Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse) § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt. Ved vurderingen skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år tidligst regnes fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9, stk. 16, 4. pkt., og børn op til det fyldte 8. år skal derfor ikke integrationsvurderes, selvom den herboende forælder først søger barnet familiesammenført senere end 2 år efter, at det har været muligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 16, 3. pkt. , affattes således, at 1. og 2. pkt. ikke gælder, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tidspunktet for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med et barn fremover ikke har betydning for, om der skal foretages en integrationsvurdering. I sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet være, at opholdstilladelse er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring er indgivet.

Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at også børn i alderen 6-8 år som udgangspunkt skal integrationsvurderes. Ved vurderingen af, om børn i alderen 6-8 år har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, indgår de samme kriterier, som i øvrigt finder anvendelse i forbindelse med integrationsvurderingen. Der henvises til afsnit 2.1 og 2.3.

Kravet om mulighed for en vellykket integration skal fortsat ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Denne del af den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 16, 3. pkt., og vil blive administreret som hidtil. Kravet om grundlag for en vellykket integration vil således som hidtil ikke blive stillet, hvis et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og den herboende forælder ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at være indrejse og tage ophold sammen med barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen i Danmark har opholdstilladelse som flygtning eller har beskyttelsesstatus og ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold med barnet i hjemlandet eller et andet land.

Herudover vil der som hidtil kunne foreligge andre ganske særlige grunde. Det kan f.eks. være, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.

Ligeledes vil den omstændighed, at den herboende forælder har forældremyndighed over eller samværsret med andre mindreårige børn bosiddende i Danmark, kunne indebære, at kravet om en vellykket integration ikke skal stilles. Praksis på dette område er beskrevet i det daværende Integrationsministeriums notat af 23. juni 2010 om betydningen af, at den herboende forælder har herboende særbørn, i sager om opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 13 (vellykket integration). Notatet er sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2009/2010, alm. del – bilag 163).

Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention kunne indebære, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring her i landet, uden at der foretages en vurdering af barnets grundlag for en vellykket integration i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den af barnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage vare på barnet, eller hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra den ene af forældrene.

Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den af barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, og hos hvem barnet har sin bopæl, gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikke er barnets forælder, og barnet ikke tidligere har haft et familieliv med den forælder, der stadig bor i hjemlandet. Det gælder ligeledes, hvor etablering af et familieliv med forælderen i hjemlandet må antages ikke at være muligt, eller hvor hensynet til barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere familieliv med denne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. og 2.3.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 16, 4. og 5. pkt. .

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt., at hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved vurderingen efter

1. pkt. skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9, stk. 16, 4. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 5. pkt., gælder 1. og 2. pkt. endvidere ikke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet uden unødigt ophold.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre § 9, stk. 16, 3. pkt., således at fristen på 2 år udgår af bestemmelsen.

Da § 19, stk. 16, 4. og 5. pkt., vedrører beregning af fristen på 2 år, foreslås det at ophæve disse bestemmelser.