Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 82 c, stk. 1, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører. Det følger endvidere af servicelovens § 82 c, stk. 2, at formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 82 c. Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, men ikke have pligt hertil, at lederen af et sociale akuttilbud som led i akut støtte, omsorg og rådgivning efter stk. 2 og efter en konkret vurdering vil kunne tilbyde overnatning i maksimalt op til 3 på hinanden følgende nætter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunalbestyrelsen har hjemmel til generelt at kunne beslutte, at sociale akuttilbud med en fysisk lokation kan tilbyde overnatning i de tilfælde, hvor det efter akuttilbuddets konkrete vurdering findes at være et nyttigt supplement til den øvrige hjælp, som akuttilbuddet kan tilbyde.

Det sociale akuttilbud vil efter hver enkelt overnatning skulle tage stilling til, om akuttilbuddet stadig vil kunne give personen den rette hjælp, eller om andre indsatser er nødvendige, herunder indsatser i den regionale psykiatri. Det vil ikke være det sociale akuttilbud, der tager konkret stilling til andre indsatser, men det kan være både kommunale myndighed og den regionale psykiatri.

Ligesom det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil oprette sociale akuttilbud, vil det med forslaget være frivilligt for kommunalbestyrelsen om den vil træffe en generel beslutning om, at lederen af et socialt akuttilbud vil kunne tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at muligheden for at kommunens sociale akuttilbud kan tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter, alene gælder for en begrænset periode, f.eks. hvis kommunen vil vurdere effekten af tilbud om overnatning. Kommunalbestyrelsen kan også senere ændre sin beslutning om, at sociale akuttilbud vil kunne tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter til, at der ikke kan tilbydes overnatning på kommunens sociale akuttilbud.

Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne beslutte, at sociale akuttilbud vil kunne tilbydes overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter, men ikke et yderligere antal nætter.

Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne beslutte, at sociale akuttilbud kun vil kunne tilbyde overnatning færre end tre på hinanden følgende nætter. Det vil således være det sociale akuttilbud, der ud fra en konkret og faglig vurdering, vil skulle tage stilling til antallet af overnatninger i op til maksimalt 3 på hinanden følgende nætter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at personer med akutte psykiske problemer, der opsøger et socialt akuttilbud, vil kunne få tilbud om overnatning, hvis det ud fra en konkret og faglig vurdering skønnes hensigtsmæssigt. Den tidsmæssige afgrænsning på op til tre nætter skal ses i sammenhæng med, at behov for et større antal overnatninger kan indikere, at personen har behov for anden hjælp, f.eks. socialpsykiatriske indsatser i egen bolig, midlertidigt ophold i et § 107-tilbud eller hjælp i den regionale psykiatri. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at et socialt akuttilbud ikke er et behandlingstilbud.

Forslaget vil ikke betyde, at den person, der modtager hjælp på et socialt akuttilbud, ikke vil kunne tilbydes overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter ad flere omgange ved senere henvendelser til akuttilbuddet. Opsøger en person det sociale akuttilbud flere gange inden for en kort periode, og hvor det hver gang vurderes, at personen skal tilbydes overnatning, vil akuttilbuddet dog skulle vurdere, om akuttilbuddet stadig kan tilbyde personen den rette hjælp, eller om andre sociale indsatser er nødvendige. Det kan også være indsatser i den regionale psykiatri. Akuttilbuddet vil ikke kunne træffe afgørelser om andre indsatser, men vil kunne rådgive borgeren om, hvor denne i øvrigt kan få hjælp og støtte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 166, stk. 2, i lov om social service (serviceloven), at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at nyaffatte servicelovens § 166, stk. 2 , således at det vil fremgå af bestemmelsen, at afgørelser efter § 110, stk. 4 om udskrivning i form af bortvisning, der træffes af lederen af boformen, ikke vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at der er væsentlig forskel på en udskrivning, hvor en boformsleder vurderer, at borgeren f.eks. ikke (længere) er i målgruppen for et ophold på et herberg m.v. efter § 110 og en udskrivning, hvor en boformsleder bortviser en borger fra et herberg m.v. efter § 110.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at boformslederens afgørelser om udskrivning, der ikke har karakter af bortvisning, vil kunne påklages til Ankestyrelsen. Der vil f.eks. fortsat kunne klages til Ankestyrelsen over afgørelser om udskrivning fra herberget m.v., når udskrivningen er begrundet i en vurdering af, at borgeren ikke længere er i målgruppen for et ophold.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på det forhold, at en bortvisning er en udskrivning. Forpligtelsen efter § 110, stk. 7, i serviceloven for herberger m.v. til så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, vil fortsat gælde i tilfælde af, at der er tale om en bortvisning.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, at den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at den nye kommune fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Det foreslås for det første, at henvisningen til § 9, stk. 2-12 i § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres til § 9, stk. 2-13 .

Det foreslås for det andet, at henvisningen til § 9, stk. 11-13 i § 9, stk. 9, ændres til § 9, stk. 11-14 .

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes en ny bestemmelse som § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes (retssikkerhedsloven) vedrører regler om handlekommune og mellemkommunal refusion for udgifter afholdt efter bl.a. serviceloven og barnets lov.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Udgangspunktet for ydelser efter de love, der er omfattet af retssikkerhedsloven, er, at handlekommunen har pligt til at yde hjælp, dvs. at kommunen har visitationsansvaret, og at det også er handlekommunen, der har betalingsansvaret.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold på herberger m.v. efter § 110 i serviceloven. Det betyder, at borgerens handlekommune fortsætter med at være handlekommune for borgeren, selvom borgeren tager ophold på et herberg m.v. i en anden kommune.

Det fremgår af § 9 stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at den nye kommune fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Det fremgår af § 9 stk. 10 i retssikkerhedsloven, at den kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til borgeren.

Det fremgår af § 176 a i serviceloven, at staten skal refundere 50 pct. af kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i op til to år efter borgerens udskrivning fra en boform efter § 110, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen efter § 110.

Det fremgår af § 110, stk. 5, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at udskrive en borger fra en boform efter stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret plan for borgeren efter §§ 141 eller 142.

2. Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller 108.

3. Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig.

4. Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens behov.

5. Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra boformen efter denne paragraf først kunne træffes med virkning for borgeren, når denne kan flytte ind i botilbuddet.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i § 9 i retssikkerhedsloven indsættes et nyt stk. 11, hvorved den kommune, der er handlekommune for en borger, der har ophold på et herberg m.v. efter § 110 i serviceloven, med borgerens samtykke kan indgå aftale med en kommune, som borgeren har intention om at flytte til, om at den nye kommune er handlekommune for borgeren, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne indgås en aftale mellem to kommuner, således at den kommune, som borgeren ønsker at flytte til efter borgerens ophold på et herberg m.v. vil blive handlekommune for borgeren efter indgåelse af aftalen, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven. Det vil være et krav, at borgeren ønsker at flytte til den pågældende kommune umiddelbart efter udskrivning fra herberget m.v. efter § 110, og at borgeren samtykker til aftalen.

Med den foreslåede ordning vil der alene kunne indgås en aftale om, at en ny kommune bliver borgerens handlekommune for så vidt angår indsatser, der skal træffes afgørelser om for borgeren i forbindelse med udskrivningen fra et herberg m.v. efter § 110, stk. 5, i lov om social service (serviceloven), og som er oplistet i denne bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at den kommune, der fremover bliver borgerens handlekommune, vil få mulighed for at træffe afgørelse om støtte efter § 85 a til borgeren, som kommunen efter borgerens udskrivelse vil kunne få refusion for udgifterne til efter § 176 a i serviceloven.

En borger, der har ophold på et herberg m.v. efter § 110 i serviceloven, vil kunne modtage støtte under opholdet på herberget m.v. efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning, der er visiteret af borgerens oprindelige handlekommune.

Derfor vil den foreslåede bestemmelse om handlekommuneskift udelukkende gælde handleforpligtelsen, for så vidt angår afgørelser, der vil skulle træffes for borgeren i forbindelse med udskrivning fra herberget m.v. efter § 110 efter servicelovens § 110, stk. 5, herunder forpligtelsen til at visitere borgeren til støtte efter § 85 a.

Borgeren vil dermed ikke miste øvrig støtte, som borgeren eventuelt modtager under opholdet på herberget m.v. efter § 110, når aftalen om handlekommuneskift får virkning.

Med henblik på at kunne træffe afgørelse om borgerens støttebehov, når borgeren skal udskrives fra et herberg m.v. efter § 110, vil den nye handlekommune under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler og forvaltningsloven kunne indhente oplysninger fra borgerens tidligere handle- og betalingskommune om, hvorvidt vedkommende modtager øvrig støtte efter serviceloven eller anden lovgivning for at kunne afgøre, hvilken støtte borgeren vil skulle modtage.

Det vil være frivilligt for kommunerne at indgå en aftale om at skifte handlekommune. Det betyder samtidig, at den kommune, der rettes henvendelse til med ønske om at indgå aftalen, vil kunne afvise at indgå en sådan aftale. Kommunen vil ligeledes ikke være forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af, om der bør indgås en aftale.

Eftersom den foreslåede bestemmelse vil være frivillig for kommunerne at indgå, vil det også være op til de involverede kommuner at fastsætte nærmere krav og betingelser for aftalen, f.eks. om aftalen automatisk bortfalder, hvis borgeren ikke flytter fra herberget m.v. inden for en bestemt periode, eller hvis borgeren efter indgåelse af aftalen tilkendegiver, at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i egen bolig i den kommune, der efter indgåelsen af aftalen er blevet ny handlekommune for borgeren.

Med lov nr. 482 af 12. maj 2023 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v. er der skabt et incitament til at iværksætte bostøtte efter støttemetoderne fra Housing First-tilgangen for borgere, der skal over i egen bolig efter ophold på et herberg m.v. efter § 110. Dette incitament gør sig gældende ved, at der er indført en tidsbegrænsning for refusion for udgifter til ophold på herberger m.v. samtidig med, at der er indført refusion for udgifter til bostøtte efter Housing First-tilgangen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de incitamenter, der er skabt med omlægningen af indsatsen mod hjemløshed også er gældende i de tilfælde, hvor en borger ønsker at flytte til en anden kommune end borgerens oprindelige handlekommune.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at Ankestyrelsen i tilfælde, hvor det ikke følger af § 9, stk. 1-10, hvilken kommune der er handlekommune for en borger på baggrund af borgerens tilknytning kan træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9, således at henvisningen til § 9, stk. 1-10, i § 9, stk. 13, ændres til § 9, stk. 1-11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2025.

Det foreslås med § 3, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for klager over afgørelser om andet end optagelse og udskrivning, der er truffet af boformslederen efter § 110, stk. 4, og som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtidige gældende regler i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, anvendelse.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om social service ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.