Kilde

Til nr. 1

Efter persondatalovens § 26 b gælder bestemmelserne i persondatalovens §§ 29 og 30 uanset en eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-overvågning.

Med den foreslåede § 3 b foreslås persondatalovens § 26 b videreført med nødvendige tilpasninger som følge af databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679) og databeskyttelsesloven.

Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig måde skal give oplysning herom. Undtaget fra denne oplysningspligt er dog tv-overvågning af pengetransportbiler og tv-overvågning uden billedoptagelse som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. lovens § 3, stk. 2. Undtaget er endvidere tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller tv-overvågning som foretages med henblik på beskyttelse af militære anlæg, jf. lovens § 3 a, stk. 2.

Også databeskyttelsesforordningen indeholder regler om den registreredes ret til meddelelse om, at der indsamles oplysninger om den pågældende mv., jf. forordningens artikel 14. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis og i det omfang (1) den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, (2) meddelelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, (3) indsamling eller videregivelse af oplysningerne er udtrykkeligt fastsat i lovgivningen, (4) personoplysningerne skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til lovgivningen, herunder lovbestemt tavshedspligt, jf. forordningens artikel 14, stk. 5. Oplysningspligten kan endvidere begrænses i medfør af § 22 i databeskyttelsesloven, herunder hvis den registreredes interesse i af få meddelelsen findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, eller afgørende hensyn til offentlige interesser.

Med den foreslåede § 3 b præciseres det, at databeskyttelsesforordningens artikel 14 og § 22 i databeskyttelsesloven gælder, selv om der oplyses om overvågningen i medfør af tv-overvågningslovens regler.

Privates og offentlige myndigheders tv-overvågning af steder, der benyttes til almindelig færdsel, vil som altovervejende hovedregel være undtaget fra den oplysningspligt over for de registrerede personer, som følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14. Det skyldes, at en sådan pligt i praksis normalt ville være umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats at opfylde, jf. artikel 14, stk. 5. De personer, der færdes på det tv-overvågede område, vil imidlertid som følge af den skiltning mv., som sker i medfør af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, blive gjort bekendt med tv-overvågningen.

For så vidt angår tv-overvågning af andre områder, f.eks. tv-overvågning af arbejdspladser, indebærer den foreslåede bestemmelse, at der – ud over den skiltning mv., som følger af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a – også skal gives oplysning efter forordningens regler, dvs. som udgangspunkt en meddelelse til hver enkelt ansat om tv-overvågningen. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af forordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Meddelelse om overvågningen må endvidere antages at skulle gives, inden denne påbegyndes, jf. herved Datatilsynets gældende praksis om god databehandlingsskik på tv-overvågningsområdet, som forventes videreført inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

I andre tilfælde vil det i almindelighed være den dataansvarlige, der skal vurdere, om der er grundlag for at fravige den oplysningspligt, som følger af forordningens regler.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

I § 4 c, stk. 1, foreslås det at videreføre persondatalovens § 26 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres således de gældende regler om begrænsninger i adgangen til at videregive billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Med billed- og lydoptagelser forstås såvel stillbilleder som levende billeder med tilhørende optagelse af lyd. Bestemmelsen vil også omfatte billeder uden lyd og efter omstændighederne lyd uden billeder optaget med tv-overvågning.

Tv-overvågningsoptagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed vil bl.a. sige tv-overvågning, som foretages med henblik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed for personer, der befinder sig i området, samt sikring af bevismateriale og dermed oplysninger til brug for politiets efterforskning i tilfælde af kriminalitet.

Med bestemmelsen sættes der snævre grænser for videregivelse af personoplysninger, der hidrører fra denne form for tv-overvågning, end hvad der gælder efter de almindelige behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen (og databeskyttelsesloven). Efter den foreslåede bestemmelse vil videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, således kun kunne ske i følgende tre tilfælde:

Efter nr. 1 kan videregivelse ske, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke fra den berørte person (den registrerede). Dette svarer til, hvad der gælder for videregivelse af oplysninger om strafbare forhold efter bestemmelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 2 (offentlige myndigheder), og § 8, stk. 4 (private). Udtrykkeligt samtykke skal således forstås på samme måde som samtykkekravene i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7. Efter nr. 2 kan videregivelse endvidere ske, hvis det følger af lov. Endelig kan videregivelse efter nr. 3 desuden ske til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed (dvs. videregivelse med henblik på, at de pågældende personoplysninger kan indgå i en politimæssig efterforskning).

Samtykkereglen i nr. 1 indebærer, at der skal indhentes samtykke fra samtlige de personer, der er på optagelsen. I tilfælde, hvor der er flere personer på optagelsen, skal der således foreligge samtykke fra dem alle. I modsat fald må den dataansvarlige enten indskrænke videregivelsen til den del af optagelsen, hvor de personer, som har givet samtykke, er, eller foretage anonymisering af den eller de personer, fra hvem det ikke har været muligt at opnå samtykke (f.eks. ved billedbeskæring).

For finansielle virksomheders vedkommende forudsættes det, at bestemmelsen om tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke er til hinder for en sådan videregivelse. Det vil dermed ikke være uberettiget, at en finansiel virksomhed videregiver sådanne oplysninger til politiet.

Det er i øvrigt forudsat, at videregivelse af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som hidtil kan ske til videnskabelige eller statistiske formål efter bestemmelsen herom i databeskyttelseslovens § 10.

Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1, som foreslås videreført i den foreslåede § 4 c, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke videregive billed- og lydoptagelser fra kriminalitetsforebyggende tv-overvågning til andre end politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, medmindre den registrerede har givet samtykke eller andet følger af lov.

Med den foreslåede § 4 c, stk. 2, får erhvervsdrivende, der har været udsat for en eller flere berigelsesforbrydelser mv. eller forsøg herpå af ikke bagatelagtig karakter, f.eks. tyveri for en ikke ubetydelig værdi eller røveri, mulighed for efter visse nærmere betingelser at videregive billed- og lydoptagelser af den eller de formodede gerningspersoner fra tv-overvågning sammen med andre nødvendige oplysninger for at advare internt og andre erhvervsdrivende mod den formodede gerningsperson, hvis det kan forventes, at den pågældende gerningsperson vil begå ny ligeartet kriminalitet mod erhvervsdrivende.

Betingelserne for at videregive billed- og lydoptagelser fra kriminalitetsforebyggende tv-overvågning følger af bestemmelsens nr. 1-4.

For finansielle virksomheders vedkommende forudsættes det, at bestemmelsen om tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke er til hinder for en sådan videregivelse. Det vil dermed ikke være uberettiget, at en finansiel virksomhed videregiver sådanne oplysninger til andre erhvervsdrivende, f.eks. finansielle virksomheder, hvis videregivelsen opfylder betingelserne i den foreslåede § 4 c, stk. 2.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 1 , må der kun videregives billed- og lydoptagelser af personer, som formodes at have begået en eller flere berigelsesforbrydelser mv. af ikke bagatelagtig karakter eller forsøg herpå mod den erhvervsdrivende, der videregiver optagelserne.

Med billedoptagelser forstås både stillbilleder og levende billeder. Sammen med billedoptagelserne vil der efter bestemmelsen også i relevant og nødvendigt omfang kunne videregives tilhørende optagelser af lyd.

At der skal være tale om optagelser af personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå de nævnte forbrydelser, indebærer, at der skal være en betydelig grad af sikkerhed hos den erhvervsdrivende for, at personen, på de tv-overvågningsoptagelser, der ønskes videregivet, rent faktisk er gerningspersonen.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det antages således at være et krav efter databeskyttelsesforordningen, at eventuelle andre identificerbare personer på optagelserne end den eller de formodede gerningspersoner så vidt muligt skal fjernes, sløres eller lignende, inden optagelserne videregives, således at det ikke længere er muligt at identificere disse andre personer på optagelserne.

Ved en berigelsesforbrydelse forstås de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens §§ 276-289 a. I praksis vil den foreslåede ordning forventes at få betydning ved tyveri, svindel med betalingskort og røveri.

Ved anvendelsen af udtrykket »eller lignede« efter berigelsesforbrydelser forstås forbrydelser nært beslægtet med berigelsesforbrydelser som f.eks. brugstyverier.

Anvendelsen af udtrykket ”ikke bagatelagtig karakter” indebærer, at det f.eks. ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde kriteriet, hvis der er tale om et simpelt butikstyveri af et par poser slik og en sodavand. Omvendt vil butikstyverier eller forsøg herpå for en værdi på over 500 kr. isoleret set opfylde kriteriet. Endvidere vil kriteriet, hvor værdien f.eks. ikke kan opgøres eller er mindre end 500 kr., kunne opfyldes, hvis forbrydelsen eller forsøget pga. udførelsesmåden ikke kan anses for at være bagatelagtig. I den forbindelse kan det bl.a. inddrages, om der er tale om gentagelsestilfælde, om det henset til udførelsesmåden har professionel karakter eller virker organiseret. På den baggrund vil det isoleret set opfylde kriteriet, hvis der er tale om røveri, svindel med betalingskort eller såkaldte kassedyk, hvor en gerningsperson eksempelvis udnytter et øjebliks uopmærksomhed fra en kassemedarbejder til at tage pengesedler fra kassen.

Det er ikke et krav for videregivelse af optagelser, at den pågældende forbrydelse er fuldbyrdet, så snart forsøget ikke er af bagatelagtig karakter.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 2 , skal den erhvervsdrivende senest samme dag som videregivelsen af optagelserne anmelde den eller de formodede gerningspersoner til politiet for at have begået den pågældende forbrydelse, som danner baggrund for videregivelsen af optagelserne med henblik på at advare andre erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal således senest i umiddelbar forlængelse af videregivelsen indgive anmeldelsen til politiet om den pågældende forbrydelse. Trækkes anmeldelsen tilbage, eller finder politiet anmeldelsen grundløs, er betingelserne ikke længere opfyldt, og videregivelse må herefter ikke (længere) finde sted. Optagelsen må således ikke længere fremgå af det lukkede system. For modtagere af optagelsen, som f.eks. har anvendt dette i kriminalitetsforebyggende øjemed, vil artikel 5 i databeskyttelsesforordningen normalt indebære, at dette ikke længere må opbevares og skal slettes.

Der stilles ikke krav om, at politiet har foretaget egentlig sagsbehandling som følge af anmeldelsen eller kvitteret for anmeldelsen, for at optagelser må videregives.

Betingelsen kan ikke opfyldes ved, at den eller de formodede gerningspersoner er anmeldt til politiet for en anden forbrydelse.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 3 , må videregivelse kun ske, hvis der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner på ny vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod andre erhvervsdrivende som f.eks. en bestemt gruppe af erhvervsdrivende i en specifik by, region eller hele landet.

Det er således en forudsætning, at det på baggrund af konkrete foreliggende oplysninger vurderes at være en vis kvalificeret risiko for, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå berigelseskriminalitet eller lignende mod de erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til.

Det skal således ud fra de foreliggende omstændigheder kunne sandsynliggøres, at der er en sådan vis kvalificeret risiko. De omstændigheder, der kan tænkes at blive inddraget ved vurderingen af sandsynligheden, er f.eks. den måde, som forbrydelsen er udført på (modus operandi), grovheden af forbrydelsen, eventuelle tidligere lignende tilfælde og øvrige forhold, som tyder på, at der er risiko for, at andre erhvervsdrivende vil blive udsat for en lignende forbrydelse, og som dermed gør det relevant og nødvendigt at advare de erhvervsdrivende, der kan tænkes at være en risiko for bliver udsat.

Ud over, at det skal sandsynliggøres, at der er en sådan risiko, skal videregivelsen begrænses, så vidt det er muligt. Optagelserne må derfor ikke videregives til erhvervsdrivende, der på forhånd kan udelukkes fra at være i risikogruppen for at blive udsat for den eller de formodede gerningspersoners forbrydelser.

Den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til, skal således i videst muligt omfang begrænses geografisk til erhvervsdrivende i de områder, hvor den eller de formodede gerningspersoner kan forventes at slå til, og til den type eller gruppe af erhvervsdrivende, der kan forventes udsat for den eller de formodede gerningspersoners kriminalitet.

Foreligger der f.eks. oplysninger om, at den eller de formodede gerningspersoner har begået tricktyverier eller forsøg herpå mod en række butikker inden for en bestemt butikskæde i flere byer, vil optagelserne af den eller de formodede gerningspersoner som udgangspunkt kunne videregives til de butikker inden for kæden i de dele af landet, hvor den eller de formodede gerningspersoner kan forventes at begå lignende kriminalitet mod kæden.

Det er ikke udelukket, at optagelser vil kunne videregives til en gruppe af erhvervsdrivende, der geografisk dækker hele landet, hvis der er sandsynlighed for, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå forbrydelserne i hele landet. Det kan f.eks. være en situation, hvor en gruppe af gerningspersoner i forening begår tyverier, røverier eller lignende i flere byer, og hvor der tegner sig et billede af, at de formodede gerningspersoners forbrydelser forventes at kunne ske i hele landet.

Forudsætningen om, at vurderingen skal baseres på konkrete foreliggende oplysninger, indebærer omvendt, at det ikke vil være tilstrækkeligt for en videregivelse, at det blot ikke kan udelukkes, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet mod de pågældende erhvervsdrivende. Med ligeartet kriminalitet forstås berigelsesforbrydelser eller lignende.

Der er som anført under pkt. 4 i de almindlige bemærkninger ikke tilsigtet en fravigelse fra databeskyttelsesforordningens regler. Kravet efter den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 3, skal således bl.a. forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 24, stk. 1, om den dataansvarliges ansvar for f.eks. at kunne påvise, at behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med forordningen.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2, nr. 4 , må videregivelsen alene ske i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation, sammenslutning af erhvervsdrivende eller lignende, som er ansvarlig for systemet.

At videregivelsen skal ske inden for et lukket system indebærer, at videregivelsen ikke vil kunne ske på en hjemmeside på internettet, herunder i lukkede grupper på sociale netværk, såsom facebook og twitter. Videregivelsen vil derimod kunne ske via et sikkert intranet. Kravet om, at det skal være et system inden for en erhvervsorganisation, sammenslutning af erhvervsdrivende eller lignende, indebærer, at det er organisationen mv., som skal være ansvarlig for systemet, som medlemmerne er eller kan være tilsluttet.

At organisationen mv. skal være ansvarlig for systemet betyder ikke nødvendigvis samtidig et dataansvar for videregivelsen af optagelserne, jf. herved definitionen af en dataansvarlig i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Videregivelsen af optagelserne vil dog i givet fald kunne foretages af organisationen mv. på vegne af den erhvervsdrivende, dvs. som databehandler, jf. herved definitionen af en databehandler i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 8.

Endvidere er det efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, en betingelse, at vurderingen af, om optagelser må videregives i systemet, skal foretages af en eller flere kvalificerede fagpersoner. Det indebærer, at den eller de pågældende fagpersoner skal have fornødne uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer til at foretage vurderingerne efter nr. 1-3 på baggrund af optagelserne og de foreliggende oplysninger.

Kravet indebærer ikke, at hver enkelt erhvervsdrivende, der ønsker at videregive en optagelse, nødvendigvis skal ansætte kvalificerede fagpersoner til at vurdere, om den erhvervsdrivende må videregive optagelsen. Det er derfor tilstrækkeligt, hvis der inden for den samlede kreds af erhvervsdrivende, der er tilsluttet systemet, er kvalificerede fagpersoner, der vurderer, om de erhvervsdrivendes optagelser kan videregives i systemet. Erhvervsdrivende, der går sammen om at oprette et lukket system, vil således eksempelvis kunne gå sammen om at ansætte – eller på anden må sikre tilknytning af – en eller flere kvalificerede fagpersoner til at foretage vurderingerne. Den eller de kvalificerede fagpersoner kan eksempelvis også være ansat centralt i organisationen eller lignende, ligesom de kan være tilknyttet som ekstern bistand.

En sådan kvalificeret fagperson kan således f.eks. være en ansat, leder, ekstern konsulent eller lignende med relevant uddannelsesbaggrund, herunder efteruddannelse, og relevant erfaring med sager om berigelseskriminalitet. Det kan også være flere fagpersoner med forskellige kompetencer inden for f.eks. jura, sikkerhed og sager om berigelseskriminalitet, der tilsammen har de fornødne kompetencer, og som hver især kan inddrages i fornødent omfang afhængigt af situationen.

Det afgørende for, om kompetencerne kan anses for tilstrækkelige, er, om der herved opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning ikke videregives ulovligt inden for systemet til en kreds af erhvervsdrivende. Dette indebærer, at der f.eks. er større krav til de kompetencer, der skal inddrages første gang, der skal foretages en vurdering i bestemt type situation, hvorimod der ved senere sammenlignelige situationer måske ikke stilles de helt samme krav. På samme måde er der større krav til kompetencerne i tvivlstilfælde end i de helt oplagte situationer, som f.eks. kan fremgå af konkrete retningslinjer.

Hvad, der nærmere skal anses for tilstrækkelig sikkerhed, må fastlægges i tilsynspraksis, jf. herved den foreslåede § 4 c, stk. 3, hvorefter det foreslås, at det er en betingelse, at der er indhentes tilladelse fra Datatilsynet til behandlingen af oplysninger i systemet.

Derudover er det en betingelse efter den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 4, at det skal sikres i systemet, at det kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige, dvs. erhvervsorganisationen, sammenslutningen eller lignende. Optagelserne må således ikke kunne tilgås af enhver hos de erhvervsdrivende og den systemansvarlige. Adgangen til optagelserne skal i systemet begrænses til nogle få ansvarlige, der i forbindelse med udførelsen af deres funktion og arbejdsopgaver har behov for at kunne tilgå oplysningerne.

Når optagelserne i systemet er tilgået af en autoriseret hos de erhvervsdrivende, vil de efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og den foreslåede databeskyttelseslov kunne benyttes i relevant og nødvendigt omfang hos den erhvervsdrivende i kriminalitetsforbyggende øjemed. Eksempelvis vil det kunne være nødvendigt at gøre billeder mv. tilgængelige for en butiksdetektiv og/eller relevante medarbejdere med kundekontakt, så den eller de formodede gerningspersoner kan identificeres mv. hos den erhvervsdrivende.

I den foreslåede § 4 c, stk. 3, 1. pkt., fastsættes som en yderligere betingelse for videregivelse af optagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner til andre erhvervsdrivende, at den systemansvarlige forinden iværksættelse af videregivelser inden for systemet, der er nævnt i den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 4, skal have indhentet Datatilsynets tilladelse til behandlingen af oplysningerne i systemet.

Det er således den systemansvarlige erhvervsorganisation, erhvervssammenslutning eller lignende, som skal søge Datatilsynet om tilladelse til behandlingen.

Med bestemmelsen overlades det til Datatilsynet i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om oprettelsen af sådanne systemer i tilstrækkeligt omfang lever op til kravene i den foreslåede § 4 c, stk. 2, og i bekræftende fald eventuelt at give individuelle forskrifter med hensyn til systemets brug. Ved Datatilsynets bedømmelse af, om en ansøgning bør imødekommes, skal der indgå en vurdering af formålet i forhold til den risiko for krænkelser af privatlivets fred, som oprettelse og brugen af systemet kan medføre, ligesom der eksempelvis kan fastsættes særlige sikkerhedsforanstaltninger og stilles sådanne andre vilkår, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nødvendige. Det kan f.eks. være krav om sletning af optagelser efter en vis periode.

Datatilsynet kan efter den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 3, 2. pkt., fastsætte vilkår for tilladelsen, f.eks. med henblik på at sikre lovlig behandling af personoplysninger i systemet mv.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 2, at optagelser som nævnt i § 26 a, stk. 1, dvs. tv-overvågningsoptagelser med personoplysninger optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, jf. dog § 26 a, stk. 3.

I § 4 c, stk. 4, foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 2, videreført.

Med bestemmelsen fraviges med hensyn til billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, den almindelige regel i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Er der tale om billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der ikke er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed (f.eks. i tilfælde, hvor tv-overvågningen er sket som led i overvågningen af maskiner eller andre tekniske installationer), vil forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, regulere, hvor længe de pågældende optagelser kan opbevares.

30 dages fristen i den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal bl.a. ses i lyset af, at det for efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan være nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere periode forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. F.eks. gælder det med hensyn til tilfælde, hvor en røver i perioden forud for røveriet har foretaget rekognoscering på stedet.

Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbevaring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov for yderligere opbevaring.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun omfatter billed- og lydoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at den dataansvarlige opbevarer andre oplysninger end billed- og lydoptagelser, f.eks. skriftlige notater om optagelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplysningers vedkommende vil databeskyttelsesforordningens almindelige sletningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.

Efter persondatalovens § 26 a, stk. 3, kan optagelser opbevares i et længere tidsrum end nævnt i § 26 a, stk. 2, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald inden for den i stk. 2 angivne frist underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

I § 4 c, stk. 5, foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 3, videreført.

Den foreslåede § 4 c, stk. 5, indeholder en undtagelse fra reglen i den foreslåede § 4 c, stk. 4, om, at sletning skal ske senest 30 dage efter optagelsen. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan opbevaring af de pågældende optagelser således ske ud over den i stk. 4 indeholdte frist, hvis opbevaringen er nødvendig for den dataansvarliges behandling af en konkret tvist, f.eks. en sag om bortvisning af en medarbejder, eller af hensyn til videregivelse i kriminalitetsforebyggende øjemed efter den foreslåede § 4 c, stk. 2.

Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten vedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer, som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »overskudsinformation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt omfang at anonymisere de pågældende oplysninger.

Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 5, pga. en tvist, skal den, som tvisten vedrører, underrettes om det snarest muligt og inden udløb af 30 dages fristen. Fremsættes der anmodning herom, skal vedkommende desuden have udleveret en kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes forinden anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.

Som noget nyt foreslås det i § 4 c, stk. 5, indført, at optagelser af formodede gerningspersoner på samme måde som for optagelser, der er nødvendige til brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares længere end 30 dage i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af billed- og lydoptagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsen i den foreslåede § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sager om konkrete tvister stilles der i sidstnævnte tilfælde imidlertid ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til den eller de formodede gerningspersoner.

Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i medfør af § 4 c, stk. 5, gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, jf. herved også bemærkningerne til § 1, nr. 1. Dog må det antages, at underretning i almindelighed kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller efter § 22 i databeskyttelsesloven pga. afgørende hensyn til private interesser eller offentlige interesser, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger.

Bestemmelserne i den foreslåede § 4 c regulerer ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages tv-overvågning med billed- og lydoptagelse. Som hidtil reguleres privates adgang til at foretage tv-overvågning med billedoptagelse i tv-overvågningslovens §§ 1 og 2 (for så vidt angår steder, hvortil der er almindelig adgang mv.) og straffeloven (for så vidt angår tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder). Spørgsmålet om adgangen til at foretage lydoptagelse er ikke reguleret i tv-overvågningsloven, men i straffeloven, der i lovens § 263, stk. 1, nr. 3, indeholder et forbud mod ved hjælp af et apparat uberettiget hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som vedkommende ikke selv deltager i, eller hvortil vedkommende uberettiget har skaffet sig adgang.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede bestemmelser om videregivelse og sletning vedrører den dataansvarlige, dvs. den, som efter databeskyttelsesforordningens almindelige regler er dataansvarlig for at optage de pågældende billed- og lydoptagelser med personoplysninger. Øvrige spørgsmål om sletning og videregivelse af optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning, reguleres bl.a. af databeskyttelsesforordningens almindelige regler, herunder forordningens artikel 5, stk. 1, litra e. I praksis indebærer det bl.a., at optagelser, der i overensstemmelse med forslaget måtte være videregivet af en erhvervsdrivende til politiet til brug for opklaringen af kriminalitet, kan opbevares hos politiet efter de for politiet gældende regler, jf. også betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 189.

Der henvises til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter persondatalovens § 26 d må en kommune kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område. Sådanne optagelser må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, og sådanne optagelser skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget.

Med den foreslåede § 4 d videreføres persondatalovens § 26 d.

Bestemmelsen i § 4 d, stk. 1, indebærer, at kommunernes (interne) behandling af billedoptagelser fra tv-overvågning, som foretages i medfør af tv-overvågningslovens § 2 a, af frit tilgængelige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats for kommunens borgere kun må ske, hvis (1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller hvis (2) behandlingen sker med det formål at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område.

Samtykkekravet i nr. 1 skal forstås i overensstemmelse med begrebet ’samtykke fra den registrerede’ i artikel 4, nr. 11, i databeskyttelsesforordningen. Med den registreredes samtykke skal således forstås enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling. Den dataansvarlige vil således ikke kunne opnå stiltiende eller indirekte tilslutning til behandling af oplysninger, jf. herved også kravet om, at et samtykke skal være udtrykkeligt.

Efter betingelsen i nr. 2 må tv-optagelser med personoplysninger anvendes i situationer, hvor det kan medvirke til at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor optagelserne anvendes til at »spotte« unge, der er årsag til uro i et bestemt område, så der kan gribes ind over for dem på et tidligt tidspunkt – inden de begår strafbare handlinger – og genskabe trygheden for de borgere, der færdes i området. Som et andet eksempel kan tænkes, at en kommune med henblik på at planlægge sin tryghedsskabende indsats ønsker en mere generel kortlægning af, hvordan og på hvilke tidspunkter et område er plaget af uro, og at optagelserne kan bidrage hertil.

Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/eller anvendes med henblik på at afdække mv., om der i det tv-overvågede område er foregået noget, som er egnet til at skabe utryghed – f.eks. chikane, uro eller hærværk – som tv-overvågningen har til formål at modvirke. Omvendt må tv-optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes med henblik på at kontrollere kommunens ansatte eller borgere, der færdes i det tv-overvågede område.

Den foreslåede § 4 d, stk. 2, indebærer, at en kommunes tv-overvågning, som foretages i medfør af tv-overvågningslovens § 2 a, af frit tilgængelige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats for kommunens borgere også er omfattet af den særlige regel i den foreslåede § 4 c, stk. 1, om videregivelse af bl.a. billedoptagelser med personoplysninger. Det indebærer, at billedoptagelser, som en kommune foretager efter lovens § 2 a, som udgangspunkt kun må videregives, hvis den registrerede har givet samtykke, eller til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Desuden foreslås det med bestemmelsen i § 4 d, stk. 3, videreført, at en slettefrist på 30 dage – svarende til slettefristen i den foreslåede § 4 c, stk. 4 – skal gælde for en kommunes billedoptagelser, som foretages efter lovens § 2 a senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Det foreslås også videreført, at undtagelserne til den almindelige slettefrist på 30 dage i den foreslåede § 4 c, stk. 5, som viderefører persondatalovens § 26 a, stk. 3, ikke skal gælde for kommuners tv-overvågning, som foretages efter lovens § 2 a.

Med bestemmelsen fraviges med hensyn til de nævnte billedoptagelser – ligesom den foreslåede § 4 c, stk. 4 – den almindelige regel i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Er der til tale om billedoptagelser med personoplysninger, der ikke er optaget efter lovens § 2 a, vil forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, regulere, hvor længe de pågældende optagelser kan opbevares.

På samme måde som med den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal 30 dages fristen bl.a. ses i lyset af, at det for efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan være nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere periode forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået.

Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbevaring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov for yderligere opbevaring.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun omfatter billedoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at den dataansvarlige opbevarer andre oplysninger end billedoptagelser, f.eks. skriftlige notater om optagelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplysningers vedkommende vil databeskyttelsesforordningens almindelige sletningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 4 e videreføres den gældende retstilstand, hvorefter Datatilsynet fører tilsyn med behandling af personoplysninger omfattet af reglerne i persondatalovens §§ 26 a og 26 d.

Der skal således fortsat føres tilsyn med overholdelsen af reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som foreslås videreført i tv-overvågningslovens § 4 c og § 4 d, jf. nærmere herom ovenfor, og tilsynet skal fortsat varetages af Datatilsynet.

Efter bestemmelsen har Datatilsynet kompetence i relation til enhver behandling af personoplysninger, som omfattes af de foreslåede §§ 4 c og 4 d. Datatilsynets oprettelse, opgaver og beføjelser følger af kapitel 10 i forslaget til databeskyttelsesloven.

I medfør af § 27, stk. 1, i forslaget til databeskyttelsesloven vil Datatilsynet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens kapitel VI føre tilsyn med enhver behandling, der omfattes af den foreslåede databeskyttelseslov, databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, jf. medmindre der er tale om behandling, som udføres for domstolene, som er undergivet tilsyn af Domstolsstyrelsen.

Til nr. 3

Det følger af persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af lovens § 26 a straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i tv-overvågningslovens § 5, stk. 2, videreføres det, at overtrædelse af reglerne om videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kan straffes med bøde eller fængsel.

Med henblik på at afstemme dette lovforslag med forslaget til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen foreslås det imidlertid, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold til det nuværende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der foreslås en strafferamme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet for de gældende 4 måneder. Der er i den forbindelse – ligesom i forslaget til databeskyttelsesloven – skævet til straffelovens § 264 d, hvorefter straffen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder for den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Udmåling af straf efter bestemmelsen skal således ske forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Affattelsen af indledningen til bestemmelserne har til formål at sikre, at handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse af bestemmelser, der kan medføre højere straf, kan henføres under sådanne bestemmelser. Der tænkes herved navnlig på bestemmelsen i straffelovens § 264 d om bl.a. forsætlig, uberettiget videregivelse af oplysninger om en anden persons private forhold.

Samtidig forslås det, at der skal være den samme straf for overtrædelse af de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, der giver erhvervsdrivende mulighed for at videregive billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner. Overtrædelse af reglerne i de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, ved f.eks. manglende overholdelse af betingelserne kan således ligeledes medføre bøde- eller fængselsstraf.

Kilde

Bestemmelsen giver hjemmel for vedkommende minister til at udstede en bekendtgørelse, hvori der kan fastsættes nærmere regler for en behandling af personoplysninger, der er omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, og som foretages for politiet, anklagemyndigheden, herunder den militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen og Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for politiets, anklagemyndighedens, herunder den militære anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og domstolenes behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, når behandlingen foretages med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

Loven finder imidlertid ikke anvendelse på den behandling af personoplysninger, som udføres for eller af politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Endvidere finder loven ikke anvendelse på behandling af personoplysninger i medfør af EU-retsakter, der den 6. maj 2016 eller inden denne dato er trådt i kraft på området for retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, og som regulerer behandling mellem medlemsstaterne og de udpegede myndigheders adgang til EU-informationssystemer.

Desuden gælder loven ikke, hvor regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i denne lov.

Vedkommende minister vil således i praksis være justitsministeren for så vidt angår politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. For den militære anklagemyndighed vil vedkommende minister være forsvarsministeren.

I medfør af bestemmelsen kan der fastsættes nærmere regler, som supplerer eller præciserer de regler, der følger direkte af loven, f.eks. vedrørende indsigtsretten, videregivelse af oplysninger og de sikkerhedsforanstaltninger, der knytter sig til den pågældende behandling. Der vil således i en bekendtgørelse udstedt efter bestemmelsen kunne fastsættes regler, der begrænser den adgang til at videregive oplysninger, herunder følsomme oplysninger, som følger af behandlingsreglerne i loven, f.eks. lovens § 10 om behandling af følsomme oplysninger. En forudsætning herfor er selvsagt, at reglerne er forenelige med retshåndhævelsesdirektivet (direktiv nr. 2016/680/EU).

Reglerne offentliggøres i Lovtidende og må derfor ikke indeholde oplysninger, som det er påkrævet at hemmeligholde af hensyn til gennemførelse af de foreskrevne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller på grund af afgørende hensyn til andre offentlige interesser.

Bestemmelsen tager sigte på behandlinger, hvor særlige forhold taler for, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler for behandlingen. Sådanne særlige forhold kan f.eks. være, at der i behandlingen indgår meget store mængder af følsomme oplysninger, eller at der er tale om en behandling, som indebærer en høj grad af kontakt med borgerne.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at persondataloven, herunder lovens kapitel 6 a med specifikke regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, ophæves fra denne dato i medfør af forslaget til databeskyttelsesloven.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Stk. 1.

Tv-overvågningsloven gælder ikke for Færøerne, jf. lovens § 7.

Desuden gælder persondataloven ikke for Færøerne, jf. lovens § 83, 1. pkt., men er dog sat i kraft i medfør af denne bestemmelse ved kongelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 for behandling af personoplysninger for rigsmyndighederne på Færøerne. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid ikke sat i kraft for Færøerne.

For andre end rigsmyndigheder gælder på Færøerne i stedet lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Herudover gælder lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger, jf. lovens § 56.

Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for Færøerne, men at lovens § 2 delvis skal kunne sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 2.

Tv-overvågningsloven gælder endvidere ikke for Grønland, jf. lovens § 7.

Desuden gælder persondataloven ikke for Grønland, jf. lovens § 83, 2. pkt., men er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af 14.

oktober 2016. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid ikke sat i kraft for Grønland.

Det foreslås, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland – og ikke blot for rigsmyndighederne – med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.