiskerfartøjer medføre, at godtgørelsen af afgift af varer ikke reduceres i 2026-2028, og at afgiften reduceres med satsen i § 2 efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750 i 2029.

Det medfører, at der i 2026-2028 kan ske fuld tilbagebetalingen af afgift for varer anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, mens der i 2029 skal betales 375 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau). Fra 2030 skal der for erhvervsmæssigt fiskeri betales 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau).

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås, at leverancer af brændstof anvendt til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover fritages for CO2-afgift i perioden 2026-2028.

§ 3

Til nr. 1

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, momsfritaget. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

Fritaget for moms er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j.

Fritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Bestemmelsen implementerer betingelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt som havende tilsvarende formål.

Det er administrativ praksis, at momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., forudsætter, at undervisningen overordnet set har samme karakter som den undervisning, der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter.

Der opstilles i praksis en række betingelser, som skal opfyldes, før undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, kan momsfritages, herunder at der skal foreligge et lærer-elev-forhold, at der skal undervises i et fag eller et nærmere afgrænset emne, at undervisningen skal have indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter, og at der skal foreligge et væsentligt element af undervisning.

I henhold til gældende praksis omfatter momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, bl.a. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning.

EU-Domstolen har imidlertid i sagerne C-449/17, A&G Fahrschul, C-47/19, HA, og C-373/19, Dubrovin & Tröger Aquatics, opstillet en række betingelser i relation til momssystemdirektivets momsfritagelse af skole- og universitetsundervisning, som i henhold til hidtidig dansk praksis ikke har indgået i fortolkningen af momsfritagelsen, herunder fortolkningen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning.

For at kunne momsfritages skal skole- og universitetsundervisning i henhold til EU-Domstolens afgørelser i sig selv medføre en overførsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner, ligesom der skal ske en uddybning og udvikling af denne viden og disse færdigheder hos eleverne, efterhånden som de specialiserer sig inden for de forskellige dele af skolesystemet. Undervisningsaktiviteterne må herudover ikke være af ren rekreativ karakter, ligesom der tages sigte på at fritage en bestemt type uddannelsessystem, som er fælles i alle medlemsstaterne.

EU-Domstolens afgørelser vedrørte henholdsvis en køreskole, en surf- og sejlerskole og en svømmeskole. I alle tre tilfælde fandt EU-Domstolen, at der var tale om en for snæver eller specialiseret undervisning, som ikke kunne karakteriseres som en del af en bred overførsel af viden som led i skole- og universitetsundervisning.

Det vurderes, at EU-Domstolens afgørelser medfører en væsentlig ændring af den danske administrative praksis vedrørende momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, hvilket indebærer, at anvendelsesområdet for momsfritagelsen indskrænkes. Praksisændringen vurderes at indebære, at f.eks. undervisning i legemsøvelser og danse- og musikundervisning ikke vil kunne momsfritages.

Som konsekvens af EU-Domstolens afgørelser ændrer Skatteforvaltningen den administrative praksis på momsområdet for undervisning.

Momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, omfatter uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Det vurderes, at artikel 132, stk. 1, litra i, ikke er tilstrækkeligt implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, da momsloven i modsætning til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, ikke omfatter momsfritagelse for uddannelse af børn og unge.

Det foreslås derfor, at i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »Skoleundervisning« til »Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning«, og at »og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning,« udgår.

Det foreslåede betyder, at al uddannelse af børn og unge under 30 år som udgangspunkt fortsat vil være momsfritaget. I den forbindelse skal uddannelse forstås bredt, således at al undervisning af børn og unge under 30 år, som efter hidtidig administrativ praksis har være momsfritaget som anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, vil være omfattet af momsfritagelsen af uddannelse af børn og unge. Lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis om anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, vil der dog med lovforslaget også være et krav om et væsentligt element af undervisning, jf. SKM2001.121.VLR.

Fritagelsen vil ikke omfatte undervisning, hvor det primære formål med undervisningen er at modtageren af undervisningsydelsen opnår eller generhverver certifikat udstedt af en offentlig myndighed, eller et organ med lignende autoritativ funktion inden for det pågældende område, til at kunne udøve en specifik aktivitet. Som eksempel herpå kan nævnes undervisning med henblik på, at modtageren opnår kørekort til f.eks. almindelig bil, samt undervisning med henblik på, at modtageren opnår speedbådsbevis, jagttegn, som alle i dag er momspligtige ydelser. Det vurderes, at disse former for undervisning ikke er sammenlignelige med undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik og dans, og at momspligten derfor er i overensstemmelse med det momsretlige neutralitetsprincip, der er til hinder for, at sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt momsmæssigt.

Med forslaget vil undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik, dans, drama, friluftsliv, skoleskak m.v. givet til børn og unge under 30 år være omfattet af momsfritagelsen. Dette uanset om udbyderen driver sin virksomhed med gevinst for øje eller ej.

Aldersgrænsen på 30 år betyder i praksis, at såfremt et undervisningsforløb påbegyndes, mens eleven er 29 år, vil hele dette undervisningsforløb leveret til den pågældende elev være omfattet af momsfritagelsen. Der tages her udgangspunkt i tidspunktet for den første undervisningslektion i forløbet.

Afgørelsen af, hvor langt et undervisningsforløb er, vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den sammenhæng, hvori undervisningen foregår.

Eksempelvis vil undervisning på musikskoler typisk være tilrettelagt således, at undervisningsforløbene tilrettelægges på baggrund af en fast undervisningsplan, som følger skoleåret. F.eks. vil en elev, som fylder 30 år i september, og hvor den første lektion i klaverspil er i august, kunne modtage momsfri undervisning i hele forløbet frem til, at undervisningen slutter i juni i det følgende år. Dette uanset, at betalingen for undervisningen måtte blive opkrævet kvartalsvis.

Er der derimod tale om undervisning, hvor lektionerne ikke har en nærmere sammenhæng, vil momsfritagelsen af undervisningen ophøre ved udgangen af den betalingsperiode, hvori dagen, hvor eleven fylder 30 år, falder. En sådan betalingsperiode vil f.eks. være en måned eller et år alt afhængig af hvad der er typisk for den pågældende branche. Dette kunne f.eks. være spinning i et fitnesscenter, hvor lektionerne typisk kan tages uafhængigt af hinanden.

Forslaget skal sikre korrekt implementering af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

Til nr. 2

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, er salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr momsfritaget, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet fast udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis skal der ved vurderingen af, hvad der forstås ved skibes faste udstyr lægges vægt på, om udstyret er fast installeret, herunder om det er nødvendigt for fartøjets indretning og konstruktion. Som eksempel på fast udstyr kan nævnes skibets motor, navigationsudstyr og redningsbåde.

Begrebet fast udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet nødvendigt udstyr i § 34, stk. 1, nr. 8. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

Det foreslås, at i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »disses faste udstyr« til »genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe«.

Det foreslåede betyder, at begrebet fast udstyr vil udgå af bestemmelsen og blive erstattet af begrebet genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe.

Den eksplicitte benævnelse af fiskegrej og smøreolie i bestemmelsens ordlyd har til formål at sikre, at der ikke er tvivl om, hvorvidt leverancer af de pågældende varer er omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »indbygget i eller anvendes« indebærer, at der ikke kun er tale om fastmonteret udstyr, men også fiskegrej og smøreolie.

Den foreslåede justering af bestemmelsens ordlyd har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære indholdsmæssige ændringer.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 3, der ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Til nr. 3

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, er nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet nødvendigt udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis omfatter begrebet både løst og fast udstyr, hvis udstyret er nødvendigt for et skib i udenrigsfartsdrift, herunder udførelsen af de opgaver, som skibet løser. I tillæg til en række varer af mere konkret karakter er også vand og elektricitet omfattet af momsfritagelsen.

Begrebet nødvendigt udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet fast udstyr i § 34, stk. 1, nr. 7. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, er levering af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Det foreslås, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, affattes således, at det kommer til at fremgå, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande omfattet af nr. 7 til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, samt ydelser der præsteres for sådanne skibe og deres ladning vil være fritaget efter nr. 8.

Det foreslås derudover, at nr. 9 affattes således, at det kommer til at fremgå, at leveringer af varer bestemt som brændstof samt elektricitet og vand til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord og til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler vil være fritaget efter nr. 9.

Det foreslåede nr. 8 betyder, at for skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, vil momsfritagelsen for genstande i nr. 7 gælde tilsvarende, og der vil desuden fortsat være momsfritagelse for ydelser, der præsteres for at dække et direkte behov for skibe og deres ladning.

Det er ikke åbenbart, om der med den gældende formulering er tale om leverancer generelt, eller om det skal forstås som udelukkende levering og således ikke f.eks. udlejning, reparation og vedligeholdelse. Det følger af momssystemdirektivets artikel 148, litra c, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande – herunder fiskegrej – der er indbygget i eller anvendes ved driften af fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, jf. litra a, momsfritages af medlemslandene. Med den foreslåede lovændring vil det fremgå af ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af de pågældende genstande vil være momsfritaget. Den foreslåede lovændring tilsigtes således at indebære, at der ikke vil være tvivl om, hvilke leverancer der er omfattet af fritagelsen.

Ved afgørelsen af, om der er tale om udenrigsfart, vil der, lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis, skulle skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Ved udenrigsfart vil skulle forstås skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i momsloven § 2 og skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område. Ved skibsfart med personbefordring anses sejlads, der overvejende finder sted mellem en havn, der ligger inden for det danske momsområde, og en anden defineret destination end en havn, der ligger uden for det danske momsområde, også for at være sejlads i udenrigsfart.

I forhold til de genstande, der vil være omfattet af momsfritagelsen, er der tale om genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe, jf. det foreslåede til ændringen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Vand og elektricitet vil skulle indgå i § 34, stk. 1, nr. 9.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 2, som ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Den foreslåede justering af nr. 9 har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære væsentlige indholdsmæssige ændringer i den praktiske anvendelse af reglen.

Det foreslåede indebærer, at der vil ske en justering af ordlyden i bestemmelsen, hvorved vand og elektricitet bliver nævnt som momsfritagne varer. Efter gældende ret er vand og elektricitet efter administrativ praksis nødvendigt udstyr efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 2, at indføre begrebet genstande. Vand og elektricitet vil ikke kunne rummes inden for dette begreb, hvorfor fritagelsen af disse leverancer foreslås flyttet til nr. 9. Det foreslåede indebærer ikke nogen materiel ændring af gældende ret, idet anvendelsesområdet for fritagelsen af levering af vand og elektricitet vil være det samme efter nr. 9. Det foreslåede indebærer desuden, at det fremadrettet vil fremgå direkte af ordlyden af bestemmelsen, at anvendelsesområdet vil være skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer. Der er tale om en sproglig justering, som ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.

Fradraget reguleres i de situationer, der fremgår af momslovens § 37, stk. 3 og 4, samt §§ 43 og 44. Fradraget reguleres desuden i overensstemmelse med en eventuel kreditnota modtaget af virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023).

EU-Domstolen har i sag C-396/16, T-2 under konkurs, afsagt dom den 22. februar 2018 om regulering af momsfradrag i tilfælde af, at en skyldner opnår en tvangsakkord. Det fremgår af dommen, at en nedsættelse eller bortfald af en skyldners forpligtelser, der følger af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, medfører, at der skal ske regulering af skyldnerens momsfradrag, idet der er tale om en situation omfattet af momssystemdirektivets artikel 185, stk. 1, og som ikke samtidig er udtryk for et tilfælde af en helt eller delvis ubetalt transaktion efter stk. 2, som ville kunne give mulighed for, at medlemslandene ikke udnytter denne mulighed for regulering af momsfradraget.

Momsloven indeholder ikke hjemmel til regulering af momsfradrag i den pågældende situation, og retsvirkningen af ovennævnte dom kan derfor ikke gennemføres inden for rammerne af dansk ret.

Det foreslås, at der i § 37 indsættes som stk. 10, at såfremt en virksomheds forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres virksomhedens fradrag i overensstemmelse med nedsættelsen eller bortfaldet af disse.

Det foreslåede vil indebære, at en virksomhed, som har forpligtelser i form af udestående regninger, som denne ikke kan betale, og som følge heraf opnår en tvangsakkord, hvorved disse forpligtelser nedsættes eller bortfalder, vil have pligt til at nedregulere sit momsfradrag i overensstemmelse hermed. Dette vil indebære, at momsfradrag, som virksomheden har taget, og der som følge af tvangsakkorden ikke længere vil afspejle en erlagt betaling, vil skulle nedreguleres i overensstemmelse med den procentvise nedsættelse af den pågældende forpligtelse henholdsvis i overensstemmelse med bortfaldet af denne.

Lovændringen vil medføre, at dansk ret vil være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om regulering af fradrag i tilfælde af tvangsakkord, som følger af dommen i sag C-396/16, T-2 under konkurs.

Til nr. 5

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Momslovens § 38, stk. 1 og 2, fastsætter regler om delvis fradragsret for varer og ydelser, som anvendes i registreringspligtig virksomhed. Momslovens § 38, stk. 1, fastsætter fordelingen mellem den registreringspligtige og den ikke-registreringspligtige del af virksomheden, mens § 38, stk. 2, fastsætter fordelingen mellem på den ene side den registreringspligtige del af virksomheden og på den anden side alle aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde såsom myndighedsudøvelse og ikke-økonomisk virksomhed, og leverancer fra offentlige institutioner, der efter momslovens § 9 er undtaget fra momspligt.

Begrebet uvedkommende formål stammer i relation til fradragsreglerne fra den oprindelige momslov fra 1994 og skulle ifølge bemærkningerne forstås som ”formål, der ikke vedrører virksomheden”.

Begrebet uvedkommende formål anvendes ligeledes i momslovens § 5, stk. 4 og 5, som udgør implementering af momssystemdirektivets artikel 16 henholdsvis artikel 26. Begrebet har samme indhold efter § 5, stk. 4 og 5, henholdsvis § 38, stk. 2. Praksis om begrebet uvedkommende formål ændres i relation til § 5, stk. 4 og 5, ved et styresignal, som Skatteforvaltningen har udgivet den 30. oktober 2025 (SKM2025.610.SKTST). Praksisændringen følger af retspraksis fra EU-Domstolen om momssystemdirektivets udtagningsregler. Der vil fremadrettet i relation til § 5, stk. 4 og 5, skulle ske en konkret vurdering af, om den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet uvedkommende formål.

Praksis vedrørende begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, om fradragsbegrænsning berøres derimod ikke af den omtalte praksis fra EU-Domstolen og omfattes derfor ikke af styresignalets praksisændring. Begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 5, stk. 4 og 5, og begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, vil derfor som følge af styresignalet have forskelligt indhold.

Det foreslås i momslovens § 38, stk. 2, at ændre »virksomheden uvedkommende formål« til »formål, der ikke vedrører virksomheden«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at praksisændringen vedrørende begrebet »virksomheden uvedkommende formål« i momslovens § 5, stk. 4 og 5, ikke berører momslovens § 38, stk. 2.

Det foreslåede indebærer en sproglig ændring af § 38, stk. 2, men der tilsigtes ikke nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til nr. 6

I momslovens kapitel 17 a er der fastsat en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34, stk. 1, nr. 22, om passagerbefordring med fly m.v. ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra b.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 2, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 18« indsættes »og 22«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget indebærer således, at den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2, også vil skulle bestå af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

I momslovens kapitel 17 a er der en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34 b om fritagelse for visse leveringer af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra c.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 3, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 5-17,« indsættes »§ 34 b«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 4

Til nr. 1 og 2

I opkrævningslovens § 8, stk. 3, nr. 3, bestemmes, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra ophørte virksomheder med delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, meddeler fritagelse for betaling af renter, der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent og vedrører tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23.

Opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., fastslår, at varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til told- og skatteforvaltningen.

Ved § 1, nr. 21, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 15, ophævet. Bestemmelsen i § 1, nr. 21 – og dermed ophævelsen – trådte i kraft den 1. januar 2025, jf. ændringslovens § 18, stk. 1.

Ved ophævelsen rykkede nr. 16-31 til nr. 15-30.

Der blev dog ikke med ændringsloven gennemført de nødvendige konsekvensændringer i opkrævningslovens § 8, stk. 3, nr. 3, og § 9, stk. 2, 1. pkt., der begge indeholder henvisninger til bilag 1, liste A.

Det foreslås i nr. 1, at i opkrævningslovens § 8, stk. 3, nr. 3, ændres »19, 21 og 23« til »18, 20 og 22«.

Det foreslås i nr. 2, at i opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »9-16 og 31« til »9-15 og 30«.

Med de foreslåede ændringer gennemføres de som følge af ophævelsen af bilag 1, liste A, nr. 15, nødvendige konsekvensændringer. Ændringen er uden betydning, da der har været administreret i overensstemmelse med den ordlyd, der nu foreslås at skulle fremgå af bestemmelserne.

Til nr. 3

Efter opkrævningslovens § 14, stk. 1, kan Skatteforvaltningen bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.

I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at en arrestfoged i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, kan foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er ifølge 2. pkt. en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.

Opkrævningslovens § 5 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at hvis en virksomhed ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke kan fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt, jf. 2. pkt. Stk. 1, 2. pkt., finder ifølge stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt.

I opkrævningslovens § 14, stk. 3, bestemmes, at reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter stk. 2.

I opkrævningslovens § 14, stk. 4, bestemmes, at en arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i.

I opkrævningslovens § 14, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at arrestfogeden så vidt muligt underretter virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underretningen skal ifølge 2. pkt. indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. opkrævningslovens § 14, stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.

I opkrævningslovens § 14, stk. 6, bestemmes, at en arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis Skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.

I opkrævningslovens § 14, stk. 7, 1. pkt., er bestemt, at indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. En arrestfoged kan ifølge stk. 7, 2. pkt., henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. Afgørelse efter stk. 7, 1. og 2. pkt., træffes ifølge 3. pkt. af den fogedret, som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2.

I opkrævningslovens § 14, stk. 8, 1. pkt., er bestemt, at fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af fogedretten, jf. stk. 8, 2. pkt. Fogedretten kan dog ifølge 3. pkt. undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles, medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens § 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan ifølge opkrævningslovens § 14, stk. 8, 4. pkt., kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning, jf. opkrævningslovens § 14, stk. 8, 5. pkt.

Endelig bestemmes i opkrævningslovens § 14, stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til pengeinstituttet i medfør af § 14, stk. 9, 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. opkrævningslovens § 14, stk. 9, 2. pkt.

Opkrævningslovens § 1, stk. 5, bestemmer, at opkrævningsloven kun gælder for opkrævning af virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning.

Af selskabsskattelovens § 24 fremgår i 1. pkt., at skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 24, 2. pkt. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reglerne i lovens kapitel 5, jf. selskabsskattelovens § 24, 3. pkt.

Selskabsskattelovens § 24, 1.-3. pkt., blev affattet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006, der indførte reglerne i opkrævningslovens kapitel 5 om en skattekonto. Af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 205 som fremsat, side 6584, fremgår, at med henblik på at sikre, at opkrævningslovens regler i kapitel 2 om morarenter (§ 7) samt den foreslåede regel i § 1, nr. 3, i L 205 om eftergivelse af renter af en debetsaldo efter opkrævningslovens § 8 også kan finde anvendelse for så vidt angår opkrævningen af selskabsskat, foreslås det, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 24 ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at reglerne i kapitel 2 finder anvendelse på opkrævning af selskabsskat, i det omfang det følger af opkrævningslovens kapitel 5.

Der er således ikke nogen omtale af opkrævningslovens § 5 som en regel, der skal finde anvendelse på selskabsskatter, hvilket skyldes, at § 5 omhandler tilfælde, hvor en virksomhed skal angive moms m.v. eller indberette f.eks. A-skat, jf. herved § 2, stk. 1 og 2, om pligten til at angive moms m.v. og indberette A-skat og fristerne herfor, men ikke har gjort det rettidigt eller korrekt. Selskabsskatter omfattes ikke af opkrævningslovens § 2 og dermed heller ikke af § 5.

Ifølge fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses som skattepligtig efter denne lov fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Af § 15, stk. 1, fremgår, at selskabsskattelovens regler om ligning og opkrævning i øvrigt finder tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde m.v. og foreninger.

For skattekrav mod de af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede fonde finder opkrævningslovens § 5 således ikke anvendelse, jf. ovenfor.

Det foreslås, at der i opkrævningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., efter »§ 5« indsættes », krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, krav efter selskabsskatteloven«.

Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at en arrestfoged i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, kan foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5, krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, krav efter selskabsskatteloven og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag.

Ordningen med arrest efter opkrævningslovens § 14 blev indført ved lov nr. 1795 af 28. december 2023, der hviler på lovforslag nr. L 52, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat. På side 24 anføres, at forslaget bl.a. vil give mulighed for at foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5. Endvidere anføres, at dette betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.

Det fremgår således, at det har været hensigten, at arrest også skal kunne foretages til sikring af selskabsskat.

Med den foreslåede ændring vil også selskabsskatter blive omfattet af adgangen til at foretage en skattearrest.

Det samme vil gælde krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal således både sikre, at den oprindelige intention med bestemmelsen opfyldes, ligesom også krav efter fondsbeskatningsloven mod de af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede fonde skal kunne sikres med arrest, og arrest vil med forslaget kunne foretages for alle krav, der udspringer af selskabsskatteloven, det vil sige ikke kun acontoskat og restskat, men også f.eks. restskattetillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., jf. stk. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

I skattekontrollovens § 2, stk. 1, bestemmes, at enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, årligt skal oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Den skattepligtige skal ifølge § 2, stk. 2, ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Endelig bestemmes i skattekontrollovens § 2, stk. 3, at den skattepligtige ud over oplysningerne i stk. 1 skal oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

I skattekontrollovens § 4, stk. 1, bestemmes, at følgende juridiske personer ikke er omfattet af oplysningspligten i § 2:

Dødsboer, der efter dødsboskattelovens § 6 er fritaget for at betale indkomstskat.
Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, jf. dog stk. 2.
Foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

I skattekontrollovens § 4, stk. 2, bestemmes, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2, ikke er undtaget fra oplysningspligten, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 5.

I skattekontrollovens § 5, stk. 1, bestemmes, at skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.

Af skattekontrollovens § 5, stk. 2, fremgår, at skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter § 8, stk. 1, fra Skatteforvaltningen modtager et oplysningsskema til brug for opfyldelse af oplysningspligten i § 2.

I stk. 3 bestemmes, at en skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, ikke af denne grund er fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2.

Endelig fremgår det af § 5, stk. 4, at Skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver efter stk. 1 eller 2.

Om fristen for opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 bestemmes i § 12, stk. 1, at juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2, der bestemmer, at hvis indkomståret udløber i perioden fra og med den

marts til og med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt i § 2 gives senest den 1. september samme år.

I skattekontrollovens § 13 bestemmes, at hvis oplysningsfristen i §§ 10-12 udløber dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00.

Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, kan Skatteforvaltningen efter den skattepligtiges anmodning forlænge oplysningsfristen efter §§ 11-13 for den pågældende, hvis særlige forhold taler herfor.

I skattekontrollovens § 14, stk. 2, bestemmes, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan forlænge oplysningsfristen i §§ 10-13 for grupper af skattepligtige, mens det i § 14, stk. 3, bestemmes, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.

Af selskabsskattelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at indkomståret for selskaber og foreninger m.v. er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del, jf. 3. pkt. Selskabet eller foreningen m.v. kan ifølge 4. pkt. vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Et bagudforskudt indkomstår kan ifølge 6. pkt. tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for, mens et fremadforskudt indkomstår ifølge 7. pkt. senest kan begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for. For indkomståret 2025 vil et selskab tidligst kunne vælge, at det bagudforskudte indkomstår skal begynde den 2. april 2024. For indkomståret 2025 vil et fremadforskudt indkomstår senest kunne begynde den 1. april 2025.

Skattekontrollovens kapitel 8 omhandler administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt. En af disse retsfølger er brugen af skattetillæg efter § 73. I § 73, stk. 1, bestemmes således, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 400 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 10.000 kr. i alt, jf. dog § 73, stk. 2-4.

Skattekontrollovens § 73, stk. 2, omhandler fysiske personer, mens stk. 3 bestemmer, at for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 1.000 kr., og endelig bestemmes i skattekontrollovens § 73, stk. 4, at Skatteforvaltningen efter ansøgning i særlige tilfælde kan fritage den skattepligtige for skattetillægget efter stk. 1-3 helt eller delvis.

Af de specielle bemærkninger i lovforslaget til skattekontrollovens § 73 fremgår, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, side 186, at skattetillægget beregnes automatisk og fremgår af den årsopgørelse, som den skattepligtige modtager fra skattemyndighederne. Skattetillægget udgør således en del af årsopgørelsen og kan som denne påklages til den administrative klagemyndighed.

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 1, foretages beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-13. I stk. 4 bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, fastsatte restskatteprocent af restskatten.

Højesteret har ved dom af 31. maj 1985, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 619, afgjort, at krav på restskat stiftes ved indkomstårets udløb, dvs. den 1. januar efter indkomståret, hvis indkomståret er identisk med kalenderåret.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v., der er omfattet af § 16, modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende hos Skatteforvaltningen.

Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, bestemmes, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, mens det i § 16 a, stk. 5, er bestemt, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 5, bestemmes, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, bestemmes, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 7, bestemmes, at udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, bestemmes, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først. På skattekontoen anvendes således et FIFO-princip (first in, first out), og det er derfor ikke muligt at øremærke sin betaling til dækning af et bestemt krav.

Af opkrævningslovens § 16 b, stk. 1, fremgår, at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, jf. dog stk. 2. Reglen skal ses i sammenhæng med den manglende mulighed for øremærkning af betalinger til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr., jf. 3. pkt. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt. Endelig fremgår af 7. pkt., at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter § 16 c, stk. 4, 6. pkt.

Det foreslås, at i opkrævningslovens § 16 indsættes som nr. 10 , at skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer, vil være blandt de krav, der skal betales til skattekontoen.

Med den foreslåede ændring vil det blive sikret, at både restskatten for et selskab m.v. efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og skattetillæg efter skattekontrollovens § 73 kan betales til skattekontoen efter begge at være blevet opkrævet via årsopgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Det fremgår af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten påløber dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør.

Det foreslås, at i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »En debetsaldo« til »Den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer,«.

Med ændringen vil det af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgå, at den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer, forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Ændringen skal ses, i sammenhæng med at § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024, der har til formål at afskaffe anvendelsen af renters rente på skattekontoen, med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås ophævet, og at afskaffelsen af renters rente i stedet foreslås at skulle ske ved i lovforslaget at foretage den ændring i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., at forrentningen på skattekontoen sker af den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer. Med ændringen vil de krav, der nævnes i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, udgå af den ordlyd, der med ændringerne i § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 skulle være foretaget i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt. Som følge af forslaget om at erstatte harmoniseringsrenten ved restskat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, med en morarente på skattekontoen er det nødvendigt at foretage denne konsekvensændring, da formålet med henvisningen til § 30, stk. 1-3, ikke længere vil være til stede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Det fremgår af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen.

Det foreslås, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 4. pkt., affattes, så det fremgår, at efter registreringen af virksomhedens ophør sker der ikke forrentning efter 1. pkt., hvis den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer, højst udgør 200 kr.

Det vil således ikke længere være debetsaldoen inklusive tilskrevne renter, men alene den del af debetsaldoen, der består af hovedkrav og gebyrer, der indgår i beløbsgrænsen på 200 kr. om forrentning efter registreringen af virksomhedens ophør.

Nyaffattelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, jf. ovenfor om baggrunden for ændringen i lovforslagets § 4, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

I skattekontrollovens § 4, stk. 1, bestemmes, at følgende juridiske personer ikke er omfattet af oplysningspligten i § 2:

Dødsboer, der efter dødsboskattelovens § 6 er fritaget for at betale indkomstskat.
Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, jf. dog stk. 2.
Foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

marts til og med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt i § 2 gives senest den 1. september samme år.

I § 14, stk. 2, bestemmes, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan forlænge oplysningsfristen i §§ 10-13 for grupper af skattepligtige, mens det i § 14, stk. 3, bestemmes, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 1, foretages beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret efter stk. 2-13. I stk. 4 bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, fastsatte restskatteprocent af restskatten.

Højesteret har ved dom af 31. maj 1985, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 619, afgjort, at krav på restskat stiftes ved indkomstårets udløb, hvilket vil sige den 1. januar efter indkomståret, hvis indkomståret er identisk med kalenderåret.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16, nr. 2, at betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen.

Det foreslås, at i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, indsættes efter 4. pkt. et 5. pkt., der bestemmer, at indgår i beløbet en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten vedrører, kan disse fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring, der betegnes restskat og skal anses at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis beløbet på debetsaldoen også indeholder en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der i medfør af skattekontrollovens § 73 er pålagt selskabet m.v. for det indkomstår, som restskatten vedrører, vil Skatteforvaltningen ved overdragelsen af beløbet til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse kunne lægge restskatten og skattetillægget sammen, så de tilsammen udgør en samlet fordring, der vil kunne betegnes som »restskat«, ligesom det hos restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle lægges til grund, at den samlede fordring skal anses at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

Forslaget om at lade skattetillægs stiftelsesdato være identisk med stiftelsesdatoen for restskat, når disse fordringer samlet er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil medføre, at denne stiftelsesdato for skattetillæg skal lægges til grund med hensyn til vurderingen efter bl.a. § 28 i lov om gældsbreve og efter konkurslovens §§ 38 og 42, jf. ovenfor.

Forslaget vil indebære en videreførelse af Skatteforvaltningens allerede eksisterende praksis med oversendelse af skattetillægget som en del af en samlet restskat for selskaber, når krav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1 og 2

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 1, foretages beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-13. I stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket, jf. § 29 B, stk. 4, 2. pkt. Ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, fastsatte restskatteprocent af restskatten, jf. stk. 4, 3. pkt.

I selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 1. pkt., bestemmes, at restskatteprocenten, jf. stk. 4, fastsættes en gang årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten med 480/360 og afrundes til en decimal, hvorefter der tillægges 2 procentpoint, jf. 2. pkt. Restskatteprocenten kan dog ikke overstige 10 pct., jf. 3. pkt.

I selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket, jf. § 29 B, stk. 5, 2. pkt. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter § 29 B, stk. 8, fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat, jf. stk. 5, 3. pkt. Modsvares overskydende skat af en frivillig indbetaling af acontoskat foretaget efter den 20. november i indkomståret, men senest den 1. februar i året efter indkomståret, ydes ingen godtgørelse, jf. 4. pkt. Skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. 5. pkt. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november, jf. 6. pkt. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før, jf. § 29 B, stk. 5, 7. pkt. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt., jf. § 29 B, stk. 5, 8. pkt.

I selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at hvis der er foretaget frivillige acontobetalinger senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der ifølge § 29 B, stk. 6, 2. pkt., selskabet eller foreningen m.v. et tillæg fastsat efter § 29 B, stk. 9. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november, samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen m.v. ifølge stk. 6, 3. pkt., betale et statskassen tilfaldende tillæg fastsat efter § 29 B, stk. 9. Tilsvarende gælder ifølge § 29 B, stk. 6, 4. pkt., for indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8.

I selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt. bestemmes, at restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. For selskaber, foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, forrentes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. Udskrives opkrævningen efter den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, forfalder de beløb, der opkræves, til betaling den 1. i den måned, der følger efter udskrivningen af opkrævningen, jf. 4. pkt.

Af opkrævningslovens § 16, nr. 2, fremgår, at betalinger efter selskabsskatteloven omfattes af skattekontoen og dermed reglerne i opkrævningslovens kapitel 5.

Blandt disse bestemmelser er opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., der bestemmer, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten påløber dagligt og tilskrives månedligt, jf. 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3. pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt. Ved § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev der gennemført ændringer i henholdsvis opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt. og 4. pkt., der blev 5. pkt., idet de krav, der er nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, blev tilføjet rentebestemmelsen for at sikre, at der, som følge af at det ikke er muligt systemmæssigt at holde restskat, tillæg og renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, adskilt som selvstændige fordringer, vil være hjemmel til at beregne renter af renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, idet renters rente af hovedkrav med ændringerne afskaffes. Efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1694 af 30. december 2024 fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af bl.a. § 1, nr. 15 og 18.

Det foreslås i nr. 1, at selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes et nyt punktum, der bestemmer, at 1. pkt. finder også anvendelse på selskaber, foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Ændringen vil indebære, at restskat for selskaber, foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, vil forfalde til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Da restskat skal betales til skattekontoen, vil ændringen indebære, at restskatten ved manglende betaling inden for den foreslåede betalingsfrist, der som følge af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., vil være den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, vil blive forrentet på skattekontoen i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Dermed vil den gældende harmoniseringsrente blive afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen.

Modsat harmoniseringsrenten, der er en månedlig rente, der beregnes pr. påbegyndt måned fra den 1. november, vil morarenten først blive beregnet fra den 21. november og som en daglig rente.

Om den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 3. pkt., bemærkes, at eftersom harmoniseringsrenten efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt., foreslås afløst af en morarente på skattekontoen, vil den manglende rentefradragsret i stedet fremgå af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i nr. 2, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, indsættes som 4. pkt., at 3. pkt. gælder ikke i den situation, der er nævnt i 2. pkt.

Med det foreslåede vil det fremgå, at 3. pkt. ikke finder anvendelse i den i 2. pkt. anførte situation, dvs. hvor selskabet, foreningen m.v. ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2. Også hvor årsopgørelsen først udskrives efter den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, vil restskatten således forfalde til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, hvis selskabet, foreningen m.v. ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3-5

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 1, foretages beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-13. I stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket, jf. § 29 B, stk. 4, 2. pkt. Ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, fastsatte restskatteprocent af restskatten, jf. stk. 4, 3. pkt.

I selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at hvis en forhøjet skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, og renter efter § 30, stk. 2, 3. pkt., til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, og renter efter § 30, stk. 2, 3. pkt., til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i § 30, stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. Renten kan ifølge 4. pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af opkrævningslovens § 16, nr. 2, fremgår, at betalinger efter selskabsskatteloven omfattes af skattekontoen og dermed reglerne i opkrævningslovens kapitel 5.

Det foreslås i nr. 3, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., udgår »og renter efter 3. pkt.«, og »i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt« ændres til »november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for«.

Med disse ændringer vil det af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., fremgå, at hvis en forhøjet skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Det foreslås i nr. 4, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., udgår »og renter efter 3. pkt.«, og »den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1,

pkt., nævnte tidspunkt« ændres til »som anført i 1. pkt«.

Med disse ændringer vil det af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., fremgå, at hvis en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v. medfører, at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling som anført i 1. pkt., dvs. den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Da betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen, vil ændringen indebære, at de i § 30, stk. 2, 2. pkt., nævnte beløb ved manglende betaling inden for den foreslåede betalingsfrist, der som følge af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., vil være den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, vil blive forrentet på skattekontoen i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Dermed vil den gældende harmoniseringsrente blive afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen.

Renterne efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., er de renter, der efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives, påløber beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. Der er tale om en harmoniseringsrente vedrørende restskat m.v. fra en ændret årsopgørelse, og denne harmoniseringsrente foreslås afløst af en på skattekontoen beregnet morarente, der forfalder, når den tilskrives debetsaldoen på skattekontoen.

Da betalinger efter selskabsskatteloven som nævnt skal ske til skattekontoen, vil ændringerne indebære, at restskatten inklusive tillægget efter § 29 B, stk. 4, og tilbagebetalingskravet inklusive godtgørelsen efter § 29 B, stk. 5, ved manglende betaling inden for den foreslåede betalingsfrist – det vil sige den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. ovenfor – vil blive forrentet på skattekontoen i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Dermed vil den nuværende harmoniseringsrente som nævnt blive afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen, og det vil samtidig være nødvendigt at ophæve selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., om beregningen af harmoniseringsrenten, jf. nedenfor om nr. 5.

Om baggrunden for forslaget om at afløse harmoniseringsrenten med en på skattekontoen beregnet morarente henvises til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 5, at selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

Som anført ovenfor i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås harmoniseringsrenten i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen. Dette vil blive opnået med de foreslåede ændringer i § 30, stk. 2, 1. og 2. pkt., om forfaldstidspunktet for restskatten inklusive tillægget efter § 29 B, stk. 4, og tilbagebetalingskravet inklusive godtgørelsen efter § 29 B, stk. 5, ved en forhøjelse af skatteansættelsen, idet forfaldstidspunktet skal være den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Som følge af disse ændringer vil selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., om beregningen af harmoniseringsrenten skulle ophæves.

Den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 4. pkt., vedrører bestemmelsen, hvorefter harmoniseringsrenten ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da harmoniseringsrenten efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., foreslås afløst af en morarente på skattekontoen, vil den manglende rentefradragsret fremgå af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6-8

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 1, foretages beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-13. I stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset om betaling er sket, jf. § 29 B, stk. 4, 2. pkt. Ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, fastsatte restskatteprocent af restskatten, jf. stk. 4, 3. pkt.

I selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, samt renter efter 6. pkt. forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Ved opgørelsen af restskatten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B, stk. 12, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt. Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse, jf. § 30, stk. 3, 4. pkt. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ifølge 5. pkt. ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5. For selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forrentes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 5. pkt. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 6. pkt.

I selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det ifølge 2. pkt. efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Af opkrævningslovens § 16, nr. 2, fremgår, at betalinger efter selskabsskatteloven omfattes af skattekontoen og dermed reglerne i opkrævningslovens kapitel 5.

Det foreslås i nr. 6, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., udgår »samt renter efter 6. pkt.«

Med den foreslåede ændring vil det af § 30, stk. 3, 1. pkt., fremgå, at restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen.

Forslaget om at lade henvisningen til renter efter 6. pkt. udgå skal ses i sammenhæng med forslaget nedenfor i nr. 7 om at lade harmoniseringsrenten blive afløst af en på skattekontoen beregnet morarente.

Det foreslås i nr. 7, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., ændres »forrentes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives« til »forfalder restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, til betaling som anført i 1. pkt., dog senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for«.

Med den foreslåede ændring vil det af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., fremgå, at for selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forfalder restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen, det vil sige efter reglen i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., dog senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Forslaget indebærer to ændringer i forhold til den gældende regel i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt. For det første skal restskatten inklusive tillægget efter § 29 B, stk. 4, også for selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forfalde til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen, men forfaldsdagen skal dog senest indtræde den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Anvendelsen af den seneste forfaldsdag – den 1. november, jf. ovenfor – vil kunne være aktuel, hvis skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74.

For det andet vil den gældende harmoniseringsrente, der beregnes som en rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned, for selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, blive afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, da betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen.

Det vil for det tilfælde, hvor den senest mulige forfaldsdag skal anvendes, dvs. den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, indebære, at restskatten inklusive tillægget efter § 29 B, stk. 4, ved manglende betaling inden for den seneste betalingsfrist, der som følge af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., vil være den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, vil blive forrentet på skattekontoen i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Dermed vil den nuværende harmoniseringsrente som nævnt blive afløst af en morarente, der beregnes på skattekontoen.

Om baggrunden for forslaget om at afløse harmoniseringsrenten med en på skattekontoen beregnet morarente henvises til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 8, at selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 7. pkt., og stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.

De foreslåede ophævelser er udtryk for dels en konsekvensændring, dels et ønske om at lade de overflødige bestemmelser i § 30, stk. 4, 2. og 3. pkt., udgå, jf. nedenfor.

Den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 7. pkt., vedrører bestemmelsen, hvorefter harmoniseringsrenten ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da harmoniseringsrenten efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., foreslås afløst af en morarente på skattekontoen, vil den manglende rentefradragsret fremgå af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 2. og 3. pkt., skal ses, i sammenhæng med at begge bestemmelser er overflødige. I § 30, stk. 4, 2. pkt., bestemmes således, at hvis beløbet ikke betales rettidigt, forrentes det efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Da betalinger efter selskabsskatteloven skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 2, vil rentebestemmelsen i § 16 c, stk. 1, finde anvendelse, hvis betalingsfristen overskrides. I selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 3. pkt., bestemmes, at beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Efter § 1 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. gælder loven for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Alle offentligretlige krav, der tilhører det offentlige, er dog ifølge § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tillagt udpantningsret, idet der i bilag 1 til denne lov alene gøres en undtagelse for visse civilretlige fordringer. Også bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 3. pkt., er derfor overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

I selskabsskattelovens § 30, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvis en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v. medfører, at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af § 30, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at hvis en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v. medfører, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. I § 30, stk. 5, 3. pkt., bestemmes, at af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 5, 4. pkt.

Det foreslås, at i selskabsskattelovens § 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november« til »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fra den 21. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 21. november«.

Med den foreslåede ændring vil det af selskabsskattelovens § 30, stk. 5, 3. pkt., fremgå, at af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fra den 21. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 21. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Med den foreslåede ændring vil harmoniseringsrenten ved overskydende skat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, 3. pkt., skulle beregnes på samme måde som morarenten af restskat og tillæg m.v. efter § 30, stk. 1-3, dvs. som en daglig rente og fra og med den 21. Det foreslås således, at harmoniseringsrenten fremover skal beregnes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fra den 21. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 21. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Dermed bevares rentesymmetrien vedrørende på den ene side restskat og tillæg og på den anden side overskydende skat og godtgørelse, idet renterne vil blive beregnet på samme måde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Til nr. 1

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb.

Ifølge 2. pkt., er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog § 5 a, stk. 5.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, regulerer afgiftspantebreve. Efter § 5 a, stk. 5, kan et afgiftspantebrev oprettes, hvis hovedstolen på det nye pantebrev eller de nye pantebreve (pantebrev 2), jf. stk. 1, 2. pkt., er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant (pantebrev 1). Ifølge bestemmelsen kan differencen i disse tilfælde anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening.

Efter bestemmelsens 2. pkt., kan hovedstolen på et tinglyst pant, som er indfriet, eller et ejerpantebrev ligeledes anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse.

Efter § 5 a, stk. 5, 3. pkt., skal det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag fremgå af et særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolen svarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Efter 4. pkt. kan afgiftspantebrevet oprettes som nyt pantebrev eller ved omdannelse af et indfriet tinglyst pantebrev eller et ejerpantebrev.

Et afgiftspantebrev er ikke et pantebrev og kan ikke omdannes til et sådant, jf. 5. pkt. Det betyder således, at afgiftspantebreve ikke er til sikkerhed for en panteret eller er placeret i prioritetsrækkefølgen.

Efter bestemmelsens 6. pkt. er det fastsat, at afgiftspantebrevet skal være påført en erklæring om, at det alene indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Tinglysning af et afgiftspantebrev og af påtegning på et afgiftspantebrev er afgiftsfri, jf. bestemmelsens 7. pkt.

Det fremgår af bestemmelsens 8. pkt., at § 5 a, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt pant. Det betyder, at hvis et afgiftspantebrev anvendes som afgiftsfritagelsesgrundlag efter § 5 a, stk. 1, 2. pkt., så skal betingelserne herfor være overholdt. Det betyder bl.a., at betingelserne i § 5 a, stk. 2, nr. 1-3, skal være overholdt, således at 1) anmeldelsen til tinglysning af det nye pant (pantebrev 2) sker inden aflysning af det tidligere pant (afgiftspantebrevet i denne sammenhæng), 2) det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant (pantebrev 2) sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant (afgiftspantebrevet), og 3) det tidligere pant (afgiftspantebrevet) er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant (pantebrev 2).

Endelig fremgår det af § 5 a, stk. 5, 9. pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af et afgiftspantebrev. Denne bestemmelse er bl.a. udmøntet i § 15 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Af § 15, stk. 2, fremgår det f.eks., at der ved tinglysning af nyt afgiftspantebrev skal afgives følgende erklæringer: »Dette afgiftspantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5. Afgiftsfritagelsesgrundlaget er overført fra det (de) angivne pantebrev(e).« og »Afgiftspantebrevet indestår alene med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Hovedstolen er det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag.«

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, indsættes et nyt punktum som bestemmelsens 2. pkt., hvorefter tilsvarende gælder, hvis fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., benyttes ved forhøjelse af hovedstolen på et pantebrev, jf. stk. 6, 1. pkt., og det beløb, hovedstolen forhøjes med, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil fremgå af § 5 a, stk. 5, 2. pkt., at hvis det beløb, som pantebrev 2 forhøjes med – det vil sige forskellen mellem den nye hovedstol på pantebrev 2 og den eksisterende hovedstol på pantebrev 2 – jf. stk. 6,

pkt., som tilpasset ved dette lovforslags § 6, nr. 2, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant (pantebrev 1), vil differencen – det vil sige mellem beløbet, som pantebrev 2 forhøjes med, og den tinglyste hovedstol på pantebrev 1 – kunne anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev (pantebrev 3) med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening.

Hvis der tinglyses en forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev (pantebrev 2) på 500.000 kr., og der er et andet eksisterende pantebrev (pantebrev 1) med en hovedstol på 750.000 kr., som er eller skal indfries, og hvor det er muligt at overføre afgift fra, så vil der ikke skulle betales variabel tinglysningsafgift ved tinglysning af forhøjelsen af det pantsikrede beløb på pantebrev 2. Da beløbet, som pantebrev 2 forhøjes med, er mindre end den tinglyste hovedstol på pantebrev 1, kan differencen på 250.000 kr. anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening eller forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev i medfør af den foreslåede tilpasning. Det indfriede pantebrev nedlyses med 500.000 kr. efter reglerne om overførsel af afgift, og kan derefter omdannes til et afgiftspantebrev på 250.000 kr., som er den resterende tinglyste hovedstol, der kan benyttes til afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af pant i ejendommen eller andelen i en andelsboligforening.

Reglerne i § 5 a, stk. 5, 2.-9. pkt., der bliver 3.-10. pkt., vil således finde anvendelse ved oprettelsen af et afgiftspantebrev som følge af reglen i § 5 a, stk. 5, 2. pkt.

Det vil betyde, at det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag kan fremgå af et særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolen svarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag, jf. § 5 a, stk. 5, 3. pkt., der bliver 4. pkt. Dette afgiftspantebrev vil ikke kunne anses som et pantebrev og vil ikke kunne omdannes til et sådant, jf. reglerne herom i bestemmelsens 5. pkt., der bliver 6. pkt.

Ved tinglysningen af afgiftspantebrevet vil der skulle være påført en erklæring om, at det alene indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift, jf. bestemmelsens 6. pkt., der bliver 7. pkt. Det vil f.eks. være erklæringerne som fastsat i § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, 9. pkt., der bliver 10. pkt., hvorefter der ved tinglysning af nyt afgiftspantebrev skal afgives følgende erklæringer: »Dette afgiftspantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5. Afgiftsfritagelsesgrundlaget er overført fra det (de) angivne pantebrev(e).« og »Afgiftspantebrevet indestår alene med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Hovedstolen er det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag.«

Tinglysning af et afgiftspantebrev og af påtegning på et afgiftspantebrev er afgiftsfri, jf. bestemmelsens 7. pkt., der bliver 8. pkt.

Når afgiftsfritagelsesgrundlaget på afgiftspantebrevet senere hen skal benyttes, vil § 5 a, stk. 1-4, finde tilsvarende anvendelse ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt pant, jf. stk. 5, 8. pkt., der bliver 9. pkt. Dermed 1) vil anmeldelsen til tinglysning af det nye pant, herunder forhøjelse af pant, (pantebrev 2) skulle ske inden aflysning af det tidligere pant (afgiftspantebrevet i denne sammenhæng), 2) vil det skulle erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant (pantebrev 2) sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant (afgiftspantebrevet), og 3) det tidligere pant (afgiftspantebrevet) vil skulle være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant, herunder forhøjelse af pant (pantebrev 2).

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge bestemmelsens 2. pkt., er tinglysning af pant bortset fra pant ifølge skadesløsbrev fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening. Bestemmelsen kan anvendes under en række betingelser og forudsætninger, som er fastsat i § 5 a, stk. 1-5.

For at benytte afgiftsfritagelsen i stk. 1 skal betingelserne i § 5 a, stk. 2, overholdes.

Det følger herudover af § 5 a, stk. 3, 1. pkt., at afgiftsfritagelsen i stk. 1 kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at der ved anmeldelse til tinglysning af det nye pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af stk. 1. Hvis det nye pant foreligger i form af flere pantebreve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening som det gamle pantebrev, når der er sket eller sker ændringer i den pantsatte ejendom eller andel i en andelsboligforening i forbindelse med udstykning eller opdeling, jf. § 5 a, stk. 3, 3. pkt. Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at pantebrevene også skal gives påtegning herom.

Af § 5 a, stk. 4, fremgår det, at hvis det nye pantebrev afvises fra tinglysning, og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses det nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsfritagelsen i stk. 1 og 5 ikke for udnyttet.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 1. pkt., skal der for tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1 beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 6, 1. pkt., efter »tinglyste hovedstol« indsættes », idet fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse under de betingelser, der er fastsat i stk. 1-4«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, at fritagelsen i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende finder anvendelse ved forhøjelse det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev. Fritagelsen vil finde anvendelse under de samme betingelser, som gælder for stk. 1, 2. pkt. Fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., betegnes som reglerne om overførsel af afgift eller genbrug af afgift.

Det foreslåede vil således indebære, at tinglysning af forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pant (pantebrev 2) bortset fra pant ifølge skadesløsbrev kan fritages for afgiften på 1,25 pct. af den del af forhøjelsen, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant (pantebrev 1) i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening.

Hvis der eksempelvis tinglyses en forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev (pantebrev 2) på 500.000 kr., og der er et andet eksisterende pantebrev (pantebrev 1) med en hovedstol på 250.000 kr., hvor det er muligt at overføre afgift fra, så vil der alene skulle beregnes variabel afgift på 1,25 pct. af de 250.000 kr. Dermed ”genbruges” afgiften, som er betalt af det pantebrev 1 ved tinglysningen af forhøjelsen af pantebrev 2.

Reglerne i § 5 a, stk. 1-4, vil efter det foreslåede finde tilsvarende anvendelse, når fritagelsen i § 5 a, stk. 1, 2. pkt., anvendes ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening.

I fritagelsen i stk. 1, 2. pkt., henvises til bestemmelsens stk. 5. Reglen i stk. 5 omhandler såkaldte afgiftspantebreve. Afgiftspantebreve kan oprettes, hvis hovedstolen på det nye pantebrev eller de nye pantebreve (pantebrev 2), jf. stk. 1, 2. pkt., er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant (pantebrev 1). I disse tilfælde kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening. Det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag skal fremgå af et afgiftspantebrev, som oprettes som et nyt pantebrev eller ved omdannelse af et tinglyst pantebrev eller ejerpantebrev. Som det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås der foretaget en ændring af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, 1. pkt., hvorefter det vil fremgå af § 5 a, stk. 5, 1. pkt., at hvis den nye hovedstol (på pantebrev 2), jf. stk. 6, 1. pkt., som tilpasset ved nærværende ændringsnummer i lovforslaget, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant (pantebrev 1), vil differencen kunne anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev (pantebrev 3) med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening. For betydningen heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1, og pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil i relation til henvisningen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt., til stk. 5 indebære, at afgiftspantebreve ligeledes vil kunne anvendes som afgiftsfritagelsesgrundlag ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 3. pkt., gælder fritagelsen i 2. pkt. ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev eller som retspant. Dermed vil et skadesløsbrev eller retspant tilsvarende ikke kunne anvendes som afgiftsfritagelsesgrundlag ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening.

Fritagelsen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt., kan benyttes under betingelserne i § 5 a, stk. 2. Det foreslåede betyder således, at hvis der skal overføres afgift fra andet pant efter stk. 1, 2. pkt., ved tinglysning af forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, så skal 1) anmeldelsen til tinglysning af forhøjelsen af det eksisterende pantebrev (pantebrev 2) ske inden aflysning af det tidligere pant (pantebrev 1), 2) det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af forhøjelsen af det eksisterende pant (pantebrev 2) ske på vilkår om aflysning af det tidligere pant (pantebrev 1), og 3) det tidligere pant (pantebrev 1) skal være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af forhøjelsen af det eksisterende pant (pantebrev 2). Det betyder bl.a. at følgende erklæring skal angives ved tinglysningen: »Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Tinglysning af pantebrevet sker på vilkår om aflysning eller nedlysning af det angivne pantebrev.«, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at reglerne i § 5 a, stk. 3, vil finde anvendelse, når afgiftsfritagelsen i § 5 a, stk. 1, 2. pkt., anvendes ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev. Dermed vil afgiftsfritagelsen kunne anvendes, uanset om forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev foreligger i form af et eller flere pantebreve, og uanset om forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån, jf. stk. 3, 1. pkt.

Herudover vil der ved anmeldelse til tinglysning af forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev skulle gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt. Disse erklæringer er fastsat i § 14 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Hvis forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev foreligger i form af flere pantebreve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening som det gamle pantebrev, når der er sket eller sker ændringer i den pantsatte ejendom eller andel i en andelsboligforening i forbindelse med udstykning eller opdeling, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, 3. pkt. Det følger af 4. pkt., at pantebrevene også skal gives påtegning herom.

Endelig indebærer det foreslåede, at hvis forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev afvises fra tinglysning, og skal denne ikke senere tinglyses, eller hvis forhøjelsen af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev aflyses som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, vil afgiftsfritagelsen i § 5 a, stk. 1 og 5, ikke blive anset for udnyttet. Dermed vil det pantebrev eller det afgiftspantebrev, som er anvendt til at overføre afgift efter stk. 1, 2. pkt., senere hen kunne anvendes til afgiftsoverførsel efter bestemmelsen, hvis pantebrevet ikke senere er aflyst.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 7

Til nr. 1

Af opkrævningslovens § 16, nr. 2, fremgår, at betalinger efter selskabsskatteloven omfattes af skattekontoen og dermed reglerne i opkrævningslovens kapitel 5.

Bestemmelserne i § 1, nr. 15 og 18, har til formål at afskaffe anvendelsen af renters rente på skattekontoen.

Det foreslås, at § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af de endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser i § 1, nr. 15 og 18, skyldes, at afskaffelsen af renters rente i stedet foreslås af skulle ske ved med dette lovforslag at foretage den ændring i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., at forrentningen på skattekontoen sker af den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, ligesom en tilsvarende ændring foreslås foretaget i § 16 c, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 6. Med ændringen vil de krav, der nævnes i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, udgå af den ordlyd, der med ændringerne i § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 skulle være foretaget i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1694 af 30. december 2024, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 6, 15, 17 og 18.

Det foreslås, at i § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1694 af 30. december 2024 ændres »§ 1, nr. 6, 15, 17 og 18« til »§ 1, nr. 6 og 17«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 1, jf. ovenfor, hvor det foreslås at ophæve § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024. Som konsekvens heraf skal henvisningen til § 1, nr. 15 og 18, udgå af § 18, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 31. december 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Som følge af de ikrafttrædelser, der foreslås at skulle ske efter stk. 2 og 3, jf. nedenfor, vil stk. 1 omfatte § 7, nr. 1, om ophævelsen af § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 7, nr. 2, om ændringen i samme lovs § 18, stk. 2, 1. pkt. Der er med § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 tale om bestemmelserne om afskaffelse af renters rente på skattekontoen. Disse bestemmelser foreslås i stedet – efter en ordlydsjustering, hvorefter der ikke længere henvises til de krav, der er nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3 – gennemført med § 4, nr. 5 og 6, der med § 8, stk. 3, foreslås sat i kraft af skatteministeren, jf. nedenfor. Der er med § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1694 af 30. december 2024 tale om skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringslovens § 1, nr. 6, 15, 17 og 18. Som følge af den med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslåede ophævelse af § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 er der behov for en samtidig gennemført konsekvensændring i bemyndigelsesbestemmelsen i § 18, stk. 2, 1. pkt., så der ikke længere henvises til § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 2 og 3, § 4, nr. 3, 4 og 7, §§ 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2026.

Der er med § 2 tale om ændringer af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som indebærer, at fiskeriet i perioden 2026-2028 ikke skal betale CO2-afgift samt at CO2- afgiften for fiskeriet indfases fra 2029.

Der er med § 3 tale om ændringer af momslovens regler om fritagelse af undervisning og af fiskeudstyr samt justeringer af SMV-ordningen og regler om fradragsret.

Der er med § 4, nr. 3, tale om udvidelsen af opkrævningslovens § 14 om skattearrest, så en arrest efter bestemmelsen også skal kunne foretages for krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt for krav efter selskabsskatteloven.

Der er med § 4, nr. 4 og 7, tale om de ændringer, der vedrører skattetillæg, som efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten for juridiske personer vedrører.

Der er med § 6 tale om, at reglerne om overførsel af tinglysningsafgift tilsvarende finder anvendelse ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på eksisterende pantebreve.

Det foreslås i stk. 3,

pkt., at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 og § 4, nr. 5 og 6.

§ 1 vedrører udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder. Udvidelsen af disse regler kan først træde i kraft, når ændringerne er blevet notificeret og godkendt af Europa-Kommissionen. Baggrunden er, at der er tale om udvidelse af en statsstøtteordning.

§ 4, nr. 5 og 6, vedrører bestemmelserne om afskaffelse af renters rente på skattekontoen.

Med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 ophævet den 31. december 2025, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, om lovens ikrafttræden. Der er med § 1, nr. 15 og 18, tale om de bestemmelser, der skal afskaffe renters rente på skattekontoen.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 7, nr. 1, skal ophævelsen ses på den baggrund, at det som følge af de med lovforslagets § 5, nr. 1-8, foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, hvorefter harmoniseringsrenten afløses af en morarente, der beregnes på skattekontoen, ikke længere giver mening med en henvisning til de krav, der er nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, i § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024. Harmoniseringsrenten, der ved en forrentning på skattekontoen ville resultere i renters rente, som med § 1, nr. 15 og 18, netop skulle kunne beregnes, udgår således af selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, hvor der i stedet for restskat og tillæg efter § 29 B foreslås indsat nogle betalingsfrister, der ved en overskridelse vil medføre beregning af morarenter på skattekontoen.

§ 4, nr. 5 og 6, skal således afløse § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024, men uden at inkludere en ikke længere relevant henvisning til krav efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3.

Bestemmelserne i § 1, nr. 15 og 18, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 skulle sættes i kraft af skatteministeren, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt., i denne lov, og det samme skal derfor gælde for § 4, nr. 5 og 6.

Det fremgår af bemærkningerne til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1694 af 30. december 2024, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 80 som fremsat, side 152, at det er forventningen, at disse bestemmelser tidligst vil kunne træde i kraft den 1. januar 2026, da der er behov for systemudvikling. Det er stadig forventningen, at en ikrafttrædelse af de regler – jf. dette lovforslags § 4, nr. 5 og 6 – der afskaffer renters rente på skattekontoen, tidligst vil kunne ske den 1. januar 2026.

Det foreslås i 2. pkt., at skatteministeren herunder kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslåede indebærer, at skatteministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for § 1 og § 4, nr. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 4 ikke finder anvendelse for leverancer, der finder sted før den 1. januar 2026. For sådanne leverancer finder hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at lovforslagets § 3, nr. 4, vil skulle finde anvendelse på varer og ydelser med leveringstidspunkt, jf. momslovens § 23, fra og med den 1. januar 2026. Det afgørende for, om de gældende eller de nye regler skal finde anvendelse er således leveringstidspunktet for den vare eller ydelse, som momsfradraget vedrører.

Det foreslås i stk. 5, at § 4, nr. 3, også finder anvendelse for krav, der vedrører perioden inden den 1. januar 2026.

Det betyder, at der i medfør af bestemmelsen i opkrævningslovens § 14 også vil kunne foretages arrest i indeståendet på en pengeinstitutkonto til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og krav efter selskabsskatteloven, selv om disse krav vedrører perioden inden den 1. januar 2026. Også krav, der er stiftet inden den 1. januar 2026, vil derfor være omfattet af adgangen til at foretage arrest efter opkrævningslovens § 14.

Det vil således ikke have betydning for muligheden for at foretage arrest for disse krav, at kravet er opstået forud for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 6, at § 4, nr. 7, ikke finder anvendelse, hvis indkomstårets sidste dag indtræder senest den 30. december 2025.

Med lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås, at hvis der i en debetsaldo på skattekontoen indgår en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten vedrører, kan disse fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring, der betegnes restskat og skal anses at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4, nr. 7, pålægges skattetillægget efter skattekontrollovens § 73 først, når fristen for opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret er overskredet.

marts til og med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt i § 2 gives senest den 1. september samme år.

For et selskab m.v., der har kalenderåret som indkomstår, vil indkomståret 2025 være udløbet den 1. januar 2026, idet den 31. december 2025 vil være sidste dag i indkomståret. Restskat for indkomståret 2025 vil derfor – hvis indkomståret er identisk med kalenderåret – være stiftet den 1. januar 2026, jf. Højesterets dom af 31. maj 1985, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 619. Hvis § 4, nr. 7, skulle gøre det muligt at få et tidligere stiftelsestidspunkt end den 1. januar 2026, ville der kunne ske et indgreb i en af stiftelsestidspunktet for skattetillæg allerede udløst retsvirkning, f.eks. hvorvidt det efter § 28 i lov om gældsbreve er muligt at modregne med skattetillæg i en overdraget fordring mod staten. Det tidligst mulige stiftelsestidspunkt efter § 4, nr. 7, vil derfor skulle være den 1. januar 2026.

Den foreslåede regel i § 4, nr. 7, vil derfor alene have betydning for skattetillæg, der er pålagt for et indkomstår, der har sin sidste dag den 31. december 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at ved betaling, der sker efter den sidste rettidige betalingsdag, der anvendes ved betaling efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 5, nr. 3, selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 5, nr. 4, og selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., som ændret ved denne lovs § 5, nr. 7, finder forud for det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter i medfør af stk. 3 for denne lovs § 4, nr. 5 og 6, opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, ikke anvendelse.

Lovens § 4, nr. 5 og 6, omhandler afskaffelsen af renters rente på skattekontoen.

Det foreslås i 2. pkt., at i stedet anvendes i denne periode opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024.

Det foreslåede stk. 7 indebærer, at den morarente, der som afløsning for harmoniseringsrenten efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, skal beregnes på skattekontoen, før afskaffelsen af renters rente skal beregnes som en simpel rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Hvis der blev beregnet renters rente – hvilket sker indtil det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter i medfør af lovens § 4, stk. 3 – ville morarenterne overstige den harmoniseringsrente, som morarenterne skal erstatte.

Det foreslås i stk. 8, at § 1 har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter for ikrafttrædelse af lovens § 1, jf. stk. 3.

§ 1 vil indebære, at den ansatte i visse virksomheder indkomstskattefrit vil kunne erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvis den ansattes årsløn mindst svarer til højeste dagpengesats, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden. Ikrafttræden af lovens § 1, foreslås, jf. stk. 3, at skulle ske ved skatteministerens bekendtgørelse. Ikrafttrædelse beror på Europa-Kommissionens godkendelse af denne del af loven som lovlig statsstøtte.

De nye regler kan således først anvendes efter lovens ikrafttræden. Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de gældende regler. Vederlag, som ligger over de gældende procentsatser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, 4. pkt., vil, indtil loven træder i kraft, skulle behandles efter reglerne i ligningslovens § 16, medmindre betingelserne i ligningslovens § 28 er opfyldt. Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås. Virksomheder, der ikke opfylder gældende størrelseskrav i ligningslovens § 7 P, stk. 2, 4. pkt., vil, indtil loven træder i kraft, kunne anvende reglerne om aflønning med vederlag efter ligningslovens § 7 P op til de procentsatser, der fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 2, 1. eller 2. pkt., forudsat betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i stk. 9, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2026 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2026, der følger af denne lovs § 1.

Det foreslåede vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører § 1, neutraliseres for indkomståret 2026, for så vidt angår de kommuner, der for 2026 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 281, tiltrådt af Finansudvalget den 26. juni 2025, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2026 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2026 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 10, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 9 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2026, der foreligger pr. 1. maj 2028.

Det foreslåede vil indebære, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2026 efter stk. 9, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2028. Efterreguleringen afregnes i 2029.

Det foreslås i stk. 11, at denne lovs § 6 har virkning fra og med den 1. juli 2019.

Det i lovens § 8, stk. 11, foreslåede indebærer således, at reglerne i denne lovs § 6 vil have virkning fra og med den 1. juli 2019. Dermed vil denne lovs § 6 få tilbagevirkende kraft.

Med denne lovs § 6 foreslås det, at reglerne om overførsel af tinglysningsafgift finder tilsvarende anvendelse ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på eksisterende pantebreve. Det foreslåede i denne lovs § 6 er således alene af begunstigende karakter, da det dermed fremgår i lovgivningen, at muligheden for hel eller delvis fritagelse for tinglysningsafgift kunne være udnyttet ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev fra og med den 1. juli 2019. Dermed indebærer det foreslåede, at borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder, der har sager til behandling hos Skatteforvaltningen vedrørende perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2025, ikke vil blive efteropkrævet afgift som følge af lovforslaget.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at retstilstanden, om at fritagelsesmulighed kunne benyttes ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på eksisterende pantebreve, ikke har været tilstrækkelig klar.

Det foreslåede indebærer, at borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder vil kunne anmode om genoptagelse af deres afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. denne lovs § 8, stk. 12.

Det foreslås i stk. 12, at anmodninger om genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 6, nr. 2, der omhandler en tinglyst forhøjelse af det pantsikrede beløb foretaget i perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2023, vil kunne indsendes til told- og skatteforvaltningen til og med den 15. juli 2026, uanset skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Det foreslåede vil indebære, at borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder, der har tinglyst en forhøjelse af det pantsikrede beløb i perioden fra og med den 1. juli 2019 og den 30. juni 2023, vil have mulighed for at anmode om genoptagelse af deres afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, som tilpasset ved de foreslåede regler i denne lovs § 6, nr. 2, til og med den 15. juli 2026, uanset at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet for disse krav. Det er nødvendigt, at borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder selv henvender sig til Skatteforvaltningen, da Skatteforvaltningen ikke har mulighed for selv at udsøge sagerne bl.a. da det ikke er muligt at se på storkundernes afgiftsangivelser, om de har tinglyst forhøjelser af det pantsikrede beløb, hvor de foreslåede regler i § 6, nr. 2, kunne have haft betydning.

Borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder, som allerede har sager vedrørende spørgsmålet om anvendelsen af reglerne om overførsel af afgift ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev under behandling hos Skatteforvaltningen, vil ikke skulle genfremsende deres anmodning om genoptagelse eller godtgørelse på ny.

Med det foreslåede vil der således være mulighed for at anmode om genoptagelse eller godtgørelse i 6,5 måneder efter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 6, nr. 2, for tinglysning af forhøjelse af det pantsikrede beløb i periode fra og med den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2023.

For sager, hvor tinglysningen af forhøjelse af det pantsikrede beløb er foretaget efter den 30. juni 2023, vil de almindelige ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, gælde, således, at borgere, virksomheder og frivilligt registrerede storkunder vil kunne anmode om genoptagelse eller godtgørelse til og med den 1. eller 15. juli 2026 for sager, der er tinglyst den 1. juli 2023 osv.

Det foreslås i stk. 13, 1. pkt., at i sager, hvor der sker genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 6, nr. 2, vil fristen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, løbe fra den dato, hvor der træffes endelig afgørelse i genoptagelses- eller godtgørelsessagen.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, er det en betingelse for at benytte afgiftsfritagelsen i § 5 a, stk. 1, 2. pkt., at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Denne betingelse indebærer i praksis, at det ikke vil være muligt at opnå afgiftsfritagelse for sager, som ligger længere end 1 år tilbage i tid, da det tidligere pant ikke vil være aflyst inden for fristen fastsat i § 5 a, stk. 2, nr. 3.

Det foreslåede vil således indebære, at for de sager, som genoptages på baggrund af reglerne fastsat i denne lovs § 6, nr. 2, hvor der er tinglyst en forhøjelse af det pantsikrede beløb i perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2025, vil fristen for aflysning af det tidligere pant først være senest 1 år fra tidspunktet for, at der er truffet endelig afgørelse i genoptagelses- eller godtgørelsessagen.

Ved endelig afgørelse menes Skatteforvaltningens afgørelse, hvis denne ikke er indbragt for Landsskatteretten, Landsskatterettens afgørelse, hvis denne ikke er indbragt for domstolene, eller en afgørelse fra domstolene, som ikke er anket.

Det foreslås i 2. pkt., at tilsvarende vil gælde for genoptagelses- og godtgørelsessager omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, der den 1. januar 2026 allerede er under behandling hos Skatteforvaltningen.

Det foreslåede vil indebære, at fristen for aflysning af det tidligere pant vil være 1 år fra tidspunktet for, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, som på nuværende tidspunkt er under behandling hos Skatteforvaltningen vedrørende spørgsmålet om anvendelsen af reglerne om overførsel af afgift ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på et eksisterende pantebrev.

Det foreslås i 3. pkt., at hvis fristen i 1. og 2. pkt. ikke overholdes, vil Skatteforvaltningen kunne afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i sager som nævnt i 1. og 2. pkt. indtil 1 år efter udløbet af fristen i 1. og 2. pkt., medmindre en længere frist gælder efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. eller 2. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende efter § 31, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i sager indtil 1 år efter, at den i stk. 13, 1.og 2. pkt., foreslåede frist for aflysning af det eksisterende pantebrev eller afgiftspantebrev er udløbet, hvis fristen for aflysning ikke er overholdt. Fristen for, hvornår aflysning af det eksisterende pantebrev eller afgiftspantebrev skal være aflyst, foreslås at være 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, jf. det foreslåede i stk. 13, 1. og 2. pkt. I den forbindelse vil skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., tilsvarende finde anvendelse, hvilket indebærer, at fastsættelse af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af den foreslåede frist efter lovforslagets § 8, stk. 13, 3. pkt., og at hvis det har betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt., forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Det foreslåede giver således Skatteforvaltningen mulighed for at genoptage sagen eller ændre godtgørelsen af afgiften, hvis betingelsen om aflysning af det tidligere pant ikke overholdes.

Det foreslås i stk. 14, at regler udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, 9. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, 10. pkt., jf. denne lovs § 6, nr. 1.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. udstedt med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5. 9. pkt., fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne ændres eller ophæves i medfør af tinglysningslovens § 5 a, stk. 5. 10. pkt. (hidtidige 9. pkt.).

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)

Bemærkninger til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)s enkelte bestemmelser

Bemærkninger til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)s enkelte bestemmelser

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)

Givet på Amalienborg, den 29. december 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)

Bemærkninger til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)s enkelte bestemmelser

Command Palette

Bemærkninger til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)s enkelte bestemmelser

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)

Givet på Amalienborg, den 29. december 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.