§ 1

Til nr. 1

Den foreslåede ordning for ministres vederlæggelse vil alene gælde for fremtidige ministre, jf. pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De nuværende regler for ministres vederlæggelse vil således fortsat gælde for tidligere og nuværende ministre, der – også kortvarigt - har varetaget hvervet som minister inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025.

Det foreslås på den baggrund, at loven inddeles i tre kapitler: Kapitel 1 om tidligere og nuværende ministre, kapitel 2 om fremtidige ministre og kapitel 3 om fælles bestemmelser.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i § 1 indsættes følgende overskrift til det foreslåede kapitel 1:

Kapitel 1. Vederlag og pension m.v. for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er eller har været udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget.

Den foreslåede overskrift vil afgrænse, hvilke ministre der omfattes af de nuværende regler om vederlæggelse af ministre.

For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke ministre der omfattes af de foreslåede regler, henvises til forslaget til overskrift til det foreslåede kapitel 2, jf. forslaget i nr. 16.

En minister kan ikke være omfattet af begge regelsæt. Tidligere eller nuværende ministre kan ikke vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige ministre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende regler.

Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i § 1 tillige indsættes overskriften Vederlag.

Overskriften vil dække §§ 1 og 2. Forslaget vil afspejle indholdet i bestemmelserne, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., udgør grundvederlaget til ministre 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau), jf. dog stk. 2. Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne bestemmelse, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) ændres til 1.566.541 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2026-niveau).

Den foreslåede ændring vil indebære, at grundbeløbsniveauet for grundvederlaget til nuværende ministre ændres fra 31. marts 2017-niveau til 31. marts 2026-niveau svarende til det aktuelle niveau. Grundbeløbet vil således blive fastsat i samme niveau som vederlag til fremtidige ministre, jf. forslaget til § 6 a, stk. 1. Det vil gøre det nemmere at sammenligne vederlagene på den nuværende og nye ordning og samtidig forenkle administrationen af vederlæggelsen til ministre på den nuværende ordning. Omlægning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.

Vederlaget til statsministeren vil fortsat udgøre 125 pct. af grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat udgøre 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til undtagelsen i stk. 2 udgår.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, udgjorde grundvederlaget i perioden 1. april 2012-31. december 2024 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Denne bestemmelse har ikke længere betydning efter periodens udløb.

Det foreslås derfor, at § 1, stk. 2, ophæves.

De gældende bestemmelser i § 1, stk. 6-11, indeholder regler om dækning af ministres udgifter og om ydelse af forskellige godtgørelser til ministre m.v. Efter Finansministeriets opfattelse vil disse regler fremover skulle omfatte såvel tidligere og nuværende ministre som fremtidige ministre. Det foreslås på den baggrund, at reglerne med enkelte ændringer i forhold til gældende ret indsættes i det foreslåede kapitel 3 med fælles bestemmelser, jf. forslaget i nr. 16.

Det foreslås derfor, at § 1, stk. 6-11, ophæves.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, reguleres vederlag efter § 1, stk. 1 og 2, en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten. Der henvises herom til bekendtgørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag for ministre.

Det foreslås i § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 2, at »stk. 1 og 2« ændres til: »stk. 1«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, ydes der til ministre omkostningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget.

Det foreslås i § 1, stk. 4, der bliver § 1, stk. 3, at der indsættes en henvisning til § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisningen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestemmelser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til ydelse af omkostningstillæg til nuværende ministre.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., at for en minister, som modtager grundvederlag eller eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 1, stk. 1-3, med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at der indsættes en henvisning til §§ 108, stk. 1, og 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisningen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestemmelser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til nedsættelse af vederlag for nuværende ministre.

Det foreslås endvidere, at »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Det foreslås endelig, at »det af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag« ændres til: »det grundvederlag eller eftervederlag, som Folketinget har ydet«.

Den foreslåede ændring er af rent sproglig karakter og vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2. pkt., gælder tilsvarende regler om nedsættelse af vederlag og eftervederlag som nævnt i 1. pkt. for eftervederlag efter lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Der er ikke længere personer, der er eller kan omfattes af bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Til nr. 8

Af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, fremgår, at for en minister, som modtager omkostningstillæg efter lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 4, nævnte omkostningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede tillæg.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at der indsættes en henvisning til § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisningen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestemmelser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at »det i § 1, stk. 4, anførte tillæg« ændres til: »det tillæg, der er anført i § 1, stk. 3«.

Forslaget er dels en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, dels en ændring af rent sproglig karakter.

Det foreslås endelig, at »det af Folketinget ydede tillæg« ændres til: »det tillæg, som Folketinget har ydet«.

Den foreslåede ændring er af rent sproglig karakter.

De foreslåede ændringer vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 9

Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 3 indsættes overskriften Eftervederlag.

Forslaget vil afspejle indholdet af bestemmelsen, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, svarer eftervederlaget til en minister til vedkommende ministers vederlag efter § 1, stk. 1-3.

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 4, nedsættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed summen af folkepension og egenpension som minister og en række andre indtægter m.v. overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.

Det foreslås i § 3, stk. 2, og § 5, stk. 4, nr. 4, at henvisningen til § 1, stk. 1-3, ændres til en henvisning til § 1, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, nr. 2, nedsættes eftervederlag til ministre med summen af grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem og en række andre indtægter m.v.

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 2, nedsættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed summen af grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem og en række andre indtægter m.v. overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes en henvisning til §§ 108, stk. 1, 109, stk. 2, og 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisningen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestemmelser der specifikt henvises til. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 4, nr. 2.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, nr. 3, nedsættes eftervederlag til ministre med summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget og en række andre indtægter m.v.

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 3, nedsættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget og en række andre indtægter m.v. overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 3, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes en henvisning til §§ 120-122 i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisningen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestemmelser der specifikt henvises til. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 13

Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 4 indsættes overskriften Pension.

Overskriften vil dække §§ 4 og 5. Forslaget vil afspejle indholdet af bestemmelserne, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 14

Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 6 indsættes overskriften Administration.

Forslaget vil afspejle indholdet af bestemmelsen, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre anviser Udbetaling Danmark pension og efterindtægt efter denne lov og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at »denne lov« ændres til: »§§ 4 og 5«.

Forslaget vil indebære en præcisering af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med administrationen af tidligere og nuværende ministres pension og efterindtægt. Udbetaling Danmark vil ikke få tilført nye opgaver i forbindelse med administration af tidligere og nuværende ministres vederlæggelse, og Udbetaling Danmark vil ikke få opgaver med administration af de fremtidige ministres vederlæggelse.

Til nr. 16

Den foreslåede ordning for ministres vederlæggelse vil alene gælde for fremtidige ministre, jf. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 6 indsættes et kapitel 2 med følgende overskrift:

Kapitel 2. Vederlag og pension m.v. for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som ministre og ikke forud for denne dato er eller har været indtrådt som medlemmer af Folketinget.

Den foreslåede overskrift vil afgrænse, hvilke ministre der omfattes af de foreslåede regler om vederlæggelse af ministre.

For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke ministre der omfattes af de nuværende regler om vederlæggelse af ministre, henvises til forslaget til nr. 1.

En minister kan ikke være omfattet af begge regelsæt. Tidligere eller nuværende ministre kan ikke vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige ministre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende regler.

(Til § 6 a)

Den foreslåede bestemmelse i § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vedrører vederlag til ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.

Det foreslås i § 6 a, stk. 1, at vederlaget til fremtidige ministre skal udgøre 2.053.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, skal udgøre 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau), og vederlaget til statsministeren skal udgøre 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gennemsnitslønnen for ministre, der udnævnes som ministre tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget, hæves. Vederlaget til almindelige ministre vil stige fra 1.566.541 kr. til 2.053.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau). For udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, vil vederlaget stige fra 1.723.195 kr. til 2.290.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau), og for statsministeren vil vederlaget stige fra 1.958.176 kr. til 2.527.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau).

Efter forslaget i § 6 a, stk. 2, reguleres vederlag efter stk. 1 en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Vederlaget til nuværende ministre reguleres efter tilsvarende regler, jf. den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der bliver § 1 stk. 2. Dette vil medføre en administrativ enklere regulering af vederlag.

Den foreslåede reguleringsordning er nærmere beskrevet i pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, at vederlag skal udbetales månedsvis bagud med virkning fra udnævnelsen og indtil afgangen fra ministerstillingen. Ved udnævnelse og afgang på andre tidspunkter end den 1. i en måned forudsættes vederlaget for den pågældende del af måneden beregnet som en brøkdel af det månedlige vederlag (1/12 af det årlige vederlag) svarende til antallet af periodens kalenderdage divideret med antallet af månedens kalenderdage.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finansministeriet vil skulle udbetale vederlag til fremtidige ministre månedsvis bagud med virkning fra den dag, udnævnelsen har virkning, og indtil den dag, afgangen har virkning.

Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige arbejdsmarked, hvor løn til overenskomstansatte udbetales månedsvis bagud.

Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at ministre er forpligtet til at modtage vederlaget.

De nuværende ministre vil fortsat få vederlag udbetalt forud, jf. den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, der bliver § 1, stk. 4. Efter bestemmelsen vil vederlag og tillæg m.v. blive udbetalt med 1/12 månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende måned og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen finder sted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 6 b)

I den foreslåede bestemmelse i § 6 b i lov om vederlag og pension m.v. for ministre foreslås, at for en minister, som modtager vederlag eller eftervederlag efter § 119 a, stk. 1, eller § 119 e, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 6 a, stk. 1, med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede vederlag eller eftervederlag. Nedsættelsen af vederlaget vil også omfatte reguleringen af vederlaget efter § 6 a, stk. 2.

En tilsvarende bestemmelse vil gælde for nuværende ministre, jf. § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 6 c)

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vedrører eftervederlag til ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.

Det foreslås i § 6 c, stk. 1, at ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag i 3 måneder.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, at efter at have varetaget hvervet i en sammenhængende periode på 1 år opnås ret til eftervederlag i 6 måneder.

Det foreslås i § 6 c, stk. 3, at efter 2 år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder.

Det foreslås i § 6 c, stk. 4, at efter 3 år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder.

I § 6 c, stk. 5, foreslås det, at eftervederlagsperioden ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode.

I § 6 c, stk. 6, foreslås det, at eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag efter § 6 a, stk. 1. Eftervederlaget vil også omfatte reguleringen af vederlaget efter § 6 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eftervederlaget til ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget, maksimalt kan ydes i 12 måneder i stedet for 36 måneder, og mindsteperioden for eftervederlaget forkortes fra 6 måneder til 3 måneder.

Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at ministre er forpligtet til at modtage eftervederlaget.

Efter forslaget i § 6 c, stk. 7, nedsættes eftervederlag efter stk. 6 med summen af

1. de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om valg til Folketinget,

2. vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem efter § 119 a eller § 119 e i lov om valg til Folketinget og

3. vederlag eller eftervederlag som formand for Folketinget efter § 125 a eller § 125 b i lov om valg til Folketinget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eftervederlag efter § 6 c, stk. 6, nedsættes med summen af de indtægter, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 119 e, stk. 7, 119 a, 119 e, 125 a og 125 b i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget.

Der er tale om indtægter som vederlag og eftervederlag som medlem af eller formand for Folketinget, løn mv. som tjenestemand, tjenestemandspension, lønindtægter fra offentlige eller privat ansættelse, vederlag mv. som borgmester, regionsrådsformand mv., vederlag mv. som medlem af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mv., udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner mv.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 3, stk. 3, der finder anvendelse for tidligere og nuværende ministre.

Den foreslåede bestemmelse vil som noget nyt medføre, at der ud over nedsættelse af eftervederlaget med udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger fra et tidligere ansættelsesforhold, også vil ske nedsættelse af eftervederlaget med pensionsudbetalinger fra hverv som medlem af Folketinget, Folketingets formand eller som minister.

Det er uden betydning for adgangen til at nedsætte eftervederlaget, at der er tale om udbetalinger fra flere forskellige af de i bestemmelsen omfattede pensionsordninger eller fra én pensionsordning i de situationer, hvor pensionsordningen består af pensionsindbetalinger fra både tidligere ansættelsesforhold og fra hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand eller minister. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en minister har valgt at få pensionsbidrag af sit vederlag efter det foreslåede § 6 a, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetalt til en eksisterende pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 119 e, stk. 7, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget.

Bestemmelsen i § 119 e, stk. 7, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget svarer med enkelte sproglige ændringer til det gældende § 109, stk. 3. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 1-8, 10 og 11, henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3555. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 9, henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7240.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eftervederlag efter lov om valg til Folketinget nedsættes med en række nærmere opregnede indtægter.

Det foreslås i § 6 c, stk. 8, at eftervederlag ikke kan ydes samtidig med vederlag efter § 6 a, stk. 1.

Det foreslås i § 6 c, stk. 9, at finansministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om administration af ministereftervederlaget.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 d, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte regler om forhenværende ministres afgivelse af oplysninger om indtægtsforhold m.v. i perioden, hvor den forhenværende minister modtager eftervederlag. Det forventes, at der i medfør af bemyndigelsen vil blive fastsat regler svarende til de regler, der gælder for tidligere og nuværende ministre i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 23. maj 2017 om godtgørelse for boligudgifter m.v. for ministre og eftervederlag til forhenværende ministre.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om krav om dokumentation for, at en pensionsordning, som en minister selv anviser efter det foreslåede § 6, stk. 3, 1. pkt., er klausuleret mod tilbagekøb i overensstemmelse med de regler, der fastsættes efter det foreslåede § 6 d, stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 6 d)

Den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vedrører pension til ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.

Det foreslås i § 6 d, stk. 1, at der for fremtidige ministre indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som ministeren modtager efter § 6 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fremtidige ministre vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag, som ministeren vil modtage efter den foreslåede § 6 a, stk. 1. For en minister, der samtidig er medlem af Folketinget, indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af ministervederlaget, efter at dette er nedsat med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede vederlag eller eftervederlag, jf. den foreslåede § 6 b i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Den foreslåede bestemmelse vil tillige medføre, at der ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget, når ministeren udtræder af ministerhvervet.

Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at ministre er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter lovens § 6 d, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister ikke vil kunne frasige sig indbetalingen af pensionsbidraget. Der henvises til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1 beregnes af vederlaget efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, med den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter i regler udstedt i medfør af stk. 4, nr. 1.

Pensionsbidraget vil også blive beregnet af reguleringen af vederlaget efter § 6 a, stk. 2.

Det foreslås i § 6 d, stk. 3, at pensionsbidraget efter stk. 1 indbetales til en pensionsordning, som ministeren anviser. Hvis ministeren ikke anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1 til den pensionsordning, som finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 6 e.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil skulle oplyse Finansministeriet om, hvilken pensionsordning pensionsbidraget skal indbetales til, og hvilket pensionsinstitut der administrerer pensionsordningen. Ministeren vil også skulle oplyse til Finansministeriet, hvis ministeren senere ønsker, at pensionsbidraget skal indbetales til en anden pensionsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis en minister ikke anviser Finansministeriet en pensionsordning, som pensionsbidraget vil kunne indbetales til, vil pensionsbidraget blive indbetalt til den pensionsordning, som finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. den foreslåede § 6 e i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det vil være uden betydning, hvorfor ministeren ikke anviser Finansministeriet en pensionsordning til at modtage pensionsbidrag af ministervederlaget. Det kan f.eks. være, fordi ministeren ikke har en pensionsordning, eller fordi ministeren har en pensionsordning, som vedkommende ikke ønsker, at pensionsbidraget fra ministervederlaget bliver indbetalt til.

Pensionsordninger i pensionskasser m.v. er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovgivningen. Det betyder bl.a., at den foreslåede arbejdsmarkedspensionsordning vil være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at indbetalinger til pensionsordningen skal være bortseelsesberettigede og i øvrigt generelt vil skulle behandles som almindelige arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Ministeren vil inden for rammerne af pensionsordningens pensionsregulativ kunne til- eller fravælge ydelser og forsikringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionsprodukter.

Det foreslås i § 6 d, stk. 4, at finansministeren fastsætter regler om pensionsbidragets størrelse, tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut efter ministerens fratræden.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 d, stk. 4, vil blive benyttet til at fastsætte, at pensionsbidragssatsen vil være 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter § 6 a, stk 1. Det svarer til den gældende pensionsbidragssats i overenskomsten for akademikere i staten. Ved overenskomst for akademikere i staten forstås den overenskomst, som Finansministeriet indgår med en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Ved lovens ikrafttræden er den seneste overenskomst for akademikere i staten fra den 10. april 2025, der er udsendt med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære nr. 9333 af 11. april 2025. Pensionsbidragsprocenten findes i denne overenskomsts § 10, stk. 1.

Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomsten for akademikere i staten vil blive ændret, f.eks. enten ved aftale mellem overenskomstens parter eller ved lovgivningsmagtens ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den ændrede pensionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for beregningen af pensionsbidrag for ministre. Ændringen vil uden videre få virkning fra samme tidspunkt, som den ændrede pensionsbidragssats for overenskomstansatte akademikere i staten får virkning.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 d, stk. 4, tillige vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end efter de til enhver tid gældende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.

Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensionsordningen forstås, at medlemmet af pensionsordningen får udbetalt værdien af sin pensionsopsparing som en samlet sum før pensionstidspunktet. Dette udløser en afgift til staten på op til 60 pct. af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 29. For overenskomstansatte i staten er der mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgået en aftale om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af 29. juni 2023 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).

Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne, herunder at de ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang end fastsat i aftalen. Det er fastsat i aftalen, at det i den enkelte pensionsordning kan bestemmes, at pensionsordningen kan tilbagekøbes i følgende tilfælde:

1. Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og udtræder af arbejdsmarkedet, eller hvor den forsikrede er tilkendt invalidepension af pensionsordningen. Det er en betingelse for tilbagekøbet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. årligt, der reguleres efter personskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2025 12.800 kr.).

2. Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.).

3. Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folkeregisteret i Danmark, har ikke ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Danmark, og hvor der ikke er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.).

4. Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager varigt ophold i udlandet.

Det forudsættes endvidere, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 d, stk. 4, vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en anden pensionsordning, der opfylder de bestemmelser om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.

Det vil medføre, at en minister efter ophør med indbetalinger til pensionsordningen kan overflytte pensionsordningens depotværdi til et andet pensionsinstitut, hvis ministeren ønsker at få sine pensioner samlet i et eller flere pensionsinstitutter. Det modtagende pensionsinstitut skal som betingelse for overflytningen respektere den tilbagekøbsklausul, som er tilknyttet den pensionsopsparing (depotet), der overflyttes.

Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4, kan pensionsordningen dog overflyttes, hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet som minister, fortsat respekterer de bestemmelser om tilbagekøb, som ministeren har fastsat i medfør af stk. 4.

Den vil medføre, at der kan ske overflytning af den pensionsordning (depotet), der er optjent som minister, til en eksisterende pensionsordning, der ikke overholder tilbagekøbsklausulen i stk. 4, såfremt det modtagende pensionsinstitut klausulerer pensionsordningen således, at den del af pensionsordningen, der er opsparet som minister, fortsat respekterer bestemmelsen om tilbagekøb i stk. 4.

Dette vil samlet set medføre, at hvis ministeren ønsker at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, som ministeren selv vælger, vil det være et krav, at pensionsordningen indeholder en tilbagekøbsklausul. Tilbagekøbsklausulen vil skulle sikre, at pensionsordningen ikke vil kunne tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kreditorforfølgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 6 e)

Den foreslåede bestemmelse i § 6 e i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vedrører finansministerens indgåelse af aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om optag af ministre, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Det foreslås i § 6 e, stk. 1, at finansministeren indgår aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om optag af ministre, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansministeren vil skulle indgå en aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning, hvorefter pensionsinstituttet vil være forpligtet til at optage ministre, som ikke selv anviser en pensionsordning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil opstå en situation, hvor der ikke er en pensionsordning, som ministerens pensionsbidrag kan indbetales til.

Det foreslås i § 6 e, stk. 2, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om ministres anvisning af en pensionsordning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som ministre skal give til Finansministeriet som led i anvisningen af pensionsordningen og om frist for afgivelse af disse oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om den pensionsordning, som ministeren ønsker pensionsbidraget indbetalt til, herunder en bekræftelse fra pensionsinstituttet af, at pensionsordningen er klausuleret således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end hvad der følger af de til enhver tid gældende bestemmelser om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)« indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger overskrides, vil Finansministeriet kunne indbetale pensionsbidraget til den pensionsordning, som finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. stk. 1.

Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, dvs. pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger, skal det i forsikringspolicen, aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskasser, pensionsfonde og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold. Desuden skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.

Oplysningen om, hvorvidt der er tale om en ordning i eller uden for et ansættelsesforhold, har relevans for den årlige indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet til at foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning. Ved indberetningen skal det bl.a. oplyses, om der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger, hvilket sætter Skatteforvaltningen i stand til at generere en årsopgørelse for pensionsopspareren.

Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 e, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at pensionsudbyderen får oplysninger om, at den pensionsordning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, som den pågældende minister anviser, skal behandles som værende oprettet i ansættelsesforhold, jf. også den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter det bl.a. foreslås, at en arbejdsmarkedspensionsordning for ministre behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

For så vidt angår den arbejdsmarkedspensionsordning, som finansministeren efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, indgår aftale om med et pensionsinstitut for så vidt angår ministre, der ikke selv anviser en pensionsordning til at modtage pensionsbidragene, vil det pågældende pensionsinstitut være bekendt med, at der er tale om en pensionsordning, der skal behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold. Denne pensionsordning vil således hvile på en trepartsaftale mellem den pensionsberettigede, pensionsinstituttet og ”arbejdsgiveren”.

(Til § 6 f)

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vil ministre være forpligtet til at modtage vederlag, eftervederlag og pensionsbidrag efter reglerne i denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister ikke vil kunne frasige sig modtagelse af vederlag, eftervederlag eller indbetaling af pensionsbidrag. Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at udbetalingen af det optjente eftervederlag vil kunne standses, hvis ministerens forventede indtægter i eftervederlagsperioden vil overstige eftervederlaget. Viser det sig, at indtægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre bortfald af eftervederlaget, vil den resterende del af eftervederlaget komme til udbetaling.

(Til § 7)

De gældende bestemmelser i § 1, stk. 6-11, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indeholder regler om dækning af ministres udgifter og om ydelse af forskellige godtgørelser til ministre m.v.

Disse bestemmelser blev indsat i loven ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 i forbindelse med opfølgningen på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v. om ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 100 som fremsat.

Efter Finansministeriets opfattelse vil disse regler fremover skulle omfatte såvel tidligere og nuværende som fremtidige ministre.

Det foreslås derfor i § 7, at reglerne indsættes i det foreslåede kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre med fælles bestemmelser. I den forbindelse foreslås enkelte ændringer i forhold til gældende ret, som gennemgås i det følgende i forbindelse med de enkelte forslag.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 6, 1. pkt., kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, få dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister. Det sjællandske område udgøres af øerne Sjælland, Amager og småøer med broforbindelse til Sjælland.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister.

Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 6, 1. pkt. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 6, 2. pkt., kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, i stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger efter § 1, stk. 6, 1. pkt., vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som minister, jf. § 1, stk. 6, 3. pkt.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at i stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som minister.

Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til de gældende bestemmelser i § 1, stk. 6, 2. og 3. pkt. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende bestemmelser.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at der ikke kan ydes dækning for udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 og godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, hvis ministeren får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Forslaget skal ses på baggrund af de bestemmelser om tildeling af Folketingets boliger til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, der blev gennemført ved lov nr. 653 af 11. juni 2024 om ændring af lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a, stk. 13, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget er det en betingelse, at ministeren ikke får dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Efter den gældende bestemmelse i § 1 stk. 7, 1. pkt., kan den samlede godtgørelse efter § 1, stk. 6, maksimalt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2025-niveau og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter. Beløbet i § 1, stk. 7, 1. pkt., reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.

Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at det samlede beløb efter stk. 1 og 2 maksimalt kan udgøre 75.698 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau).

Dette svarer til 91.380 kr. årligt pr. 1. oktober 2025.

Det foreslås i § 7, stk. 4, 2. pkt., at beløbet udbetales mod dokumentation for udgifter til hotelovernatninger og for egentlige boligudgifter.

Det foreslås i § 7, stk. 4. 3. pkt., at beløbet reguleres efter i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.

Forslagene vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 7. Formuleringen »den samlede godtgørelse« i den gældende bestemmelse foreslås dog ændret til »det samlede beløb« for at tydeliggøre, at beløbet omfatter såvel udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 som godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse, jf. redegørelsen for gældende ret i pkt. 3.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 8, 1. pkt., kan der uden dokumentation ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der efter den gældende lovs § 1, stk. 6, får dækning af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. i oktober 2025-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget, jf. den gældende bestemmelse i § 1, stk. 8, 2. pkt.

Det foreslås i § 7, stk. 5, 1. pkt., at der uden dokumentation kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der får godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, eller som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget.

Forslaget vil indebære, at der ikke længere kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der får dækning af udgifter til hotelovernatninger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Forslaget vil endvidere indebære, at der fremadrettet kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget.

Det foreslås i § 7, stk. 5, 2. pkt., at godtgørelsen udgør 30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau).

Dette svarer til 36.553 kr. årligt pr. 1. oktober 2025.

Det foreslås i § 7, stk. 5, 3. pkt., at beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.

Forslagene vil i øvrigt indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 9, 1. pkt., kan en minister i 1 kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister. Efter § 1, stk. 9, 2. pkt., ydes der dog ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter § 1, stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Københavnsområdet.

Det foreslås i § 7, stk. 6, 1. pkt., at en minister i 1 kalenderår kan få dækket udgifterne til op til 12 hotelovernatninger i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister.

Efter forslaget i § 7, stk. 6, 2. pkt., ydes der dog ikke dækning til ministre, der får dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5, såfremt der er tale om hotelovernatning i Københavnsområdet.

En minister, der får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget, får ikke dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 og får således heller ikke dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6.

Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 9. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 10, 1. pkt., indgår værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8 ikke i den skattepligtige indkomst. Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 10, 2. pkt., kan der ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.

Det foreslås i § 7, stk. 7, 1. pkt., at værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 1 og 6, godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, jf. stk. 4, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8 ikke indgår i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i § 7, stk. 7, 2. pkt., at der ikke kan foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.

Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 10. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det bemærkes, at værdien af en bolig, som Folketinget stiller til rådighed for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, ikke indgår i den skattepligtige indkomst, jf. § 109 a, stk. 13, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11, 1. pkt., fastsætter finansministeren nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgørelse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af Folketinget.

Det foreslås i § 7, stk. 8, at finansministeren fastsætter nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 1, om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter stk. 2, om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter fratræden som minister efter stk. 2, 2. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 4, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6 og om hotelovernatning i forbindelse med fratræden som minister.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11. Det foreslås dog at rette to redaktionelle fejl i forhold til den gældende bestemmelse, således at der her og i § 7, stk. 9, vil stå »fratræden som minister« i stedet for henholdsvis »medlemskabets ophør« og »udtræden af Folketinget«. Endvidere foreslås det tydeliggjort, at bestemmelsen vedrører fastsættelse af nærmere regler om godtgørelse af »egentlige boligudgifter« efter stk. 2.

Forslaget vil ikke herudover indebære ændringer i forhold til den gældende bestemmelse. Forslagene vil have betydning for såvel nuværende som fremtidige ministre.

Det vil kunne fastsættes, at godtgørelser så vidt muligt betales forud for tidligere og nuværende ministre og bagud for fremtidige ministre.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11, 2. pkt., fastsætter finansministeren endvidere regler om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.

Det foreslås i § 7, stk. 9, at finansministeren endvidere fastsætter regler om adgang til ydelser efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.

Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11, 2. pkt. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende bestemmelse. Forslaget vil have betydning for såvel nuværende som fremtidige ministre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 17

Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 8 indsættes overskriften Varetagelse af hverv m.v. Overskriften dækker § 8 om ministres varetagelse af hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders og institutioners tjeneste og § 9 om besættelse af tjenestemandsstillinger ved konstitution i forbindelse med en tjenestemands udpegning til minister.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne. Der henvises til forslagene i nr. 18-20 om ændring af §§ 8 og 9 med henblik på at gøre formuleringen kønsneutral.

Til nr. 18

Efter de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre skal en minister, der ved sin tiltræden besidder hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, fratræde disse. Dog kan han undtagelsesvis med foreløbig billigelse af statsministeren bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller i hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., at »han« ændres til: »ministeren«, og at »hans« to steder ændres til: »ministerens«.

Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneutral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 19

Af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 4, fremgår, at besidder statsministeren ved et ministeriums tiltræden hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, skal der ske meddelelse til et af Folketinget nedsat udvalg, hvis han ønsker at bevare noget af disse.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at »han« ændres til: »statsministeren«.

Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneutral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 20

Af den gældende bestemmelse i § 9, 1. pkt., fremgår, at udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution overhovedet er tilladt.

Det foreslås i § 9, 1. pkt., at »ham« ændres til: »ministeren«, og at »hans« ændres til: »dennes«.

Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneutral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at de i loven indeholdte lønnings- og pensionsbestemmelser har virkning fra 1. april 1959.

Af lovens § 10, stk. 2, fremgår, at for de i henhold til de hidtil gældende bestemmelser ydede pensioner finder bestemmelserne i § 1 i lov nr. 81 af 21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1. april 1958 inden for staten gældende lønnings- og pensionslove, tilsvarende anvendelse. I øvrigt omfattes ministre, der er afgået før 1. april 1959, samt sådanne ministres efterladte ikke af loven.

Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves, idet der ikke længere er personer, for hvem bestemmelsen er relevant.

Efter den gældende § 11 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre omberegnes pensioner efter lovens § 4, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i lovens § 5. Hvor denne omberegning medfører ændring i pensionen, ydes eventuelt personligt tillæg, så det hidtidige pensionsniveau bevares.

Det foreslås, at § 11 ophæves, idet den nævnte omberegning er foretaget, og der ikke er personer, der modtager personligt tillæg efter bestemmelsen.

§ 2

Til nr. 1

Efter gældende ret er pensionsordninger for ministre omfattet af bestemmelserne i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. En minister har ret til ministerpension, når ministeren har mindst 1 års funktionstid som minister. Pensionsordninger for medlemmer af Folketinget, herunder Folketingets formand, er omfattet af bestemmelserne i lov om valg til Folketinget. Med nærværende lovforslag foreslås der i stedet indført bidragsfinansierede arbejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre. Det samme foreslås i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget for så vidt angår fremtidige folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget.

Private indbetalinger til ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter, er fradragsberettigede. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Er der i stedet tale om pensionsindbetalinger fra en lønmodtagers arbejdsgiver, herunder indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, er indbetalingerne ikke fradragsberettigede, men bortseelsesberettigede. Ved bortseelsesret forstås, at arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning ikke skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Med andre ord er pensionsindbetalingen skattefri for lønmodtageren. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Der kan ikke være både fradragsret og bortseelsesret for en pensionsindbetaling.

De gældende pensionsordninger for ministre, folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget er ikke omfattet af hverken pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 allerede af den grund, at der ikke sker indbetalinger til pensionsordningerne.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at der for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget, i stedet indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som ministeren modtager for sit hverv.

Med den foreslåede bestemmelse i § 119 f i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget, foreslås det tilsvarende, at der for folketingsmedlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har været udnævnt som ministre, indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager for sit hverv.

Endelig foreslås det med den foreslåede bestemmelse i § 125 c i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget, at der for Folketingets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato har været udnævnt som minister, indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som formanden modtager for sit hverv.

Med andre ord foreslås der indført bidragsfinansierede arbejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre, folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget i stedet for de nuværende ordninger, der er baseret på reglerne om tjenestemandspension.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 19 at indsætte et nyt stk. 6 . Det foreslås i 1. pkt., at beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 1.

Det betyder, at der vil være bortseelsesret for de beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget og de beløb, der efter § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 omfattet ordning for henholdsvis folketingsmedlemmet, folketingsformanden og ministeren. Indbetalingen til pensionsordningen vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst. Indbetalinger til aldersopsparing vil dog ikke være bortseelsesberettigede, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 8. pkt.

I det hele taget vil pensionsordningen skulle behandles som andre pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Eksempelvis vil pensionsordningen kunne udbetales ved pensionsudbetalingsalderen, som er tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, jf. 1 a i lov om social pension. Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A vil ordningen efter omstændighederne dog kunne udbetales allerede, når pensionsopspareren fylder 60 år, eller 5 år før folkepensionsalderen.

Af pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, følger endvidere, at for personer født i perioden til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61½ år.

Et andet eksempel på, at pensionsordningen vil skulle behandles som andre pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, er, at der ikke vil kunne indbetales mere end 65.500 kr. på ratepension (2025-niveau) med bortseelsesret.

Et tredje eksempel er, at der ikke vil kunne træffes bestemmelse om udbetaling efter pensionsopsparerens død til andre end pensionsopsparendes »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter og forsikringsaftalelovens § 105 a, eller pensionsopsparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.

Yderligere eksempler er pensionsbeskatningslovens §§ 22 C og 22 D. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C kan arbejdsgivere foretage korrektion af for store indbetalinger til de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Arbejdsgiveren kan kun foretage korrektionen, hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Når beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, vil indbetalingerne være omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Efter ligningslovens § 9 J indgår bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger i beregningsgrundlaget for det almindelige beskæftigelsesfradrag, beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere og det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer.

Efter ligningslovens § 9 L beregnes der et ekstra ligningsmæssigt fradrag af indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Fradraget beregnes som en procentdel af indbetalingerne, dog højst af et beløb på 83.800 kr. (2025-niveau). Procentdelen afhænger af, hvor mange år, der er til det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen. Er der 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, udgør procentdelen 32. Er der mere end 15 år til folkepensionsalderen, udgør procentdelen 12.

Afkastet af pensionsordningerne vil være pensionsafkastskattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., at ordningen også i øvrigt i skattemæssig henseende behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Det betyder, at ikke kun skal indbetalingerne anses som værende foretaget af en arbejdsgiver, jf. det foreslåede 1. pkt., men ordningen skal i det hele taget skal behandles som en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, skal det i forsikringspolicen, aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskasser og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold. Desuden skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.

En ordning omfattet af den foreslåede § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, eller af de foreslåede §§ 119 f eller 125 c i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget skal således angives som værende oprettet som led i ansættelsesforhold, ligesom det vil skulle anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt. Denne oplysning har relevans for den årlige indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet til at skal foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning. Ved indberetningen skal det oplyses, om der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger.

§ 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026. De foreslåede bestemmelser i §§ 6 a - 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre vil efter deres indhold få virkning fra det første folketingsvalg efter den 31. december 2025 for ministre, der udnævnes for første gang uden forud for denne dato at have været medlemmer af Folketinget. Tilsvarende vil gælde for de foreslåede fælles bestemmelser i §§ 7-9 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Lov om vederlag og pension m.v. for ministre finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, og derfor vil denne lov heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Pensionsbeskatningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og derfor vil denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.