Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt. Ved vurderingen skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år tidligst regnes fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9, stk. 16, 4. pkt., og børn op til det fyldte 8. år skal derfor ikke integrationsvurderes, selvom den herboende forælder først søger barnet familiesammenført senere end 2 år efter, at det har været muligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 16, 3. pkt. , affattes således, at 1. og 2. pkt. ikke gælder, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tidspunktet for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med et barn fremover ikke har betydning for, om der skal foretages en integrationsvurdering. I sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet være, at opholdstilladelse er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring er indgivet.

Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at også børn i alderen 6-8 år som udgangspunkt skal integrationsvurderes. Ved vurderingen af, om børn i alderen 6-8 år har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, indgår de samme kriterier, som i øvrigt finder anvendelse i forbindelse med integrationsvurderingen. Der henvises til afsnit 2.1 og 2.3.

Kravet om mulighed for en vellykket integration skal fortsat ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Denne del af den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 16, 3. pkt., og vil blive administreret som hidtil. Kravet om grundlag for en vellykket integration vil således som hidtil ikke blive stillet, hvis et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og den herboende forælder ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at være indrejse og tage ophold sammen med barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen i Danmark har opholdstilladelse som flygtning eller har beskyttelsesstatus og ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold med barnet i hjemlandet eller et andet land.

Herudover vil der som hidtil kunne foreligge andre ganske særlige grunde. Det kan f.eks. være, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.

Ligeledes vil den omstændighed, at den herboende forælder har forældremyndighed over eller samværsret med andre mindreårige børn bosiddende i Danmark, kunne indebære, at kravet om en vellykket integration ikke skal stilles. Praksis på dette område er beskrevet i det daværende Integrationsministeriums notat af 23. juni 2010 om betydningen af, at den herboende forælder har herboende særbørn, i sager om opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 13 (vellykket integration). Notatet er sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2009/2010, alm. del – bilag 163).

Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention kunne indebære, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring her i landet, uden at der foretages en vurdering af barnets grundlag for en vellykket integration i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den af barnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage vare på barnet, eller hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra den ene af forældrene.

Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den af barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, og hos hvem barnet har sin bopæl, gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikke er barnets forælder, og barnet ikke tidligere har haft et familieliv med den forælder, der stadig bor i hjemlandet. Det gælder ligeledes, hvor etablering af et familieliv med forælderen i hjemlandet må antages ikke at være muligt, eller hvor hensynet til barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere familieliv med denne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. og 2.3.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 16, 4. og 5. pkt. .

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt., at hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved vurderingen efter

1. pkt. skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9, stk. 16, 4. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 5. pkt., gælder 1. og 2. pkt. endvidere ikke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet uden unødigt ophold.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre § 9, stk. 16, 3. pkt., således at fristen på 2 år udgår af bestemmelsen.

Da § 19, stk. 16, 4. og 5. pkt., vedrører beregning af fristen på 2 år, foreslås det at ophæve disse bestemmelser.

Til nr. 1

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt. , at uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse og som pr. 31. marts 2016 har opnået ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder.

Det indebærer, at retten til den optjente ferie bevares, uanset, at bestemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Personer, der på tidspunktet for afholdelsen af ferien, opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, kan således afholde ferien uanset, at det fremgår af § 13, stk. 11, 3 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der alene kan afholdes ferie, såfremt personen på tidspunktet af afholdelsen af ferien er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 2. pkt ., at § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integrationsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 3. pkt ., at der under feriens afholdelse udbetales integrationsydelse. Det er en forudsætning herfor, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 4. pkt. , at ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 5 uger.

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende måneder forud for den 31. marts 2016 har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp og som pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, kan holde 5 ugers ferie inden for de følgende 12 måneder, fra det tidspunkt hvor retten til ferie er opnået. De opnåede 5 ugers ferie skal således være afholdt senest den 31. marts 2017.

I forbindelse med lov nr. 296 af 22. marts 2016, som indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, blev ændret i reglerne vedr. optjening af ferie, således at uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere pr. 1. april 2016 alene har ret til 4 ugers ferie. Derfor vil de personer der pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse have optjent forskellige ferieperioder og det foreslås derfor, at der sondres imellem personer, der har optjent ferie pr. 31. marts 2016 og personer der har optjent ferie pr. 30. juni 2016.

Det forslås derfor i § 8, stk. 2, 1. pkt. , at uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse og som pr. 30. juni 2016 har opnået ret til 4 ugers ferie jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder.

Det indebærer, at retten til den optjente ferie bevares, uanset, at bestemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere. Personer, der på tidspunktet for afholdelsen af ferien, opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, kan således afholde ferien uanset, at det fremgår af § 13, stk. 11, 3 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der alene kan afholdes ferie, såfremt personen på tidspunktet af afholdelsen af ferien er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 8, stk. 2, 2. pkt. , at § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integrationsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i § 8, stk. 2, 3. pkt. , at der under ferie udbetales integrationsydelse. Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse,

Det foreslås i § 8, stk. 2, 4. pkt. , at ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 4 uger.

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende måneder forud for den 30. juni 2016 har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp og som pr. 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, kan holde 4 ugers ferie inden for de følgende 12 måneder, fra det tidspunkt hvor retten til ferie er opnået. De opnåede 4 ugers ferie skal således være afholdt senest den 30. juni 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det betyder, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, finder anvendelse fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det bemærkes hertil, at EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, som nævnt i afsnit 1 og afsnit 2.2. betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke kan anvendes i sin nuværende affattelse. Det er derfor nødvendigt, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

Det foreslås i § 3, stk. 2 , udlændingelovens § 9, stk. 16, som ændret ved lovens § 1, nr. 1 og 2, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

Da udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke kan anvendes i sin nuværende affattelse, skal udlændingemyndighederne ved behandlingen af verserende sager om familiesammenføring med børn efter de gældende regler – dvs. i de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet før lovforslagets fremsættelse – se bort fra kravet i udlændingelovens § 9, stk. 16. I de tilfælde, hvor ansøgningen indgives efter lovforslagets fremsættelse, skal ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9, stk. 16, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Bestemmelsen, der vedrører lovens territoriale gyldighed, betyder, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.