Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 628 af 08/06/2016

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) § 19

I lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 19. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. § 6 affattes således:

 »§ 6. Udbetaling Danmark anviser pension og efterindtægt efter denne lov og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

 Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til finansministeren.

 Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) § 19

(Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning)

Til nr. 1

Efter § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan administrative opgaver af finansiel karakter, som henhører under andre ministres forretningsområder, af vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til Finansstyrelsen, i dag Statens Administration.

Statens Administration varetager i dag efter § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning forskellige opgaver af finansiel karakter, som hører under andre ministres forretningsområder.

Efter forslaget i § 1, nr. 5, til § 1 b, nr. 6, i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark varetage disse opgaver, og der etableres hermed en selvstændig hjemmel til, at Udbetaling Danmark skal varetage opgaverne.

I forlængelse af regeringens beslutning om at flytte opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark foreslås det, at § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ophæves, således at opgaver ikke fremover kan henlægges til Statens Administration efter denne bestemmelse.

§ 9, som foreslås ophævet med forslaget, indeholder ikke det materielle hjemmelsgrundlag for de opgaver, som administreres af Statens Administration i dag. En ophævelse af § 9 vil således ikke have betydning for hjemmelsgrundlaget for opgaverne, og hjemmelsgrundlaget vil således typisk være særlovgivning, finansloven eller andet særligt grundlag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.7. om andre administrative opgaver af finansiel karakter og til bemærkningerne til § 1, nr. 5.