Lovguiden Logo
Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)›§ 2
Gældende

LOV nr 1783 af 29/12/2025

Skatteministeriet

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.) § 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og senest ved § 22 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 3, nr. 3, ændres »19, 21 og 23« til: »18, 20 og 22«.

2. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »9-16 og 31« til: »9-15 og 30«.

3. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: », krav efter fondsbeskatningsloven mod fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, krav efter selskabsskatteloven«.

4. I § 16 indsættes som nr. 10:

»10) Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.«

5. I § 16 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »En debetsaldo« til: »Den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer,«.

6. § 16 c, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Efter registreringen af virksomhedens ophør sker der ikke forrentning efter 1. pkt., hvis den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer, højst udgør 200 kr.«

7. I § 16 c, stk. 4, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Indgår i beløbet en restskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, og et skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt for det indkomstår, som restskatten vedrører, kan disse fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring, der betegnes restskat og skal anses for at være stiftet samtidig med restskatten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.«

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.) § 2

Til nr. 1

Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, at der svares CO2-afgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter

  1. lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 20 og 21, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,

  2. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

  3. lov om afgift af naturgas og bygas m.v., bortset fra gas omfattet af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Efter CO2-afgiftslovens § 3 skal virksomheder, der skal registreres efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, samt virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes til motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med indfyret effekt på over 1.000 kW, registreres hos Skatteforvaltningen for CO2-afgift.

Efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven er udgangspunktet, at der betales afgift ved energiproduktets overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 2 og gasafgiftslovens § 1. Der betales derfor som udgangspunkt også CO2-afgift ved energiproduktets overgang til forbrug.

CO2-afgiftslovens §§ 5 og 6 regulerer opgørelse af den CO2-afgiftspligtige mængde og fradrag i den afgiftspligtige mængde. Efter CO2-afgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 3, fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 5 varer, der fritages for afgift efter § 7.

Det følger af § 8, nr. 3, at virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, i samme omfang som fastsat i mineralolieafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 7, stk. 4, af Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer, der fritages for afgift efter CO2-afgiftslovens § 7.

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, at visse CO2-afgiftspligtige brændsler, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, er fritaget for CO2-afgift.

De afgiftspligtige brændsler, der er omfattet af afgiftsfritagelse efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, er dem, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19. Det omfatter gas og dieselolie, herunder med iblandet biobrændstof på 6,8 pct., fuelolie, fyringstjære, petroleum, autogas i form af LPG, anden flaskegas i form af LPG, gas bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, benzin, herunder med iblandet biobrændstoffer på 4,8 pct. eller 9,8 pct., smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, og karburatorvæske og varer omfattet af § 1, stk. 1, for hvilke der ikke er fastsat en sats i § 1, stk. 1, nr. 1-18.

Det følger således af § 7, stk. 1, nr. 1, at der ikke skal betales CO2-afgift af disse afgiftspligtige brændsler, når de leveres fra en virksomhed registreret efter § 3 eller fra en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, til brug for en række oplistede formål.

Indtil den 1. januar 2025 var visse CO2-afgiftspligtige brændsler, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover også fritaget for CO2-afgift. Med lov nr. 637 af 11. juni 2024 blev denne fritagelse dog ophævet, og der har således skullet betales CO2-afgift af brændstof anvendt til fiskerfartøjer.

Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 1, at efter »18,« indsættes »og«, og efter »skibe i udenrigsfart« indsættes »med undtagelse af lystfartøjer og for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028 til brug ombord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer«.

Ændringen medfører, at CO2-afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, udvides til også at omfatte leverancer af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, fra virksomheder registreret efter § 3 eller med bevilling efter § 8 til brug om bord på erhvervsmæssige fiskerfartøjer for perioden fra og med den

  1. januar 2026 til og med den 31. december 2028.

Leverancer af brændstof til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover vil dermed være fritaget for CO2-afgift i 2026-2028. Fra 2029 vil der dog ikke kunne leveres brændstof afgiftsfrit til brug om bord på disse fiskerfartøjer.

Udvidelsen af afgiftsfritagelsen for fiskerfartøjer medfører, at registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, i perioden 2026-2028, vil kunne levere varer, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, afgiftsfrit til brug om bord på fiskerfartøjer til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Dermed vil registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, fremover skulle sikre dokumentation m.v. for, at de afgiftsfrie leverancer sker til brug om bord på erhvervsmæssige fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover.

Virksomheder med fiskerfartøjer, der skal modtage de afgiftsfrie leverancer, vil først skulle opnå en fritagelsesbevilling fra Skatteforvaltningen, førend der kan leveres afgiftsfrit.

Indsættelsen af betingelsen om, at brændstoffet omfattet af fritagelsen ikke anvendes i lystfartøjer, gælder både for fiskerfartøjer og for skibe i udenrigsfart, der fremgår tidligere i bestemmelsen. Dette er for så vidt skibe i udenrigsfart en præcisering, som sikrer klarhed om behandlingen af lystfartøjer, og som sikrer ens behandling heraf efter § 7, stk. 1 og 4.

Ændringen for så vidt angår fiskerfartøjer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at tilbagebetalingen af afgift efter § 9 e ændres, så tilbagebetaling af afgiften af brændstof anvendt til erhvervsmæssige fiskerfartøjer ikke reduceres i 2026-2028, og at tilbagebetalingen reduceres, så der betales 375 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau) i 2029. Dermed kan virksomheder med fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover enten få leveret brændstoffet afgiftsfrit eller anmode om godtgørelse i 2026-2028.

Til nr. 2

Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssatserne for afgiftspligtige energiprodukter, herunder for rene energiprodukter og blandinger af forskellige energiprodukter. Afgiftssatserne er fastlagt på grundlag af energiprodukternes CO2-indhold og er balanceret omkring en afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau) for varerne ved dagtemperatur (8o C). Afgiftssatserne i stk. 1 og 2 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, jf. CO2-afgiftslovens § 2, stk. 7, 1. pkt. I 2025 udgør satsen dermed 851,8 kr. pr. ton CO2 (2025-niveau).

Efter CO2-afgiftslovens § 9 e, stk. 1, 1. pkt., kan momsregistrerede virksomheder for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften af afgiftspligtige varer og varme, når varerne anvendes til procesformål som defineret i energiafgiftslovene.

Efter § 9 e, stk. 2, 1. pkt., kan momsregistrerede virksomheder for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Det følger af § 9 e, stk. 2, 2. og 3. pkt., at det samme gælder virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling fra Skatteforvaltningen om afgiftsgodtgørelse. Efter § 9 e, stk. 2, 2. pkt., gælder det samme for virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling, jf. § 9 e, stk. 2, 3. pkt. Efter § 9 e, stk. 2, 3. pkt., kan virksomheder omfattet af 2. pkt., der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., anmode Skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Efter § 9 e, stk. 3, skal tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med satsen efter § 2 ganget med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med 590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029.

Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres dermed med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med 590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029 i forhold til satsen efter § 2. I 2030 reduceres tilbagebetalingen ikke.

Afgiften for procesformål indfases fra 2025 til 2029 og vil være fuldt indfaset fra 2030. Godtgørelsen udgør dermed 400 kr. pr. ton CO2 i 2025, 320 kr. pr. ton CO2 i 2026, 240 kr. pr. ton CO2 i 2017, 160 kr. pr. ton CO2 i 2018 og 80 kr. pr. ton CO2 i 2029 i forhold til den almindelige afgift efter CO2-afgiftslovens § 2, som udgør 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau). Satsen efter § 2 indekseres.

Efter § 9 e, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheden til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 og 2 kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., eller gasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof. Efter 2. pkt. finder gasafgiftslovens § 11, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Efter § 9 e, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug efter denne lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, gasafgiftslovens § 10, stk. 3, eller kulafgiftslovens § 9, stk. 9, jf. stk. 1, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 3.

Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 9 e, stk. 3, efter 1. pkt. at indsætte som nyt 2. punktum, at ved brug af varerne til erhvervsmæssigt fiskeri reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 dog ikke for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028, og for perioden fra og med den 1. januar 2029 til og med den 31. december 2029 reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750.

Det foreslåede § 9 e, stk. 3, 2. pkt., vil for erhvervsmæssige fiskerfartøjer medføre, at godtgørelsen af afgift af varer ikke reduceres i 2026-2028, og at afgiften reduceres med satsen i § 2 efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750 i 2029.

Det medfører, at der i 2026-2028 kan ske fuld tilbagebetalingen af afgift for varer anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, mens der i 2029 skal betales 375 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau). Fra 2030 skal der for erhvervsmæssigt fiskeri betales 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau).

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås, at leverancer af brændstof anvendt til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover fritages for CO2-afgift i perioden 2026-2028.