Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter gældende ret er pensionsordninger for ministre omfattet af bestemmelserne i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. En minister har ret til ministerpension, når ministeren har mindst 1 års funktionstid som minister. Pensionsordninger for medlemmer af Folketinget, herunder Folketingets formand, er omfattet af bestemmelserne i lov om valg til Folketinget. Med nærværende lovforslag foreslås der i stedet indført bidragsfinansierede arbejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre. Det samme foreslås i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget for så vidt angår fremtidige folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget.

Private indbetalinger til ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter, er fradragsberettigede. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Er der i stedet tale om pensionsindbetalinger fra en lønmodtagers arbejdsgiver, herunder indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, er indbetalingerne ikke fradragsberettigede, men bortseelsesberettigede. Ved bortseelsesret forstås, at arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning ikke skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Med andre ord er pensionsindbetalingen skattefri for lønmodtageren. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Der kan ikke være både fradragsret og bortseelsesret for en pensionsindbetaling.

De gældende pensionsordninger for ministre, folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget er ikke omfattet af hverken pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 allerede af den grund, at der ikke sker indbetalinger til pensionsordningerne.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at der for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget, i stedet indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som ministeren modtager for sit hverv.

Med den foreslåede bestemmelse i § 119 f i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget, foreslås det tilsvarende, at der for folketingsmedlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har været udnævnt som ministre, indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager for sit hverv.

Endelig foreslås det med den foreslåede bestemmelse i § 125 c i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget, at der for Folketingets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato har været udnævnt som minister, indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som formanden modtager for sit hverv.

Med andre ord foreslås der indført bidragsfinansierede arbejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre, folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget i stedet for de nuværende ordninger, der er baseret på reglerne om tjenestemandspension.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 19 at indsætte et nyt stk. 6 . Det foreslås i 1. pkt., at beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 1.

Det betyder, at der vil være bortseelsesret for de beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget og de beløb, der efter § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 omfattet ordning for henholdsvis folketingsmedlemmet, folketingsformanden og ministeren. Indbetalingen til pensionsordningen vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst. Indbetalinger til aldersopsparing vil dog ikke være bortseelsesberettigede, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 8. pkt.

I det hele taget vil pensionsordningen skulle behandles som andre pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Eksempelvis vil pensionsordningen kunne udbetales ved pensionsudbetalingsalderen, som er tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, jf. 1 a i lov om social pension. Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A vil ordningen efter omstændighederne dog kunne udbetales allerede, når pensionsopspareren fylder 60 år, eller 5 år før folkepensionsalderen.

Af pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, følger endvidere, at for personer født i perioden til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61½ år.

Et andet eksempel på, at pensionsordningen vil skulle behandles som andre pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, er, at der ikke vil kunne indbetales mere end 65.500 kr. på ratepension (2025-niveau) med bortseelsesret.

Et tredje eksempel er, at der ikke vil kunne træffes bestemmelse om udbetaling efter pensionsopsparerens død til andre end pensionsopsparendes »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter og forsikringsaftalelovens § 105 a, eller pensionsopsparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.

Yderligere eksempler er pensionsbeskatningslovens §§ 22 C og 22 D. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C kan arbejdsgivere foretage korrektion af for store indbetalinger til de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Arbejdsgiveren kan kun foretage korrektionen, hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Når beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, vil indbetalingerne være omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Efter ligningslovens § 9 J indgår bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger i beregningsgrundlaget for det almindelige beskæftigelsesfradrag, beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere og det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer.

Efter ligningslovens § 9 L beregnes der et ekstra ligningsmæssigt fradrag af indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Fradraget beregnes som en procentdel af indbetalingerne, dog højst af et beløb på 83.800 kr. (2025-niveau). Procentdelen afhænger af, hvor mange år, der er til det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen. Er der 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, udgør procentdelen 32. Er der mere end 15 år til folkepensionsalderen, udgør procentdelen 12.

Afkastet af pensionsordningerne vil være pensionsafkastskattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., at ordningen også i øvrigt i skattemæssig henseende behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Det betyder, at ikke kun skal indbetalingerne anses som værende foretaget af en arbejdsgiver, jf. det foreslåede 1. pkt., men ordningen skal i det hele taget skal behandles som en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, skal det i forsikringspolicen, aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskasser og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold. Desuden skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.

En ordning omfattet af den foreslåede § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, eller af de foreslåede §§ 119 f eller 125 c i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget skal således angives som værende oprettet som led i ansættelsesforhold, ligesom det vil skulle anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt. Denne oplysning har relevans for den årlige indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet til at skal foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning. Ved indberetningen skal det oplyses, om der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger.